Del I Indledning
Kapitel 3 Oversigt over retsstillingen i Norge, Sverige og Finland . 30
3.1.4. Førtidig opsigelse
Den norske regel om førtidig opsigelse findes i dekningslovens § 7-6, der har føl-gende ordlyd:39
“§ 7-6 Ekstraordinær oppsigelsesadgang
Selv om avtalen løper videre etter åpning av gjeldsforhandling, kan skyldneren, uansett avtalens bestemmelser om oppsigelse, si opp avtalen med sedvanemessig varsel, eller dersom slik sedvane ikke foreligger, med tre måneders varsel. Trer konkursboet inn i skyldnerens avtale, kan det, uan-sett avtalens bestemmelser om oppsigelse, si opp avtalen med sedvanemessig varsel, eller dersom slik sedvane ikke foreligger, med tre måneders varsel.
Sies avtalen opp før det etter denne er adgang til det, kan den annen part kreve det tap vedkom-mende derved lider, dekket som dividendefordring.
Ekstraordinær oppsigelse etter første ledd griper ikke inn i den annen parts rett i den utstrekning den er beskyttet ved tinglysning eller på annen tilsvarende måte.”
Begrundelsen for opsigelsesretten er i NOU 1972:20, side 12, angivet således:
“Selv om hovedregelen ved boets inntreden i en avtale er at boet fullt ut blir forpliktet på avtalens vilkår (DU § 7-4), gjør det seg gjeldende særlig hensyn ved avtaler med lengre oppsigelsesfrister enn vanlig. Boet vil kunne ha sterkt behov for å tre inn i slike avtaler, men bare for en begrenset tid, og Utvalget foreslår at boet skal ha adgang til å si opp avtalene med sedvanemessig varsel eller hvis slik sedvane ikke foreligger, med tre måneders varsel. Hvis medkontrahenten lider tap på grunn av at boet benytter sin adgang til å oppsi avtalen før det etter denne var adgang til det, kan dette tapet kreves dekket som dividendefordring.”40
Hvorvidt indførelsen af den førtidige opsigelsesadgang var en nyskabelse eller blot en kodificering af gældende ret, er der ikke enighed om.41Uanset boets mulige opsigelsesadgang antoges det, at tingligt beskyttede rettigheder kunne hævdes mod boet, jfr. Thor Falkanger, Leie av skib, side 596ff.
3.1. Norsk ret
38. Jfr. i det hele dekningslovens § 7-5.
39. Bestemmelsen ordlyd er ændret ved lov 8. juni 1999, men for konkurstilfældet skete der ikke reali-tetsændringer.
40. Begrundelsen understøttes yderligere i NOU 1972:20, side 317.
41. Jfr. NOU 1972:20, side 317.
3.1.4.1. Anvendelsesområdet for dekningslovens § 7-6
Det fremgår af dekningslovens § 7-6, at den alene finder anvendelse i tilfælde af, at boet indtræder i aftalen.42Endvidere er det således, at det alene er boet – og ikke tillige medkontrahenten – der tillægges opsigelsesadgang. Særligt under hensyn til udvalgets kendskab til det danske forslag om tillige at lade medkontrahenten have opsigelsesret drøftedes, om dette ligeledes skulle være muligt efter norsk ret. Det-te blev dog afvist dels med den begrundelse, at de tilfælde, hvor medkontrahenDet-ten ikke skulle bindes af boets indtræden, måtte reguleres ved at nægte boet at træde ind, dels ud fra den betragtning at medkontrahentens opsigelsesadgang kunne for-hindre en hensigtsmæssigt boafvikling.43
Det fremgår af dekningslovens § 7-6 stk. 3, at opsigelsen ikke griber ind i mod-kontrahentens tingligt sikrede rettigheder. Der er ikke noget krav om en offentlig-gørende akt som eksempelvis tinglysning.44Selv om en rettighed har opnået tings-retlig beskyttelse, berører dette imidlertid ikke boets ret til at træde ind og herefter foretage opsigelse efter dekningslovens § 7-6 stk. 1. Der er således ikke tale om en indskrænkning i boets ret til tidsbegrænset indtræden på massekravsniveau. En så-dan indtræden medfører, at boet fuldt ud bliver forpligtet og berettiget på aftalens vilkår. Ved udløbet af boets opsigelsestid bortfalder boets massekravsforpligtelser igen.45Betydningen af, at en rettighed er omfattet af undtagelsen, er, at medkontra-henten altid er berettiget til at hævde sine tingligt beskyttede rettigheder over for boet.46
Det norske konkurslovsudvalg illustrerer reglens anvendelse og behovet for reglen med følgende eksempel, jfr. NOU 1972:20, side 319:
“Debitor har f.eks. leiet bort fabrikkslokaler i sin eiendom for 10 år og i leiekontrakten påtatt seg vis-se forpliktelvis-ser m.h.t. renhold, oppvarmning og levering av varmt vann, vedlikehold og vakthold.
Kontrakten blir tinglyst. To år senere går debitor konkurs. Leietageren har da en beskyttet leierett:
han kan kreve å få disponere lokalene i den gjenstående leietid, uten hensyn til om boet trer inn eller
42. Tore Sandvik, Lærebok i materiell konkursrett, side 94, vil tilsyneladende lade reglen finde anven-delse, også hvor boet ikke indtræder. Det fremgår imidlertid af sammenhængen, at det, der diskute-res, er, hvorvidt medkontrahenten – hvis boet ikke indtræder – kan fastholde sin naturalopfyldelse mod et dividendekrav. Til afvisning af dette vil Tore Sandvik anvende dekningslovens § 7-6. Tilsy-neladende er der ikke tale om, at han vil give boet en opsigelsesadgang, der nedsætter medkontra-hentens anmeldelsesret.
43. Jfr. NOU 1972:20, side 318.
44. Jfr. Tore Sandvik, Lærebok i materiell konkursrett, side 94, og Mads Henry Andenæs, Konkurs, side 164. Den norske betænkning anvender i øvrigt sprogbrugen “regulert rettsvern ved tinglysning e.l.” jfr. NOU 1972:20, side 319.
45. Jfr. Mads Henry Andenæs, Konkurs, side 164.
46. De problemer, en hævdelse af tinglige rettigheder uden boets indtræden kan medføre, påpeges og illustreres af Thor Falkanger, Leie av skib, side 596ff. Retsstillingen for leje af skib er senere æn-dret, men dette ændrer ikke ved de skitserede problemstillinger for kontraktforhold, hvor rettighe-der kan opnå tinglig beskyttelse, jfr. også Kåre Lilleholt, Personskifte i husleigeforhold, side 318.
ikke. Han har derimot ikke noe rettsvernet krav på oppfyllelse av utleierens biforpliktelser m.h.t. opp-varmning, vedlikehold m.m. Hvis boet ikke trer inn, må han derfor ha valget mellom å fortsette leie-forholdet uten å få disse ydelser (men da mot en tilsvarende redusert leie) og å heve avtalen, jfr.
§ 7-7 nedenfor. En slik hevning kan boet imidlertid være interessert i å forhindre: fabrikksbygningen ligger avsides og det kan være vanskelig å skaffe nye leieboere; til det kommer at debitors virksom-het i samme bygning skal fortsette noen tid, slik at oppvarmning m.m. i alle tilfelle vil bli besørget.
På den annen side vil boet vike tilbage for å påta seg fulle utleierforpliktelser for de gjenstående åtte år; det kan f.eks. etter noen tid vise seg at det er ulønsomt for boet å sitte med bygningen.”
Ordlyden af dekningslovens § 7-6 tilsiger, at boet tillægges en særligt opsigelses-ret, der ikke begrænses til en vis tidshorisont. Det fremgår også forudsætningsvis af Odelstingsproposisjon nr. 50 (1980-81), side 186, at boet kan vælge det mest gunstige tidspunkt for en opsigelse.47
3.1.4.2. Varslets længde
Opsigelsesvarslet efter dekningslovens § 7-6 er “sedvanemessig varsel, eller der-som slik sedvane ikke foreligger, [med] tre måneders varsel”. Hermed er også den indbyrdes rækkefølge fastlagt, således vil det “sedvanemessige varsel” have for-rang, også selv om det er længere end 3 måneder.48I dekningslovens § 7-10 findes et særligt varsel for lejeforhold. Dette afløser ikke, men supplerer, opsigelsesvars-let i dekningslovens § 7-6, jfr. NOU 1972:20, side 318.49
3.1.4.3. Erstatningskrav ved opsigelse
Opsigelsen efter dekningslovens § 7-6 angår alene boets massekravsforpligtelse på grund af indtræden. Det tab, medkontrahenten lider ved at kontrakten ikke gen-nemføres fuldt ud, kan derfor anmeldes i boet.50Medkontrahentens erstatningskrav må opgøres således, at alene det faktisk lidte tab erstattes, og således at også ind-tægter, som medkontrahenten burde have oppebåret, fradrages, jfr. Mads Henry Andenæs, Konkurs, side 318.
Det fremgår af dekningslovens § 7-6, at erstatningskravet er “dividendefor-dring”. Den begrebsmæssige definition af dividendefordringer findes i dekningslo-vens § 6-1, der har følgende ordlyd:
Ҥ 6-1 Dividendefordringer.
Dividende kan bare kreves av fordringer på skyldneren som er oppstått før åpningen av bobehand-lingen.”
3.1. Norsk ret
47. Jfr. Kristian Huser, Gjeldsforhandling og konkurs, bind 2, side 293. Det fremgår tillige forudsæt-ningsvis af det ovenfor citerede eksempel fra NOU 1972:20, side 319.
48. Jfr. NOU 1972:20, side 322 forudsætningsvis.
49. Bestemmelsen omtales nedenfor i kapitel 18.2.1.
50. Jfr. NOU 1972:20, side 12 og side 318 og Kåre Lilleholt, Personskifte i husleigeforhold, side 289.
Denne definition medfører, at der i norsk ret skelnes mellem massekrav og dividen-defordringer, og at privilegerede fordringer også er dividendefordringer.51 Erstat-ningskravet er således ikke omfattet af massekravshæftelsen. Derimod kan det være et fortrinsberettiget krav.
En eventuel konventionalbod ud over det lidte tab er efterstillet krav i konkursen, jfr. dekningslovens
§ 9-7. Dette gælder også, selv om konventionalboden er aftalt for at undgå tvist om erstatningsopgø-ret, jfr. NOU 1972:20, side 363. Tore Sandvik er af den opfattelse, at hvis dagbøder eller lignende er aftalt for at undgå et kompliceret tabsopgør, må disse anerkendes som almindelige konkurskrav.52