Corporate Governance - Udvalgets anbefalinger til regeringen

2. Udvalgets anbefalinger til regeringen

2.4 Corporate Governance

En række pengeinstitutter var inden og under krisen præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer. I visse institutter havde de administrerende di-rektører for meget magt i forhold til deres bestyrelser, og agerede derfor egenrådigt.

En medvirkende årsag hertil var, at der i bestyrelserne manglede de fornødne kom-petencer til reelt at kunne give den daglige ledelse et fagligt og ledelsesmæssigt modspil. Endvidere indebar omdannelsen af sparekasser til aktieselskaber en uhel-dig sammenblanding af ledelsen i fondene og institutterne, som muliggjorde uhen-sigtsmæssige forretninger med fondene. Ejer- og stemmeretsbegrænsninger i en lang række pengeinstitutter kan have holdt storaktionærer, der ville stille krav om pro-fessionel ledelse, væk fra institutterne. Endelig steg brugen af incitamentslønning i den finansielle sektor i årene op til krisen.

Der er i forlængelse af finanskrisen gennemført en række tiltag. Der er bl.a. indført skærpede krav til institutternes ledelse, herunder skærpede egnetheds- og hæderlig-hedskrav (fit & proper), der gør det nemmere for Finanstilsynet at afsætte ledelsen i en finansiel virksomhed, som drives på en uansvarlig måde. Der er etableret en pro-ces med selvevaluering af bestyrelseskompetencer i de finansielle virksomheder med henblik på, at ledelserne forholder sig til, om de rette og tilstrækkelige kompe-tencer er til stede. Der er ligeledes kommet loft over forholdet mellem den faste og variable aflønning til ledelsen og af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Ligeledes er der indført øgede krav til udpegelse af bestyrelsesmedlemmer i sparekassefonde, så der sikres reel uafhængighed mellem den enkelte sparekassefond og det underliggende pengeinstitut.

Udvalget finder:

Det er vigtigt at ledelsen – bestyrelsen og direktionen – i det enkelte kreditinstitut er sit ansvar bevidst og løbende forholder sig til, om de rette og tilstrækkelige kompe-tencer er til stede til at varetage deres respektive ansvarsområder. Det er som nævnt instituttets ledelse, der er ansvarlig for at sikre, at instituttet til stadighed er robust og levedygtigt, herunder ikke påtager sig risici, som ledelsen ikke kan overskue. Det er direktionen, der har det daglige ansvar for ledelsen af instituttet, og bestyrelsen, der har det overordnede strategiske ansvar for instituttet. Når man påtager sig det ansvar at træde ind i en bestyrelse, skal man derfor også være sikker på, at man har kompe-tencerne til at løfte dette ansvar. Enhver bestyrelse er således forpligtet til at sætte sig grundigt ind i pengeinstituttets aktiviteter og til at forholde sig hertil med henblik på at kunne give direktionen et med- og modspil. Udvalget mener ligeledes, at det er afgørende, at ejere af kapital/kapitalbeviser i institutterne har mulighed for at udøve aktivt ejerskab. Kun herved kan ejerkredsen forholde sig konstruktivt og kritisk til le-delsens dispositioner og gøre sin indflydelse gældende.

Udvalget finder, at bestyrelserne i danske pengeinstitutter i for høj grad er involveret i bevilling af kreditengagementer. Den betydelige involvering af bestyrelsen i bevillin-gen af enkeltkreditter medfører en risiko for, at bestyrelsen afløfter den daglige ledel-se dens ansvar for at sikre en ordentlig kreditgivning – og dermed kredithåndværk.

Den daglige ledelse vil således kunne dække sig ind under, at bestyrelsen selv har godkendt de enkelte kreditengagementer. Denne praksis medfører en uhensigts-mæssig corporate governance struktur. Det er således udvalgets vurdering, at det er nødvendigt med sikring af en øget uafhængighed mellem finansielle institutters dag-lige ledelse og bestyrelse, sådan, at bestyrelsen i endnu højere grad bevarer sin funktion som kontrollant af den daglige ledelse.

Udvalget bemærker dog, at ledelsesbekendtgørelsen stiller krav om, at bestyrelsen ikke kan henlægge beføjelser til direktionen om bevilling af usædvanlige eller bety-dende engagementer, og udvalget finder dette krav nødvendigt. Udvalget har imidler-tid forståelse for, at bestyrelsen i mindre pengeinstitutter er tættere involveret i pro-cessen med bevilling af især store enkeltengagementer end i større institutter, idet sådanne store enkeltengagementer kan true levedygtigheden for et mindre pengein-stitut. Samtidig bør bestyrelserne imidlertid skærpe deres fokus på i endnu højere grad at forholde sig aktivt til instituttets samlede risici, herunder gennem f.eks. øget krav til afrapportering fra den daglige ledelse til bestyrelsen, så bestyrelsen til stadig-hed har et indgående overblik over instituttets samlede risici, herunder ikke mindst kreditgivningen og kreditrisici.

Angående incitamentsaflønning finder udvalget ikke, at det kan udelukkes, at incita-mentsaflønning har øget risikotagningen i danske pengeinstitutter, men indførelse af incitamentsaflønning i det enkelte institut har ikke været hovedårsagen til denne øgede risikotagning, og dermed heller ikke en væsentlig medvirkende årsag til kri-sen. Der var således større risikotagning i penginstitutter, der indførte incitamentsaf-lønning, allerede forinden incitamentsaflønningen blev indført i instituttet. Brugen af incitamentsaflønning i visse institutter er således mere et udtryk for dårlig corporate governance.

Endvidere bemærker udvalget, at en kompetent bestyrelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at en finansiel virksomhed ikke kommer i problemer. Det forud-sætter også opbygning af egentlige kompetencecentre – f.eks. kreditafdelinger og erhvervsafdelinger. Opbygningen af sådanne kompetencecentre er udfordrende for mindre pengeinstitutter. Udvalget vurderer dog overordnet, at kompetente bestyrelser vil reducere sandsynligheden for problemer i finansielle institutter. I den sammen-hæng har udvalget noteret sig, at der er en, efter Udvalgets opfattelse, ringe efterle-velse af, og arbejde, med Anbefalinger for god selskabsledelse i særligt de små og mellemstore pengeinstitutter. Udvalget finder det beklageligt, at institutterne ikke i hø-jere grad følger soft law og deres egen interesseorganisations henstilling på dette område, men mere eller mindre per automatik gør brug af standardformulering om, hvorfor anbefalingerne ikke følges. Udvalget har noteret sig, at Finansrådet den 24.

juni 2013 har udstedt en ny medlemshenstilling, hvori Finansrådet henstiller, at med-lemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige af Komitéen for god Selskabsledel-ses anbefalinger af 6. maj 2013. Udvalget håber, at dette medvirker til generelt at ændre holdningen til anbefalingerne i den rigtige retning.

Det er udvalgets vurdering, at ejer- og stemmeretsbegrænsninger kan have udgjort en hindring for sikringen af en professionel ledelse af visse mindre og mellemstore institutter forud for den finansielle krise. Det er således udvalgets opfattelse at såvel lovbestemte som vedtægtsbestemte ejer- og stemmeretsbegrænsninger kan have den effekt, at de beskytter en bestyrelse i et institut, som ellers ville kunne blive afsat af ejerne, og kan vanskeliggøre de nødvendige indskud af ansvarlige kapital i institut-tet fra ejere, der ønsker indflydelse i overensstemmelse med indskuddets størrelse.

Desuden kan ejer- og stemmeretsbegrænsninger have været en hindring for en stør-re eller mindstør-re strukturtilpasning, som kunne væstør-re hensigtsmæssig i lyset af de sti-gende krav til de enkelte institutter. På den anden side sikrer ejer- og stemmeretsbe-grænsninger effektivt mod bestemmende indflydelse fra storaktionærer, der kan øve negativ indflydelse på instituttets risikoprofil.

Med hensyn til den bekymring, der tidligere er blevet fremført om, at en storejer vil have uansvarlige motiver som baggrund for at indtræde som majoritetsejer, bemær-ker udvalget, at Finanstilsynet under nærmere betingelser skal godkende, når en ejer opnår bestemte ejerandele, og dermed har Finanstilsynet mulighed for at nægte godkendelse, hvis der er mistanke om uansvarlig drift mv.

Af disse årsager anerkender udvalget, at det i udgangspunktet bør være op til ejerne af kapitalen/kapitalbeviserne i de enkelte institutter at afgøre, hvorvidt de ønsker at være underlagt ejer- og stemmeretsbegrænsninger, selvom det i visse tilfælde kan være forbundet med betydelige praktiske udfordringer at ændre sådanne begræns-ninger. Lov om finansiel virksomhed indeholder imidlertid lovbestemte stemmerets-begrænsninger for spare- og andelskasser, der historisk har været begrundet med sikring af institutternes decentrale struktur og demokrati uden bestemmende indfly-delse fra enkelte deltagere, som er til hinder for, at ejerne selv kan træffe beslutning om, hvad der skal være gældende i det enkelte institut.

Udvalget har noteret sig, at der i 2010 blev fremsat forslag om at ophæve de lov-bestemte stemmeretsbegrænsninger ud fra lignende betragtninger som de ovenfor anførte, og med en 2-årig overgangsbestemmelse, hvorved de spare- og andelskas-ser, som måtte have ønsket sig at fastholde stemmeretsbegrænsningerne kunne nå at gennemføre dette i deres vedtægter. Udvalget har endvidere noteret sig, at lov-forslaget ikke blev gennemført til trods for, at samtlige spare- og andelskasser har vedtægtsbestemte ejer- og stemmeretsbegrænsninger, men at der alene i stedet er blevet gennemført en regulering, hvorved ejer- og stemmeretsbegrænsningerne bort-falder, når de frie reserver i det enkelte institut falder under en nærmere fastsat grænse. Det er udvalgets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt til at åbne mulighed for den nødvendige øgede corporate governance i disse institutter.

Anbefalinger angående corporate governance:

12. Udvalget anbefaler, at de lovbestemte ejer- og stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser i lov om finansiel virksomhed ophæves. Udvalget anser således de nuværende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger for for restriktive.

Udvalget anerkender dog samtidig, at der ville kunne være et ønske hos ejere af kapital om at kunne udtræde, hvis der kommer en dominerede enkeltejer af

kapi-tal ind i en andels- eller sparekasse. Udvalget anbefaler derfor en ophævelse af den lovbestemte stemmeretsbegrænsning i spare- og andelskasser kombineret med indførelse af en lovbestemt pligt til at afgive overtagelsestilbud til ejere af ka-pital i en spare- eller andelskasse, hvis en enkelt ejer af kaka-pital får flertallet af stemmerne og dermed en kontrollerende indflydelse. Overtagelsestilbuddet kan f.eks. ske til en værdi, der som minimum modsvarer den pris, som den domine-rende ejer senest har betalt for kapitalbeviser.

13. Udvalget anbefaler en præcisering af ledelsesbekendtgørelsen, så bestyrelser i finansielle virksomheder får mulighed for i endnu højere grad at udøve sin funkti-on som kfunkti-ontrollant af den daglige ledelse. Udvalget anbefaler således, at besty-relsen i et pengeinstitut ikke skal behandle og tage stilling til enkeltsager om bevil-ling af kredit, medmindre, det er engagementer af usædvanlig art eller af stor be-tydning, f.eks. defineret efter bestyrelses retningslinjer for store engagementer, el-ler, hvis institutter påtager sig betydelig eksponering over for et nyt forretningsom-råde. I den forbindelse bør der differentieres mellem store henholdsvis små- og mellemstore pengeinstitutter. Samtidig anbefaler udvalget, at bestyrelsens forplig-tigelse til aktivt at forholde sig til instituttets samlede kreditrisikoprofil skærpes, herunder gennem f.eks. øgede krav til regelmæssige afrapporteringer fra den daglige ledelse til bestyrelsen, så bestyrelsen til stadighed har et indgående over-blik over instituttets samlede kreditrisikoprofil.

14. Udvalget anbefaler, at der indføres en pligt til, at nye bestyrelsesmedlemmer skal gennemføre et kursusforløb, der giver en introduktion til de væsentligste forplig-telser og funktioner, der skal varetages som bestyrelsesmedlem i et finansielt in-stitut. Udvalget anbefaler i den sammenhæng, at der fastsættes nærmere krav til sådanne introduktionskurser for bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-der, og at kursusudbydere skal godkendes af Finanstilsynet for at kunne udbyde et sådant kursus.

Mindretalsudtalelser:

E. Et mindretal (Anders Grosen) anbefaler, at der fremadrettet sikres en mere pas-sende arbejdsdeling mellem bankledelserne og aktionærerne. En forudsætning herfor er, at aktionærerne generelt har ret til at stemme for deres aktier. Det fore-slås derfor, at ejer- og stemmeretsbegrænsninger fjernes i de danske børsnotere-de selskaber. Fjernelse af ejer- og stemmeretsbegrænsninger kan ikke ske på ak-tionærernes initiativ pga. netop ejer- og stemmeretsbegrænsninger, de almindeli-ge regler i aktieselskabsloven og særegne vedtægter i en lang række banker.

Fjernelse af ejer- og stemmeretsbegrænsningerne kan gøres lovgivningsmæssigt, enten gennem selskabslovgivningen, via lov om finansiel virksomhed eller via børslovgivningen.

F. Et mindretal (Jens Thomsen og Finn Østrup) finder, at der i de senere år er fast-sat flere og flere regler om materiale, der skal forelægges bestyrelsen, hvortil kommer anbefalinger for god selskabsledelse. Det er vigtigt, at man jævnligt gen-nemgår disse for relevans med henblik på, at bestyrelsens fokus fastholdes på kreditinstituttets risiko, i særlig grad omkring udlån.

2.5 Revisorer

Revisor er tiltænkt rollen som offentlighedens kontrollant med regnskaber og anden finansiel rapportering fra blandt andet de finansielle virksomheder, hvorfor revisor spiller en helt afgørende rolle for tilliden til den finansielle sektor. I forbindelse med den finansielle krise og håndteringen af en række nødlidende pengeinstitutter har der imidlertid været en række tilfælde, hvor reviderede regnskaber ikke har været retvi-sende, og hvor der derfor har kunnet rejses kritik af revisorernes arbejde. Derudover er der en række eksempler på, at ekstern og intern revisor ikke har sikret rettidig rap-portering til bestyrelsen af en række væsentlige identificerede forhold i pengeinstitut-tet, herunder f.eks. rapportering om identificerede svagheder på udlånsområdet, overskridelse af bevillingsbeføjelser mv., hvorfor bestyrelsen ikke har haft mulighed for rettidigt at forholde sig til problemstillingerne.

Der er i forlængelse af krisen gennemført skærpede uddannelseskrav til revisorer af finansielle virksomheder, så de er bedre rustet i forhold til de særlige forhold inden for den finansielle verden, og en certificeringsordning for den eller de underskrivende revisorer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, herunder liv- og pensionsselskaber, da disse finansielle virksomheder er særligt komplekse og de-res levedygtighed har betydning for tilliden til den finansielle sektor. Med ordningen har Finanstilsynet desuden fået styrkede muligheder for hurtigt og effektivt at reagere over for revisorerne af finansielle virksomheder, når der konstateres fejl og mangler vedrørende revisionen.

Udvalget finder:

Det er af væsentlig betydning for at kunne sikre tilliden til den finansielle sektor, at den eksterne revisor udfylder sin rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant og er sig sit ansvar bevidst. Det er i den sammenhæng vigtigt, at revisor har en forpligtelse til at være objektiv i sit virke. I det lys finder udvalget det bemærkelsesværdigt, at en tendens i flere af de nødlidende pengeinstitutter håndteret under krisen har været, at der er fundet indtil flere alvorlige fejl og mangler i regnskaberne på trods af en blank revisionspåtegning, ligesom der er fundet mangler i institutternes øvrige finansielle rapportering.

Den eksterne revisor skal endvidere straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for instituttets fortsatte aktivitet. Revisor skal ligeledes orientere bestyrelsen om væsentlige spørgsmål vedrørende revisionen, så-som væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende bankens bogholderi, regn-skabsvæsen eller interne kontrol.

Hvis revisor ikke lever op til sit ansvar, kan det få alvorlige konsekvenser for tilliden til den finansielle sektor. Udvalget støtter derfor at der er gennemført skærpede krav til revisorer i form af øgede uddannelseskrav og krav om certificering mv. af revisorer.

Udvalget finder, at der i de efteruddannelseskrav, der stilles ved certificering, skal være fokus på området vedrørende måling af udlån. Udvalget har tillige noteret sig, at Finanstilsynet har mulighed for at fratage revisorer deres certificering til at revidere pengeinstitutter. Det vil være relevant at fratage en revisor certificeringen, hvis den vurdering af instituttets store engagementer, som revisor har erklæret sig enig i i

revi-sionsprotokollatet, ikke er foretaget i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Det kan eksempelvis være, hvis der er mangelfuld identifikation af objektiv indikation for værdiforringelse, eller der ikke er anvendt realistiske forventninger for så vidt angår debitors tilbagebetalingsevne.

Det bør desuden overvejes, om der er behov for en mere entydig kommunikation og forventningsafstemning i forhold til revisors rolle og opgave, idet der efter udvalgets opfattelse på nuværende tidspunkt synes at være en kløft mellem det, som offentlig-heden tillægger revisor af opgaver og ansvar, og det, som revisor rent faktisk udfører af opgaver og har som ansvar.

I EU er der rejst en tilsvarende kritik af revisors rolle med vægt på to elementer, dels et ønske om bedre kommunikation til både regnskabsbrugere og den reviderede virksomhed af revisors kritiske observationer, dels koncentrationen af revisionsydel-ser på et mindre antal revisionsfirmaer. Som konsekvens har Kommissionen fremsat forslag til ændring af den eksisterende regulering af revision i form af en forordning, som skærper revisionens forpligtelser i forhold til virksomheder af offentlig interesse (Public Interest Entities). I lyset af forhandlingerne om ny regulering af revisors for-pligtelser i EU, foreslår udvalget, at regeringen følger forhandlingerne. Såfremt de re-levante dele af særligt forordningen vedtages i uændret form med anvendelse for alle pengeinstitutter, finder udvalget ikke, at der er behov for øvrige initiativer i forhold til revisors forpligtelser.

For så vidt angår håndhævelse af manglende overholdelse af revisors forpligtelser, har udvalget noteret sig, at Revisornævnets formelle uafhængighed er styrket, men at Revisornævnets sagsbehandlingstid stadig er så lang, at det reelt ikke er muligt at vurdere, om ændringen af Revisornævnets sammensætning har haft den ønskede effekt. Sagernes behandling består i en udveksling af partsindlæg, som cirka tager et halvt år at få afsluttet. Derefter er der ventetid på Revisornævnets behandling og af-slutning af sagen. Den ventetid har hidtil været på op til cirka to år. De sager, der på nuværende tidspunkt ventes på, forventes afsluttet med en ventetid på seks til otte måneder.

Udvalget har noteret sig, at revisorer, der reviderer pengeinstitutter fra og med revisi-on af årsregnskaberne for 2014, skal være certificeret af Finanstilsynet. Udvalget fin-der, at der i de efteruddannelseskrav, der stilles ved certificering, skal være fokus på nedskrivninger.

Anbefalinger angående revisor:

15. Udvalget anbefaler, at Revisornævnet ekstraordinært tilføres ressourcer, således at behandlingen af sager vedrørende revision af finansielle virksomheder under krisen kan afsluttes indenfor rimelig tid.

2.6 Forbrugerforhold

Kombinationen af forholdsvis gode økonomiske tider, optimisme og rigelig likviditet førte til negligering af risiko, og medvirkede derved til, at husholdninger og almindeli-ge forbrualmindeli-gere i højere grad efterspurgte, og fik tilbudt, og dermed investerede i,

risi-kable finansielle produkter. Husholdninger og almindelige forbrugere begyndte at spekulere for at få del i den forventede fortsatte optur – det være sig på værdipapir-markedet i form af aktier og andre finansielle produkter, på boligværdipapir-markedet med køb af en ekstra bolig, sommerhuse mv., eller på et helt tredje marked. Investeringer, der i et betydeligt omfang blev foretaget for lånte penge.

Efter krisen er der gennemført en lang række tiltag, der sigter mod at skabe større tryghed for bankkunderne gennem bedre forbrugerinformation og gennemsigtighed på det finansielle område. Blandt disse tiltag er krav om risikomærkning af investe-ringsprodukter og lån samt kompetencekrav til investeringsrådgivere. Endvidere er der tilstræbt øget åbenhed omkring omkostninger ved investeringsprodukterne gen-nem krav om oplysninger om den årlige omkostning i procent (ÅOP) til detailkunder, herunder angivelse af ÅOP på den årlige gebyroversigt eller depotoversigt ved køb af investeringsprodukter, hvor der også er oplysninger om eventuelle distributionsaftaler og angivelse af formidlingsprovisionen samt eventuelt andre former for betaling for distribution eller rådgivning. Desuden er der indført forbud mod lånefinansieret salg af egne aktier i pengeinstitutterne. Der er derudover gennemført regulering af marke-det for pantbreve og af finansielle (uvildige) rådgivere og endelig er forbrugerom-budsmanden blevet styrket gennem øgede beføjelser og ressourcer.

Udvalget finder:

Fundamentet for en velfungerende finansiel sektor bygger på, at kunderne, både pri-vat- og erhvervskunderne, er i stand til at gennemskue deres muligheder og konse-kvenserne af deres valg kombineret med, at der er en tillidsskabende relation mellem den enkelte kunde og den finansielle virksomhed. Det er vigtigt, at den enkelte pri-vatkunde ved køb af finansielle tjenesteydelser er aktiv og søger den viden og infor-mation, som denne vurderer nødvendig for at træffe sin beslutning. I lighed med alle andre købsbeslutninger er den enkelte privatkunde selv ansvarlig for de beslutninger, som denne træffer på det finansielle marked. Det være sig beslutning om at købe værdipapirer, optage et lån eller vælge en bestemt kontoform. Det er den enkelte pri-vatkunde – den enkelte forbrugers – ansvar at træffe de beslutninger, som vurderes at være bedst ud fra dennes konkrete situation.

In document DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK (Sider 41-57)