En kort læringsteoretisk oversigt

Læringbegrebet kan ligesom interessebegrebet betragtes som et meget komplekst begreb at arbejde med i praksis, da læreprocessen oftest antages at forega som en intern tilegnelsesproces i individet, og derfor ikke direkte kan observeres af udeforstaende. Som konsekvens af denne kompleksitet ndes der ikke nogen en-degyldig teori for, hvordan læring nder sted. Men gennem tiden er der udviklet mange forestillinger og modeller pa, hvordan læring kan tolkes og forstas.

Knud Illeris sammenfatter i sin bog ”Læring” (Illeris 2006) en bred vifte af læringsteorier i en overordnet læringstilgang. Denne tilgang bruges i afhand-lingen som forstaelsesramme, da den foruden at inkludere det kognitive aspekt, der vedrører erkendelsen, ogsa belyser det affektive og emotionelle aspekt, der vedrører følelserne - herunder interesse, savel som den sociale ramme for lærin-gen. Derved er tilgangen især nyttig som læringsramme til at belyse interessebe-grebet i et socialt perspektiv, som det undersøges senere i afhandlingen.

Illeris de nerer læring som:

”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapa-citetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”(Illeris 2006, s. 15).

Med denne de nition er hans læringstilgang meget bred, og som udgangspunkt inkluderer den derfor næsten alle andre fremstillede de nitioner af læring uaf-hængigt af de nitionens læringssyn.

SAM−

SPIL

INDHOLD DRIVKRAFT SAMFUND

Figur 3.2:Læringens tre dimensioner (Illeris 2006).

Læring omfatter ifølge Illeris de to meget forskellige processer: samspilspro-cessen og tilegnelsesprocessen, hvor begge processer skal være aktive i en læ-ringssituation, for at en person lærer noget.

Samspilsprocessen refererer til samspillet mellem individet og dets omgivelser, hvor de bestemmende forhold grundlæggende er af social og samfundsmæs-sig karakter.

Tilegnelsesprocessen nder til forskel for samspilsprocessen udelukkende sted pa det individuelle plan og refererer til”den individuelle psykologiske be-arbejdelse og tilegnelse, der sker af de impulser og p˚avirkninger, som sam-spillet indebærer”(Illeris 2006, s. 35).

Disse to processer kan for overskuelighedens skyld indtegnes i en læringstrekant som vist i gur 3.1, der beskrives nærmere i den følgende tekst.

Betragtes først tilegnelsesaksen i læringstrekanten (jævnfør gur 3.1) er der her altid vekselvirkning mellemindholdpa den ene side ogdrivkraftpa den anden, hvor begge sider i følge Illeris bør undersøges og betragtes i samspil for bedst at kunne beskrive en læringssituation.

Indholdet betegner her læreplanen, og saledes det der skal læres, hvilket i gymnasiale sammenhænge vil sige det indhold, som gymnasieeleven skal tilegne sig gennem undervisningen. Dette er normalt af karakteren kompetencer, viden, kundskaber eller færdigheder.

3.1. Afhandlingens læringssyn 59

Drivkraftindgar pa tilegnelsesaksen, som den anden vigtige del af læreproces-sen. For at et individ tilegner sig viden, skal der være en drivkraft, som sætter til-egnelsesprocessen i gang, og far individet til at gennemfører processen. En sadan drivkraft kan være af enten emotionel/følelsesmæssig natur eller, som det typisk er tilfældet i undervisningssammenhænge, af motivationel natur, der fremkommer som enten ydre eller indre motivation. Interesse kan saledes være en drivkraft for læring, som det beskrives senere i kapitlet.

Disse to yderpunkter pa tilegnelsesaksen betragtede John Dewey (Dewey 1902) i 1902 i uddannelsessammenhæng som modsætninger mellem læreplan (indholdet) og barn (drivkraft). Hvor””disciplin” er nøgleordet for dem der læg-ger vægt p˚a undervisningen, ”interesse” er det for dem der har ”barnet” i deres banner”og hvor””Vejledning og kontrol” er stikordene for den ene skole, ”frihed og initiativ” for den anden”(Dewey 1902, s. 123 (dansk oversættelse)). Her over hundrede ar efter betragtes disse ydrepunkter ikke mere som to skarpt adskilte læ-ringstilgange i undervisningssammenhæng, og begge processer betragtes istedet som vigtige i undervisningssammenhænge for at opna den optimale undervisning, som det for eksempel blev beskrevet i afsnit 2.3.1 ”Lærernes undervisningsposi-tion” med Dolins opbygning af lærerens undervisningsposition mellem eleven, lærerenogstoffet(Dolin 2003).

Den anden akse i læringstrekanten (jævnfør gur 3.1) indikerer samspilspro-cessen, der er til stede mellemindividetogomverden. Denne samspilsproces skal ses som et samspil, som individet er bevidst om, og som derfor kræver opmærk-somhed fra individet. Samspillet med omverden kan dække alt fra samspil i so-ciale situationer til samfundsmæssigt samspil. Det soso-ciale samspil kan for ek-sempel være en undervisningssituation i gymnasieskolen eller fodboldtræning om aftenen i den lokale boldklub. Det samfundsmæssige samspil indikerer de ud-viklingsmæssige og uddannelsesmæssige krav nutidens videnssamfund palægger individet sasom ”livslang læring” og udviklingen af de naturvidenskabelige kom-petencer, som det blev omtalt i afsnit 1.2 ”Naturvidenskabens plads i samfundet”.

De to netop beskrevne læreprocesser - tilegnelsesprocessen og samspilspro-cessen - udspænder tilsammen det, som Illeris kalder læringens tre dimensioner (jævnfør gur 3.2). Disse tre dimensioner udgøres af det indholdsmæssige og det drivkraftmæssige, der udgør den individuelle tilegnelsesproces, samt den sam-spilsmæssige dimension, der omhandler de sociale og samfundsmæssige sider af læringen fra samspilsprocessen. Denne dimensionstrekant kan være behjælpelig

til groft at kategorisere og inddele de forskellige læringsteorier afhængigt af, hvil-ke af de tre læringsdimensioner teorierne fokuserer pa. Et valg af læringsteori til at undersøge en given læringssituation kan betragtes som et valg af optik, hvor valget er afhængigt af præcist hvilke aspekter af læreprocesserne og derved lærin-gens dimensioner, der ønskes belyset.

Det ligger udenfor denne afhandlings rammer at give en dybdegaende beskri-velse af de mange læringsteorier savel som læringens kolosale begrebsdomæne, som er blevet udfærdiget gennem tiden. I stedet belyses i de efterfølgende afsnit læringens tre dimensioner, hvor de læringsteorier der er af relevans for at beskrive afhandlingens læringstilgang kort skitseres.