Kontraktforhold opsagt før overdragelsen

Hvis boet forinden overdragelse af et kontraktforhold har opsagt dette med forkor-tet varsel efter konkurslovens § 61, kan det overvejes, hvorvidt alene den resterende del af § 61-varslet kan gøres gældende mod erhververen, eller om opsigelsesvarslet i forhold til erhververen skal være det kontraktmæssige. Dette kan også formuleres som et spørgsmål om, hvorvidt erhververen kan indtræde i et afgivet varsel efter konkurslovens § 61.

Forinden de særlige forhold om konkurslovens § 61 behandles, er det nødven-digt at undersøge retsstillingen, såfremt opsigelse er sket med kontraktmæssigt varsel. Hvis erhververen ikke kan indtræde i et kontraktmæssigt opsigelsesvarsel, må det så meget desto mere antages, at erhververen ej heller kan indtræde i et

§ 61-varsel. Uden for konkurs er det med Højesteretsdommene U1983.1034 og U1983.1038 fastslået, at en erhverver indtræder i et afgivet opsigelsesvarsel og således ikke skal foretage fornyet opsigelse med kontraktmæssigt varsel. Det anfø-res i præmisserne til U1983.1034 HD at “Funktionærlovens § 2, stk. 8, findes hver-ken efter sin ordlyd eller efter forarbejderne at udelukke, at en gyldig opsigelse for-bliver virksom uanset ejerskifte inden opsigelsesperiodens udløb.” Præmissen må forudsætte, at en opsigelse også uden for funktionærlovens område vil være virk-som. På denne baggrund må det antages, at dommene afklarer retsstillingen gene-relt.²⁶⁰Uden for konkurs må det derfor antages, at en afgivet opsigelse er virksom

260. Jfr. Kommentaren, side 572, og Lars Svenning Andersen, Lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedso verdragelse med kommentarer, side 179f.

også efter en overdragelse. Hvis et konkursbo foretager en kontraktmæssig opsi-gelse forinden en overdraopsi-gelse, må det tilsvarende antages, at opsiopsi-gelsen forbliver virksom, jfr. Kommentaren, side 572. Der er ikke noget grundlag for at behandle tilfældene anderledes, blot fordi overdrageren er under konkurs. Også i disse tilfæl-de kan erhververen indtrætilfæl-de i et afgivet opsigelsesvarsel.

Den særlige problemstilling om indtræden i et § 61-varsel har ikke været påkendt af domstolene, og i den juridiske teori er der uenighed herom.

I lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med kommen-tarer, side 118, argumenterer Lars Svenning Andersen for, at der ikke kan ske ind-træden, hvilket begrundes således:

“Konkurslovens § 61, der åbner mulighed for “konkursregulering” af lange opsigelsesvarsler, må også alene kunne påberåbes af konkursboet. Denne regel er begrundet med det i konkurs gældende ligelighedsprincip (se Mogens Munch side 408) og hensynet til de simple kreditorer. Det er da også givet, at en lønmodtager, der fortsætter i uopsagt stilling hos erhverver, kan påberåbe sig de aftalte opsigelsesvarsler. Der er ikke i Virksomhedsoverdragelsesloven støtte for, at en af erhverver fra konkursboet overtaget lønmodtager i uopsagt stilling i relation til erhverver skulle stilles dårligere end aftalt med den nu konkursramte ejer. Synspunktet er også i overensstemmelse med Konkurslo-vens § 61, stk. 2, der begrænser lønmodtagers adgang til “konkursregulering”, når skyldneren iføl-ge aftalen kunne overdraiføl-ge sin ret. Fortsætter en lønmodtaiføl-ger således hos erhverver i opsagt stil-ling, kan erhververen ikke indtræde i et “konkursreguleret” opsigelsesvarsel, uanset at erhverver i øvrigt kan indtræde i opsigelsesvarsler, jfr. U 83/1034 H, se side 179. Da lønmodtageren har mod-taget en “konkursreguleret” opsigelse, som han kan have indrettet sig på, må den lønmodtager, der vil påberåbe sig et længere varsel, markere dette, når han informeres om virksomhedsoverdragel-sen.”²⁶¹

Om indtrædelsesspørgsmålet anfører A. Toft i U1986B96 i forbindelse med drøf-telse af pligten for erhververen til at overtage medarbejderne på eksisterende vil-kår:

“Hertil er at bemærke, at konkursboet, som enhver anden sælger af en virksomhed, er berettiget til at afskedige personale, der ikke er brug for, eller opsige aftaler om arbejdsvilkår, som anses for urealistiske i en salgssituation. Boet har ovenikøbet efter konkurslovens § 61 en særlig ret til at opsi-ge med sædvanligt eller rimeligt varsel, selvom lænopsi-gere varel eller uopsiopsi-gelighed måtte være aftalt.

Der er efter retspraksis (U1983.1034 H) ikke længere tvivl om, at erhververen indtræder i retten ef-ter opsigelsen, d.v.s. at erhververen kan vælge at holde sig til opsigelsen eller aftale arbejdsforhol-dets fortsættelse på nye vilkår.”

Efter finsk ret kan såvel boet som den ansatte opsige ansættelsesaftalen med 14 da-14.1. Kontraktforhold opsagt før overdragelsen

261. I Funktionærret, side 717, anfører Lars Svenning Andersen derimod følgende: “Overdrages den konkursramte virksomhed, efter at opsigelse med det kortere varsel er afgivet, vil erhververen for-mentlig indtræde i det forkortede varsel.” Bogen er udgivet efter den i teksten citerede kommen-tar til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Funktionærret, 1. udgave

ges varsel i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, jfr. lag om arbetsavtal (lov nr. 320 af 30. april 1970) § 41 stk. 1. Loven indeholder imidlertid tillige regler om over-gang af rettigheder og pligter i ansættelsesforholdet ved virksomhedsoverdragelse, jfr. § 7 stk. 2. Efter denne bestemmelse er udgangspunktet, at “Vid overlåtelse av arbetsgivares rörelse övergår hans rättigheter och skyldigheter omedelbart till den nya ågaren.” Problemstillingen om hvorvidt en overdragelse medfører, at boets for-kortede opsigelsesvarsel fortaber sine retsvirkninger, har været forelagt domstole-ne i flere sager.

HD 1993:127: Et selskabs konkursbo havde på grund af konkursen opsagt medarbejderne. Samme dag blev der indgået aftale om salg af boets anlægs- og omsætningsaktiver til et andet selskab. Den-ne aftale blev godkendt af boets kreditorer, men dette skete først efter, at opsigelsesvarslet over for medarbejderne var udløbet. Da retten ikke fandt, at boet havde forsøgt at omgå reglerne om opsi-gelsesbeskyttelse, anerkendtes boets opsigelser, uanset at overdragelsen var planlagt allerede før konkursen.

HD 1994:35: Et konkursbo havde opsagt arbejdsaftalerne på grund af konkursen. I opsigelsestiden overdrog boet virksomheden på en måde, der var omfattet af arbetsavtalslagen § 7 stk. 2. Opsi-gelserne ansås for virkningsløse.

HD 1996:10: Et selskab blev erklæret konkurs den 25. oktober 1991, og samme dag opsagde boet medarbejderne i henhold til § 41 stk. 1 til fratræden den 8. november 1991. Den 7. november ind-gik boet aftale om overdragelse af størstedelen af virksomheden til et andet selskab. Aftalen god-kendtes af kreditorerne den 9. december 1991. Virksomheden var i hele perioden fortsat uden afbry-delse med støtte af boet og erhververen. Højesteret fandt, at arbejdstagernes retsstilling i forhold til erhververen skulle bedømmes ud fra retstilstanden den 7. november 1991. Herefter ansås arbejds-forholdene for at være i kraft ved overdragelsen, og opsigelserne var derfor uden virkning for de ansatte.

På baggrund af denne praksis må det for finsk ret antages, at boets ret til opsigel-se af de ansatte med forkortet varopsigel-sel på grund af konkuropsigel-sen må vige for lovens øvri-ge regler om opsiøvri-gelsesbeskyttelse ved virksomhedsoverdraøvri-gelse, i det omfang overdragelsen aftales eller finder sted inden udløbet af den forkortede opsigelses-periode.

Når et kontraktforhold opsiges under henvisning til konkurslovens § 61, vil opsi-gelsen få retsvirkning efter sit indhold. Opsiopsi-gelsen er et påbud, og den får dermed virkning fra det tidspunkt, hvor den kommer frem til modparten. Samtidig er opsi-gelse tillige et løfte, nemlig et løfte om at medkontrahentens ydelsespligt bortfalder ved opsigelsestidens udløb.²⁶²Parterne er derfor i den situation, at deres gensidige ydelsespligt – herunder retten til naturalopfyldelse – bortfalder ved opsigelsesvars-lets udløb.

262. Se nærmere herom eksempelvis Henry Ussing, Aftaler, side 7 og 408f.

Ved de ovenfor nævnte domme – U1983.1034 HD og U1983.1038 HD – blev det fastslået, at erhververen indtrådte i afgivne opsigelsesvarsler. Efter dommen er der ikke noget i funktionærloven eller virksomhedsoverdragelsesloven, der forhin-drer erhververen i at indtræde i et afgivet opsigelsesvarsel. Hvis erhververen skal nægtes at indtræde i et § 61-varsel, må dette derfor skulle begrundes ud fra kon-kursretten. Ud fra den ovenfor citerede præmis må det antages, at udgangspunktet er, at en gyldig opsigelse forbliver gyldig også efter en overdragelse. Hvis dette kan overføres på anvendelsen af konkurslovens § 61, vil en erhverver kunne indtræde i et § 61-varsel, idet dette er gyldigt på tidspunktet for dets afgivelse. Der er dog næppe belæg for at udstrække dommen til også at omfatte dette tilfælde.

Begrundelsen for at indrømme boet den ekstraordinære opsigelsesadgang i kon-kurslovens § 61 var først og fremmest en ligestilling i konkurs, forstået således at ekstraordinært lange opsigelseskrav ikke skulle kunne gøres gældende.²⁶³Hvis det ekstraordinært lange varsel skulle “vågne op” igen, vil der ske et brud på det anfør-te princip. Medkontrahenanfør-ten ville opnå dækning for sit fulde krav i henhold til kon-trakten, og der ville endda blive tale om en dækning på 100%, idet erhververen må forventes at være solvent. Da erhververen ikke ønsker at fortsætte kontraktforhol-det på de angivne vilkår (ellers ville han have trukket opsigelsens tilbage/foretaget genforhandling), vil realiteten i en sådan løsning ofte være, at erhververen ved fast-sættelse af købesummen vil tage hensyn til denne øgede forpligtelse og dermed til-byde en lavere købesum. Hermed vil det være boet, der økonomisk bliver ramt af det ekstraordinære varsels “genopvågning”. Det vil endda være således, at ned-gangen i købesummen fuldt ud vil påvirke konkursmassen på aktivsiden, hvorimod det oprindeligt bortregulerede krav næsten altid vil være et dividendekrav.

Eksempel: Et konkursbo ønsker at overdrage en virksomhed. Erhververen ønsker ikke at overtage en funktionær. Denne er opsagt med et § 61-varsel på 3 måneder i forhold til et aftalt varsel på 6 måneder og med en månedsløn på kroner 25.000. Hvis erhververen skal respektere det kontrakt-mæssige varsel, vil hans købstilbud – alt andet lige – blive nedsat med kroner 75.000, svarende til de ekstra 3 måneders løn. Konkursmassen bliver derfor kroner 75.000 lavere. Det krav, som kon-kursreguleringen oprindeligt havde afskåret, var også på kroner 75.000, men dette var kun et § 95-krav (eventuelt endda et § 97-95-krav). Med en dividende på 50 % til § 95-95-krav er boets status derfor blevet forringet med kroner 37.500 i forhold til accept af fuld anmeldelsesret i boet, medens løn-modtageren – hvis der bortses fra dækning via Lønløn-modtagerens Garantifond – har opnået en tilsva-rende fortjeneste.²⁶⁴

14.1. Kontraktforhold opsagt før overdragelsen

263. Jfr. Betænkning II, side 132, og ovenfor i kapitel 4.7.

264. Problemet med, at det i realiteten er konkursboet, der betaler, såfremt erhververen afkræves et be-løb, der ikke kunne kræves som massekrav i boet, findes også vedrørende konkurslovens § 56 stk.

2. I dommene U1984.379 HD er det, som begrundelse for at erhververen ikke kan afkræves belø-bet, anført, at dette ville påvirke købesummen, og dermed bevirke en tilsidesættelse af kreditorer-nes ligestilling. Se tillige U1987.183 VLD.

Hvis boet overdrager kontraktforholdet, vil overdragelsen som udgangspunkt omfatte de rettigheder og pligter, der påhviler kontraktforholdet på overdragelses-tidspunktet.²⁶⁵Dette må også gælde et resterende opsigelsesvarsel, uanset om opsi-gelsesvarslet er det kontraktmæssige eller et § 61-varsel. Det må forventes, at par-terne – herunder den opsagte – har indrettet sig efter det afgivne, forkortede varsel, og derfor – i det omfang det har været muligt – har disponeret ud fra dette. Hvis den afkortede del af varslet skulle blive virksomt igen, kan der opstå problemer, hvis der er disponeret til anden side.

Løsningen på dette problem kunne være at tillægge medkontrahenten en ret – men ikke en pligt – til at påberåbe sig det kontraktmæssige varsel.²⁶⁶Dette ville imidlertid medføre problemer med hensyn til tidspunktet for en sådan påberåbelse, ligesom det må forudses, at overdragelsesaftalens bestemmelser om eventuel refu-sion vil blive komplicerede. Der vil derudover opstå en række problemer med afgrænsning af, hvilke medkontrahenter der kan påberåbe sig en sådan mulighed, herunder om den tillige skal omfatte medkontrahenter, hvis forkortede varsel var udløbet ved overdragelsen og erstatningskrav fra ophævede kontraktforhold.

Som anført ovenfor er en del af disse problemer for finsk ret tilsyneladende løst derved, at det afgørende er, om opsigelsesvarslet er udløbet ved overdragelsen el-ler aftalen herom. Ud over det diskutable i en sådan løsnings rimelighed må det antages, at denne løsning kun er mulig, hvis det forkortede varsel er kort (som anført er varslet efter finsk ret 14 dage). Med et varsel efter dansk ret på oftest 3-6 måneder for funktionærer vil en overdragelse næsten altid ligge i denne periode.

Det vil kun ganske undtagelsesvis være muligt at gennemføre en overdragelse mere end 3 måneder efter konkursens indtræden. Realiteten i en sådan regel vil ef-ter danske ret derfor være en ophævelse af konkurslovens § 61 ved virksomheds-overdragelser, i hvert tilfælde over for funktionærer.

Ud fra det ovenfor anførte må det antages, at formålet med konkurslovens § 61 i høj grad ville forspildes, hvis en erhverver ikke kunne indtræde i en opsigelse med § 61-varsel. Hensynet til parternes mulighed for at indrette sig efter en given retstilstand taler i samme retning. Ligeledes synes der ikke at være afgørende hen-syn, der taler i den modsatte retning. Det må derfor antages, at et opsigelsesvarsel fastsat under hensyntagen til konkurslovens § 61 vil bevare sin retsvirkning, også selv om der sker overdragelse af kontraktforholdet.

Indtil overdragelsestidspunktet vil boet være kontraktpart, og det må derfor antages, at boet i hele denne periode kan påberåbe sig § 61, medmindre dette af

an-265. Jfr. for lønmodtagere virksomhedsoverdragelseslovens § 2 stk. 1.

266. Jfr. Lars Svenning Andersen, Lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med kommentarer, side 118.

dre årsager ikke er muligt. Boet vil derfor kunne foretage opsigelse med forkortet varsel, også efter at en overdragelse er aftalt men endnu ikke trådt i kraft.