Fælles problemløsning: Hensigten med forløbskoordinering er samlet set at støtte bor- bor-geren igennem den proces, hvor borbor-gerens behov for en målrettet og tidsbestemt

rehabili-teringsindsats er nødvendig. Eksempler fra praksis: ... jeg vil bare gerne kunne vende tilbage til jobbet, men jeg kan ikke se hvordan ... ... hvad betyder kræftsygdommen og behandlingen, hvordan ser fremtiden ud ... ... længes efter, at blive selvforsørgende igen og et helt alminde-ligt medlem af samfundet ...

Forløbskoordineringen tager udgangspunkt i, at koordinatoren sammen med borgeren og evt.

pårørende vurderer borgerens situation, herunder indsamler oplysninger fra relevante samar-bejdspartnere om borgerens sygdomsforløb, vanskeligheder i hverdagslivet og behov for re-habilitering. Samarbejdet mellem borgeren, de pårørende og koordinatoren har til hensigt at nå frem til en fælles problemløsning i forhold til behovet for rehabilitering. Netop den fælles indsats af borger og forløbskoordinator ser ud til at medvirke til at støtte og motivere borge-ren i en ofte meget vanskelig og kaotisk livssituation. Samarbejdet med borgeborge-ren involverer i alle situationer støtte til borgeren for at denne - i videst mulig omfang selv kan handle i og forvalte egen sygdomsforløb og livssituation. Endvidere vil motivation af borgeren i et eller andet omfang til selv at handle ofte indgå i koordineringsindsatsen. Koordineringsindsatsen bidrager, ud over at fastholde sammenhængen i indsatsen, også til at der sker fremdrift i rehabiliteringsprocessen gennem løbende kontakter til borgeren og de involverede aktører.

Sammenfatning

Alle tre eksempler kombinerer politiske og praksisrettede tilgange til, hvordan man kan skabe sammenhængende forløb. I de tre eksempler får både de professionelle og borgeren viden om og holdninger til rehabilitering, samtidig er der skabt rammer for koordinering på tværs af forvaltninger, sektorer og faggrupper. De politiske og pragmatiske styrings-teknologier forenes således på konstruktiv vis i de tre eksempler. I to af projekterne er de positive erfaringer implementeret i driften. Når det er sagt skal det ikke underkendes, at vores velfunderede social og sundhedsvæsen er under pres af den medicinske-teknologiske udvikling, af en stram økonomi og af stigende krav fra en umættelig befolkning (18). Frem-tiden vil kræve en fortsat analyse af vore styringsteknologier og disses anvendelse bl.a. på rehabiliteringsområdet.

Centrale udfordringer i fremtidens rehabiliteringsindsats

Forskellige styringsteknologier påvirker på forskellige niveauer i rehabiliteringsindsatsen i Danmark. For at sikre sammenhængende og helhedsorienterede rehabiliteringsforløb frem-over, udgør følgende nogle væsentlige udfordringer til den fremtidige rehabiliterings indsats i Danmark.

En af fremtidens udfordringer er at få nogle bedre redskaber til at analysere styring med.

Styring kan være en hvilken som helst form for kalkuleret og rationel aktivitet, der udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer. Disse autoriteter og organer benytter sig af mange og forskellige teknikker og vidensformer, hvor igennem de søger at forme og omforme vores adfærd ved at operere gennem vores ønsker, interesser og overbevisninger.

Dean har taget begrebet governmentality op fra Foucault og videreudviklet det til en gover-nmentalityanalyse, der beskæftiger sig med de måder, hvorpå samfundet styrer fx praksis i social- og sundhedssektoren (19). Governmentality omhandler styring af befolkninger, og Dean undersøger her de gældende styringspraksisser i det moderne samfund. Det indebærer, at governmentalityanalysen beskæftiger sig med, hvordan ”sandheder” produceres i sociale, kulturelle og politiske praksisser. Nærmere defineret handler det om ”de former for viden, tro og overbevisninger, som vi er indlejret i. Governmentalityanalysen undersøger denne mo-derne styring, i det momo-derne samfund, som retter sig mod ”befolkningens sundhed, velfærd, velstand og lykke” (19). Der er her indbygget særlige mål i de ’styringsregimer´, der fokuserer på befolkningen og den måde, de lever deres liv på. Dette sammenholdt med styring som conduct of conduct betyder, at befolkningen, gennem deres evne til at tænke og handle, selv skal opfatte, at de ønsker at realisere disse mål (19). En anden udfordring er, at drifte de projekter, der skaber udvikling og fortsat hente midler til projekter og tiltag, der udvikler praksis.

Referencer

1. Indenrigs- og sundhedsministeriet: Vejledning om kommunal rehabilitering, juni 2001.

2. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi BEK nr 831 af 13/08/2008 3. MarselisborgCentret Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om

Rehabiliterings-begrebet. Aarhus: MarselisborgCentret; 2004.

4. Liselotte Jensen, Lotte Petersen og Gitte Stokholm.Rehabilitering – teori og praksis FADL’s Forlag 2008 5. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Generisk model og Forløbsprogram. Sundhedsstyrelsen, 2008 6. Søren Juul. Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. Hans Reitzels Forlag.2010.

7. Tones K. & Tilford S. Health Promotion – effectiveness, efficiency and equty.Cheltenham:Nelson Thornes Ltd.;

2001

8. Antonovsky A. Helbredets mysterium – at tåle stress og forblive rask. Gyldendal Akademiske. København, 2003

9. Bandura A. Social foundations of thought and action: A social cognitive theory. Englewood Cliffs: Printice-Hall; 1986

10. Hopson B. & Skally M. Life skills teashing. London: McGraw-Hill, 1981

11. Jensen BB. Udvikling af handlekompetence. I: Jørgensen PS, Holstein og Due. Sundhed på vippen. København.

Hans Reitzels forlag 2001.

12. UC-lillebælt.Videncenter for sundhedsfremme og rehabilitering. http://www.ucl.dk/content/dk/udvikling_

viden/videncentre 2011

13. Proffessionshøjskolernes politik for vidensbasering. Chresten Kruchov, Johnny Lauritsen, Lena Venborg Peder-sen, 2009.

14. UASNET-rapporten: Research at Universities of Applied Sciences in Europe: Conditions, Achievements and Perspectives 2010

15. Hjortbak, Bjarne Rose m.fl. Rehabilitering hos borgere med kræft. Rapport fra KOSAK projektet praksishistorie nr.49. MarselisborgCentret2009

16. Maliski, SL, Clerkin B, Litwin MS. Describing a nurse case manager intervention to empower low-income men with prostate cancer. Oncol Nurs Forum 2004

17. Incitatmentsstrukturer og styringsmuligheder på genoptræningsområdet, Sundhedsstyrelsen maj 2008.

18. Rolighed Arne. Sundhedsvæsenets værdier under pres. Udfordringer og dilemmaer. Munksgaard Dan-mark.2011

19. Dean, Mitchell, ”Governmentality. Magt og styring i det moderne samfund”, Frederiksberg: Forlaget Socio-logi.2008:

I udarbejdelsen af kapitel 11 har følgende bidraget: Mette Berthelsen, Freddy Nielsen, Lilly Jensen, Bodil Winther

Indledning

Formålet med kapitlet er at skitsere videnslandskabet på rehabiliteringsområdet med hen-blik på at uddrage væsentlige potentialer og udfordringer for en styrket vidensbasering.

Gennem kapitlet vil vi drøfte centrale elementer i vidensudviklingen og -implementeringen på området ved først at kaste et blik på forskellige videnstyper. Hvilken slags viden er i spil, og hvad karakteriserer denne? Dernæst vil vi se nærmere på vidensstrukturer og vi-denskulturer. Hvordan kan viden omsættes til praksis, og hvad betyder forskellige værdier og traditioner for vidensudvikling i praksis? Vi håber, at det skitserede videnslandskab kan bidrage til det fremtidige arbejde med at styrke vidensbasering som grundlag for og redskab i rehabiliteringspraksis, og dermed fremme borgeres muligheder for at leve selvstændige og meningsfulde liv.