Forbrug, investering og opsparing

Perioden fra 2004 og frem til finanskrisen var præget af kraftig fremgang i det private forbrug. Forbrugsfremgangen afspejlede ikke kun, at der kom flere ind på arbejds-markedet med deraf følgende indkomstfremgang, men også, at husholdningerne valgte at anvende en stigende andel af deres disponible indkomst på forbrug, jf. figur 5.7. Derved skete der en markant stigning i forbrugskvoten, hvilket ofte ses i forbin-delse med konjunkturvendinger og i perioder med stigende forbrugertillid. Forårspak-ken fra 2004, der bl.a. indebar en suspension af SP-bidraget og fremrykning af skat-tenedsættelser, var også med til at understøtte forbruget i begyndelsen af opsvinget.

Figur 5.7 Husholdningernes forbrugskvote og virksomhedernes investeringskvote

98 100 102 104 106 108

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 14 16 18 20 22 24

Husholdningernes forbrug Erhvervsinvesteringer (højre akse)

Pct. af disponibel løn- og overførselsindkomst Pct. af bruttoværditilvækst

Anm.:

Kilde:

Forbrugskvoten er beregnet på baggrund af nationalregnskabsdefinitionen, dvs. nominelt privatforbrug i forhold til husholdningernes disponible bruttoind-komst. Det anvendte indkomstbegreb omfatter ikke kapitalindkomst, og en forbrugskvote over 100 afspejler derfor ikke nødvendigvis, at der ikke spares op.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det stigende forbrug skal også ses i lyset af, at husholdningernes formue steg mar-kant fra 2003 frem til 2007. Formuestigningen stammede både fra en stigning i vær-dien af finansielle aktiver og stigende boligpriser. Udviklingen på ejerboligmarkedet er beskrevet nærmere i kapitel 6. Den øgede efterspørgsel blev også afspejlet i virk-somhedernes investeringskvoter, idet investeringerne steg i forhold til bruttoværditil-væksten.

Husholdningernes stigende forbrug i forhold til indkomsten, og virksomhedernes stør-re investeringsomfang i forhold til destør-res bidrag til bruttoværditilvæksten, indebar et fald i den private sektors samlede finansielle opsparing i forhold til BNP, jf. figur 5.8.

Til gengæld bidrog den økonomiske fremgang til en markant forbedring af de offentli-ge finanser som føloffentli-ge af højere skatteindtægter og lavere udgifter til arbejdsløsheds-dagpenge mv.

I begyndelsen af 00’erne var der både overskud på de offentlige finanser og positiv privat finansiel opsparing. Summen af opsparingsoverskuddene svarer til overskud-det på betalingsbalancens løbende poster. I forbindelse med opsvinget skete der en markant forbedring af den offentlige saldo, mens den private finansielle opsparing faldt. Samlet set medførte de modsatrettede effekter dog fortsat et overskud på beta-lingsbalancen. En voksende del af overskuddet på betalingsbalancen vedrørte renter og udbytter fra udlandet, som var steget i takt med afvikling af gæld til udlandet og øgede investeringer i udlandet. Det havde stor betydning for den positive og stigende nettoformueindkomst fra udlandet siden 2005. Udvinding af olie og gas bidrog ligele-des til en del af overskuddet. På den måde afspejlede overskuddet på betalingsba-lancen ikke nødvendigvis danske virksomheders lønkonkurrenceevne, som netop var blevet forværret inden krisen, jf. figur 5.6.

Figur 5.8 Opsparingsbalancer

-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 12

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Offentlig saldo Betalingsbalancens løbende poster Privat finansiel opsparing Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik.

5.4 Forbrugertillid

Perioden op til finanskrisen var præget af udbredt optimisme og positive forventnin-ger til både familiens og landets nuværende og fremtidige økonomiske situation. For-brugertillidsindikatoren nåede sit historisk hidtil højeste niveau i 2005, men var gene-relt på et højt niveau i årene fra 2004 til ultimo 2007, jf. figur 5.9. Husholdningernes vurdering af deres økonomiske situation toppede også lige før finanskrisen.

Figur 5.9 Forbrugertillidsindikatoren

-25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20

77 81 85 89 93 97 01 05 09 13

Nettotal

Anm.:

Kilde:

Forbrugertillidsindikatoren fremkommer på grundlag af månedlige stikprøveundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik, hvor et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl.a. forbrugerforventningerne. Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givent tidspunkt. En indikatorværdi (nettotal) større end nul er udtryk for stigende forbrugertillid. En værdi mindre end nul er udtryk for en faldende forbrugertillid. En værdi på nul udtrykker en uændret forbrugertillid. De røde linjer indikerer gennemsnittet for årtiet.

Danmarks Statistik.

Set i et længere perspektiv har forbrugertilliden været forholdsvis høj i den lange pe-riode fra starten af opsvinget i 1990’erne til krisen brød ud, omend med mindre

”bump” undervejs. Det, at den internationale og den danske økonomi oplevede en lang periode med fremgang, og at økonomierne viste modstandsdygtighed over for diverse stød, har givetvis haft en selvforstærkende effekt på forbrugeroptimismen.

Tendensen ses tydeligst i vurderingen af familiernes økonomiske situation, hvor der indtraf en betydelig forbedring fra omkring 1993 til og med krisen. Dette hænger for-mentlig sammen med det store fald i den strukturelle ledighed og de bedre konjunk-turer i Danmark og internationalt.

Forbrugeroptimismen kulminerede i årene op til krisen – specielt fra 2005 til 2007, jf.

tabel 5.2. I kombination med lave renter og fremgangen i realøkonomien var opti-mismen, og heraf større risikoappetit, medvirkende til generelt stigende aktivpriser.

F.eks. steg aktiekurserne målt ved OMX C20 med godt 200 pct. fra det seneste lave-ste niveau i marts 2003 til toppen i oktober 2007. Fremgangen i aktivpriserne var medvirkende til at skabe en formuefremgang, som virkede stimulerende på den øko-nomiske aktivitet igennem højere forbrugskvoter.

Vedvarende stigende aktivpriser kan desuden være medvirkende til at fasttømre for-ventninger om yderligere prisstigninger. Forfor-ventninger om stigende kurser påvirker priserne positivt, hvorved det i en periode kan føre til selvopfyldende forventninger.

Tabel 5.2 Forbrugertillid

Gennemsnitlig nettotal, pct. 75-79 80-89 90-99 00-04 05-07 08-12

Forbrugertillidsindikatoren ... -2 -8 1 2 9 -3 Familiens økonomiske situation i år

sammenlignet med for et år siden ...2 -5 6 7 13 0 Familiens økonomiske situation om et

år, sammenlignet med i dag ...6 0 11 14 16 11 Danmarks økonomiske situation i dag,

sammenlignet med for et år siden ...-36 -22 0 -2 19 -20 Danmarks økonomiske situation om et

år, sammenlignet med i dag ...-16 -14 -4 -2 5 4

Anm:

Kilde:

Det gennemsnitlige nettotal udtrykker en (gennemsnitlig) stigende, uændret (gennemsnitlig nettotal=0) eller faldende forbrugertillid over en given periode.

Danmarks Statistik.