DEL II: AFHANDLINGENS TEORETISKE RAMME
11.2 Hylands begreber stemme, ståsted og engagement
Ken Hyland har gennem en række studier (Hyland 2012, 2008, 2005, 2000 m.fl.) udviklet en analytisk metode til at analysere, hvordan skrivere fremstiller sig selv i deres tekster, og
172
hvordan der på tværs af tekster konstrueres genrekarakteristiske afsenderpositioner og afsender- modtagerrelationer for specifikke genrer. Hylands projekt adskiller sig radikalt fra Martins m..fl.’s, da Hylands teori om voice ikke præsenteres som en universel teori på linje med appraisal, men som en teori der er udtænkt til at beskrive, og som hviler på analyser af, netop akademisk diskurs.
Hyland sammenkobler i sin teori begreberne voice, stance og engagement, som jeg i det følgende oversætter til stemme, ståsted og engagement. Han benytter desuden begrebet intersubjective positioning i sin beskrivelse af, hvordan stemmer konstrueres i relation til hinanden i tekster (Hyland 2005, 2008). Hyland selv refererer ikke til Harré m.fl., men bruger positioneringsbegrebet til at indfange, at vi, når vi konstruerer stemmer, indtager positioner ved at overtage forskellige holdninger til emner og andre forskere. I vores tekster positionerer vi os i forhold til vores implicitte læsere og det forskningsfællesskab, vi i teksten positionerer os som medlem af (Hyland 2008:7).
Stemme-begrebet gives, som hos Bakhtin, af Hyland en anden betydning end den hverdagssproglige, hvor det at kunne høre en stemme i en tekst, knytter sig til
oplevelsen at høre en andens ytring og mærke denne andens personlige nærvær.
Stemmebegrebet konnoterer i denne hverdagslige betydning, at man som afsender tydeligt markerer sit eget ståsted, herunder sine personlige holdninger og/eller følelser. I Hylands betydning af ordet stemme er der lige meget stemme i alle ytringer:
(…) writing always has a voice in the sense that it conveys a representation of the writer. In this sence writing can’t not have a voice. ‘Voice,’ then, is not an optional extra but an aspect of how we position ourselves in relation to our communities.
(Hyland 2008:5-6).
Hyland placerer dette voice-begreb i en pragmatisk genreteoretisk ramme inden for ESP.
Grundpræmissen er, at vi signalerer, hvem vi er, uanset hvilken genre, vi skriver indenfor. I genrer som forskningsartiklen og fondsansøgningen er centrale genrekompetencer f.eks. at kunne positionere sin egen forskning i forhold til tidligere studier, at skabe solidaritet mellem sig selv og læseren og at evaluere ideer. Ved at foretage sådanne genretypiske handlinger opbygges en stemme i teksten, som læseren kan genkende som typisk, interessant, troværdig osv.
Hyland adskiller i sine studier ståsted og engagement og beskriver, hvordan hver af dem repræsenteres i tekster, ved at afsenderen bruger forskellige former for
173 sproglige markører. Ståsted samler de sproglige markører, der skaber fornemmelsen af en person bag teksten med en bestemt stemme, herunder et genkendeligt sæt af holdninger:
Stance refers to the writer’s textual ’voice’ or community recognized personality, an attitudinal, writer-oriented function which concerns the ways writers present
themselves and convey their judgements, opinions, and commitments. (Hyland 2008:7, næsten ordret gengivet andre steder f.eks. Hyland 2005:176).
Engagement samler de sproglige markører, hvormed afsenderen synliggør og vedkender sig en læsers tilstedeværelse:
Engagement, on the other hand, is more an alignment function, concerning the ways the writers rhetorically recognise the presence of their readers to actively pull them along with the argument, include them as discourse participants, and guide them to interpretations. (Hyland 2008:7; næsten ordret andre steder f.eks. 2005:176).
Hyland operationaliserer disse begreber ved at underinddele dem i forskellige typer ståsted- og engagementmarkører, der repræsenteres i tekster ved brugen af bestemte grammatiske og leksikalske ressourcer. Hyland, der fortrinsvis arbejder korpuslingvistisk og kvantitativt, har gennem en række studier genereret lister over de typiske ressourcer, hvormed de forskellige ståsted- og engagementmarkører realiseres i bestemte genrer inden for en akademisk
diskurs, og disse lister danner baggrund for kodninger af større datamaterialer (se f.eks.
Hyland 2010, 2012).
Jeg har nedenfor sammenfattet Hylands definitioner af de i alt fem
ståstedsmarkører og fire engagementmarkører, som Hyland gennem sine forskellige studier undersøger. Sammenfatningen er gjort ud fra oversigtsartiklerne Disciplinary Voices.
Interactions in Research Writing (2008) og Stance and Engagement: A Model of Interaction in Academic Discourse (2005). Eksemplerne i oversigten er mine egne. De fremhævede ord og tegn i disse eksempler skal give et indblik i, hvilke ressourcer Hyland koder i sine korpusundersøgelser. I kapitel 12 hvor jeg præsenterer min egen analysemetode, som er inspireret af, men også adskiller sig fra Hylands, giver jeg en række eksempler på Hylands konkrete studier af akademisk diskurs.
174
S T E M M E
V O I C E
S T Å S T E D
S T A N C E
FORBEHOLD HEDGES
Markerer at noget er en holdning fremsat på baggrund af et ræsonnement snarere end et faktum.
’en mulighed er’
’det kan måske betyde at’
FORSTÆRKERE BOOSTERS
Markerer sikkerhed ang.
rigtigheden af et synspunkt og bruges ofte til at markere de synspunkter, som afsenderen finder selvfølgelige også for læseren.
’det er meget sandsynligt’
’det er klart, at man her ofte vil’
ATTITUDEMARKØRER ATTITUDE MARKERS
Markerer at afsenderens holdninger er følelsesmæssigt snarere end epistemisk funderet (f.eks. overraskelse, enighed, vigtighed, fustration).
’det er et lovende resultat’
’jeg foretrækker at starte med’
SELVFREMHÆVELSE SELF MENTIONING
Markerer eksplicit
afsenderstemmen ved hjælp af 1.persons pronomener og possessive pronomener
’jeg vil argumentere for’
’tallet er højere end vi kunne forvente’
E N G A G E M E N T
E N G A G E M E N T
LÆSERFREMHÆVELSE READER MENTIONING
Markerer læseren som respondent vha. pronomener (f.eks. du og vi).
’tallet er højere end vi kunne forvente’
’Ville du gøre det samme?’
’hvad med dig?’
INSTRUKTION DIRECTIVES
Markerer at læseren bør gøre noget. Markeres ofte vha.
imperativer.
’Se figuren på side 19’
’Forestil dig at’
SPØRGSMÅL QUESTIONS
Markerer at afsenderstemmen indgår i en dialogisk proces med sig selv og andre, herunder læseren og et større fællesskab. Etableres med både åbne og retoriske spørgsmål.
’Men kan vi på den baggrund antage, at alle oplever det på samme måde?’
’Er det nødvendigt at undersøge diskurser og genrenormer adskilt?’
FREMHÆVELSE AF FÆLLES VIDEN KNOWLEDGE REFERENCE
Markerer eksplicit, at bestemte antagelser i en fremstilling er generelt accepterede af et større fællesskab.
’køn og alder spiller selvfølgelig en rolle for, hvordan vi indgår i praksisfællesskaber’
’Det var som bekendt ikke det udfald sagen fik’
DEGRESSION PERSONAL ASIDES
Markerer en direkte
henvendelse til læseren, ved at afsenderen afbryder sig selv for at bringe en nødvendig, uddybende eller
understøttende kommentar.
’Der er ikke mange i nyere tid, der har øvet så stor indflydelse på det retoriske forskningsfelt som Carolyn R. Miller (det kan derfor heller ikke undre, at hun altid citeres først).
Tabel 11.1 Oversigt over Hylands ståsted- og engagementmarkører
Hylands interesse er rettet mod de identiteter, der skabes i tekster, og selvom disse studier ofte suppleres med interview med praktikere fra de akademiske felter, som undersøges (se f.eks. Hyland 2012:186-194), så laver Hyland ikke egentlige studier af, hvad der sker
175 undervejs i den skriveproces, der går forud for de færdige tekster. Sådanne studier udføres af andre inden for ESP f.eks. Paul Prior (Prior 2010, 2004). I nærværende afhandling, hvor jeg pædagogisk er optaget af den enkelte elevs muligheder for at tilegne sig skolens magtfulde genrer, er et sådan perspektiv helt centralt. Derfor introducerer jeg i det følgende afsnit kort Roz Ivanič teori om skriveridentiteter. Teorien inddrages ikke i afhandlingens analyser, men informerer den didaktiske diskussion i kapitel 20. Roz Ivanič giver desuden
sammenhængskraft til afhandlingens teoribehandling, da hendes femleddede definition af wrighter identity på effektiv og indsigtsfuld vis kobler forståelsen af personen bag teksten med forståelsen af personen i teksten, og dermed for mig skaber et bindeled mellem Bourdieus habitus-begreb, Harrés positioneringsteori og Hylands stemmebegreb.
11.3 Skriveridentitet: forholdet mellem afsenderstemme og afsender