Del III – Den sociale arv og mobilitet
6 Den sociale arv vejer tungt
6.1 Forskelle ved fødslen danner fundamentet for en livslang ulighed
I en undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed ana-lyseredes det, hvordan den sociale arv manifesterer sig livet igen-nem fra fødsel til død.83 Undersøgelsen bekræfter i høj grad, at de forskelle, der kan registreres hos børn allerede ved fødslen og i de første leveår, danner fundamentet for en livslang ulighed.
Resultaterne sammenfattes i figur 6.1, der er dannet ved hjælp af de bredt dækkende og meget pålidelige danske registerdata sup-pleret med surveydata. Ved hjælp af registerdata om fødselskarakte-ristika, uddannelse, indkomst, kriminalitet og sundhed kombineret med data indhentet fra forskningsprojekter har det været muligt at sammenligne forskelle mellem grupper på tværs af alle alderstrin fra fødsel til alderdom.
Figuren viser de gennemsnitlige niveauer af forskellige karakteri-stika og sundhedsindikatorer delt op på mors højeste fuldførte ud-dannelse. Der skelnes mellem børn født af mødre, der alene har en folkeskoleuddannelse, børn født af mødre med en ungdomsuddan-nelse og børn født af mødre med en lang videregående uddanungdomsuddan-nelse.
Det fremgår, at der er markante forskelle i børns karakteristika, evner og færdigheder på tværs af deres baggrund allerede tidligt i livet – endda helt fra fødslen.
Allerede den gennemsnitlige fødselsvægt ligger knap 150 gram over hos et barn født af en mor med en videregående uddannelse sammenlignet med et barn født af en mor, der alene har en folkesko-leuddannelse. Barnet født af moren med den videregående uddan-nelse har også en mindre risiko for at blive indlagt på en neonatal afdeling, dvs. en afdeling, der kan tage sig af for tidligt fødte børn, end børn født af ufaglærte mødre.
83. Landersø og Skaksen (2017).
83
DEN SOCIALE ARV VEJER TUNGT
Når børnene er mellem 3 og 5 år, dvs. i børnehavealderen, præ-sterer børn af mødre med en videregående uddannelse også bedre socialt. De har en bedre evne til selvregulering og samarbejde i for-hold til børn af mødre med en ungdomsuddannelse, hvis børn igen klarer sig bedre end børn af mødre, der alene har en folkeskoleud-dannelse bag sig.
I skolealderen præsterer børn født af mødre med en videregående uddannelse klart bedre end de to andre grupper. Allerede i anden klasse scorer børn, hvis mor har en lang videregående uddannelse, i gennemsnit 50 procent højere i læsetest end børn, hvis mor kun Figur 6.1 Den sociale arv gennem livet
Note: Figuren viser fra venstre mod højre forskelle i fødselsvægt målt i gram, sand-syn lig heden for at blive indlagt på en neonatal afdeling lige efter fødslen, vurderede socio-emotionelle færdigheder i børnehavealderen, testresultater i dansk i de nationale tests fra 2.-8. klasse, andelen uden en dom for kriminalitet, års fuldført uddannelse, lønindkomst i kr., andel der ikke har kontaktet et hospital med henblik på behandling over en tiårig periode, andelen i arbejdsstyrken og andelen i live.
Med blåt vises gennemsnit for børn/unge/voksne, hvis mor har grundskole som højest fuldførte uddannelse, med rødt vises gennemsnit for børn/unge/voksne, hvis mor har en ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og endelig vises gennemsnit for gruppen, hvis mor har en videregående uddannelse, med grønt.
Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Mor med videregående uddannelse Mor med ungdomsuddannelse Mor uden ungdomsuddannelse
88,5% 6,3 45 44 45 45 84,2% 88,9%
84
DEN SOCIALE ARV VEJER TUNGT
har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Den samme for-skel ses i 8. klasse.84
Risikoen for at begå ungdomskriminalitet er mindre udtalt hos børn af mødre med en videregående uddannelse.85 Disse børn får også en længere uddannelse, og deres lønindkomst som 40-årige ligger væsentligt over børn født af mødre med en ungdoms- eller en folkeskoleuddannelse. Går vi op til figurens øvre aldersgrænse – de 60-årige – er flere børn født af mødre med en videregående ud-dannelse i live.
Disse gennemsnitlige forskelle på tværs af baggrund ses på alle alderstrin og i mange dimensioner. Figuren giver et indblik i, hvor-dan social arv fastholder ulighed på tværs af generationer. Målt på alle parametre er der statistisk sikker forskel på de tre gennemsnit.
Helt systematisk ligger gruppen, hvis mor alene har en folkeskole-uddannelse bag sig, lavest. I midten ligger gruppen, hvis mor har en ungdomsuddannelse, og øverst – med de mest fordelagtige livs-vilkår – ligger gruppen, hvis mor har en videregående uddannelse.
Social arv og social mobilitet handler om langt mere end livs-vilkårene for udsatte grupper i forhold til gennemsnitsdanskeren.
Der er også markante forskelle alt efter, om man er vokset op med faglærte forældre eller forældre med en videregående uddannelse.86
Social arv påvirker alle. Ved en gennemsnitlig betragtning går det børn med den stærkeste baggrund bedst senere i livet. Derefter følger de øvrige grupper, hvor positiv social arv i stigende grad bli-ver til negativ social arv, indtil man til sidst finder de mest udsatte grupper nederst.87
84. Landersø og Skaksen (2017).
85. Due m.fl. (2014) dokumenterer tilsvarende en klar social gradient ved forekomsten af en række psykiske lidelser/problemer.
86. Landersø og Skaksen (2017).
87. Landersø og Skaksen (2017).
85
DEN SOCIALE ARV VEJER TUNGT
6.2 Et studie af social ulighed fra Høje-Taastrup Kommune
Som et eksempel på, hvordan social ulighed slår igennem allerede i den tidlige barndom, gennemførte ROCKWOOL Fondens Forsk-ningsenhed en analyse af trivsel og færdigheder i de små klasser i Høje-Taastrup Kommune.88 I undersøgelsen deltog næsten alle børn, som gik i 1. eller 2. klasse på en af kommunens ti folkeskoler i skoleåret 2012-13. I perioden 2012-14 blev elevernes trivsel og ad-færd samt boglige og kognitive kompetencer vurderet flere gange.
Både elevernes egne samt læreres og forældres vurdering af elevernes trivsel blev indsamlet.
Undersøgelsen viste, at drengene trives dårligere end pigerne, men at forskellene er mindre udtalte, når det kommer til færdig-heder. Her klarer drengene sig stort set lige så godt som pigerne.
De sociale forskelle mellem børnene manifesterer sig i denne vestegnskommune primært som etniske forskelle. Her klarer de ikke-vestlige elever sig færdighedsmæssigt væsentligt dårligere end etnisk danske børn. Forskellene mellem de danske børn og børn af ikke-vestlig oprindelse svarer således til ca. et klassetrins forskel. Ele-ver med en ikke-vestlig baggrund i 2. klasse opnår med andre ord resultater på niveau med resultaterne for eleverne med etnisk dansk baggrund i 1. klasse. Trivslen er samtidig dårligere og adfærdspro-blemerne flere. Disse resultater er tilmed renset for sociale forskelle i de to forældregrupper.
6.3 Sammenfatning
Den danske velfærdsstat har gennem generationer forsøgt at skabe lige adgang til grundlæggende ydelser og offentlige tilbud som un-dervisning og institutionspasning. Alligevel viser dette kapitel, at der stadig eksisterer markante forskelle i livsvilkår og livsforløb alt efter, hvilken social baggrund man er født med: Social arv gør sig gældende fra vugge til grav.
88. Eriksen og Hvidtfeldt (2016).
86
DEN SOCIALE ARV VEJER TUNGT
Forholdet illustreres ved at følge børn født af mødre med en kort, mellemlang og videregående uddannelse gennem livet og sammen-ligne deres præstationer og livrisici. På alle alderstrin klarer børn født af mødre med en videregående uddannelse sig bedre end børn født af mødre med en ungdomsuddannelse, der igen kommer bedre gennem livet end børn født af mødre, der alene har en folkeskole-uddannelse bag sig.
87
SOCIAL- OG UDDANNELSESMÆSSIG MOBILITET