Afgivelse af garantitilsagn

viser sig klart, når garantitilsagnet, eventuelt gennem en henvisning til et garantibevis eller lignende, udtrykkeligt er inkorporeret i afta­

len. Fremgår garantitilsagnet af den erhvervsdrivendes annoncer, kataloger, skiltning m.v., bliver det også uden sådan udtrykkelig inddragelse en for den erhvervsdrivende bindende bestanddel af aftalen,51 medmindre forbrugeren inden aftalens indgåelse tydeligt er gjort bekendt med andet,52 f.eks. at ydelsen i det konkrete tilfælde ikke dækkes af det generelle garantitilsagn.53

Ofte er forbindelsen mellem garantitilsagnet og de øvrige led i aftalen vedrørende hovedydelsen mindre iøjnefaldende. Dette er for så vidt altid tilfældet for tredjemandsgarantiers vedkommende, som garantitilsagnet og hovedydelsen hidrører fra forskellige er­

hvervsdrivende. Og ved partsgarantier kan det af og til forekomme,

51. Jfr. FKN j.nr. 1982-91-58 (Årsberetning 1983 s. 80) angående følgende rubrik­

annonce i en avis: „H U N D EH V A LPE. Racehvalpe og blandingshvalpe sælges med garanti. T elefon...“, som blev tillagt den betydning, at sælger antoges at have tilsikret, at den købte schäferhvalp var sund og trivelig, hvorfor sælger ifaldt erstatningsansvar (se KBL § 80, stk. 1. nr. 4), da dette viste sig ikke at have været tilfældet; afgørelsen er også omtalt nedenfor i note 87. – Se også U fR 1916 s. 835 LOHS.

52. Jfr. f.eks. FKN j.nr. 1976-42-42 (Å rsberetning 1977 s. 77), hvor der ifølge en telefonbogsannonce for kontaktlinser bl.a. blev givet „3 m åneders returret uden forbindende“. Ifølge den erhvervsdrivendes garantibevis gjaldt returret­

ten imidlertid kun i visse tilfælde og kun mod dækning af sælgerens tilpasnings- udgifter. FKN udtalte, at telefonbogsannoncen m åtte antages at være kendt af forbrugeren og at danne grundlag for potentielle kunders første henvendelse.

Da den erhvervsdrivende ikke havde godtgjort, at forbrugeren ved aftalens indgåelse var gjort bekendt med indskrænkningerne i den annoncerede retur­

ret, kunne disse ikke påberåbes af den erhvervsdrivende. Samme udfald fik A R N dnr. 81/R6803 (Årsberattelse 1982 s. 50) angående en 10 års. garanti for korrosionsskader på en „värm epannas rökgasberörda ytor“. Den heri liggende begrænsning kunne ikke påberåbes over for en forbruger, der godt 6 år efter købet var i stand til at dokum entere sælgerens skriftlige informationsmateriale, som havde ligget til grund for købet, og hvorefter alle korrosionsskader om fat­

tedes af garantien.

53. Sml. herved ARN dnr. 80/R1147 (K onsum enträtt & ekonomi 1980 nr. 5 s. 38), hvor en radioforhandler havde udleveret en garantiseddel, efter hvis trykte tekst der ydedes „1 års riksgaranti“, men som var påført en påtegning om, at det var en „reagaranti“, der kun gjaldt i 3 måneder. Ifølge ARN var det

„oläm pligt“ at anvende de ordinære garantisedler, når garantitiden var forkor­

tet. Da man selv ved normal agtpågivenhed nemt kunne overse begrænsningen af den trykte tekst, kunne begrænsningen ikke påberåbes over for forbrugeren, som kunne holde sig til den trykte tekst. Se også finsk højesteretsdom i ND 1976 s. 360 refereret nedenfor i note 212.

at forbrugeren først efter aftalens indgåelse bliver bekendt med garantitilsagnet, der f. eks. fremgår af en annonce, nota, brugsanvis­

ning eller et garantibevis, som følger varen.54 For tredjemandsga- rantiernes og de netop anførte partsgarantiers vedkommende følger garantigivers bundethed af garantitilsagnets karakter af et løfte af­

givet til fordel for en ubestemt personkreds, nemlig aftagere af hovedydelsen.55 Sådanne løfter er bindende for afgiveren uden hen­

syn til, om den enkelte forbruger ved indgåelsen af aftalen vedrø­

rende hovedydelsen var bekendt med løftet.

Endvidere må standardiserede garantier på forbrugerområdet i mangel af klare holdepunkter for det modsatte antages at følge varen eller ydelsen ved overdragelse, således at garantien kan påbe­

råbes umiddelbart i kraft af genstandens modtagelse af den endelige bruger.56 Sådanne garantier fremtræder som knyttet til produktet, ikke til den enkelte forbruger, hvis individualitet i almindelighed er uden betydning for garantigivelsen. Også i de tilfælde, hvor genstan­

den oprindeligt er købt af en forbruger F(l), som senere overdrager den til F(2), er overdragelsen af genstanden alt, hvad der kræves for, at F(2) kan påberåbe sig garantien umiddelbart over for garanti­

giver.57 Noget andet er, at det ofte vil være nødvendigt at tage kontakt med F(l), dersom F(2) ikke har fået garantibeviset eller anden købsdokumentation overgivet, og det er omtvistet, hvorvidt genstanden er omfattet af garantien.

For at tredjemand er bundet af sit garantitilsagn, er det endvidere

54. Jfr. f.eks. FKN j.nr. 1976-42-42 (Årsberetning 1977 s. 77): ...det må antages, at køberen i almindelighed først bliver præsenteret for ‘garantibeviset’ efter aftalens indgåelse i forbindelse med udlevering af kontaktlinserne“.

55. Jfr. Børge Dahl: Produktansvar (1973) s. 343 f. Se også Gomard: Introduktion til obligationsretten (1979) s. 80 og Obligationsret 1. del (1983) s. 165.

56. Jfr. Gomard: Introduktion til obligationsretten (1979) s. 80 og Obligationsret 1.

del (1983) s. 165. Se også Grosserer-Societetets responsa i UfR 1973 s. 263 (fabrikant/im portørgaranti gælder, hvis der ikke er taget klart forbehold, ikke blot til fordel for forhandleren, men også dennes kunde) og UfR 1980 s. 315 (leverandørens pligt til afhjælpning gælder ikke blot over for den første køber, men alt andet lige også over for senere købere).

57. Sml. herm ed A. Vinding Kruse: Ejendom skøb (4. udg. 1978) om adgangen for en senere erhverver af fast ejendom til at gøre krav gældende mod sælgerens hjem m elsm and, s. 277 f om garantiansvar og s. 280 om afhjælpningskrav. Ved FKN følges i mangelssager den praksis at lade F(l) (typisk gavegiver) under­

skrive en fortrykt transporterklæring, når klagesagen er initieret af F(2) (gave­

m odtager), jfr. herved Wendler Pedersen: Lov om forbrugerklagenævnet (1982) s. 20.

uden betydning, om det er formidlet til forbrugeren af dennes medkontrahent, f.eks. ved overgivelse af (en vare med indlagt) garantibevis, eller om det alene fremgår af tredjemands brochurer, annoncer m.v.58

Et løfte afgivet til fordel for en (på afgivelsestidspunktet) ube­

stemt kreds af personer (almenheden) er bindende for afgiveren i overensstemmelse med sit indhold, når det er bragt til almenhedens kundskab. Det kan imidlertid tilbagekaldes/ændres ved lignende meddelelse til almenheden, således at det i relation til den enkelte aftager bliver afgørende, om tilbagekaldelsen/ændringen er sket inden indgåelsen af den pågældende aftale vedrørende hovedydel­

sen, jfr. princippet i KBL § 76, stk. 2, KSL, kap. 5, § 1, stk. 2, KPL

§ 45a, 2. pkt., og KKL 8 7, stk. 1, 2. pkt. Tilsvarende gælder, at et sådant løfte ikke kan påberåbes til evig tid, men kun i relation til køb, som med rimelighed foretages under hensyn til det én gang afgivne, ikke udtrykkeligt tilbagekaldte løfte.59 I så henseende er det ikke tilstrækkeligt til begrænsning af en 5 års-garanti i et trykt garantibevis, som udleveres, at skrive „1 års garanti“ i fakturaen.60

58. Se til illustration skifterettens dom i UfR 1973 s. 403 0 (jfr. UfR 1974 s. 371 H):

En producent af term oruder gav 10 års garanti, der fremgik af prislister udsendt til kunderne, som bestod af glarmestre. G arantien, der bl.a. indeholdt en

„orientering til bygherren“ om vedligeholdelse og bortfald af krav ved mang­

lende vedligeholdelse, fremgik også af påklæbede sedler på de ruder, der leveredes til producentens kunder, d.v.s. glarmestrene. Efter at producenten var gået konkurs, bestred konkursboet, at en forbruger kunne støtte ret på garantien, idet det ikke var godtgjort, at han var bekendt med det til glarmeste­

ren udsendte garantitilsagn eller de påklæbede sedler. Skifteretten fandt, at producenten ved garantibestem m elserne i de udsendte prislister og på de sed­

ler, som han havde påklæbet de leverede varer, i forbindelse med den omstæn­

dighed, at det m åtte antages at være normalt inden for den pågældende bran­

che, at der ydes garanti, havde givet forbrugeren 10 års garanti. Spørgsmålet forelå ikke til påkendelse under appellen, hvor sagen udelukkende angik be­

skaffenheden af forbrugerens krav mod konkursboet, se herom nærmere ne­

denfor under 2.1.6.

59. Se til illustration FTU 122/79 (Forbrukertvister s. 228), hvor forbrugeren ved køb af tagplader i 1974 havde valgt det pågældende mærke som direkte følge af, at producenten i 1972 havde reklam eret med „25 års garanti for funksjons- dyktighet“. I 1973 var producenten imidlertid gået over til det mere afdæmpe­

de: „... angripes hverken av rust eller råte og den solide festemetoden sikrer m ot storm og vinterbelastning“. FTU nåede herefter frem til, at der ikke forelå nogen „kvalifisert garanti“, som udelukkede forældelse af mangelsbeføjelser over for producenten, se herved KPL § 54, stk. 2, sammenholdt med § 49a.

60. Jfr. A RN dnr. 1510/73.