Fremgangsmaden

For at danne det bedst mulige grundlag for nye ideer og teoridannelse er det i Grounded Theory vigtigt, at det empiriske materiale tilgas meget abent i den ind-ledende fase. Gennem ere faser danner forskeren sa langsomt en mening udfra

6.1. Grounded Theory som metodologi 135

det empiriske materiale for til sidst at have skabt en forstaelse for hele materia-let, der forhabentligt kan danne grundlag for nye ideer og teorier. Ifølge Guva og Hylander kan de analytiske faser deles op i re faser, hvor

den første fase bearbejder de empiriske radata til benævnelse af indikatorer, den anden fase indeholder begrebsdannelse udfra indikatorerne,

den tredje fase indeholder mønstersøgning i begreberne, og

den fjerde fase indeholder teorigenerering pa baggrund af begreberne.

Undervejs i hver af de re faser benyttes de følgende re overordnede metoder til at skabe forstaelse af det empiriske materiale:

(Teoretisk) udvælgelse: Pa baggrund af forskningsspørgsmal udvælges de em-pirisk relevante data.

Kodning Forekomsten af hændelser i det empiriske data kodes med indikatorer og senere teoretiske koder for derved at danne betydningsindhold i materi-alet.

Komparation Indikatorer og senere begreber sammenlignes og grupperes i kate-gorier.

Konceptualisering Sma noter og memoer noteres for at nde den røde trad der sammenbinder begreber og mønstre til en helhed.

Disse re metoder skal betragtes som processer, der er i konstant samspil med hinanden, hvor der ofte springes mellem brugen af de forskellige metoder, sa der i hver af de re analytiske faser af Grounded Theory skiftes mellem metoderne pa kryds og tværs, nar det empiriske materiale behandles. For eksempel kan det sagtens hænde, at en forsker, samtidigt med at han koder sit empiriske materiale, pludseligt indser, hvordan ere af koderne kan samles i ´en kategori, der skaber ny mening i hans forskningsmateriale.

Selvom det indenfor Grounded Theory er vigtigt at være aben for nye ideer, som opstar pa baggrund af det empiriske materiale, er det ogsa vigtigt at have et solidt kendskab til det forskningsfelt, der undersøges. Et sadan kendskab gør det muligt at udvælge hvilke resultater, der bidrager med noget nyt og konstruk-tivt indenfor forskningsfeltet og hvilke resultater, der kan betragtes som trivielle.

Denne evne til at re ektere over det empiriske materiale og ved hjælp af teoretiske begreber at ”se relevante data” kalder Glaser og Strauss for teoretisk sensitivitet (theoretical sensitivity) (Guva & Hylander 2005, s. 45)(Kelle 2005, s. 4).

Det overordnede formal med at benytte de re faser og de re metoderne i Grounded Theory er i det empiriske materiale at nde den røde trad, der binder de forskellige dele sammen til ´en helhed. Ud fra materialet opstar ofte en eller ere hovedkategorier, der kan udgøre basis for enkernevariabel. Kernevariable udgør basisgrundlaget for at beskrive og forklare den røde trad i materialet, der nogle gange benævnes enkerneproces.

I de følgende re afsnit forklares kort de re faser i Grounded Theory. Under hver fase tages der udgangspunkt i, hvordan fasen er behandlet i afhandlingen, saledes at læseren far et indblik i afhandlingens analytiske proces savel som tan-kerne bag de analytiske valg, der er truffet undervejs i projektforløbet. Det skal her nævnes, at afhandlingens case 2 kronologisk set er udført før afhandlingens første case, og desuden udgør afhandlingens mest eksplorative del af de to cases, da case 2 undersøger rollespillet DSP som nyt fænomen i den naturvidenskabelige undervisning til forskel fra case 1, som er baseret pa eksisterende undervisnings-materiale. Derfor er den analytiske tilgang fra Grounded Theory brugt pa case 2, hvorefter koderne fra denne analyse efterfølgende er brugt i forbindelse med databehandlingen af case 1.

Fase 1: Fra radata til benævnelse af indikatorer

I den første fase tilgas det empiriske materiale sa abent som muligt. Med udgangs-punkt i forskningsomradet undersøges ogudvælges det empiriske materiale i en

”opdagelsesrejse” for derigennem at fa ideer til, hvad der er væsentligt at belyse for at forsta det valgte forskningsomrade. Pa baggrund af forskerens teoretiske sensitivitetkodesdet empiriske materiale undervejs med aben kodning, hvor ko-derne fremkommer pa baggrund af materialet selv. For at være fokuseret pa at be-svare forskningsspørgsmal indenfor forskningsomradet stilles der gennem proces-sen løbende spørgsmal til det empiriske materiale sasom (Guva & Hylander 2005, s. 52):

• Hvad siger disse data om det, der skal undersøges?

• Hvad er der at opdage i materialet?

6.1. Grounded Theory som metodologi 137

• Hvad indikere disse data med hensyn til sociale hændelser, sociale handlin-ger og sociale hændelsesforløb?

Koderne samles i begyndende kategorier, hvor der dannes et tidligt indtryk af kategorierne i forhold til eksisterende teorier.

I afhandlingens case 2 var der ved analyse af det empiriske materiale fokus pa gymnasieelevers situationelle interesse, og om rollespillet, der blev anvendt i læringssituationerne, frembragte gymnasieelevers situationelle interesse. Derfor blev materialet analyseret med henblik pa at nde spor, der indikerede gymnasie-elevers situationelle interesse i forbindelse med rollespillet.

De første indtryk af det empiriske materiale kom allerede undervejs ved ind-samlingen af materialet ved klasserumsobservationerne og videooptagelserne, h-vor de første ideer til hvad der var væsentligt at belyse i materialet ved analysen, blev skabt. Der blev i de efterfølgende interviews spurgt ind til grundlaget for nogle af disse ideer for derigennem bedre at kunne skabe en forstaelsesramme.

Da det empiriske materiale var indsamlet fra praksis, var jeg klar til at star-te det analytiske arbejde med aben kodning. Ved de førsstar-te spæde analyseskridt skulle jeg nde et sted at starte den gennemgribende analytiske bearbejdning af afhandlingens empiriske materiale. Valget stod hovedsageligt mellem at tage ud-gangspunkt i ´en af de to store indsamlede ”databunker” nemlig videoobservatio-nerne eller interviewene, da jeg vurderede, at netop disse bunker indeholdte meget af det essentielle til at belyse interessefænomenet. Valget faldt pa at starte ud med interviewene, da jeg saledes kunne fa et indblik i elevernes tanker, før videoopta-gelserne med rollespillet blev analyseret.

Pa baggrund af de ni interview fra case 2 - først de seks interview fra den sproglige klasse og efterfølgende de tre interview fra den matematiske klasse - blev de første koder og startende kategorier fundet. Disse koder blev sa ef-terfølgende brugt ved kodning af de udvalgte episoder fra videoobservationerne, hvor der ogsa blev fundet ere koder. Undervejs blev data fra de andre metoder som eksempelvis spørgeskemaerne løbende analyseret.

Fase 2: Begrebsdannelse

I den anden fase dannes der et begyndende overblik over data, og data gennemgas nu mindre minutiøst end i den første fase. De fundne koder samles i kategorier, der skaber ideer om mulige begreber, som kan ndes udfra data. Disse begreber er

stadig dynamiske og tilpasses løbende, nar data igen adresseres for at se, om der kan ndes koder, som er behjælpelige med at underbygge og forklare begreberne.

I afhandlingen blev koderne saledes samlet i begyndende kategorier, hvor nog-le kategorier indeholdte mange koder i forhold til andre kategorier. Nognog-le af ko-derne kunne ikke indordnes i kategorier og blev efterfølgende vurderet til at have mindre relevans i forhold til afhandlingens forskningsfokus, hvorfor de blev slettet igen.

Fase 3: Mønstersøgning

I den tredje fase søges der efter et mønster eller en sammenhæng mellem de fund-ne begreber for derved at skabe en dybere forstaelse af, hvordan begreberfund-ne for-holder sig til hinanden. Denne fase kan sammenlignes med det at udføre korrela-tionsberegninger pa kvantitative data i et forsøg pa at nde sammenhæng mellem data.

I afhandlingen var der pa dette tidspunkt 10 kategorier, der udgjorde begreber fundet pa baggrund af data. Nogle af begreberne var her tæt knyttet og havde relation til hinanden, uden at de blev betragtet som ´et samlet begreb.

Fase 4: Teorigenerering

I denne sidste fase er hensigten at danne ideer og teoretiske modeller udfra de fundne begreber. Formalet er at ndekerneprocessen, der forklarer de fundne ker-nevariable udfra de empiriske data, og derfor udvælges de data, som er beskriven-de for kerneprocessen, mens irrelevant data ubeskriven-delabeskriven-des.

I afhandlingen var det i denne fase, at jeg indsa, hvorledes mine kernekate-gorier i høj grad var beslægtede med den allerede eksisterende teori omkring ba-sale psykologiske behov, som især Deci og Ryan (Deci 1998, Deci 1992, Ryan

& Deci 2000, Krapp 2005) arbejder med i deres selvbestemmelsesteori, og som Krapp inddrager i sin interesseteori (Krapp 2005) som beskrevet i afsnit 3.8 ”Tre basale behov”. Ifølge selvbestemmelsesteorien er en persons følelse af disse tre basale behov nødvendig for at fastholde og udvikle en interesse over tid. De tre basale behov er kompetence, autonomi og social beslægtethed. Disse tre behov udgør saledes de tre kategorier i min afhandling, der med mit fokus pa gymnasie-elevernes interesse i forbindelse med rollespil udgøres af følgende koder:

6.2. Sammenfatning 139

• kompetenceer kategori for koderne: indsigt (etisk, faglig, menneskelig, hi-storisk, samfundsmæssig), forstaelse (faglig, naturvidenskabelig, matema-tisk) og overblik.

• autonomier kategori for koderne: elevstyring og frivillig engagement.

• social beslægtetheder kategori for koderne: indlevelse, overindlevelse, dra-matisering, distancering, afkobling, rollebrydning, irritation, fremlæggelse.

Til at skabe en forstaelse for rollespillets interesseskabende elementer er der gjort brug af følgende koder, som ikke speci kt passede ind i de tre ovennævnte ka-tegorier, og som ikke i sig selv har faet en titel:autencitet,relevans,fascination, refleksion.

6.2 Sammenfatning

I dette kapitel præsenteres Grounded Theory som metodologi til at analysere og skabe mening udfra afhandlingens indsamlede empiriske data. Formalet med den-ne metodologi er at tilga data med abden-ne øjden-ne og være aben for mulige indikatioden-ner, der matte dukke op i analysen. Gennem analysen af data fra afhandlingens case 2 fremkom der tre kernevariable, som var meget lig de tre psykologiske basale be-hovkompetence, autonomi og social beslægtethedfra selvbestemmelsesteorien.

Disse kernevariable bruges derfor gennem afhandlingens databehandling.

I det næste kapitel undersøges afhandlingens case 1, der omhandler brugen af IKT i den naturvidenskabelige undervisning.

Kapitel 7

Case 1: IKT, Viten og Natnet

Frem til nu er der i afhandlingen blevet fremlagt afhandlingens tilgang til interes-se, og hvad det vil sige for gymnasieelever at være interesseret i noget. Desuden er der fremlagt udvalgte tiltag, der alle har til formal at gøre gymnasieeleverne mere interesserede i de naturvidenskabelige fag.

I case 1 af afhandlingen undersøges to eksisterende undervisningstiltag for at se, hvordan disse tiltag udvikler gymnasieelevers interesse for naturvidenska-ben. Det valgte omdrejningspunkt for de to valgte undervisningstiltag (Viten og Natnet) er IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og hjemmesider, og det undersøges saledes i casen, hvordan og om IKT i de to tiltag med fordel kan integreres i den naturvidenskabelige undervisning til at udvikle gymnasieelevers interesse. Resultaterne fra case 1 danner sammenholdt med resultaterne fra case 2 fundament for at besvare afhandlingens hovedspørgsmal om hvilke læringssitua-tioner i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen, der frembringer gymnasieelevers situationelle interesse.