Med afsæt i det ovenfor skitserede videnslandskab tegner der sig, efter vores opfattelse følgende udfordringer:
• Vidensmæssigt har rehabiliteringstanken traditionelt været knyttet tæt til sundhedsom-rådet, hvorimod den har været mindre fremtrædende på rehabiliteringsområdets øvrige felter.
• Viden er ikke altid entydig, men kan være kontekstafhængig og gensidigt konfliktende.
Dette kan have særskilt betydning for et tværvidenskabeligt felt som rehabiliteringsom-rådet.
• Viden er ikke kun noget, der opstår og udvikles i en forskningskontekst for herefter at implementeres i praksis. Der er en udfordring i at sikre sig, at forskellige typer af viden fra forskellige kilder anerkendes og indgår i vidensbaseringen af rehabiliteringsområdet.
• At etablere vidensstrukturer med henblik på at sikre sammenhængende vidensdeling, -styring og -udvikling på tværs af faglige, organisatoriske og sektorielle skel.
• At udvikle værdier, holdninger og forståelser, der understøtter en styrket videnskultur.
Referencer
1. Marselisborgcentret. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborgcentret:
Århus; 2004.
2. Rehabiliteringsforum Danmark, editor. Rehabilitering i Danmark 2010 - beskrevet gennem praksishistorier www.Rehabiliteringsforumdanmark.dk; www.Marselisborgcentret.dk; 2010.
3. Gjernes T, Bliksvær T & Lien L. Evaluering av HUSK – et forsøk med samarbeidsformer mellom forskning, utdan-ning, praksis og brukere. Delrapport 2. Nordlandsforskning. 2010.
4. Borg T, Juul Jensen U. Paradigmer og praksisformer i rehabilitering – en analytisk tilgang. Upubliceret; 2005.
5. McMaster University Evidence-based Medicine Group. Evidence-based medicine: the new paradigme. [set 2006 oktober 10] On-line: http://hiru.mcmester.ca/ebm 1996.
6. Upshur REG. Are all evidence-based practices alike? Problems in the ranking of evidence. CMAJ; 2003. Sept.
169(7):672-673.
7. Andersen I, Matzen P. Evidensbaseret Medicin. Gads Forlag; 2005
8. Rycroft-Malone J, Seers K, Titchen A et al. What counts as evidence in evidence-based practice? Journal of Advanced Nursing 2004; 47(11): 81-90.
9. Liberati A, Buzzetti R, Grilli R, Magrini N, Minozzi S. Which guidelines can we trust? West J Med 2001;174:262-265.
10. Sackett DL, Wennberg JE. Choosing the best research design for each question. BMJ 1997;315:1636.
11. Petticrew M, Roberts H. Evidence hierarchies, and typologies: horses for courses. J Epidemiol Community Health 2003; 57:527-529.
12. Fernstein AR. Problems in the ”Evidence” of ”Evidence-based Medicine”. Am J Med. 1997; 103:529-535.
13. Johnston MV. Desiderata for clinical trials in medical rehabilitation. Am J Phys Med Rehabil 2003;82(Suppl):S3-S7
14. Pope C, Royen van P, Baker R. Qualitative methods in research on healthcare quality. Qual Saf Health Care 2002; 11:148-152.
15. Wilkins S, Pollock N, Rochon S, Law M. Implementing client-centred practice: Why is it so difficult to do?
Canadian Journal of Occupational Therapy 2001; 68 (2):70–85.
16. Tonelli MR. Integrating evidence into clinical practice: an alternative to evidence-based approaches. Journal of Evaluation in Clinical practice 2004; 12;3:248–256.
17. Gibbons M, Limoges C, Nowotny H, Schwartzman S, Scott P, Trow M. The new production of knowledge. The dynamics of science and research in contemporary societies. Sage Publications Ltd;1994.
18. Fisher M. Knowledge production for social welfare: enhancing to evidence base. I Sommerfeld P & Herzog P.
Evidence-based social work – towards a new professionalism. 1 edition. Peter Lang Pub Inc; 2005.
19. Pawson R, Boaz A, Greyson L, Long A & Barnes C. Types and quality of knowledge in social care. Social Care Institute for Excellence; 2003
20. Bjelke Jensen B. Fra forskningsobjekt til medaktør: street cred i handicapforskningen. I Bjarne Bjelke Jensen
& Morten Kurth (red.). Handicap>>perspektiv – viden fremadrettet. Videnscenter for Handicap og Socialpsy-kiatri 2011.
21. Wackerhausen S. Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis nr. 1. Institut for Filosofi & Idehistorie. Aarhus Universitet; 2008.
22. Personalestyrelsen, KL & Danske Regioner. God adfærd i det offentlige. 2007.
23. Forum for Offentlige Topledelse. Public governance. Kodeks for god offentlig topledelse I Danmark. 2005.
24. Rieper O & Foss Hansen H.Metodedebatten om evidens.Anvendt Kommunal Forskning; 2007.
25. Social Kritik nr. 102. Måling og evidens. 2005.
26. Konnerup M. Evidensbaseret politik. Samfundsøkonomen 2011; nr. 1.
27. Pawson R. Evidence Based Policy. A Realist Perspective. Sage Publications Ltd 2006.
28. Hallsworth M & Rutter J. Making policy better. Institute for Government; 2011.
29. Sin CH. Developments within knowledge management and their relevance for the evidence-based move-ment. Evidence & Policy 2008; 4(3):227-249.
30. Jensen MB, Johnson B, Lorenz E & Lundvall BÅ. Forms of knowledge and modes of innovation. Research Policy 2007; 36(5): 680-693.
31. Mullen EJ, Bledsoe SE & Bellamy JL. Implementing Evidence-Based Social Work Practice. Research on Social Work Practice 2008; 18(4): 325-338
32. Prior M, Guerin M. & Grimmer-Somers K.The effectiveness of clinical guideline implementation strategies – a synthesis of systematic review findings. Journal of Evaluation in Clinical Practice 2008; 14: 888–897 33. Willman A, Stoltz P, Bathsevani C. Evidensbaseret sygepleje. 2. udg. Gyldendal. 2006.
34. Hakkennes S & Dodd K. Guideline implementation in allied health professions: a systematic review of the literature. Qual Saf Health Care 2008; 17(4):296-300.
35. Kurth M. Universitetssocialcenter – forskning i og om praksis. I Bjarne Bjelke Jensen & Morten Kurth (red.).
Handicap>>perspektiv – viden fremadrettet. Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 2011.
36. Manuel JI, Mullen EJ, Fang L, Bellamy JL & Bledsoe S. Preparing Social Work Practitioners to Use Evidence-Based Practice: A Comparison of Experiences from an Implementation Project. Research on Social Work Practice 2009;19(5): 613-627
37. Grady MD.The Missing Link: The Role of Social Work Schools and Evidence-Based Practice. Journal of Eviden-ce-Based Social Work 2010; 7 (5): 400- 411
38. Wade K & Neuman K. Practice-Based Research: Changing the Professional Culture and Language of Social Work. Social Work in Health Care 2007; 44(4): 49-64
39. Kristensen HK, Borg T& Hounsgaard L. Aspects affecting occupational therapists’ reasoning when imple-menting an evidence-based practice in stroke rehabilitation. Scandinavian Journal of Occupational Therapy.
Online 2011
40. Soydan H, Mullen EJ, Alexandra L, Rehnman J & Li Y-P. Evidence-Based Clearinghouses in Social Work. Re-search on Social Work Practice 2010; 20(6): 690-700
I udarbejdelsen af kapitel 12 har følgende bidraget: Tina Gamstrup Nørholm, Lilly Jensen
Indledning
Dette kapitels fokus er de kompetencer, som borgere, pårørende og professionelle forven-tes at udvikle eller besidde, når de deltager i et rehabiliteringsforløb. I kapitlet udlægges begrebet rehabiliteringskompetence, herunder hvordan kompetencer kan udvikles via læ-ring og uddannelse. På baggrund i de beskrevne praksishistorier fra Rehabilitelæ-ringsforum Danmark, 2010 (1), argumenteres der for behovet for kompetenceudvikling af borgere, pårørende og professionelle. Der skelnes mellem borger - og pårørendekompetencer samt professionskompetencer, hvilket lægger op til en bred forståelse af kompetencebegrebet, når de relateres til rehabilitering. På baggrund i en udlægning af disse kompetencer, dis-kuteres hvilke udfordringer og problemstillinger, dette rejser i forhold til uddannelse og praksis.