4. A NALYSE
4.1 V ISION , DNA OG STRATEGI
4.1.1 I DENTIFIKATION AF STAKEHOLDERE
URK kan ikke egenhændigt opnå organisationens strategiske mål eller realisere frem‐
tidsdrømmen. URK er afhængig af sine interne og eksterne stakeholdere, og da det desuden er i disse netværk, brandet skabes, finder vi det vigtigt at identificere hvilke aktører, der har indflydelse på URK’s arbejde. I den følgende kortlægning af URK’s stakeholdernetværk fravælger vi at skelne mellem primære og sekundære stakeholde‐
re, og har i nedenstående figur i stedet valgt at opstille URK’s umiddelbare stakeholde‐
re. Vi mener, at vigtigheden af en given stakeholder kun kan defineres i den pågælden‐
de relation, der eksisterer mellem URK og en stakeholder, og i forhold til den rolle, denne stakeholder spiller i en given situation.
FIGUR 8: UNGDOMMENS RØDE KORS’S STAKEHOLDERE
Som figuren viser, er grænserne mellem stakeholderne nedbrudt. Dette ligger i for‐
længelse af vores positionering inden for brandingteorien, hvor vi anerkender nød‐
vendigheden af at kombinere det interne med det eksterne. Derudover er URK’s stakeholdergrupper ikke isolerede enheder, men overlapper derimod ofte hinanden, ligesom individerne i de enkelte netværk kan tilhøre flere grupper. Derfor skal bud‐
skabet i URK’s kommunikationen til de forskellige stakeholdernetværk skal være ens‐
artet, hvilket de sammensmeltede grænser øger opmærksomheden på.
Stakeholderne varetager forskellige funktioner i forhold til URK. I det, der kan beteg‐
nes som URK’s interne netværk af stakeholdere, finder vi de frivillige, ansatte, DRK og medlemmerne. De to førstnævnte deltager aktivt i URK’s daglige indsats og arbejde. De to sidstnævnte har en støttende funktion, hvor de sammen med DUF, staten, fonde, samarbejdspartnere i det private og kommunerne yder økonomisk og ressourcemæs‐
sig støtte til URK’s arbejde. I og med NPO’erne, som vi tidligere har nævnt, i stigende grad overtager velfærdsopgaver, som umiddelbart ligger i offentligt regi, kan kommu‐
nerne også betegnes som en indirekte konkurrent til URK, fx arrangerer både URK og landets kommuner lektiehjælp og ferielejre. Derudover fungerer kommunernes social‐
rådgivere som URK’s samarbejdspartnere, idet de kan formidle kontakten til URK’s brugere, der er genstandsfeltet for URK’s arbejde. Andre NPO’er befinder sig ligeledes i grænselandet mellem på den ene side at konkurrere med URK om støttemidler, på den anden side at fungere som samarbejdspartnere både i kraft af at være drevet af samme altruistiske formål, men også i indgåelsen af konkrete partnerskaber, fx i driften af en bestemt aktivitet (fx Red Barnet). I det, der kan betegnes som URK’s eksterne netværk af stakeholdere, kan vi endvidere placere medierne, politikerne, den brede offentlig‐
hed samt de private virksomheder og donorer. URK har som mange andre organisati‐
oner fokus på, at deres gode historie kommer i mediernes søgelys, hvorfor relationen til presse og medier altid vil være af høj prioritet. For URK spiller også politikerne en vigtig rolle, da de har magten til at påvirke forholdene omkring udsatte børn og unge.
Både medier og politikere er dagsordensættere, og især gennem medierne kan URK komme igennem til den brede offentlighed. Her finder vi potentielle frivillige, med‐
lemmer, private donorer samt mulige brugere hvis opmærksomhed, URK ønsker at tiltrække.
Kortlægningen af URK’s stakeholdere er vigtig i lyset af, at principperne inden for stakeholderbranding netop anser brandet som værende skabt i disse netværk. I dette udvidede corporate branding perspektiv er det netop afgørende, at URK er i stand til at pleje samtlige stakeholderrelationer. Men det bliver også vigtigt at kunne vurdere hvilke relationer, der skal have særlig opmærksomhed. I forhold til at samle URK om et fælles stærkt brand, mener vi, at DRK og den samlede frivilligskare i første omgang bliver vigtige aktører; URK’s værdigrundlag baserer sig på DRK’s principper, og URK ekspliciterer dette med ønsket om optagelsen af en fælles Røde Kors identitet. Ligele‐
des er de frivillige i kraft af deres rolle som medarbejdere en vigtig aktør i opbyggel‐
sen af brandet, da det er dem, der særligt skal kunne udleve de værdier, URK’s DNA udgøres af. I det følgende vil vi derfor undersøge, hvem de frivillige i URK er og deres motivation for at være frivillig i URK, og efterfølgende beskrive URK’s relation til sin moderorganisation DRK.
4.1.1.1
F
RIVILLIG IU
NGDOMMENSR
ØDEK
ORSSom frivillig i URK er man jf. fremtidsdrømmen med til at forbedre hverdagen for ud‐
satte børn og unge. De frivillige kan engagere sig i forskellige aktiviteter, og ca. 63% er netop beskæftiget i en konkret aktivitet, hvor resten beskæftiger sig med organisato‐
risk arbejde i fx styregrupper eller udvalg. Frivilligskaren udgøres af mange forskellige profiler, men der findes blandt de frivillige også en række fællestræk. En overvejende del er unge studerende, og med knap 73% kvinder følger URK det generelle billede af frivilligskaren i danske sociale foreninger. Gennemsnitsalderen i URK er dog 26 år og dermed lavere end den generelle gennemsnitsalder for danske frivillige, som ifølge tal fra 2005 er på 35‐45 år. (Bilag 31, Anker & Koch‐Nielsen i Habermann 2007:178). Det‐
te kan siges at afspejle URK’s ung‐til‐ung fokus, hvor der eksisterer en forståelse for, at de frivillige ikke må overstige 35 år, selvom der findes eksempler på dette. De frivillige har typisk været i URK i under et år og arbejder mere end to timer ugentligt, hvilket de finder passende (bilag 31). Vores empiri bekræfter, at det er en organisation med stor udskiftning i den frivillige arbejdskraft. Der er dog et ønske i organisationens ledelse om, at de frivillige forpligter sig mere både i forhold til, hvor længe man som frivillig har tænkt sig at blive i URK og hvilke kræfter, man lægger i det konkrete frivillige ar‐
bejde. (Bilag 5 og 6)
Med afsæt i Habermanns motivationsfaktorer, introduceret i afsnit 3.1.5, har vi i vores empiri identificeret fire dominerende årsager til at deltage i frivilligt arbejde i URK, hvor vi, modsat Habermann, også fremhæver motiver for at være frivillig: sagen, vær
dier, kammeratskabet og egen behovsopfyldelse. Sidstnævnte er en kategori uden for Habermanns faktorer, der tegner sig i vores datamateriale. Der danner sig et klart bil‐
lede af, at de frivillige er der, fordi det er sjovt, giver gode oplevelser og en enorm livs‐
glæde. Således får de frivillige opfyldt et behov ved at deltage i noget, der bidrager positivt til deres hverdag: ”Det er rent egoistisk, for jeg bli’r bare glad.” (Bilag 1,
00:09:05), fortæller en aktivitetsfrivillig, mens en anden udtaler: ”Jamen, jeg får en livsglæde altså, jeg synes virkelig, at det er enormt givende at være herinde.” (Bilag 2, 00:25:57). En anden markant motivationsfaktor er værdier, som i Habermanns under‐
søgelse fremhæves som værende det vigtigste motiv, og som dækker over begreberne medmenneskelighed og empati. Det er lysten til at hjælpe andre, der driver de frivilli‐
ge i URK. De frivillige føler, de gør en forskel for brugerne, og de tiltrækkes samt moti‐
veres af at være noget for andre. URK’s fremtidsdrøm, og dermed selve sagen bag URK’s arbejde, spiller også en stor rolle i de frivilliges motivation. De frivillige holder af at arbejde med børn og unge, og motiveres af at kunne gøre en konkret forskel for disse børn. Vores empiri viser dog, at det er vigtigt at skelne mellem den overordnede sag, som URK arbejder for og de sager, som de enkelte aktiviteter engagerer sig i. Vo‐
res besøg hos Hovedtropperne viser netop, at den kontekstnære sag om at give sen‐
hjerneskadede unge et pusterum i en besværlig hverdag er en større motivationsfak‐
tor end URK’s fremtidsdrøm i sig selv (bilag 18).
Kammeratskabet og sammenholdet, der udvikler sig blandt de forskellige frivillig‐
grupper, anser vi, sammen med værdier og den personlige behovsopfyldelse, som væ‐
rende helt centralt for, hvorfor de frivillige forbliver frivillige: ”Man gør det for børne
ne, men man gør det så lang tid, fordi at de frivillige er der, og man har det godt sam
men.” (Bilag 8, 01:06:47). Det er hyggeligt at være frivillig, der opstår venskaber, og det sociale aspekt vægtes højt, også i form af sociale arrangementer uden for URK’s kontekst. Hos Habermann rangerer kammeratskabet relativt lavt med en femte plads.
Selvom Habermann ikke giver kammeratskabet betydning i opsøgningen af frivilligt arbejde, viser vores empiri, at kammeratskabet er særlig vigtigt for selve arbejdet som frivillig og den fortsatte motivation.
En mindre motivationsfaktor er læring, som vokser i takt med erfaringen og det an‐
svar, de frivillige føler over for opgaven. Dette forstærkes af, at URK’s frivillige har rig mulighed for selv at få indflydelse på aktiviteten og dermed får lov til at prøve kræfter med det, de synes, er spændende. Ønsket om at få input til sin karriere og sit CV har især betydning for vores respondenters motivation for at påbegynde frivilligt arbejde.
En adspurgt aktivitetsfrivillig siger fx ”(...) det pynter da også på mit.” (Bilag 1, 00:25:39) og antyder, hvordan frivilligt arbejde er et ”ekstra plus” i fremtidige arbejds‐
giveres øjne. Således kan vi påvise Habermanns betragtning af, at særligt de unge an‐
ser det frivillige arbejde som en mulighed for at påvirke karrieren.
Habermanns konklusion på sin undersøgelse er, at selvom motiverne vægter forskel‐
ligt hos den enkelte frivillige, så kan de samles i en fælles enhed; engagement. Enga‐
gementet udfolder sig på forskellig vis, men det er den drivkraft, de frivillige har til fælles, hvilket bekræftes i vores empiri. Hvordan dette engagement hos de frivillige viser sig, vil vi præcisere i analysen af URK’s kultur.
4.1.1.2
R
ELATIONEN TILD
ANSKR
ØDEK
ORSSom nævnt, er DRK en af URK’s nære stakeholdere, og i dette afsnit undersøger vi URK’s position som selvstændig organisation under DRK og herunder det modsæt‐
ningsforhold, der skabes af, at URK på den ene side er uafhængig, og på den anden side tæt knyttet til DRK.
Relationen til DRK er tydelig og ufravigelig. Som vi har set, deler URK det grundlæg‐
gende værdisæt med DRK og anerkender dermed sine rødder i Røde Kors‐bevægelsen.
Ligeledes viser arven fra Røde Kors‐bevægelsen sig i URK’s logo og navn, ligesom URK har taget DRK’s organisering til sig i kraft af de mange lokale afdelinger og det lands‐
dækkende, frivillige virke (bilag 68). Ønsket om at styrke sammenhængskraften med DRK ses desuden i Strategi 2015’s erklæring om at fremme en aktiv Røde Kors‐
identitet, som skal give de frivillige en forståelse af det globale netværk, URK er en del af (bilag 5). At denne fælles Røde Kors‐identitet endnu ikke er en realitet, viser sig i den diskussion, der hersker blandt de frivillige i URK.
Den organisatoriske næstformand fremhæver den tætte relation til DRK som en af URK’s styrker, da URK henter stor troværdighed i ”(...) at vi er en del af den store, mæg
tige Røde Kors organisation.” (bilag 5, 00:25:42). Han tilføjer, at URK har nemmere ved at tiltrække nye frivillige grundet organisationens nære forbindelse til DRK. Omvendt har vi flere steder i organisationen mødt en opfattelse af, at URK skal markere sin selv‐
stændighed: ”Ungdommens Røde Kors er jo ikke som sådan en del af Røde Kors. Det er jo sin egen. Og det tror jeg, der er rigtig mange der mangler at vide.”, siger en aktivitetsfri‐
villig (bilag 8, 00:33:18). Denne opfattelse uddybes af en organisatorisk frivillig, der ikke ønsker, at URK blot skal have status som en ungdomsafdeling, men bør tages se‐
riøst som en selvstændig organisation, der er ligeværdig med DRK i det sociale arbejde (bilag 10, 00:19:58–00:21:44). At URK netop er sin egen og uafhængig af DRK, bekræf‐
tes af, at URK har sit eget sekretariat og egen landstyrelse, der ligesom URK’s Advisory Board8 ikke har repræsentanter siddende fra DRK. Ligeledes har URK en selvstændig visuel profil, som kun har det røde kors til fælles med DRK. Endelig beskæftiger URK udelukkende unge mennesker, der arbejder i øjenhøjde med brugerne, og dermed lig‐
ger URK’s verden langt fra støvede genbrugsbutikker, der er Røde Kors’ varemærke i Danmark.