Del II – Børn og forældre
2.2 Hvorfor er forældre vigtige?
Selvom der er generel enighed i samfundsvidenskaberne om, at for-ældre påvirker deres børn, er der forskel på, hvordan de forskel-lige samfundsvidenskabeforskel-lige discipliner har forstået og formuleret denne påvirkning.
Sideløbende med rent ’sociale’ forklaringer står også biologiske og sociobiologiske forklaringer. Disse forklaringer fokuserer især på, hvilken betydning gener – som børn jo arver fra deres forældre – har for, hvordan børn udvikler sig.
Tidligere har forskningen sat en hård skelnen op mellem arv versus miljø,47 hvor den ene fløj argumenterede for, at genetik og
46. For børn af forældre af samme køn, eller hvor den biologiske far var donor, men mor har en fast partner, anskuer vi begge forældre som juridiske forældre. Tal fra tabel BRN9 fra Danmarks Statistiks statistikbank.
47. Ofte henvist til som nature vs. nurture-debatten.
47
INTRODUKTION TIL TEMAET BØRN OG FORÆLDRE
biologi (arv) alene forklarede alt, og den anden fløj argumenterede for, at det kun var sociale forhold (miljø), der spillede en rolle. Over de seneste årtier har forskningslitteraturen dog i højere grad flyttet sig i retning af et arv-og-miljø-fokus med en forståelse af, at gener og det miljø, børn vokser op i, gensidigt kan påvirke hinanden, og at børnene derved bliver det samlede produkt af både gener og miljø.48
Gener er dog stadig den første ting, børn får fra deres forældre – de nedarves vitterligt før fødslen, allerede ved undfangelsen. Gener har vist sig at forudsige i gennemsnit cirka 40 procent af forskellene mellem børn for en lang række sociale udfald fra alt fra sandsynlig-heden for at ryge til indkomst som voksen.49 Samtidig forudsiger miljøet, børn vokser op i (hvilket inkluderer deres forældres adfærd), cirka den samme andel af variationen – altså 40 procent. De reste-rende 20 procent kan tilskrives tilfældet.
Forskning, der undersøger, hvor stor en del gener betyder, har fundet, at gener forklarer en større andel af, hvordan det går for børn født senere i det tyvende århundrede end børn født tidligere i århundredet. Antagelsen er, at samfundsforandringer, såsom udbyg-ningen af uddannelsessystemet, har betydet, at senere fødte årgange står over for færre samfundsmæssige barrierer, hvormed generne kan få friere spillerum.50
Selvom gener ser ud til at have en markant indflydelse på børns adfærd og på, hvordan det går dem senere i livet, har forældrene også stor betydning, efter børnene er født, da de jo udgør en central del af børns opvækstmiljø. I det følgende afsnit gennemgår vi kort nogle af de mere typiske forklaringsmodeller for, hvordan forældre påvirker deres børn, som man finder i de psykologiske, økonomiske og sociologiske samfundsvidenskaber.
Indenfor psykologien og socioepidemiologiens tradition for at studere børns udvikling har man bl.a. beskæftiget sig med stimu-lering som centralt begreb.51 Neuropsykologisk forskning har vist, at hvis forældre interagerer hyppigt med deres små børn gennem
48. Se Herd m.fl. (2019) for en opdateret diskussion af denne udvikling.
49. Branigan m.fl. (2013).
50. Branigan m.fl. (2013).
51. Se fx Walker m.fl. (2011).
48
INTRODUKTION TIL TEMAET BØRN OG FORÆLDRE
leg og fysisk kontakt, udvikler børnenes hjerner sig mere og hurti-gere, end de gør ved fraværet af sådan hyppig stimulering. Specielt årene fra fødslen til tre-årsalderen ser ud til at udgøre en sensitiv periode, hvor forældrenes adfærd har stor indflydelse på børnenes udvikling.52 Sådanne sensitive perioder er tæt knyttet til hjernens udvikling hen over barndommen, hvor specifikke centre og områ-der udvikler sig på bestemte tidspunkter.
Delvist inspireret af den psykologiske litteratur har den øko-nomiske forskning, bl.a. med økonom og nobelprisvinder James Heckman i front, udviklet en række teorier, teoretiske modeller og empiriske studier af effekten af tidlig investering i børn.53
I den økonomiske optik bliver stimuleringsadfærden hos for-ældrene til en investering af tid og indsats fra forfor-ældrenes side i børnene for at øge deres evner og færdigheder og højne sandsyn-ligheden for fremtidig succes. Nogle af de centrale lektioner fra den økonomiske litteratur er, at der er større afkast af forældres investeringer tidligt i barnets livsforløb end af de investeringer, der foretages senere, og at forældres investering på et givet tidspunkt delvist afhænger af, hvor stort et afkast der har været af investerin-ger i tidliinvesterin-gere perioder.
Sagt med lidt mindre ’økonomiske’ ord, betyder det, at hvis for-ældrene fx oplever, at det at læse højt for deres børn hjælper på bør-nenes sprogudvikling, bliver de mere tilbøjelige til at fortsætte med sådanne aktiviteter.
Hvor man inden for psykologisk og specielt økonomisk forsk-ning har haft et fokus på, hvordan forældrenes mere eller mindre bevidste direkte interaktioner med deres børn påvirker børnene, har sociologien i højere grad beskæftiget sig med den måde, foræl-drene ikke-intentionelt påvirker deres børn. Dermed ikke sagt, at sociologisk forskning ikke også beskæftiger sig med investeringer, men nogle af kernebegreberne er kultivering og socialisering, som
52. For indføring i litteraturen om sensitive perioder, se Andersen (2017).
53. Se fx Francesconi og Heckman (2016).
49
INTRODUKTION TIL TEMAET BØRN OG FORÆLDRE
beskriver, hvordan forældrenes evner, smag og holdninger smitter af på børnene hen over barndommen.54
Samtidig fungerer forældrene også som pejlemærker for bør-nene, fx i forhold til uddannelsesvalg. Indenfor studier af uddan-nelsesmobilitet har man bl.a. fundet opbakning for en teori om, at det centrale for børn og forældre er, at man undgår negativ social mobilitet, hvilket vil sige, at man går mere op i at undgå at få kor-tere uddannelse end sine forældre, end man går op i, at man får en længere uddannelse end sine forældre.55 Vi kommer mere ind på social mobilitet generelt i et af bogens senere kapitler.