Del V – Livet i skolen
12.4 Økonomi og betydningen af skoleressourcer
be-slutninger på flere niveauer. På statsligt niveau er der folkeskole-loven og fx vejledende timetal og minimumstimetal fordelt på fag og klassetrin, og der er regler for, hvor mange elever der må være i klasserne. På kommunalt niveau tildeles ressourcer til de enkelte folkeskoler ud fra forskellige kriterier. Endelig træffer ledelsen på den enkelte skole beslutninger om allokering af ressourcer på de enkelte klasser og fag.
De samlede udgifter til at drive en skole går til lærere, admini-stration og ledelse, bygninger og interiør (herunder vedligeholdelse og rengøring) og undervisningsmateriale mv. Den største udgifts-post er løn til lærerne. Mange studier har forsøgt at opgøre effek-terne af ’lærerkvalitet’ (’teacher value-added’), men løber ofte ind i det fundamentale problem, at man hverken præcis ved, hvad der karakteriserer en god lærer, eller hvordan det måles, og at det sjæl-dent er tilfældigt, hvordan lærere og lærerkompetencer parres med skoleklasser.143 Den generelle konsensus er dog, at gode lærere er helt centrale for børnenes udbytte i skolen.
Udgifter til lærere opgjort pr. elev er bestemt af antal lærere pr.
elev (givet lærernes løn). Et stort antal lærere pr. elev kan bruges til at sikre relativt små klasser, til tolærerordninger (dvs. til at indsætte to lærere i klassen i nogle af timerne) og/eller til at tildele relativt mange undervisningstimer.
Hvis lærerressourcerne bliver brugt fornuftigt, vil man forvente, at en stigning i antal lærere pr. elev alt andet lige vil have positive effekter på elevernes læring, uanset om de ekstra ressourcer bliver brugt på mindre klasser, tolærerordninger eller flere undervisnings-timer. Der er forskellige mekanismer bag de forventede positive ef-fekter. Når en klasse er mindre, vil der være mere ro i timerne, og læreren får mere tid til den enkelte elev. Tolærerordninger vil lige-ledes give mere tid til den enkelte elev, og hvis klassen deles op i to hold i nogle af timerne, vil der her også være mere ro i undervis-ningen. Mens mindre klasser og tolærerordninger således forventes
143. Hanushek & Rivkin (2010).
162
INTRODUKTION TIL TEMAET LIVET I SKOLEN
at øge kvaliteten/effektiviteten af en given undervisningstid, vil en forøgelse af timetallet primært give mulighed for øget læring, ved at eleverne får flere timer med undervisning af en given kvalitet.
De tre typer af ekstra ressourceanvendelse er også meget for-skellige på andre måder. I et skolesystem som det danske, hvor un-dervisningen i forskellige fag typisk foregår i den samme klasse, vil en sænkning af klassestørrelsen påvirke læringen i alle fag, mens en forøgelse af timetallet eller brug af tolærerordninger bedre kan målrettes udvalgte fag og klassetrin. Der kan også være forskelle i forhold til andre omkostninger. En sænkning af klassestørrelsen vil i højere grad stille krav til flere klasselokaler, mens en udvidelse af skoledagen bedre kan klares ved at udnytte de eksisterende lokaler i flere timer.
Når der skal tages beslutninger om fordelingen af ressourcer til skolen, er det naturligvis vigtigt at have viden om, hvorvidt der rent faktisk er positive effekter af at øge antallet af lærere pr. elev, og hvor store effekterne er, alt efter om man mindsker klassestørrelsen, udvi-der brugen af tolærerordninger eller øger timetallet. Der er da også talrige undersøgelser af, hvor store effekterne af sådanne ændringer i skoleressourcer er. Mange af disse undersøgelser tyder på, at der er betydelige positive effekter af at mindske klassestørrelsen, men der er også mange studier, der ikke finder nogen statistisk signifikante effekter.144 De fleste studier, der har undersøgt betydningen af at øge timetallet, finder positive effekter, selvom størrelsen af de esti-merede effekter varierer meget.145 For tolærerordninger er der også uklarhed om effekten i de tidligere studier.146
En væsentlig forklaring på de meget forskellige resultater er, at det som beskrevet ovenfor ikke er tilfældigt, hvilke elever der fx går i små klasser eller modtager mange undervisningstimer. Dertil kommer, at kommuner ofte tildeler flere ressourcer til skoler med mange elever fra svagere social baggrund. Disse ekstra ressourcer kan fx bruges til at sikre mindre klasser eller flere
undervisnings-144. For en oversigt, se Leuven & Oosterbeek (2018).
145. Se fx Lavy (2015), Rivkin og Schiman (2015), Andersen m.fl. (2016) og Bingley m.fl.
(2018).
146. Se fx Krueger (1999) og Andersen m.fl. (2018).
163
INTRODUKTION TIL TEMAET LIVET I SKOLEN
timer. Der vil altså være en tendens til, at små klasser har relativt mange elever med svagere social baggrund, og at denne gruppe af elever har flere timer. Hvis ressourcer på den måde afspejler elevsam-mensætningen, vil en sammenligning af klasser med få og mange elever – med mange og få ressourcer pr. elev – ikke give et retvisende billede af effekten af flere ressourcer. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at der ofte sker en kompensation af relativt få res-sourcer i én dimension med flere resres-sourcer i en anden dimension eller omvendt. Fx kan store klasser kompenseres ved, at der i nogle timer er to lærere.147
Når man statistisk forsøger at beregne effekter af antal under-visningstimer eller effekter af klassestørrelse i Danmark, vil man be-regne effekter af ændringer i undervisningstimer og klassestørrelse ud fra det gennemsnitlige niveau i Danmark, og den variation der er omkring dette niveau. Man må forvente, at effekten af flere res-sourcer til grundskolen i Danmark er mindre end i lande, der bruger væsentlig færre ressourcer i udgangspunktet. Sammenlignet med mange andre lande bruger Danmark mange ressourcer på uddan-nelse, men når man ser på klassestørrelse, ligger Danmark omtrent på niveau med gennemsnittet for OECD-landene.148
For timetallets vedkommende er sammenligningen med andre lande måske lidt vanskeligere. Efter folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, er Danmark et af de lande i OECD, hvor antallet af timer i den offentlige grundskole er størst.149 Det er dog i høj grad pga. understøttende undervisning mv., som udgør 23 procent af undervisningstiden i Danmark mod kun 4 procent for OECD i gen-nemsnit.150 Det er altså undervisning, som ligger ud over de
grund-147. Browning og Heinesen (2007).
148. Den gennemsnitlige klassestørrelse i grundskolen var i 2018 på 21 elever og dermed omtrent det samme som gennemsnittet for OECD-landene (hvor det var 21 for indskolingen og mellemtrinnet og 23 for udskolingen). Se OECD: Education at a Glance 2019, Tabel D2.1.
149. Se OECD: Education at a Glance 2019, Tabel D1.1. I 2018 var det samlede antal timer i et grundskoleforløb fra 0. til 9. klasse 10.960 i Danmark, mens OECD-gennemsnittet var 7.590.
150. Se OECD: Education at a Glance 2019, Tabel D1.3a.
164
INTRODUKTION TIL TEMAET LIVET I SKOLEN
læggende fagtimer i fx matematik, naturfag og dansk (læsning og skrivning).
Når der ses bort fra understøttende undervisning mv., er time-tallet i Danmark kun lidt højere end OECD-gennemsnittet. Den undersøgelse, der beskrives i kapitel 15, er baseret på data fra før folkeskolereformen.
12.5 Sammenfatning
Der er mange grunde til, at forskning vedrørende skolen er af stor betydning. For det første er det vigtigt at få mere viden om effekter af et bredt spektrum af indsatser og ressourceanvendelse i skolen, da det kan danne grundlag for beslutninger om en stadig udvik-ling af skolens kvalitet og effektivitet. For det andet er det vigtigt at forstå, hvordan skolen påvirkes af forhold i det øvrige samfund, fx hvordan skolens og forældrenes betydning for elevernes læring spiller sammen, og hvordan elevsammensætningen på skolen påvir-ker læringsmiljøet. For det tredje er det vigtigt at få mere viden om, hvordan forhold omkring skolen påvirker ikke bare eleverne, men også deres familie og det øvrige samfund.
I de følgende kapitler formidles forskningsenhedens forskning indenfor en række problemstillinger relateret til skolen. For det før-ste undersøges, hvordan eleverne anvender tiden, derefter hvordan tidlig skolestart påvirker elevernes forældre og søskende. For det tredje analyseres, hvordan antallet af undervisningstimer i skolen påvirker elevernes læring. Endelig afsluttes med en analyse af sociale skævheder ved valg af uddannelse efter folkeskolen.
165
HVAD BRUGER SKOLEBØRN TIDEN TIL?