• Ingen resultater fundet

8.2 Design og afprøvning af undervisningsforløbet

8.2.8 Fase 5: Rollespillet

I denne fase af undervisningsforløbet spilles selve rollespillet med de karakterer og spørgsmal, som eleverne har forberedt sig pa i forløbets tidligere faser. Tanken er her, at rollespillet samt den evaluerende opsamlingsfase skal forega pa den sam-me skoledag, hvilket derved tager tæt pa en hel skoledag. Selve rollespillet er delt i to møder af cirka 45 min hver, som begge foregar omkring et forhandlingsbord i det Hvide Hus. Første møde forestiller at forega, før Hiroshima blev bombet i august 1945. Præsident Truman har indkaldt forskellige militærfolk, eksperter og forskere for at fortælle om Amerikas nye vaben - atombomben (se bilag E.3 ”Start-brev fra Præsident Truman ”). Under mødet forklarer forskerne fra Manhattan-projektet fysikken bag atombomben, militærfolkene fortæller, hvordan de har i

8.2. Design og afprøvning af undervisningsforløbet 189

sinde at bruge bomben, og lægerne fortæller om de bivirkninger, de tror, der ma være. Det er her meningen, at eleverne med udgangspunkt i deres roller skal dis-kutere de forskellige aspekter, der fremlægges pa mødet og forholde sig kritisk til ting som de fysiske beskrivelser, de medicinske beskrivelser, de etiske beslut-ninger og de politiske overvejelser med mere. Under det andet møde er bomben over Hiroshima lige kastet, og det skal nu besluttes, om der ogsa skal kastes en bombe over Nagasaki. Som ved første møde fremlægges og diskuteres relevante detaljer, og nye informationer kommer pa bordet. Ved dette møde er det muligt at beslutte ikke at bombe Nagasaki, hvilket giver en kontrafaktisk historie, der i den efterfølgende del kan diskuteres.

Selve rollespillet styres af en ”sekretær” som far tildelt spilkortene (se bilag E.4 ”Spillekort til rollespillet”) og undervejs i spillet skal sørge for, at de bliver vendt omkring det klokkeslet, der star skrevet bag pa kortet, for at de saledes kan holde tidsplanen. Spilkortene indeholder breve fra præsident Truman, som øn-sker ekspertpanelets input pa forskellige presserende emner. Desuden er der for at hjælpe eleverne med deres forklaringer undervejs i rollespillet lavet nogle han-douts (se bilag E.5 ”Hanhan-douts til rollespillet”) sasom billeder af atombomberne, det periodiske system og kort over Japan, som eleverne kan inddrage i rollespillet, nar de nder det passende.

Rollespillet bliver som tidligere nævnt spillet i sma grupper af 6 til 9 gym-nasieelever, og grupperne skal helst være fordelt i forskellige klasser, hvor der ikke kommer udefrakommende forstyrrelser. Undervejs kan læreren sa ga rundt fra klasse til klasse og overvage rollespillet i funktion.

Følgende er et udsnit fra et rollespillene for at give et indtryk af, hvordan et rollespil fungerede i praksis:

(Rollespilsudsnit fra del 1 af rollespillet)

1: Jeg har prøvet meget kraftigt at f˚a den japansk kejser til at overgive sig, til at f˚a sine unders˚atter til at overgive sig, og det sker ikke, s˚a vi m˚a vel ty til skrappere midler eller i hvert fald finde ud af, hvad der skal gøres.

2: og Japan er ogs˚a ved at begynde at indtage større dele af Asien, og det kan vi ikke have fordi de, nej Soviet er ved at indtage større dele af Asien, og det kan vi ikke have, for de er alligevel store i forhold, og hvis de f˚ar mere magt over Asien, s˚a har vi et problem.

<Der læses højt fra en af rollespilskortene>

3: Nu vil det være passende, hvis general Growth eller Leslie Growth undskyld og forskeren Robert Oppenheimer og forsker Robert Wilson og Hinkley Quimby de fortæller de andre om Manhatten project og vore nye v˚aben atombomben.

4: Jamen s˚a vil jeg...

3: Det vi gerne præcis vil vide, det er egentlig bare, hvordan bomben den virker, og hvorfor den giver s˚a kraftig eksplosion.

2: Skal I bruge det her?<rækker et stykke papir til Elev-1>

4: Alts˚a jeg vil bare hurtigt starte med at sige, at Manhatten projektet er noget, vi kører her i Amerika, hvor vi har valgt at dele det ud over forskellige stater, s˚a det bliver holdt hemmeligt, og det er lidt sværere at finde ud af, hvor det foreg˚ar henne, og s˚a satser vi p˚a, at denne her bombe den vil være med tilat stoppe krigen, og s˚a er jeg person-ligt inde for, at vi holder det her projekt hemmeperson-ligt for alle og enhver, hvilket ogs˚a er derfor, vi har spredt det ud over staterne, s˚a de for-skellige forskere og de forfor-skellige involverede i dette projekt ikke g˚ar og snakker med hinanden, om hvad de g˚ar og laver p˚a deres base, og s˚a vil min gode ven Oppenheimer her og Rico? fortælle om, hvordan bomben den er bygget.

5: Ja, først vil jeg prøve og forklare lidt s˚adan p˚a en forholdsvis enkelt m˚ade at forklare, hvordan s˚adan en bombe virker. Den virker ved, at man laver noget, man kalder fission, som er n˚ar man, indtil videre, det vil jeg komme ind p˚a senere, men nu tager jeg det stof, som vi i lang tid har kendt, og det er uran, hvad hedder det 235.

6: Jeg kan prøve at tegne det for jer, mens han fortæller.

5: Ja. Det, der sker ved fisson, det er, at man har en uran kerne<viser en cirkel med hænderne> og en atom. En atom best˚ar af en kerne og nogle skaller udenom, men det er kernen, der er vigtig og kernen best˚ar af nogle partikler, og det kræver energi at holde sammen p˚a de her partikler. Ved en fission spalter man kernen<viser med hænderne at to dele skilles>, og det udløser energi. Fissson sker ved...

(Rollespillet fortsætter)