Anvendt forskning bør sigte på at relatere og integrere grundforskningen i bestemte prak-sisfelter og finde løsninger på problemer, som kan forbedre praksis. Umiddelbart kan man samlet betegne feltet som rehabiliteringsvidenskab (5). Men intentionen med at adskille feltet i to er at skabe klarhed om formål og skabe muligheder for bedre synergi. Den inte-grerede rehabiliteringsforskning refererer til funktionsevne set i ICF modellens helheds- og hverdagslivsperspektiv. Og den biomedicinske rehabiliteringsforskning og forskning i tekni-ske løsninger refererer til det biomedicintekni-ske perspektiv på funktionsevne – som symptomer og kropslig kapacitet. Mens biomedicinsk rehabiliteringsforskning og forskning i tekniske løsninger har fokus på individet under standardiserede omstændigheder, har den integre-rede rehabiliteringsforskning fokus på både individ og grupper i hverdagslivet.
Termer som refererer til ICF modellen er markeret med fed skrift (5).
Forskning i menneskets funktionsevne: er grundforskning, som er baseret på WHO’s integrative model om funktionsevne og funktionsevnenedsættelse og med fokus på befolkninger:
• Udvikler og tester teorier og modeller om funktionsevne;
• Udvikler klassifikationer og målinger af funktionsevne;
• Undersøger forekomst, udbredelse og fordeling af faktorer, knyttet til funktionsevne og funk-tionsevnenedsættelse på tværs af helbredstilstand, befolkning og omgivelser og over tid;
• Forudsiger indvirkningen på funktionsevnen, af tilsigtede og utilsigtede ændringer i de fysiske og sociale omgivelser, herunder indvirkningen af:
forslag (politikker, programmer og projekter) i sundhedssektoren og på tværs af sektorer;
ændringer i forudsætningerne for og betalingerne af ydelser, prisen på og fordelene ved at implementere nye produkter og procedurer;
• Informerer og rådgiver offentligheden, politikere og beslutningstagere
om belastningen som er forbundet med helbredstilstand og konsekvenserne af tilsigtede og utilsigtede ændringer i de fysiske og sociale omgivelser på funktionsevnen,
Med det formål: at bidrage til forståelsen af funktionsevnen, hos mennesker med påvirket helbredstilstand og til minimering af oplevelsen af funktionsevnenedsættelse i befolkningen og i specifikke grupper.
Tab. 14-2: ICF-baseret beskrivelse af forskning i funktionsevne (B).
Biomedicinsk rehabiliteringsforskning og forskning i tekniske løsninger (jf. tabel. 14-3) - har til formål at studere forhold, der kan forbedre menneskers kapacitet under standar-diserede forhold. Der kunne fx være tale om fokuseret genoptræning af muskelgrupper.
Forskning i tekniske løsninger er med for at understrege vigtigheden af, at sådanne løsninger kan optimere kapaciteten (fx proteser) og øge tilgængeligheden (transportmidler, indretning i hjemmet). Området kan yde væsentlige bidrag til rehabiliteringen ved at oversætte om-rådets nyeste viden og fremskridt, så den bliver anvendelig for praksisfeltet, og patienter hurtigere nyder gavn heraf. Området er et vigtigt bindeled mellem grundforskning (A) og forskning i professionel rehabiliteringspraksis (E).
Den integrerede rehabiliteringsforskning (jf. tabel 14-4)
- har til formål at undersøge, hvorledes optimal funktionsevne opnås ved at integrere en biomedicinsk og teknisk viden (A og B) med indsatser, der bygger på viden om, at styrke de personlige faktorer eller tilpasning af omgivelserne (C og D). Fokus er på aktivitet og delta-gelse i hverdagslivet. Forskningen har til hensigt at mindske forskellen mellem kapacitet og udførelse, eller mellem hvad der er muligt i princippet, og hvad der er muligt i menneskers liv. På gruppeniveau er hensigten at mindske forskellen mellem, hvad der gøres, og hvad der kan gøres for at dække gruppens behov.
Biomedicinsk rehabiliteringsforskning og forskning i tekniske løsninger
- er anvendt forskning, som ud fra et biomedicinsk perspektiv på den menneskelige funktions-evne, udvikler og evaluerer:
• Diagnostiske mål til at vurdere graden af kropsfunktionsnedsættelse så vel som evaluering af kapacitet med hensyn til aktivitet; Herunder fysisk diagnostik; f.eks. neurofysiologiske forsøg, vurdering af udholdenhed, styrker og koordination og test af kognitive funktioner;
• Interventioner som skal stabilisere, forbedre, genoprette eller kompensere for kropsfunktions-evnenedsættelse; herunder autonom dysregulering; dekonditionering, inkontinens; søvn- og synkeforstyrrelser; ledinstabilitet; smerter; træthed; hukommelsesproblemer og andre psykiske symptomer; amputationer; høre/synsforstyrrelser;
• Interventioner som skal forhindre sekundære nedsættelser af funktionsevnen, medicinske komplikationer og risici; herunder f.eks. depression, søvnforstyrrelser, hudsygdomme, trom-bose, ledkontraktur og muskelsvind, knogleskørhed og frakturer pga. fald;
Ved at anvende en bred vifte af teknikker;
- herunder fysiske behandlingsmetoder så som øvelser, styrketræning og mobiliseringsteknikker, neuropsykologiske interventioner; blokader; ernæringsmæssige og farmakologiske interventio-ner; tekniske opfindelser f.eks. implantater, proteser og skinner, hjælpemidler og apparater; og undervisning i nye færdigheder;
Med det formål:
- at bidrage til at minimere funktionsevnenedsættelse og optimere kapaciteten og sikkerheden hos mennesker med en påvirket helbredstilstand.
Tab. 14-3: ICF-baseret beskrivelser af biomedicinsk rehabiliteringsforskning og forskning i tekniske løsninger (C). Begreber som refererer til ICF-modellen er markeret med fed skrift (5).
Integreret rehabiliteringsforskning
- er anvendt forskning, som baseret på forståelsen af menneskets funktionsevne og elemen-terne i rehabiliteringsdefinitionen
• identificerer hvad, der aktuelt gøres, mod hvad der kunne gøres på det kliniske og samfunds-mæssige niveau og undersøger, hvordan forskellen kan mindskes; herunder:
undersøgelser af de love, som danner det institutionelle grundlag for beslutningstagningen, beslutnings- og lovgivningsprocessen, implementeringen af love og identifikationen af forskelligheder mellem ”lov i bøger” og ”lov i praksis”;
undersøgelser af brugen, tilgængeligheden, leveringen, omkostningerne, organisationen, finansieringen, resultaterne og kvaliteten af rehabilitering og de tilhørende ydelser;
f.eks. udviklingen af betalingsordninger, som muliggør og tilskynder optimal service indenfor og på tværs af sektorer;
• vurderer evidens med hensyn til sikkerhed, mestring, effekt og omkostningseffektivitet af produkter, procedurer og interventionsprogrammer;
• undersøger og sammenligner, udvikler og evaluerer og, hvis relevant, ændrer interventionspro-grammer, som er baseret på og integrerer:
biomedicinske, tekniske og omgivelsesmæssige tilgange til at optimere borgerens kapacitet;
tilgange som opbygger og forstærker ressourcerne hos borgeren;
tilgange som skaber omgivelser som er fremmende; og
tilgange som udvikler personens præstation, i samspillet med omgivelserne.
• Identificerer barrierer for og facilitatorer, som fremmer implementering af mere effektive ydelser, interventionsprogrammer, produkter og procedurer og udvikler tilgange til en mere effektiv implementering;
• Udvikler og evaluerer ledelsesbegreber og værktøjer, til at skabe et sammenhængende forløb, i forbindelse med akut behandling på hospitaler og tilbage ud i samfundet, samt på tværs af ydelser, betalere og sektorer, som er anvendeligt for:
ledere af interventionsprogrammer, ydelsesudbydere og -betalere; samfund og offentlige administratorer;
• Informerer og rådgiver offentligheden og beslutningstagere om egnede politikker, love, ydelser, betalingsplaner og interventionsprogrammer som:
sikrer en vidstrakt adgang til rehabiliterings- og sundhedsydelser og kommunale/samfunds-mæssige ydelser som en menneskeret;
bemyndige ydelsesudbydere, ledere af interventionsprogrammer, sundhedsprofessionelle og samfundet til at levere en rettidig og effektiv service og behandling.
Med det formål:
- at bidrage til en optimal fordeling af ydelser, og indsatser for mennesker med en helbredsstil-stand, som oplever eller sandsynligvis vil komme til at opleve funktionsnedsættelse.
Tab. 14-4: ICF-baseret beskrivelser af integreret rehabiliteringsforskning (D). Termer som refererer til ICF-modellen er markeret med fed skrift (5).
Forskning i professionel rehabiliteringspraksis (E)
Forskning i professionel rehabiliteringspraksis (tab. 14-5) har til formål at studere, hvorledes praksis bedst kan udvikle sig ved at integrere viden fra grundvidenskaber og de anvendel-sesorienterede videnskaber. Forskningen rummer udvikling, evaluering og implementering af standarder og guidelines, kvalitetssikring og uddannelse og træning af professionelle. Her er der mange lighedspunkter med sundhedstjenesteforskning, som imidlertid i sin definition begrænser sig til sundhedsfaglige indsatser. Sundhedsfaglige indsatser er typisk afgrænset af Sundhedsloven og et biomedicinsk sygdomsbegreb.
Forskning i ”rehabiliteringstjenesten” omfatter forskning i indsatser, som foregår i alle sek-torer og baserer sig på en bio-psyko-social tilgang til funktionsevne – som beskrevet i rehabiliteringsdefinitionen og ICF-modellen.
Vores vurdering er, at den præsenterede model kan være med til at skabe bevidsthed om at forskning, der på en eller anden måde relaterer sig til helbred, ud over at have et traditionelt formål (at gøre symptomfri eller livsforlænge) også medtænker muligheder for at forbedre funktionsevnen eller for at kompensere for tab af funktionsevne.
Professionel rehabiliteringspraksis
– er forskning, som baseret på og med baggrund i rehabiliteringsprofessioner og deres erfaring med funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i professionel praksis:
Undersøger hvordan man kan levere den bedste indsats;
herunder forebyggelse eller minimering af funktionsnedsættelse, begrænsninger i forhold til aktivitet og deltagelse hos mennesker med en påvirket helbredstilstand i givne rammer,
Ved at udvikle, implementere og evaluere:
• Standarder og guidelines for den optimale udnyttelse af rehabiliteringsindsatser i praksis
herunder principper for evidens baseret medicin og medicinsk beslutningstagning;
• Systemer til kvalitetsstyring af rehabilitering, som sikrer kontinuerlige kvalitets forbedringer og fortsat læring;
for at afdække mangler mellem standarder og praksis; såvel som udbud og efterspørgsel;
og at anvende viden om hvad der virker i princippet, så processerne for behandling og støtte fortsat forbedres
• Pensum og fag til undervisning og uddannelse af rehabiliteringsprofessionelle, med det mål, at anvende de videnskabelige metoder i rehabiliteringen
• Metoder til at opbygge og forbedre indsatsen af inter- og transdisciplinære teams i rehabilite-ringspraksis;
Med det formål:
- at gøre det muligt for mennesker med påvirket helbredsstilstand, som oplever eller sand-synligvis kommer til at opleve en funktionsevnenedsættelse, at opnå og fastholde en optimal funktionsevne i deres samspil med omgivelserne.
Tab. 14-5: ICF-baseret beskrivelse af forskning i professionel rehabiliteringspraksis (E). Begreber som refererer til ICF-modellen er markeret med fed skrift (5).