IKT generelt

Det gennemgaende tema for denne case er brugen af undervisningstiltag baseret pa IKT i form af computeren. Det er derfor i forbindelse med casen interessant at undersøge elevernes forhold og interesse til at bruge computeren bade i fritiden savel som i undervisningen. Dette er behjælpeligt til at belyse om og i sa fald hvor-dan, brugen af IKT i undervisningen kan frembringe gymnasieelevernes interesse for de naturvidenskabelige fag.

13Det empiriske materiale bestar af 24 timers video- og lydoptagelse, 48 spørgeskemabesvarelser, 10 elevinterviews og 2 lærerinterviews.

7.3. Resultater fra kloningsdagen 155

Gymnasieelevernes daglige brug af computeren

I afhandlingen er det gennem spørgeskemaet (se bilag A.1 ”Case 1: IKT”)¹⁴ og interviewene blevet undersøgt, hvor meget eleverne bruger IKT i form af com-puteren i deres hverdag og til hvad. Af elevernes svar fremgar det, at samtlige af eleverne bruger computeren i en vis udstrækning i deres fritid. Dette stemmer overens med resultaterne fra tidligere forskning (Drotner 2001), der peger pa, at IKT og især computeren ma betragtes som en integreret del af unges hverdag og identitet som beskrevet i afsnit 2.4.1 ”IKT i undervisningen”.

Af resultaterne fra spørgeskemaet¹⁵ fremgar det, at størstedelen af gymnasie-eleverne pa de to hold i deres fritid hyppigst bruger computeren til skrivepro-grammer, høre musik, surfe pa internettet, chatte med vennerne og skrive e-mails.

Desuden bruger omkring halvdelen af gymnasieeleverne computeren i deres fritid til regneprogrammer, netbank, se lm, arbejde og spille spil; se gur 7.3. Som nogle af eleverne udtalte under interviewene: ”... jeg bruger den mest bare, n˚ar vi laver opgaver. S˚a bruger jeg den til at skaffe oplysninger, eller hvis jeg har fritid, hvor jeg ikke lige ved hvad jeg skal lave...” og ”... jeg har den mere st˚aende som et rør udadtil, hvor folk kan komme i kontakt med mig...”. Gymnasieelevernes brug af computeren i fritiden kan saledes for en stor del af eleverne betragtes som et arbejdsredskab, kommunikationsredskab og som et medie til underholdende tids-fordriv.

Interessant søgeværktøj?

I undervisningssammenhæng varierede brugen af computeren pa de to hold som tidligere nævnt. Svarene indikerer, at hold A bruger computeren væsentligt mere i biologiundervisningen end hold B¹⁶. Foruden at eleverne pa hold A mente, at de brugte computeren mere i biologiundervisningen, fandt eleverne pa hold A det generelt ogsa mere interessant at bruge computeren i biologiundervisningen end

14Her er blandt andet brugt svarene til følgende tre spørgsmal - spørgsmal 11: ”Hvad bruger du computer til i din fritid?”, spørgsmal 13-1: ”Hvor interessant er det at bruge computer i din fritid?” samt spørgsmal 14-1: ”Hvor meget bruger du computer i din fritid?”.

15Spørgsmal 11: ”Hvad bruger du computer til i din fritid?”.

16Ud fra spørgsmal 14-4: ”Hvor meget bruger du computer i biologi undervisningen?”, hvor gymnasieelevernes gennemsnitlige besvarelse pa en skala fra ”Rigtig meget”, ”Meget”, ”Middel”,

”Lidt” og til ”Meget lidt” for hold A la mellem ”Meget” og ”Middel”, imens det for hold B la tæt pa ”Lidt”.



Figur 7.3: Spørgsmal 11: Hvad bruger du computeren til i din fritid? Der var i alt 48 gymnasieelever (27 pa hold A og 21 pa hold B), der besvarede spørgsmalet.



Figur 7.4: Spørgsmal 13-4: Hvor interessant er det, at bruge computeren i biologi-undervisningen?

eleverne fra hold B (se gur 7.4). En made at tolke disse resultater pa kunne være, at gymnasieeleverne pa hold A fandt brugen af computeren i biologiundervisnin-gen mere interessant end gymnasieeleverne pa hold B som resultat af, at de netop brugte den mere i undervisningen.

Da jeg ikke ud fra spørgeskemaet kunne tyde koblingen mellem de to

7.3. Resultater fra kloningsdagen 157

spørgsmal, blev dette aspekt undersøgt nærmere i interviewene, hvor gymnasiee-leverne blev spurgt om, hvad de brugte computeren til i den daglige biologiunder-visning, og hvad de synes om brugen. De interviewede gymnasieelever pa hold B kom med udsagn som ”Der bruger vi den stort set aldrig, fordi det meste foreg˚ar bare p˚a en tavle”, der fortæller, at undervisningen normalt foregar ved tavleun-dervisning og ”Der leder vi bare efter information, og s˚a skriver vi det hele ud, og s˚a er det det”, der peger pa, at nar eleverne bruger IKT og computeren i under-visningen, er det til informationssøgning pa Internettet, som de øjensynligt ikke fandt videre interessant. Læreren havde tidligere prøvet at integrere computeren noget mere i holdets biologiundervisning dog uden den store succes, som en elev udtalte: ”... s˚a skal den bruges s˚adan til nogle ting, hvor den ligesom er bedre end tavleundervisning eller at skrive i h˚anden...”. Eleven peger her pa, at hvis compu-teren skal integreres i undervisningen, skal den konstruktivt bidrager med noget nyt i forhold til traditionel tavleundervisning.

Til forskel fra gymnasieeleverne pa hold B, var gymnasieeleverne pa hold A mere vant til at bruge computeren i biologiundervisningen. Computeren blev ifølge eleverne ofte brugt i undervisningen til at arbejde med fagprogrammer, lave forskellige øvelser og opgaver, fremlægge præsentationer med Power Point, til at arbejde ud fra links og arbejdsark lagt i skolens intranetsystem Fronter samt til at lave fælles mind maps i undervisningen. Nogle af eleverne pegede her pa, at det er relevant at bruge computeren i den naturvidenskabelige undervisning. Som en elev udtalte: ”Jeg føler, at det er vigtigt ogs˚a fordi, det er meget med billeder, det forklarer rigtig godt, og animationer ...”, der viser, at muligheden for at inddra-ge computerens forskelliinddra-ge repræsentationsformer, gør bruinddra-gen relevant. En anden elev udtalte at: ”... det er en god ting at bruge computeren, for den giver mulig-hed for bedre indlæring, føler jeg.”, der viser at den rette brug af computeren i undervisningen kan være nyttefuld.

Disse resultater viser for det første, at gymnasieeleverne pa hold A var vant til at bruge computeren i et større og mere varieret omfang end gymnasieelever-ne pa hold B, og derfor kungymnasieelever-ne se de interessante muligheder i brugen. Desuden indikerer resultaterne, at gymnasieeleverne ikke nder det interessant i sig selv at bruge computeren i biologiundervisningen, hvis brugen blot er baseret pa infor-mationssøgning pa Internettet. Hvis brugen i stedet udnytter computerens mulig-heder med billeder, animationer og sa videre, nder gymnasieeleverne det mere interessant.