Drama og fortællinger i undervisningen

En anden tilgang til at udvikle elevers interesse for naturvidenskaben er ved at prøve at gøre naturvidenskaben mere levende og relevant for eleverne ved at ind-drage fortællinger i den naturvidenskabelige undervisning, hvor eleverne i mere eller mindre selv indgar som en del af den naturvidenskabelige fortælling. Til det formal kan der for eksempel inddrages rollespil og drama i undervisningen, hvor eleverne til forskel fra de to foregaende IKT-tiltag selv skal udspille en hi-storie, og saledes via deres egen krop selv er en del af historien. Der er pa trods af forslag (Gr¨aber et al. 2001) om at indføre rollespil i den naturvidenskabelige un-dervisning for at udvikle ere af de naturvidenskabelige kompetencer som nævnt i afsnit 1.2.4 ”Kompetencer i scienti c literacy” ikke udført mange forskningsmæs-sige tiltag med inddragelse af rollespil til den naturvidenskabelige undervisning.

I de følgende to underafsnit behandles to tiltag til den naturvidenskabelige undervisning, der henholdsvis ser pa drama i undervisningen og fortællinger i undervisningen i form af den magiske kugle.

Drama i undervisningen

En af de fa andre forskere, der har forsket i brugen af rollespil i den naturvi-denskabelige undervisning i Norden, er Marianne Ødegaard fra Oslo Universitet.

I forbindelse med sin forskning har hun udviklet en række sma dramasituatio-ner og rollespil til den naturvidenskabelige undervisning (Ødegaard 2001a). Fo-kus har i den forbindelse mest været pa, hvordan drama og herunder rollespil

2.4. Tiltag i undervisningen 51

kan bruges i den naturvidenskabelige undervisning til at øge niveauet af scien-ti c literacy og den naturvidenskabelige almene dannelse blandt eleverne¹⁵ samt at udvide befolkningens opfattelse af videnskab (public understanding of scien-ce) (Ødegaard 2001a, Ødegaard 2001b, Ødegaard 2008). Ødegaard foreslar i den forbindelse, at et begreb somcounseling science, hvor naturvidenskab sættes i en meningsfuld kontekst, kan være nyttigt til at fa ere elever til at vælge en naturvi-denskabelig karriere.

Ødegaard peger i sin forskning pa, at brugen af drama i den naturvidenskabe-lige undervisning kan være med til at sætte et naturvidenskabeligt emne i en soci-al og personlig kontekst, der kan skabe gavnlige læringsmiljøer. Hun ser rollespil som en undervisningsform, hvormed eleverne bliver personligt og følelsesmæssigt involveret, hvilket gør, at eleverne vil føle sig mere inkluderet i læringsproces-serne. I sin forskning peger Ødegaard pa, at rollespil øjensynligt kan bidrage med nye og positive muligheder for læringssituationer i den naturvidenskabeli-ge undervisning, og som hun skriver ”By preparing for a rolplay and then e-nacting it students newly acquired knowledge may be used in intelligent ways”

(Ødegaard 2001a, s. 80). I den forbindelse er en af Ødegaards pointer, at drama og herunder rollespil er gavnligt som grundlag for at inddrage etiske dilemmaer i den naturvidenskabelige undervisning. Til det formal har hun lavet et kort rollespil om genetisk testning af ufødte børn, der inddrager det etiske i en naturvidenskabe-lig sammenhæng, hvor eleverne skal diskutere de etiske dilemmaer ved en sadan genetisk testning (Ødegaard 2001a).

Ødegaards forskning kan i forbindelse med denne afhandling bruges som et forskningsmæssigt grundlag for rollespil i den naturvidenskabelige undervisning.

Hendes fokus har dog som nævnt hovedsageligt været pa elevernes udvikling af deres naturvidenskabelige kompetencer fremfor pa, om rollespil fanger elevers interesse i undervisningen, der som uudforsket omrade netop er fokus for denne afhandling. Desuden har Ødegaard kun afprøvet mindre rollespil i forbindelse med undervisningen, hvorimod denne afhandling i case 2 har til formal at undersøge brugen af rollespil som grundlag for et større undervisningsforløb, for derigen-nem at undersøge om et sadan undervisningsforløb fanger elevernes interesse for det naturvidenskabelige fag, som rollespillet indgar i. Derved har denne afhand-lings forskning til formal at undersøge omrader indenfor brugen af rollespil i de naturvidenskabelige fag, der ikke er undersøgt gennem Ødegaards forskning.

15Som diskuteret i afsnit 1.2 ”Naturvidenskabens plads i samfundet”.

Den magiske kugle

Den magiske kugle er en videnskabsteaterforestilling omhandlende den aktuelle videnskabelige udvikling af sma sakaldte magiske kugler, der indføres i kroppen og som efterfølgende transporterer kræftmedicin til de kræftramte omrader, hvor de dræber kræftceller uden at pavirke de raske celler i resten af kroppen. I tea-terforestillingen optræder de videnskabsfolk, der er med til at udføre forskningen, fremfor professionelle skuespillere med det formal at give forestillingen en grad af nærhed og autencitet. Til forestillingen, som ogsa er indspillet pa DVD, er der opbygget et tværfagligt undervisningsforløb til gymnasieskolen i fagene fysik og biologi, som eleverne især kan arbejde medefterat have set forestillingen.

Det samlede undervisningsforløb, der indeholder forestillingen ”Den magi-ske kugle”, er et tiltag til den naturvidenskabelige undervisning, der gennem en fortælling har til formal at udvikle elevernes interesse for de naturvidenskabeli-ge fag. I forbindelse med undervisningsforløbet er der udført et ph.d. forløb af Stinne Hørup Hansen (Hansen 2008), der netop har til formal at undersøge, hvor-dan fortællinger kan inddrages i den naturvidenskabelige undervisning med det formal at udvikle gymnasieelevernes interesse for naturvidenskaben. Forskningen konkluderer blandt andet, at forestillingen harinteressanthed, hvilket betyder, at forestillingen i sig selv er i stand til at skabe en interesse ved eleverne i form af ensituationel interesse¹⁶, og at dette primært skyldes, at fortællingen har en stærk menneskelig dimension og en personlig relevans for eleverne. Desuden konklu-deres det, at det i forbindelse med forestillingen er vigtigt at inddrage forskernes personlighed for at vise personerne bag naturvidenskaben for derved at skabe in-teresse hos publikum. Desuden konkluderes det, at en made at gøre forestillingen mere interessant kunne være at inddrage eleverne selv i forestillingen, saledes at de kunne deltage som medaktører i forestillingen fremfor som passive tilskuere.

Pa trods af at undervisningsforløbet ”Den magiske kugle” er bygget op om-kring en teaterforestilling, der foregar ekstramural altsa udenfor skolens rammer, og forløbet som sadan ikke inddrager brugen af rollespil, er der alligevel ere re-sultater fra forløbet, der gør det interessant at fremhæve i forbindelse med denne afhandling. For det første bruger Hansen i sine undersøgelser en teoretisk funderet forstaelsesramme, der ligesom i denne afhandling er baseret pa den tyske interes-setradition, som beskrives nærmere i afsnit ?? ”??”, hvilket gør en

sammenlig-16Begrebetinteressanthedsavel som begrebetsituationel interesse.beskrives senere i kapitel 3

”Læring, motivation og interesse”.