• Ingen resultater fundet

Kvantitativ analyse af selv- og læserfremhævelser i 3.g-essay

In document Genrer som rammer - Gymnasieforskning (Sider 190-193)

DEL III: GENREKARAKTERISTISKE AFSENDERSTEMMER OG AFSENDER- OG

13.1 Kvantitativ analyse af selv- og læserfremhævelser i 3.g-essay

189

Kapitel 13: Selv- og læserfremhævelser i

essaygenren

30

190

været udslaggivende for, hvilken karakter lærerne har givet det enkelte essay. Samtidigt er det dog vigtigt at bemærke, at der er markante forskelle mellem essayene i hver af de to karaktergrupper: I 12-talsgruppen er Louises essay begge væsentligt længere end gennemsnittet; i 00-4-talsguppen er Ankers essay væsentlig kortere og det ene af Lises væsentlig længere end gennemsnittet.

Optællingerne giver et umiddelbart indtryk af, at elevernes brug af selv- og læserfremhævelser har indflydelse på, hvor vellykkede, lærerne vurderer, deres essay er.

Dette kan også aflæses af signifikansberegningen. Alle forskellene er signifikante, dog med undtagelse af forskellene i brugen af gruppe 4-pronomener, hvor sandsynligheden for, at forskellen er tilfældig, er over 5 %.

Overordnet viser tabel 13.2, at gruppe 1- og gruppe 4-pronomener bruges langt mere hyppigt i 12-tals essay end i 00-4-tals essay, mens de to typer af generiske pronomener forekommer med en højere frekvens i de lavt-vurderede essay end i dem, der har fået en topkarakter, dog med undtagelse af GT-pronomener, som primært anvendes i 12-tals essay.

Mine kvalitative analyser vil muliggøre en videre diskussion af, hvor tilfældige forskellene i de enkelte grupper – ikke mindst gruppe 4 – er.

Tabellerne giver en række informationer om brugen af de forskellige

pronomener. 1. person pronomener i ental optræder næsten seks gange så hyppigt i 12-tals essayene som i 00-04-tals essayene – der er gennemsnitligt 25 gruppe 1-pronomener i hvert 12-tals essay – mens der i de lavt vurderede essay gennemsnitligt er fire. Dette giver et tydeligt indblik i, at netop disse ressourcer er genreadækvate og udslaggivende for lærernes karakterer.

Tabel 13.1 viser dog, at to stile, nr. 186 og nr. 548, afviger fra denne generelle tendens. I nr. 186 er der langt færre gruppe 1-pronomener end i de andre 12-tals essay, i nr.

548 langt flere end i de andre 00-4-tals essay. De to stile afviger desuden på andre måder. I nr. 186 er der langt flere gruppe 2 GT-ressourcer end i nogen af de andre essay, mens nr.

548 indeholder langt flere gruppe 2 GS- og gruppe 3-pronomener end nogen af de andre essay. Dette kunne indikere, at det ikke er nødvendigt at anvende gruppe 1-ressourcer for at skrive et godt essay. Samtidig giver analysen anledning til at opstille en hypotese, som kan testes i de kvalitative analyser, nemlig at man som elev kan anvende GT-pronomener i de samme funktioner som gruppe 1-pronomener.

191 For gruppe 2-pronomenerne gælder det, at der er næsten dobbelt så mange i de lavt-evaluerede essay som i de højt-evaluerede, når de bruges med reference til en social gruppe, mens der er næsten syv gange så mange GT-pronomener i de højt-vurderede som i de lavt-vurderede essay.

De individuelle optællinger af gruppe 2 GS-ressourcer viser, at der er stor variation internt i begge karaktergrupper. Mest slående er det, at både Phillip og Louise kun aktiverer ressourcen en gang i hver af deres essay – ressourcen lader dermed ikke til at være en nødvendig ressource at anvende for at få 12. Oversigten vidner desuden om, at

aktiveringen af denne ressource ikke er i konflikt med genrenormerne for essayet: Sigrid bruger i gennemsnit 27 gruppe 2 GS-ressourcer i sine tre essay, hvor der i 00-4-tals essayene i gennemsnit bruges 25.

For gruppe 2 GT er de individuelle forskelle også store inden for de to grupper:

Både Sigrid og Phillip aktiverer flere af disse ressourcer i alle deres essay, mens Louise ikke gør det i nogen af sine. Ressourcen anvendes desuden en enkelt gang i to forskellige 00-4-tals essay. Tabellerne indikerer dermed, at gruppe 2 GT-ressourcer er genreadækvate ressourcer, som dog ikke nødvendigvis behøver at være anvendt for at en lærer giver et essay 12.

Gruppe 2 GS- og gruppe 3-pronomener bruges markant hyppigere i de lavt-evaluerede essay end de tre andre pronomengrupper. Frekvensen er helt oppe på henholdsvis 17,7 og 20,3, mens frekvensen for gruppe 1, 2 GT og 4 ligger på 3,0, 0,4 og 0,5. Frekvensen for gruppe 2 GS- og 3-pronomener er ca. dobbelt så høj i de lavt-evaluerede essay som i de højt-evaluerede, mens frekvensen for gruppe 1, 2 GT og 4 er henholdsvis 5,7, 6,8 og 2,8 gange så høj i de højt-evaluerede som i de lavt-evaluerede essay.

Der er forskelle internt både i gruppe 2 GS- og 3-pronomenerne, som indikerer, at det ikke spiller en stor rolle for lærernes karakterer, om eleverne vælger at bruge gruppe 2 eller gruppe 3-pronomener. Sigrid bruger mange gruppe 2

GS-pronomener og langt færre gruppe 3-GS-pronomener. Phillip og Louise anvender begge mange gruppe 3-pronomener, men stort set ingen 2 GS-pronomener. Anker, Lise og Sara bruger alle flittigt både gruppe 2 GS- og 3-pronomener. Samlet efterlader analysen et indtryk af, at gruppe 2 GS- og gruppe 3-pronomener er genreækvivalente og nødvendige ressourcer at anvende, når man skriver inden for essaygenren, men at antallet af ressourcer, som anvendes, ikke spiller en afgørende rolle for lærerens karakter.

192

Der er næsten tre gange så mange gruppe 4-pronomener i 12-tals essayene som i de lavt-vurderede essay, men denne forskel er som sagt ikke statistisk signifikant.

Ressourcen tages først og fremmest i brug i nr. 178.

Jeg har samlet resultaterne af min kvantitative analyse af elevernes brug af selv- og læserfremhævelsesressourcer i deres skoleessay i tabel 13.3.

Gruppe 1 Genreadækvate ressourcer.

Sandsynligvis

medkonstituerende for karakteren.

Anvendes langt hyppigst i de højt-evaluerede essay, dog næsten ikke af Phillip. Anvendes også i tre af de fire lavt-evaluerede essay.

Gruppe 2 GT Genreadækvate ressourcer.

Sandsynligvis

medkonstituerende for karakteren.

Anvendes langt mere hyppigt i de højt-evaluerede end i de lavt-højt-evaluerede essay.

Anvendes ikke af Louise og desuden en gang i to lavt-evaluerede essay.

Gruppe 2 GS Genreadækvate ressourcer.

Sandsynligvis ikke medkonstituerende for karakteren.

Anvendes i alle essay, men hyppigst i de lavt-vurderede og i Sigrids essay.

Gruppe 3 Genreadækvate ressourcer.

Sandsynligvis ikke medkonstituerende for karakteren.

Anvendes i alle essay, men dobbelt så hyppigt i de lavt-vurderede som i de højt-vurderede.

Gruppe 4 Genreadækvat.

Muligvis

medkonstituerende for karakteren.

Anvendes for sjældent til at kunne

underkastes en egentlig kvantitativ analyse

Tabel 13.3 Oversigt over resultaterne af den kvalitative analyse af essayene i datamateriale A

Tabellen giver anledning til at rejse to hypoteser, som kan testes vha. kvalitative analyser af, hvilke funktioner de enkelte ressourcer gives i de forskellige essay:

• En og samme ressource kan bruges genreadækvat i nogle essay og ikke-genreadækvat i andre.

• Den samme funktion kan etableres med selv- og læserfremhævelser fra flere forskellige pronomen-grupper.

In document Genrer som rammer - Gymnasieforskning (Sider 190-193)