Beskyttende faktorer

At forældres – og særligt fædres – kriminalitet manifesterer sig i ne-gativ social arv til børnene, er tydeligt. For at afslutte kapitlet i en mere positiv tone, vil det følgende afsnit nu præsentere forskning, som viser, hvordan visse børn alligevel formår at beskytte sig mod dette – nemlig ved at dygtiggøre sig i skolen.

I et studie fra 2017 blev det undersøgt, om børns evner målt på karakterer ved folkeskolens afgangsprøver kunne have en såkaldt medierende effekt på sammenhængen mellem fædres fængsling og deres sønners risiko for selv at blive fængslet.⁹⁸

Kort fortalt fandt forskerne, at det at være dygtig i skolen hang sammen med en mindsket risiko for kriminalitet. Mere præcist for-klarer sønnernes karaktergennemsnit en tredjedel af sammenhæn-gen mellem fædres og sønners fængsling. Det betyder, at når nogle sønner, hvis fædre har været i fængsel, i højere grad end andre ople-ver selv at blive fængslet, så hænger det tæt sammen med, at de kla-rer sig dårligere i skolen. Denne sammenhæng er i øvrigt uafhængig af længden af farens fængselsophold.

For at dykke længere ned i denne mekanisme undersøgte for-skerne også sandsynligheden for sønners fængsling afhængigt af, hvor højt de lå på karakterskalaen, betinget på om deres far havde været fængslet eller ej.

Som det fremgår af figur 8.3, har sønnernes karaktergennemsnit stor betydning for sandsynligheden for, at de selv vil blive fængslet.

Selvom resultaterne viser, at drenge, hvis far har været i fængsel, uan-set karaktergennemsnit vil have forhøjet risiko for selv at komme i fængsel i forhold til drenge, hvis far aldrig har været det, så er der markant lavere risiko for fængsling blandt drenge, der klarer sig godt til prøverne, end blandt de drenge, der klarer sig mindre godt.

Mere præcist oplever 15 procent af drengene med de laveste gen-nemsnit, hvis far har været i fængsel, selv at blive fængslet. Dette er tre gange højere end for de drenge, hvis fædre ikke har været fængs-let, hvor kun 5 procent selv oplever fængsling, men det er faktisk endnu højere end for de drenge med fængslede fædre, der har de

98. Andersen og Karlson (2017).

102

NåR FAR FåR EN DOM

højeste gennemsnit, idet risikoen for denne gruppe er nede på 3-4 procent. I forhold til de drenge, der ligger samme sted i karakterfor-delingen, og som aldrig har oplevet en fars indespærring, er risikoen stadig tre gange så høj, men i forhold til drengene i den lavere ende af fordelingen, er der tale om en betydelig forskel.

Figur 8.3 Procent sønner fængslet, opdelt efter karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve og opdelt efter om far var fængslet eller ej

Note: Til at beregne procentdel fængslede for hvert punkt i karakterforde lingen er der taget et vægtet gennemsnit blandt drengene med karakterer umiddelbart over og under det pågældende punkt (5 percentiler). Der vises ikke resultater såfremt, der lig-ger mindre end fem drenge til grund for be regningen. Stiplede linjer angiver 95 pro-cent sikkerhedsintervaller.

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

RANGORDEN PÅ KARAKTERSKALAEN (PERCENTILER)

PROCENT FÆNGSLET

■ Far fængslet

■ Far ikke fængslet 0

02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

10

0 20 30 40 50 60 70 80 90 100

103

NåR FAR FåR EN DOM

8.6 Sammenfatning

Negativ social arv i form af videreførelsen af kriminalitet fra foræl-dre til børn er stærkt problematisk i et samfund optaget af at styrke social mobilitet. Dette kapitel har gennemgået forskningen i, i hvor høj grad kriminelle forældre viderefører denne negative sociale arv til deres børn – enten i form af at børnene selv bliver kriminelle, ved at de bliver anbragt, eller ved at de klarer sig dårligere i forhold til uddannelse.

Et første resultat er, at selvom mænd er mere kriminelle end kvinder, og selvom mænds fængselsophold hænger tæt sammen med deres børns – særligt deres sønners – senere risiko for fængs-ling, så viser det sig, at mødre også viderefører den negative sociale arv til deres børn ved at vælge en kriminel partner.

Det andet studie i kapitlet viser, at selvom den mest markante forskel i sandsynligheden for barnets senere fængsling og dårligere uddannelsesresultater stadig er størst mellem børn med og uden forældre, der har været i fængsel, så betyder hyppigheden og varig-heden af fængselsopholdet også meget. Jo hyppigere far har været fængslet, desto større er sandsynligheden for, at barnet selv bliver fængslet, inden det fylder 20 år, og jo lavere er sandsynligheden for, at det består alle folkeskolens afgangsprøver. Det samme mønster viser sig, når der ses på varigheden af fængselsopholdet. Det er dog meget små andele af en årgang, som har en far, der oplever hyppige og lange fængselsophold.

En tredje konsekvens for børn af forældrenes kriminalitet er en forøgelse af risikoen for anbringelser. Det er heldigvis et fåtal af børn i Danmark, som oplever at blive anbragt, men for de børn, som oplever, at deres far bliver fængslet, er risikoen markant højere.

Selvom videreførelsen af social arv er tydelig og stigende i takt med graden af kriminalitet, så er der dog også noget, der indikerer, at der er faktorer, som kan virke beskyttende for barnet. Det sidste studie, der omtales i kapitlet, viser, at drenge, som klarer sig godt i skolen, har markant lavere sandsynlighed for selv at blive fængslet, når de har en far, der har været i fængsel, end hvis de klarer sig dår-ligt i skolen. Deres risiko er dog stadig højere end for andre drenge med tilsvarende evner.

104

NåR FAR FåR EN DOM

Senere i bogen vil der blive dykket ned i betydningen af forældres indespærring for børns risiko for anbringelse. Men allerede i dette kapitel fremgår det tydeligt, at kriminalitet hos forældre i høj grad udgør en risikofaktor i forhold til børns kriminalitet og uddannelse.