Forbrugsmuligheder blandt børn med forskellig

Der har i den betragtede periode været en stor indvandring til Dan-mark, som må formodes at have påvirket de gennemsnitlige for-brugsmuligheder og ikke mindst uligheden i disse. Det gælder især, for så vidt angår indvandringen fra vestlige lande, idet ikke-vestlige indvandrere har lavere uddannelsesniveau og klarer sig mar-kant dårligere på arbejdsmarkedet end personer med dansk bag-grund.¹²⁶ I 1988 var der ca. 75.000 indvandrere i Danmark med ikke-vestlig baggrund – dette antal er i 2018 vokset til ca. 350.000.¹²⁷ Der var i 1988 ca. 20.000 efterkommere af ikke-vestlige indvandrere – og

125. Se AE (2020).

126. Se Schultz-Nielsen og Skaksen (2017).

127. Se DST (2018).

126

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

dette antal er i 2018 vokset til 150.000. De fleste af de ikke-vestlige indvandrere er voksne, men relativt unge, hvorimod de fleste af de ikke-vestlige efterkommere er børn.¹²⁸

I figur 10.5 er vist udviklingen i den gennemsnitlige ækvivale-rede indkomst for børn med forskellig etnisk baggrund. Det ses, at børn med dansk baggrund gennemsnitlig set har en langt højere forbrugsmulighed end børn med en anden etnisk baggrund – og i særdeleshed end børn med ikke-vestlig baggrund.

Det fremgår også, at set over hele perioden er stigningen i den ækvivalerede indkomst langt højere for børn med dansk baggrund end for børn med ikke-vestlig baggrund. Den ækvivalerede ind-komst er for danske børn således vokset med ca. 76 procent i løbet af perioden, mens den for børn, der er ikke-vestlige efterkommere, er vokset med ca. 43 procent, og for børn, der er ikke-vestlige ind-vandrere, er den kun vokset med ca. 34 procent.

Figur 10.5 Ækvivaleret indkomst i 2018-priser for børn opdelt på etnicitet. 1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

128. Se DST (2018).

■ Danskere, børn ■ Vestlige efterkommere, børn ■ Ikke-vestlige indvandrere, børn

■ Ikke-vestlige efterkommere, børn ■ Vestlige indvandrere, børn

127

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

I figur 10.6 vises udviklingen i Gini-koefficienten i ækvivaleret ind-komst indenfor de forskellige etniske grupper. Det ses, at ulighe-den er mindst inulighe-denfor gruppen af ikke-vestlige efterkommere og næstmindst blandt børn med dansk baggrund. I gruppen af vestlige indvandrere findes langt den største ulighed. Dette afspejler, at der blandt de vestlige indvandrere både er relativt mange højtuddan-nede og højt lønhøjtuddan-nede, og relativt mange lavt uddanhøjtuddan-nede og lavt løn-nede, og dermed en stor ulighed.¹²⁹

Set over hele perioden er der en voksende Gini-koefficient for alle etniciteter. Det er dog interessant at bemærke, at for børn med dansk baggrund er Gini-koefficienten kraftigt stigende frem til fi-nanskrisen, hvorefter den flader ud.

Figur 10.6 Gini-koefficient for ækvivaleret indkomst blandt børn opgjort på etnicitet. 1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

129. Se også Schultz-Nielsen og Skaksen (2017).

GINIKOEFFICIENT

■ Danskere, børn ■ Vestlige efterkommere, børn ■ Ikke-vestlige indvandrere, børn

■ Ikke-vestlige efterkommere, børn ■ Vestlige indvandrere, børn

128

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

I figur 10.6 bliver skalaen i figuren domineret af den store ulighed blandt vestlige indvandrere. For at zoome mere ind på børn med dansk baggrund i forhold til alle børn, er der i figur 10.7 vist ud-viklingen i Gini-koefficienten for alle voksne og alle børn (taget fra figur 10.1) og børn og voksne med dansk baggrund. Det fremgår, at for både børn og voksne er uligheden mindre, når der udelukkende ses på personer med dansk baggrund, end når der ses på alle børn og voksne. Det fremgår også, at stigningen i uligheden for børn med dansk baggrund er meget tydelig inden finanskrisen. Fra 2012 til 2018 ses igen en svag stigning, men mindre end blandt de voksne og mindre, end når der ses på alle børn i Danmark.

Figur 10.7. Gini-koefficient for ækvivaleret indkomst blandt alle børn og voksne samt børn og voksne med dansk baggrund. 1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

GINIKOEFFICIENT

129

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

Der er i løbet af den betragtede periode blevet flere, der tager en dannelse, og som beskrevet i introduktionen kan dette påvirke ud-viklingen i uligheden. I figur 10.8 ses derfor kun på husholdninger, hvori der ikke indgår personer over 18 år, der er under uddannelse.

Det ses, at Gini-koefficienterne bliver lidt lavere, for alle grupper, men især for de voksne. Hvis der ses på voksne med dansk baggrund er Gini-koefficienten i 2018 knap 29, når de uddannelsessøgende tages med i betragtning (i figur 10.7), mens den er knap 28, når de uddannelsessøgende ikke tages med (i figur 10.8).

Figur 10.8 Gini-koefficient for ækvivaleret indkomst blandt alle børn og voksne samt børn og voksne med dansk baggrund, bortset fra familier med voksne under uddannelse. 1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

I figur 10.9 er angivet, hvor stor en andel af børnene med forskellig etnicitet, der lever i lavindkomstfamilier.

GINIKOEFFICIENT

130

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

Figur 10.9 Andel børn i lavindkomstfamilier opdelt på etnicitet.

1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

Det ses, at andelen af børn med dansk baggrund, der lever i lavind-komstfamilier, er langt lavere end for de andre etniciteter, og ande-len er ret konstant omkring 5 procent. Til gengæld er der en meget stor andel og en kraftig stigning i andelen af børn med ikke-vestlig baggrund, der lever i lavindkomstfamilier frem til 2017. Fra 2017 til 2018 er der et fald. For børn, der er ikke-vestlige indvandrere, er andelen, der lever i lavindkomstfamilier ca. 55 procent – og for efterkommernes vedkommende er den ca. 26 procent. Den store stigning i slutningen af perioden i andelen af ikke-vestlige indvan-drerbørn, der lever i lavindkomstfamilier, er bl.a. en konsekvens af genindførelsen af den lavere integrationsydelse til nyankomne ind-vandrere fra september 2015 og indførelsen af kontanthjælpsloftet fra oktober 2016.

Da skalaen i figur 10.9 domineres af den meget store andel af børn, der er ikke-vestlige indvandrere, som lever i

lavindkomstfami-ANDEL MED LAVINDKOMST, PCT. 10

0

■ Danskere, børn ■ Ikke vestlige efterkommere, børn ■ Vestlige efterkommerere, børn

■ Ikke-vestlige indvandrere, børn ■ Vestlige indvandrere, børn

131

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

lier, er der i figur 10.10 zoomet ind på børn og voksne med dansk baggrund sammenstillet med alle børn og voksne (taget fra figur 10.4). Fra midten af 1990’erne og fremefter ses der er tendens til, at flere lever i lavindkomstfamilier – bortset fra børn med dansk bag-grund, hvor andelen stort set siden midten af 1990’erne har været mellem 4 og 5 procent.

Figur 10.10 Andel i lavindkomstfamilier blandt alle børn og voksne samt børn og voksne med dansk baggrund. 1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

En mulig årsag til, at flere voksne med dansk baggrund, lever i lav-indkomstfamilier, er, at der er flere under uddannelse. For at un-dersøge dette, er der i figur 10.11 set bort fra husholdninger med personer over 18 år, der er under uddannelse.

ANDEL MED LAVINDKOMST PCT.

132

UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER

Figur 10.11 Andel i lavindkomstfamilier blandt alle børn og voksne samt børn og voksne med dansk baggrund, bortset fra familier med voksne under uddannelse. 1987-2018

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.

Det ses, at andelen af både børn og voksne, der lever i lavindkomst-familier, er noget lavere, når der ses bort fra husholdninger med voksne under uddannelse. For både børn og voksne med dansk baggrund er andelen i 2018 ca. 4,5 procent. For de voksnes vedkom-mende har der dog været en tendens til en voksende andel – især før finanskrisen.