• Ingen resultater fundet

Forældres børneomsorg

In document Hvad vi ved om børn og (Sider 56-61)

Del II – Børn og forældre

3 Forældres børneomsorg

børneomsorg

3.1 Indledning

Efter 50-60 år med en stadig mere udbygget velfærdsstat står det klart, at velfærdsstaten trods alle gode intentioner og en massiv ressourceanvendelse på børn og unge ikke sikrer alle børn lige mu-ligheder, og at andre supplerende greb end udligning via skatter og overførsler skal tages i brug. De tidligste år i familien bliver her-ved bragt ind i en ny central forståelsesramme for mulighederne for samfundsmæssige forandringer. I en erkendelse af den fortsat manglende sociale og uddannelsesmæssige mobilitet retter politi-kere, sagsbehandlere og forskere opmærksomheden mod, hvad der sker i barnets helt tidlige år indenfor familiekredsen.

En grundlæggende hypotese er, at socialt betingede forskelle i forældrenes samvær med barnet i dets første leveår har en betydelig forklaringskraft, når forskelle i det videre livsforløb skal indkredses.

Forskelle i muligheder fastlægges med andre ord, inden velfærdssam-fundets institutioner for alvor træder i karakter. En løsning kunne være at kvalificere forældrene som forældre allerede inden barnets fødsel suppleret med det, der betegnes som tidlige indsatser af un-derstøttende karakter.

I dag betragtes det som en selvfølge, at forældrene tager intensivt del i deres børns liv. Set ud fra både et individuelt og et samfunds-mæssigt rationale er der sandsynligvis mange gode grunde til, at for-ældrene gør dette. Kapitlet vil undersøge, hvordan det er gået med forældres tidsanvendelse på deres børn og den sociale dimension i denne tidsanvendelse. Hvor meget mere tid bruger højtuddannede eksempelvis på deres børn end ufaglærte?

3.2 Forældres tidsforbrug

Udviklingen i danskernes tidsanvendelse er fulgt i tilbagevendende undersøgelser siden 1964 på et nogenlunde sammenligneligt

grund-55

FORÆLDRES BØRNEOMSORG

lag.63 I en række publiceringer har ROCKWOOL Fondens Forsk-ningsenhed dokumenteret, at forældre siden 1980’erne har brugt stadig mere tid på deres børn.64 Den nyeste undersøgelse fra 2018 peger entydigt på, at denne udvikling er fortsat.65 Tabel 3.1. viser udviklingen siden årtusindskiftet.

Tabel 3.1 Fædre og mødres tid brugt på børneomsorg. 2001, 2008 og 2018

2001 2008 2018

Gns. ugedag timer:min.*

Mødre 1:56 2:00 2:55

Fædre 1:07 1:27 2:15

*På aktive omsorgsdage.

Tidsregistreringen er baseret på respondenternes udfyldelse af et detaljeret døgn-rytme skema med tilhørende vejledning i, hvilke tidskategorier de kan vælge imellem.

Kilde: Bonke og Christensen (2018).

Sideløbende med en almindelig fremgang i fritiden fremgår det, at stigningen i tidsanvendelsen på børnene ligefrem er accelereret si-den 2008. Både mødre og fædre bruger i 2018 næsten en time mere om dagen på børnene end i 2008, mens tid brugt på børneomsorg ikke ændrede sig væsentligt fra 2001 til 2008.66

3.3 Forældres tid brugt på børnene har social slagside

Forskelle i familierne i barnets tidlige år kan som nævnt bidrage til forståelsen af, hvorfor det danske velfærdssamfund trods alle gode intentioner ikke afgørende har formået at ændre på den sociale

mo-63. Bonke og Jensen (2012) gennemgår tidsanvendelsesstudiernes historie i Danmark og i andre vestlige lande.

64. Bonke (2009, 2012).

65. Bonke og Christensen (2018).

66. Brochman m.fl. (2020) viser, at forældres tidsanvendelse på børn var stort set ens i Skandinavien i 2008. Men danske forældres tidsanvendelse på deres børn ligger en del over niveauet i fx Canada, England og USA, se Bonke (2009).

56

FORÆLDRES BØRNEOMSORG

bilitet. Analyserne af danskernes tidsanvendelse giver en indikation på, hvilke mekanismer der kan gøre sig gældende. Forældres uddan-nelse spiller således en stor rolle for den tid, de bruger på deres børn.

Fædre med lang videregående uddannelse bruger eksempelvis i 2018 dobbelt så lang tid på deres børn som fædre uden uddannelse.

Mødre med lang videregående uddannelse bruger godt en halv time mere om dagen end mødre uden uddannelse. De mere detaljerede forskelle på længden af børneomsorgen i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund er gengivet i tabel 3.2.

Tabel 3.2 Fædre og mødres tid brugt på deres børn – børneomsorg – afhængig af uddannelsesbaggrund. 2018

Fædre Mødre

Timer:min. på gns. ugedag Timer:min. på gns. ugedag

Ingen uddannelse 00:48 01:38

Faglig uddannelse 01:04 01:21

KVU 01:02 01:29

MVU 01:16 01:50

LVU 01:39 02:12

I alt 01:09 01:45

Antal 579 633

Note: Kontrolleret for forældrenes alder under 40 år/40+ år og yngste barns alder un-der 7 år/7-17 år.

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Tidsanvendelsen på børnene er systematisk stigende, jo længere ud-dannelse faren og moren har, desto mere tid anvendes på børnene.

Uden at vi er i stand til at analysere årsagsforklarende ud fra un-dersøgelsens data, ser vi formentlig her en af de vigtigste mekanis-mer bag, at der endnu er en betydelig social og uddannelsesmæssig ulighed 60 år efter, at velfærdsstaten for alvor fik social udligning som et overordnet politisk mål.

57

FORÆLDRES BØRNEOMSORG

3.4 Faste tidsbindinger er ikke i konflikt med samvær med børnene om aftenen

I samfundsdebatten er temaet „de stressede forældre“ tilbageven-dende. I den nyeste tidsanvendelsesundersøgelse er det i den forbin-delse analyseret, om faste tidslige forpligtelser blokerer for samværet i familien. Det kan fx være i form af aftenarbejde, deltagelse i faste fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde m.v. Temaet belyses via en afdæk-ning af, hvor mange aftener om ugen familierne kan samles uden at være bundet af sådanne aktiviteter. Resultatet fremgår af figur 3.1.

Figur 3.1 Antal aftener om ugen med muligt samvær hos par med børn.

2018

Spm.: Hvor mange af ugens syv aftener har hele familien mulighed for at foretage sig noget samlet – uden at noget familiemedlem må svigte faste fritidsinter esser?

Kilde: Bonke og Christensen (2018).

I halvdelen af alle børnefamilier er der i 2018 mellem 5 og 7 afte-ner om ugen, hvor hverken arbejde eller faste fritidsaktiviteter står i vejen for samværet med børnene. Kun i hver syvende børnefamilie er der alene to eller færre aftener, hvor familien kan være samlet.

Undersøgelsen viser også, at dette billede af muligheder for samvær om aftenen stort set var det samme i 2001 og 2008. Faste tidsbin-dinger har derfor næppe i sig selv været et problem i familiernes samliv gennem de seneste 20 år.

20

0-2 aftener 3-4 aftener 5-7 aftener

PROCENT

15 %

33,8 %

51,2 %

58

FORÆLDRES BØRNEOMSORG

3.5 Sammenfatning

Undersøgelser af befolkningens tidsanvendelse foretaget siden 1964 og frem til i dag viser, at forældrene bruger stadig mere tid på deres børn. Tidsforbruget er tilmed accelereret fra 2008 og frem til den seneste undersøgelse i 2018. Børnene får altså del i den velfærdsge-vinst, der er hentet i, at stigende produktivitet på arbejdspladsen er blevet omsat i mere fritid, og forældres samvær med børnene må antages at være en vigtig faktor for deres trivsel og udvikling.

Tidsanvendelsen på børnene er dog meget forskellig alt afhængig af forældrenes uddannelsesbaggrund. Højt uddannende forældre bruger væsentlig mere tid på børneomsorg, herunder at lege og læse højt for børnene, end børn af ufaglærte. I denne forskel ser vi måske en af de væsentligste årsager til, at den sociale og uddannelsesmæs-sige mobilitet fortsat er relativt begrænset i Danmark. „At velfærds-staten trods udligning alligevel står tilbage med ulighed i output“.67

67. Den amerikanske nobelpristager James Heckman i interview med Weekendavisen den 25. maj 2018 (Eiby (2018)).

59

BETyDNINGEN AF SKILSMISSER

In document Hvad vi ved om børn og (Sider 56-61)