De to gymnasieklasser

De to gymnasieklasser, der var med til at afprøve DSP la begge geogra sk pla-ceret i Odense omradet, hvilket bade kan havde nogle fordele og ulemper. Forsk-ningsmæssigt kan det ses som en ulempe, at begge gymnasieskoler er beliggende i samme by, og at gymnasieeleverne derfor i værste fald kan risikere at opføre sig ens og have de samme holdninger. En frygt kunne her være, at de resultater, der kom frem ved forskningen, kun ville være gældende i lokalomradet omkring Odense og ikke være generaliserbare, og at et forløb afprøvet pa for eksempel en landgymnasieskole med et stort opland eller en hovedstadsgymnasieskole ville give helt andre resultater. Tidssituationen for afprøvningen af forløbet var dog sa presset, at der fra DSP var færdigtudviklet til skolearet var forbi reelt kun var april og maj til at afprøve forløbet i gymnasieskolerne. Det var derfor svært i praksis at na at afprøve forløbet i mere end to gymnasieskoler, da planen ikke kun var at observere selve rollespillet i forløbet men at observere hele forløbet i praksis, hvilket ogsa inkluderede nogle indledende observationstimer. Med data fra kun to gymnasieskoler ville det stadig være svært at lave regionale sammenligninger af data.

Fordelen ved at vælge gymnasieskoler, der alle la placeret i Odense, var den korte fysiske afstand til gymnasieskolerne fra Syddansk Universitet i Odense. Det var derved muligt for mig at være til stede til alle de timer, som forløbet strakte sig over, savel som de indledende klasserumsobservationer, ogsa selvom timerne blev yttet eller a yst, som det ofte sker med kort varsel pa gymnasieskoler. Fordelene

ved at vælge gymnasieskoler i Odense opvejede derfor klart ulemperne, hvorfor kun gymnasieskoler i Odense blev spurgt om hjælp til at afprøve forløbet.

Med fokus pa Odense sendte jeg tidligt i udviklingsfasen en mail rundt til de re gymnasieskoler beliggende i Odense indeholdende en kort beskrivelse af un-dervisningsforløbet, mit projekt, og hvordan jeg gerne ville have dem til at afprøve forløbet i deres klasse. Der var kun ´en gymnasielærer, der svarede tilbage pa min mail, om at vedkommende gerne ville deltage. Da jeg i forvejen havde tilsagn fra endnu en gymnasielærer om at deltage, havde jeg nu i alt to klasser, hvilket jeg fandt tilfredsstillende som et minimum. Arsagen til den lave tilbagemelding blev aldrig undersøgt nærmere, men denne antages at skyldtes, enten at min mail ikke var blevet formidlet ordentligt rundt til alle de naturvidenskabelige gymna-sielærerne fra sekretariatet, at lærerne var utrygge ved at bruge rollespil i den naturvidenskabelige undervisning, at forløbet skulle afprøves sidst pa skolearet, hvor andre ting skulle afsluttes, at lærerne havde nok at se til, da det var første ar efter Gymnasiereform 2005 var tradt i kraft, eller en kombination af ovenstaende.

Hvorom alt var havde jeg nu to gymnasieklasser til at afprøve mit forløb, hvilket var et tilfredsstillende udgangspunkt, da der i hver af klasserne blev tre rollespilshold af 6-9 gymnasieelever og derfor i alt seks sma grupper, der af-prøvede rollespillet. Planen pa dette tidspunkt var efter afprøvningen at videre-udvikle pa forløbet i trad med traditionen indenfor design-baseret forskning og i det efterfølgende efterar (2006) at afprøve det forbedrede forløb i nogle andre gymnasieklasser. Denne plan blev dog ændret, sa jeg i stedet arbejdede med af-handlingens case 1 i efteraret (2006). Dog blev undervisningsforløbet afprøvet som Manhattanprojektet i februar 2007.

De to klasser, der deltog i forløbet, var som nævnt begge fra Odense, og de deltog i tidsrummet april til maj 2006. Begge klasser blev observeret i ere af de naturvidenskabelige undervisningstimer i ugerne før, DSP blev afprøvet. Den første klasse var en sproglig 2. g klasse efter den gamle gymnasiereform, og den anden klasse var en 1. g klasse efter Gymnasiereformen 2005 med liniefag i fysik og matematik. Under observationerne k jeg et indblik i, hvordan den almindeli-ge undervisning foregik i klasserne, og hvordan gymnasieeleverne almindeligvis opførte sig i klasserne. Derudover havde mine indledende observationer ogsa det formal, at gymnasieeleverne blev bekendte med mig og derved vænnede sig til, at jeg sad bagved i klassen og observerede dem.

8.2. Design og afprøvning af undervisningsforløbet 181

Sproglig klasse 2. g

Den første gymnasieklasse, der deltog i DSP, var en sproglig 2. g klasse, der be-stod af 25 gymnasieelever (17 piger og 8 drenge). Denne klasse kaldes fremover for ”den sproglige klasse”. Undervisningsforløbet blev afprøvet i klassens natur-fagtimer. Denne klasse var startet i 2004 under den tidligere gymnasiereform, og klassen var derved sidste argang, der skulle have naturfag som fag¹⁰. Klassen var en lidt speciel klasse, idet det var en sakaldt ”medielinie”. I praksis betød dette, at valgfagene i klassen pa forhand var fastlagt saledes, at gymnasieeleverne al-lesammen havde de samme valgfag, som alle havde en tilknytning til medier i forskellige afgrenninger. ´Et af de fag, klassen skulle have, var blandt andet drama.

Dette var dog undervejs blevet nedlagt og erstattet af et andet fag til stor skuffelse for mange af gymnasieeleverne i klassen. Dette var blandt andet en af grundene til, at naturfagslæreren valgte at sla til, da vedkommende k tilbuddet om at afprøve undervisningsforløbet DSP, idet læreren sa undervisningsforløbet som en made, hvorpa klassen kunne fa et drama-element med i undervisningen.

Eleverne i klassen var begejstrede for at skulle prøve undervisningsforløbet, hvilket jeg kunne fornemme fra den første dag, jeg tradte ind i klassen. En af arsagerne til begejstringen var naturligvis, at rollespillet pa visse punkter erstatte-de erstatte-det dramafag, erstatte-de aldrig k. En anerstatte-den arsag var, at mange af gymnasieeleverne i klassen godt kunne lide at diskutere med hinanden og argumentere for holdninger i diskussioner.

Forløbet blev afholdt over de følgende 4 dage i 2006: onsdag d. 5. april, fre-dag d. 7. april, onsfre-dag d. 19. april og frefre-dag d. 21. april. Pa hver af de tre første dage blev der brugt en dobbelttime til undervisningsforløbet, hvor disse tre dob-belttimer blev brugt pa de 4 første faser af forløbet: ”Introduktion”, ”Fordeling af rollerne”, ”Rolle-relaterede emner” og ”Forberedelse af rollerne”. Den sidste dag blev der brugt en hel skoledag bestaende af 6 undervisningstimer pa de sidste to faser af forløbet: ”Rollespillet” og ”Evalueringen”. Dermed blev der i alt brugt 12 undervisningstimer pa undervisningsforløbet i klassen, hvilket jeg i første om-gang fandt tidsmæssigt passende men undervejs i forløbets indledende faser (1-4) vurderede til at være lige lidt i overkanten, hvor 4-5 dobbelt undervisningstimer maske kunne have været nok¹¹.

10Naturfag eksisterer ikke som fag efter Gymnasiereformen 2005.

11Gymnasieeleverne blev i spørgsmal 52 i det elektroniske sprøgeskema pa en 5-punkts Lichter skala fra ”Alt for lidt” til ”Alt for mange” spurgt om, ”Hvor mange klassetimer blev der brugt

Matematisk-linie klasse 1. g

Den anden klasse, der deltog, var en 1. g matematisk-linie klasse efter Gymnasi-ereformen 2005, der bestod af 27 gymnasieelever (15 og 12 drenge). Undervis-ningsforløbet blev afprøvet i klassens fysiktimer. Linievalget i denne klasse var matematik og fysik pa højt niveau samt kemi pa mellemniveau. En sadan gym-nasieklasse ville ifølge den tidligere gymnasiereform have været en typisk ma-tematisk klasse, og for overskuelighedens skyld kaldes denne klasse i resten af afhandlingen for ”den matematiske klasse”. DSP blev i denne klasse udelukken-de gennemført i udelukken-deres fysiktimer, da udelukken-det ikke var muligt at fa et samarbejudelukken-de med historie eller samfundsfag.

Eleverne i denne klasse virkede mere tilbageholdende for at prøve undervis-ningsforløbet end den netop omtalte sproglige klasse. Efter min vurdering skyldtes dette hovedsageligt, at gymnasieeleverne var vant til at blive undervist i fysik pa en maske mere ”klassisk” facon og derfor havde svært ved at se, hvordan rollespil som undervisningsform kunne passe ind i deres fysiktimer.

Forløbet blev afholdt over de følgende 5 dage i 2006: onsdag d. 26. april, torsdag d. 27. april, tirsdag d. 2. maj, fredag d. 5. maj og tirsdag d. 16. maj. Pa hver af de re første dage blev der brugt et undervisningsmodul svarende til en dobbelttime til de 4 første faser af forløbet, og pa den sidste dag blev der brugt to dobbelttimer pa rollespillet og evalueringen, der er de sidste 2 faser i forløbet. Der-med blev der i alt brugt 12 undervisningstimer pa undervisningsforløbet i klassen, hvilket ogsa var tilfældet for den sproglige klasse¹².