Fordelsvurderingen ved afhjælpnings-

3.4.2.5. Kravet om fordele

Modsvares garantiudsagn i reklamer m.v. af aftalevilkår,279 som indeholder en vis forbedring af forbrugerens civilretlige position, beror det på en nærmere vurdering, om der foreligger terminologi­

misbrug. Ikke enhver nok så beskeden forbedring kan berettige til anvendelse af garantitermen. Ifølge motiverne til dansk MFL § 4 skal der således være tale om „virkelig reelle forbedringer“.280 Også i de øvrige nordiske lande gælder der formentlig et væsentligheds- krav.281 I praksis er det imidlertid vidt forskellige krav, der stilles i de forskellige lande, bl.a. fordi de civilretlige regler – og dermed grundlaget for vurderingen af, hvilke fordele garantien giver – er ret så forskellige.

3.4.2.6. For delsvurderingen ved afhjælp ningstilsagn som garanti

varer.282 I de øvrige lande, hvor der ikke påhviler sælgeren nogen almindelig afhjælpningspligt, forudsætter de køberetlige regler, at tilsagn om at afhjælpe mangler gives i form af en „garanti“, og dermed tillige, at det er berettiget at anvende termen i forbindelse med et sådant tilsagn.

Efter finsk ret må afhjælpningstilsagn i forbindelse med køb kun benævnes garanti, såfremt tilsagnet opfylder kravene i KSL kap. 5, § 3, hvilket navnlig indebærer, at afhjælpning skal ske uden udgift for forbrugeren.283 I relation til afhjælpningstilsagn synes

bestemmel-282. A t en 1 års sælgergaranti som bilag C.3. indeholder vilkår, som i forhold til KBL (efter branchens opfattelse) indebærer, at der ikke som efter KBL § 81 skal reklam eres inden rimelig tid, men blot under garantiperioden, at bevisbyr­

den vedrørende mangelsspørgsmålet påhviler sælgeren, og at mangler udbed- res, selv om reparation vil forvolde sælgeren uforholdsmæssig omkostning eller væsentlig ulempe og derfor ikke kan kræves efter KBL § 78, indebærer efter FO ’s opfattelse ikke en sådan reel forbedring, at garantiterm en må benyttes, jfr. dansk FO-beretning 1981-82 s. 93. – Se også dansk FO 1981-125-2 (ved salg af fløjlsbukser ... i strid med markedsføringslovens § 4, at der gives 6 måne­

ders garanti for luvfasthed og farveægthed“).

283. Jfr. finsk MD 1983:2. Sagen angik et garantivilkår, hvorefter brugtbilkøbere fik foretaget vederlagsfri afhjælpning de første 2 m åneder efter købet; efter dette tidspunkt var afhjælpning betinget af betaling af selvrisiko på 600 mark pr.

reparation. MD udtalte:

„M ed stöd av KSL 5. kap. 3 § kan säljaren vid handel med konsumtionsvaror lämna en reparationsförbindelse som tilläggsförmän och samtidigt forbehålla sig själv ratten att reparera den sålda varan. En sådan reparationsförbindelse kallas allm änt for „garanti“. Den forbindelse, varom stadgas i KSL 5. kap. 3 §, förutsätter att feiet avhjälpes på säljarens bekostnad. Om en självrisk kopplas till en sådan reparationsförbindelse, leder detta tili att denna inte uppfyller de krav som KSL 5. kap. 3 § ställer. En reparationsförbindelse. som inte uppfyller kraven i KSL 5. kap. 3 8, får inte kallas garanti. På dessa grunder är den självriskklausul, som svaranden använder som garantivillkor, stridande mot KSL 5 kap. 3 § och därför också oskälig.“

Tilsvarende afgørelse er truffet i MD 1981:20 vedrørende en TV-fabrikants

„flerårsgaranti., (senere ændret til „flerårssakerhet“). hvorefter forbrugerne mod særskilt betaling kunne opnå forlængelse af sædvanlig garantitid. MD udtalte:

„M ed stöd av 5. kap. 3 § KSL kan saljaren i konsumtionsvaruhandeln som tilläggsförmän tillhandahålla en reparationsförbindelse och samtidigt forbehålla sig ratten att reparera en felaktig forsåld vara. Benämningen „garanti“ används allm änt om en dylik reparationsförbindelse. En i 5. kap. 3 § KSL reglerad forbindelse förutsätter att felet repareras på säljarens bekostnad. Det i 5 § samma kap. använda begreppet „garanti“ måste anses innebära att säljaren förbundit sig att svare för varans kvalitet. Att om ett nu ifrågavarande repara­

tions- och serviceavtal mot vederlag använda ordet „garanti“ eller det sakligt

sen således at indebære et materielt civilretligt garantibegreb.

Også efter dansk FO-praksis må garantitermen kun benyttes i forbindelse med afhjælpningstilsagn ved køb, hvis afhjælpning sker uden udgift for forbrugeren284 – i hvert fald hvis garantiperioden ikke er længere end ét år.285

Efter svensk praksis udelukker klausuler om selvrisiko m.v. der­

imod ikke i sig selv anvendelse af garantitermen.286 Dette synes

sett sam m a betydande ordet „säkerhet“ står i strid med begreppet „garanti“ i KSL, och kan hos konsum enten skapa en vilseledande uppfattning om avtalets rättsliga natur och betydelse. Med dessa motiveringar finner marknadsdomsto- len att bolaget vid användningen av orden „garanti“ och „säkerhet“ i samband med sitt avtal ur konsum enternas synpunkt förfarit otillbörligt.“

Tilsvarende MD 1983:12 om „tre års garanti“ ved køb af bil – det første år vederlagsfri afhjælpning, i det andet og tredje år selvrisiko.

284. Se FO -notat, bilag D .5., pkt. Ill og IV og som eksempel FO-beretning 1979-80 s. 121: Efter et fabrikantgarantibevis for kedelunits – gengivet i Råd & Resulta­

ter 1978 nr. 6 s. 9 – ydedes på shuntventil og kedelinstrum enter „1 års ombyt- ningsgaranti“, hvilket udtrykkeligt angaves at være „exclusive arbejdsløn og kørsel“ . D ette fandtes stridende mod MFL § 4, hvorved henvistes til FO- notatets pkt. Ill og til, at afhjælpning efter KBL skal ske uden udgift for køberen. Efter forhandling ændredes „om bytningsgaranti“ til „om bytningsret“

og teksten således, at om bytning skulle ske uden udgift for køberen.

285. Er garantiperioden længere end ét år, er det efter FO-praksis ikke udelukket at betegne et afhjælpningstilsagn som garanti, selv om forbrugeren efter det første år skal afholde visse udgifter, når han dog fritages for væsentlige udgifter. – Se dansk FO-beretning 1983 s. 57 om en hvidevareim portør. der reklamerede med

„3 års specialgaranti“. Ordningen gik nærmere ud på, at eventuelle defekter ville blive afhjulpet, i det første år i overensstemmelse med branchens sædvan­

lige 1 års garanti uden udgift for køberen, i de følgende to år mod betaling af højst 350 kr. (indeksreguleret) plus moms for eventuelle reparationer. FO fandt, at det var i overensstemmelse med MFL § 4 at anvende betegnelsen garanti om ordningen, men at annonceringen for at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jfr. MFL S 1, skulle „indeholde nærmere oplys­

ning om , at garantien er begrænset på den nævnte m åde.“

286. Jfr. herved den foran i note 269 om talte MD 1975:17 vedrørende en tilsikring, som var forbundet med et tilsagn om afhjælpning af gennemrustning, som måtte indtræde inden for tre år, forudsat at køberen i løbet af denne periode bekoste­

de tre rustbeskyttelsesbehandlinger. MD udtalte, at den omstændighed, at afhjælpningstilsagnet var forbundet med en m odpræstation fra forbrugerens side, ikke i sig selv kunne være til hinder for at betegne ordningen som garanti.

Tilsvarende udtalelse i MD 1983:15. Se hertil MD 1978:32 om en 3 måneders garanti for bilers trafiksikre tilstand med en selvrisiko på 400 kr., hvor MD vel fandt, at garantien gav køberen en vis fordel sammenholdt med KKL, men at selvrisikoen var så tyngende, at ordningen ikke måtte betegnes som garanti.

heller ikke at være tilfældet efter norsk praksis.287

Efter dansk ret vil det formentlig blive anset for stridende mod § 4, hvis en afhjælpningsgaranti indeholder vilkår, som (gyldigt) fravi­

ger almindelige regler om mangler til ugunst for forbrugeren.288 I de øvrige nordiske lande er det klart, at forbrugerens fordel ved at få ret til afhjælpning af mangler berettiger til anvendelse af garantiter­

men, selv om sælgeren forbeholder sig udvidet afhjælpningsret i overensstemmelse med KPL § 49, stk. 3, KKL § 4 og KSL kap. 5, § 3. Med det forbehold der følger heraf, muliggør norsk ret formentlig forbud mod „garantier“, som på noget punkt stiller forbrugeren ringere end almindelige regler om mangler.289 Efter svensk praksis er sådanne forringelser derimod ikke i sig til hinder for at benytte garantitermen, jfr. herved om ansvarsfraskrivelser KKL § 6. Afgø­

rende er, om forringelserne er af underordnet betydning i forhold til forbedringerne, således at der samlet kan siges at være tale om en fordel.290

Den primære mangelsbeføjelse ved tjenesteydelser er i alle de nordiske lande afhjælpning. For dansk rets vedkommende får dette formentlig som konsekvens,291 at et afhjælpningstilsagn kun må benævnes garanti, hvis det ikke blot vedrører selve reparationen, men reparationsobjektet, f.eks. således at forbrugeren sikres ud­

bedring af tilsvarende defekt uden vederlag og udbedring af anden defekt mod betaling, som om denne defekt var udbedret i første omgang.292 I svensk KO-praksis er det derimod – antagelig udeluk­

287. Jfr. norsk FO-sag nr. 2067.82 omtalt i FO-bladet 1983 nr. 4 s. 21 vedrørende en 3 m åneders brugtbilgaranti med 50% selvrisiko, bilag C. 12., hvor FO blot ønskede præciseret, at egenandel ikke kan kræves, hvis der foreligger en købe­

retlig mangel. Tilsvarende sag nr. 380.80 angående bilag C. 13.

288. Se herved dansk FO -notat, bilag D .5. , pkt. II. Se også nedenfor i note 373.

289. Jfr. norsk FO-sag, refereret i St.Meld. nr. 18 (1974-75), vedr. Volvos „Riksga- ranti“ om afhjælpning af mangler i 6 m åneder mod betaling af selvrisiko og under fraskrivelse af andet ansvar – afgjort ud fra KPL før denne gjordes beskyttelsespræceptiv i forbrugerkøb. Se også den i note 287 omtalte sag nr.

2067.80: garantiens „pkt. 7 er direkte villedende og bør utgå i sin helhet“.

290. Se svensk M D 1980:32 om talt i note 286.

291. Nogen til KBL § 83 svarende 1 -års-frist gælder ikke for tjenesteydelser. Anven­

des principperne anlagt i den i note 282 om talte sag vedr. bilag C.3. tilsvarende ved tjenesteydelser, kan en et års „garanti“ for selve arbejdet næppe siges at indebære de fornødne reelle forbedringer.

292. Jfr. herved dansk FO-sag 1976-1321-2, hvor det udtaltes, at et tilsagn om afhjælpning af mangler ved reparation i et år ikke måtte betegnes som garanti.

Smh. herm ed dansk FO-beretning 1979-80 s. 120, hvor FO på grund af

vanske-kende på grund af bevisfordelen – accepteret, at 3 måneders af­

hjælpningstilsagn for reparationer benævnes garanti,293 hvorved der ikke synes megen realitet – om nogen overhovedet – i det grundlæg­

gende krav om en væsentlig bedre civilretlig position.

For tredjemandsgarantiernes vedkommende indebærer selve den omstændighed, at f.eks. producenten påtager sig forpligtelser, som rækker ud over hans forpligtelser efter almindelige grundsætnin­

ger,294 altid en forbedring af forbrugerens civilretlige position, for så vidt som der haves to ansvarssubjekter. I hvert fald efter dansk ret kunne det spørgsmål rejses, om dette indebærer en sådan reel for­

bedring af forbrugerens civilretlige position, at det kan bære anven­

delsen af garantitermen, hvis et tilsvarende tilsagn hidrørende fra sælgeren ikke kunne betegnes som garanti. Inden for nogle bran­

cher, f.eks. hårde hvidevare-branchen, er servicefunktionen knyttet til fabrikant/importør, inden for andre, f.eks. radio- og TV-bran- chen, er den knyttet til detailhandelen. En tredjemandsgaranti gå­

ende ud på afhjælpning har derfor i praksis i reglen snarere den betydning, at sælgeren fritages for reklamationer, fordi de rettes eller henvises til tredjemand, end den betydning, at der haves to ansvarssubjekter. Forbrugerkommissionen synes imidlertid at have forudsat, at et afhjælpningstilsagn afgivet af tredjemand, uanset at det i praksis vil træde i stedet for den sælger efter loven påhvilende afhjælpningspligt, kan benævnes garanti uden at komme i strid med MFL § 4.295 FO har da heller ikke påtalt, at tredjemandstilsagn om

lighederne ved at fastlægge indholdet af de deklaratoriske civilretlige regler undlod at tage stilling til, om en 12-måneders „garanti“ for kølereparationer levede op til M FL § 4. Efter FO ’s opfattelse udgjorde det i imidlertid term inolo­

gimisbrug at „garantere“ kølereparationen i 3 m åneder og de udskiftede dele i 12 m åneder. Se også dansk FO 1981-138-4 (I forbindelse med udleje af hårde hvidevarer reklam eredes med „4 års garanti“. Oplysningen herom tog sigte på, at reparation som følge af forhold, der ikke m åtte henføres til forbrugeren, ville ske uden udgift for denne. Da en pligt hertil i lejeforhold følger af almindelige regler, var det ikke i overensstemmelse med M FL § 4 at anvende ordet garanti).

– Se i øvrigt nærmere nedenfor under 4.2.7.

293. Jfr. reparationsgarantierne RR 74, bilag C.27., og EH L 74, bilag C.28. samt ovenfor ved note 272. – Det samme gælder finsk KO-praksis, jfr. de efter forhandling med KO af branchen udarbejdede „Reparationsvillkor för m otor­

fordon och deras delar“, bilag C. 11., pkt. 13.

294. Jfr. også KPL § 49a og nærmere ovenfor ved note 172-174.

295. Jfr. L und Christiansen i Juristen 1975 s. 265 og betænkning nr. 738/1975 s. 68, hvor det antages, at en afhjælpningspligt for sælger vil medvirke til en sanering af producentgarantier, og at det i så henseende efter MFL § 4 vil „være naturligt

afhjælpning benævnes garanti, hvilket harmonerer med, at det efter hidtidig praksis er garantiens civilretlige og ikke dens faktiske betyd­

ning, som tillægges afgørende betydning for terminologispørgsmå­

let, jfr. ovenfor ved note 266.296