Del IV – Ulighed i levevilkår
10 Udviklingen i børns forbrugsmuligheder siden midten
10.6 Familietyper og forbrugsmuligheder
Det er forventeligt, at antallet af børn i familien er afgørende for det enkelte barns forbrugsmuligheder. I dette afsnit ses der på sammen-hængen mellem familiens størrelse og forbrugsmulighederne. Som beskrevet i ovenstående afsnit er det ret afgørende, hvorvidt der ses på alle familier i Danmark, eller der ses på familier med forskellig etnisk baggrund. Da familiestørrelse kan variere mellem forskellige etniciteter, vil der i dette afsnit både blive set på sammenhæng mel-lem familiestørrelse og forbrugsmuligheder for alle familier i Dan-mark såvel som kun for familier med dansk baggrund.
I figur 10.18 og 10.19 illustreres udviklingen i den ækvivalerede indkomst for personer, der bor i forskellige typer af husholdninger.
I figur 10.18 indgår alle husholdninger i Danmark, mens der i figur 10.19 kun indgår personer med dansk baggrund.
ÅR
139
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
Figur 10.18 Ækvivaleret indkomst i 2018-priser for familietyper.
1987-2018
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.
Udviklingen i den ækvivalerede indkomst i de forskellige familiety-per er meget ens i de to figurer. I familier bestående af et par med ét barn er den ækvivalerede indkomst højest, og den er lavest i fa-milier bestående af én voksen og mere end to børn. I 2018 er den ækvivalerede indkomst således ca. 92 procent højere i den første type familie end i den anden.
ÆKVIVALERET DISPONIBEL INDKOMST, KR.
150000 200000 250000 300000
ÅR 1987
1989 1991
1993 1995
1997 1999
2001 2003
2005 2007
2009 2011
2013 2015
2017
■ Enlig m. 1 barn ■ Enlig m. 2 børn ■ Enlig m. flere end 2 børn
■ Enlig u. børn ■ Par u. børn ■ Par m. 1 barn
■ Par m. 2 børn ■ Par m. flere end 2 børn
140
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
Figur 10.19 Ækvivaleret indkomst i 2018-priser for familietyper, dansk baggrund. 1987-2018
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.
I figur 10.20 og 10.21 vises udviklingen i Gini-koefficienten. Inden-for de Inden-forskellige familietyper er den største ulighed blandt enlige uden børn, mens den mindste ulighed findes blandt enlige med flere end to børn. Det sidste er et udtryk for, at det er meget ud-bredt blandt enlige med flere end to børn, at den ækvivalerede ind-komst er lav.
141
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
Figur 10.20 Gini-koefficient i ækvivaleret indkomst, opgjort på familietyper. 1987-2018
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.
Udviklingen i andelen af børn, der lever i lavindkomstfamilier – af-hængig af de forskellige familietyper – er illustreret i figur 10.22 og 10.23. Det ses, at der er få børn i lavindkomstfamilier med to voksne og to eller færre børn. Det gælder i særdeleshed for børn med dansk baggrund. Den absolut mindste sandsynlighed for at være i en lav-indkomstfamilie gælder således for børn med dansk baggrund, der indgår i familier med to voksne og to børn. Blandt disse børn er der kun lidt over 1 procent, der bor i lavindkomstfamilier. Den fami-lietype i Danmark, hvor der er den største andel med lavindkomst,
16
142
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
er familier bestående af én voksen og mere end to børn. Det skal her understreges, at det er antalsmæssigt klart den mindste gruppe, hvilket kan bidrage til en forklaring af, at der er større udsving i andelen med lav indkomst i denne gruppe end i de andre grupper.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at hvis man kun ser på familier med dansk baggrund (figur 10.23), er det blandt enlige uden børn, at der er den største andel, der lever i lavindkomstfamilier. Dette er en konsekvens af, at uddannelsessøgende medtages. Hvis andelen af lavindkomstfamilier opgøres uden at tage de uddannelsessøgende voksne i betragtning, er det også for familier med dansk baggrund blandt enlige med mere end to børn, at der er den største andel lav-indkomstfamilier.
Figur 10.21 Gini-koefficient i ækvivaleret indkomst, opgjort på familietyper, dansk baggrund. 1987-2018
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.
16
143
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
En forklaring på tendensen til stigningen i slutningen af perio-den er indførelsen af integrationsydelsen fra september 2015 og kontanthjælpsloftet fra oktober 2016.
Figur 10.22 Andel med lav indkomst, opgjort på familietype. 1987-2018
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.
5
0 10 15 20 25
ÅR 1987
1989 1991
1993 1995
1997 1999
2001 2003
2005 2007
2009 2011
2013 2015
2017
■ Enlig m. 1 barn ■ Enlig m. 2 børn ■ Enlig m. flere end 2 børn
■ Enlig u. børn ■ Par u. børn
■ Par m. 2 børn ■ Par m. flere end 2 børn
■ Par m. 1 barn
144
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
Figur 10.23 Andel med lav indkomst, opgjort på familietype, dansk baggrund. 1987-2018
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik.
10.7 Sammenfatning
I dette kapitel er der set på udviklingen i børns forbrugsmuligheder siden 1987 målt ved den ækvivalerede indkomst i de husholdninger, hvori børnene indgår. I perioden har der overordnet set været en stor stigning i forbrugsmulighederne, og stigningen har gennemsnitlig set været større for børnene end for de voksne. Samtidig med stig-ningen i de gennemsnitlige forbrugsmuligheder har der fra midten af 1990’erne og fremefter været en stigning i uligheden i disse.
Der er store forskelle i forbrugsmulighederne blandt børn af-hængig af deres etniske baggrund. Børn med dansk baggrund har således en langt højere forbrugsmulighed end især børn med ikke-vestlig baggrund, og der har også været en langt større stigning i
2
145
UDVIKLINGEN I BØRNS FORBRUGSMULIGHEDER
forbrugsmulighederne for børn med dansk baggrund end for andre børn. De mest tydelige forskelle gælder for andelen af børn, der lever i lavindkomstfamilier. Blandt børn med dansk baggrund er det en ret konstant andel omkring 5 procent, der lever i lavindkomstfami-lier. Til gengæld er der en meget stor andel og en kraftig stigning i andelen af børn med ikke-vestlig baggrund, der lever i lavindkomst-familier. For børn, der er ikke-vestlige indvandrere, er andelen såle-des ca. 55 procent i 2018 – og for efterkommernes vedkommende er den ca. 26 procent.
Uligheden målt ved Gini-koefficienten er lavere blandt børn end blandt voksne. Der har dog for både børn og voksne været en stig-ning i uligheden siden midten af 1990’erne, og det gælder i særde-leshed i årene lige inden finanskrisen. Efter finanskrisen er ulighe-den også vokset blandt både voksne og børn, omend ulighe-den stort set er konstant blandt børn med dansk baggrund.
Der er stor forskel på børns forbrugsmuligheder afhængig af fa-miliestørrelse. Den højeste gennemsnitlige ækvivalerede indkomst findes hos par med et barn, der har dansk baggrund. Til gengæld er det par med dansk baggrund med to børn, hvor der er den mind-ste andel af børn, der lever i lavindkomstfamilier. Den familietype, hvor der er lavest gennemsnitlig ækvivaleret indkomst, er enlige med mere end to børn – og det er også blandt denne familietype, at der er den største andel, der lever i en lavindkomstfamilie.
146
ANTALLET AF BØRN I LAVINDKOMSTFAMILIER