På de foregående sider er omtalt 4 forskellige love, der alle anvender begrebet samfundsmæssig interesseeller tilsvarende. Via forarbejder og domspraksis er det materielle indhold i lovenes anvendelse af begrebet blevet eksemplificeret. Nogle af de forhold der, gennem eksemplerne, er blevet fremdraget som værende af samfundsmæssig interesse, bliver nævnt i forbindelse med flere af lovene, andre kun i forbindelse med en enkelt af de undersøgte love. Dette kan bero på tilfældigheder, da ingen af lovene sigter mod at give en endelig beskrivelse af, hvilke forhold der har samfundsmæssig interesse, hvorfor opremsningerne ikke er udtøm-mende. Imidlertid kan forskellene også være udtryk for, at begrebet samfundsmæssig interesse har forskelligt indhold på de forskellige lov-områder. Dette er meget tydeligt, for så vidt angår anvendelsen af begrebet i patentlovens § 47; med formuleringen af denne bestemmelse (“Nårvigtigealmene interesser...”) er det signaleret, at de eksempler, der nævnes i tilknytning til denne bestemmelse, og de eksempler, der kan drages frem i forbindelse med bestemmelser, der ikke indeholder en tilsvarende kvalificering, ikke fuldt ud kan være de samme. Men heller ikke hvor begrebet ikke er kvalificeret som i patentlovens § 47, er der noget, der på forhånd garanterer, at lovene lægger det samme indhold i begrebet. Med andre ord kan begrebets indhold i et vist omfang variere fra lov til lov. Resultatet af dette er, at man ikke uden videre kan overføre begrebets indhold fra et lovområde til et andet. Det indhold i begrebet samfundsmæssig interesse, der er beskrevet gennem eksem-plerne ovenfor, skal altså ikke nødvendigvis uden videre lægges til
37. Folketingstidende 1987-88 (tillæg A), sp. 603.
grund for, hvilket indhold begrebet skal have i denne afhandling. Der-imod kan eksemplerne tjene til inspiration herfor. På baggrund af gen-nemgangen af de 4 love kan nedenstående derfor fremdrages om ind-holdet i begrebet samfundsmæssig interesse, sådan som det anvendes i denne afhandling.
I denne afhandling har begrebet samfundsmæssig interesse– i lighed med hvad der er almindeligt i juridisk sammenhæng – bred betydning.
Viften af forhold der, hvis en kontrakt påvirker dem, bevirker, at kon-trakten blive af samfundsmæssig interesse, er derfor bred og består af forskelligartede forhold. Som eksempler på forhold, der kan være af samfundsmæssig interesse, kan nævnes statens sikkerhed, opretholdelse af et beredskab, hensynet til forsyning med elektricitet, varme og kom-munikationsadgang, miljøhensyn og sociale hensyn.
Foruden de nævnte eksempler på begrebets materielle indhold kan der peges på nogle elementer, der kan indgå i vurderingen af, om der i det konkrete tilfælde er tale om en opgave, der er af samfundsmæssig interesse, i den betydning begrebet tillægges i denne afhandling.
Som et sådant element kan modsætningen mellemindividogsamfund fremhæves. Hvis et forhold, eksempelvis en opgave som udbringning af mad, skal have interesse for samfundet, skal det have betydning for en personkreds, der går ud over en enkelt person eller nogle få specifikke personer.38Også en mindre og rimeligt klart afgrænset personkreds vil oftest falde uden for samfundsbegrebet i denne sammenhæng. Herefter er det naturligvis et spørgsmål, hvor grænsen går, mellem hvad der er en mindre og rimeligt klart afgrænset personkreds, og hvad der er samfundet. I besvarelsen af det spørgsmål kan man hæfte sig ved, at størrelsen af personkredsen ikke kan betragtes som en faktor, der ube-tinget og klart kan fastslå, om en kreds af personer er forskellige fra samfundsbegrebet. Således kan der godt tænkes tilfælde, hvor den kreds af personer, der bliver berørt, konkret ikke er stor, men at der muligvis kan blive tale om, at kredsen udvides i et omfang, der ikke umiddelbart kan fastsættes. Eller der kan være tale om en mindre personkreds, der antageligt ikke vil blive udvidet i antal, men hvor forholdet er af en sådan karakter, at det bliver en opgave for fællesskabet at løse den. Et
38. I eksemplet med udbringning af mad vil der kun være tale om fysiske personer, men i forbindelse med samfundsmæssig interesse overordnet set kan individerne være såvel fysiske som juridiske personer.
eksempel på det sidste er udbringningen af mad til ældre borgere i en lille kommune – bliver denne opgave ikke løst, er antallet af direkte berørte personer ikke stort, og vil heller ikke blive det. Alligevel vil de fleste borgere sikkert kunne blive enige om, at man ikke kan lade det være op til de ældre selv at løse opgaven eller sulte. I sidstnævnte tilfælde spiller det også ind, at afgrænsningen af personkredsen sker på et objektivt grundlag, eksempelvis folks alder eller fysiske formåen, og at adgangen til personkredsen er fri, hvis disse kriterier er opfyldt. En sådan afgrænsning taler for, at personkredsen kan være af samfunds-mæssig karakter. Foretages afgrænsningen der imod på baggrund af subjektive kriterier, og uden den frie adgang, peger det i retning af, at der er tale om en personkreds, der er forskellig fra samfundsbegrebet.
Forskellen mellem begreberne samfund og det offentlige er et andet element, det er værd at pege på i forbindelse med vurdering af, om et forhold er af interesse for samfundet. Ofte bliver der sat lighedstegn mellem det offentlige og samfundet, men dette er lige så forkert som at sætte lighedstegn mellem det offentlige og staten. Sammenblandingen mellem det offentlige og samfundet sker formodentlig, fordi det offent-lige ofte står som repræsentant for samfundet. Således er det det of-fentlige, der handler, når en virksomhed truer det fælles miljø, og det er det offentlige, der kræver skatter ind og dermed skaffer penge til op-gaver, der kommer alle medlemmer af samfundet til gode. Uanset at det offentlige således ofte fremstår som repræsentant for samfundets inter-esser, er der forskel mellem de to størrelser. Et historisk eksempel kan illustrere denne forskel: I forbindelse med vedtagelsen af den første grundlov var der nogen debat om bestemmelsen om ejendomsrettens ukrænkelighed (grundlovens nuværende § 73, dengang § 87). Det ene af to hovedstridspunkter var, hvorvidt bestemmelsen skulle åbne mulig-hed for at pligt til at ejendomsafståelse “...hvor almenvellet kræver det”
eller “...når den [ejendommen] behøves til et offentligt brug”.39 Det fremgår af debatten, at man allerede dengang havde blik for, at en bestemmelse, der tillader ekspropriation af hensyn til almenvellet, kan retfærdiggøre ekspropriation i en række tilfælde, som ikke kan rummes
39. Den første formulering indgik i udkastet til bestemmelsen, jf. Beretning om forhand-lingerne på Rigsdagen 1848-49, sp. 2593, mens den anden formulering blev foreslået af Ørsted og Scavenius, jf. Beretning om forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49, sp. 2593 og 2594.
i en bestemmelse, der tillader ekspropriation af ejendom til offentligt brug, i det mindste ikke hvis dette begreb fortolkes snævert. Som eks-empler på forhold, der kunne begrunde ekspropriation efter formule-ringen med “almenvellet”, men ikke efter formuleformule-ringen med “til of-fentligt brug”, blev i debatten nævnt ekspropriation af jord til brug ved anlæg af private jernbaner og ekspropriation af huse med henblik på nedrivning for at sikre bedre sundhedsforhold i tætbebyggede bolig-kvarterer.40
Når forskellen mellem samfundet og det offentlige bliver nævnt her, er det for at fremhæve, at det ikke er en betingelse for, at en kontrakt kan have samfundsmæssig interesse, at det offentlige har interesse i kontrakten, enten fordi en offentlig institution er part i kontrakten eller på anden måde. Det er heller ikke sådan, at alene det, at en offentlig instans er part i en kontrakt, eller på anden måde har interesse i den, betyder, at der er en samfundsmæssig interesse knyttet til kontrakten.
Den samfundsmæssige interesse eksisterer uafhængigt af det offentlige og dets interesse.
Et tredje element, der kan indgå i vurderingen af, om en opgave kan siges at have samfundsmæssig interesse, er spørgsmålet om, hvorvidt opgaven berører et område, der er politisk prioriteret. Selv om der er eksempler på, at politiske beslutninger er begrundet i, hvad der er fordelagtigt for en snæver kreds, eller ligefrem en enkelt person, er der stadig en formodning for, at de folkevalgte politikere prioriterer områ-der ud fra, hvad områ-der forekommer ønskeligt for samfundet. Politisk prioritering skaber derfor formodning for, at området, og dermed op-gaver inden for dette, har samfundsmæssig interesse. Politisk priorite-ring af et område kan eksempelvis komme til udtryk gennem direkte støtte med offentlige midler – et eksempel er investeringer i forure-ningsbekæmpelse – eller ved at skabe gunstige forhold for området, eventuelt gennem at etablere ordninger der skal opmuntre til, at om-rådet fremmes. Som eksempel på det sidste kan nævnes skattefradrags-ordningerne for pensionsopsparing.
Som det fremgår af dette kapitel, er det ikke muligt at definere
40. Eksemplet med jernbanerne først fremhævet af Algreen-Ussing (Beretning om forhand-lingerne på Rigsdagen 1848-49, sp. 2596) og siden kommenteret flere gange. Eksemplet med nedrivning af huse nævnt af David (Beretning om forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49, sp. 3195).
begrebetsamfundsmæssig interessepå en måde, der på samme tid er både entydig, og anvendelig i alle sammenhænge. I overensstemmelse med dette er begrebet ikke søgt defineret i de lovbestemmelser, der er be-handlet i afsnit 1.2. Af samme grund begrænses beskrivelsen af begrebet i denne afhandling også til de eksemplificeringer og elementer, der er omtalt ovenfor.
Spørgsmålet er herefter, om det er muligt, på baggrund af den be-skrivelse af begrebet der er givet ovenfor, at undersøge den samfunds-mæssige interesses betydning for anvendelsen af obligationsretten. Der kan svares bekræftende på dette spørgsmål, med følgende begrundelse:
Tanken bag spørgsmålet om en samfundsmæssige interesses eventuelle påvirkning af obligationsretten er, at varetagelsen af visse opgaver har en sådan betydning for samfundet, at løsning af konflikter vedrørende kontrakter om udførelsen af opgaverne ikke blot er af interesse for kontraktens parter. Også samfundet har en interesse i, at konflikterne bliver løst, og eventuelt i hvordan de bliver løst. Det er i den forbin-delse ikke afgørende, om kontrakten handler om at skaffe affald af vejen, sikre leverance af elektricitet eller drive plejehjem. Det, der er afgørende, er den overordnede tankegang bag spørgsmålet – at der er en samfundsmæssig interesse knyttet til den konkrete kontrakt. Når det væsentlige er den overordnede tankegang, og ikke den konkrete op-gave, følger det, at der ikke er behov for at beskrive begrebet samfunds-mæssig interessepå en måde, der præcist og udtømmende gør op med begrebets indhold, og gør det muligt på forhånd at udpege de opgaver, til hvilke der vil være knyttet en samfundsmæssig interesse.
Som begrundelse for at det ikke er nødvendigt med en præcis og udtømmende definition af begrebet samfundsmæssig interesse, kan der endvidere henvises til det faktum, at begrebet er velkendt i den juri-diske verden, jf. blot gennemgangen af udvalgte lovbestemmelser oven-for. Brugen af begrebet sker vel at mærke uden, at det er givet noget entydigt indhold. Når begrebet alligevel bliver anvendt, viser det, at den juridiske verden har formået at håndtere begrebet, uden at dette er klart defineret.
Et resultat af at den samfundsmæssige interesse ikke beskrives klart og udtømmende er, at begrebet bliver fleksibelt. Fleksibiliteten betyder, at begrebet kan rumme områder og situationer, der må komme til i fremtiden, og som er omfattet af den overordnede tankegang. Dermed bliver begrebet på sin vis mere anvendeligt. På den anden side betyder
fleksibiliteten også, at begrebet kan komme til at fremstå som vagt. I nogle tilfælde kan det derfor blive vanskeligt at anvende begrebet.
Imidlertid må det i de fleste af disse tilfælde kunne hjælpe at have i erindring, at det væsentlige i forbindelse med anvendelse af begrebet i denne afhandling er den tankegang, der ligger bag den centrale pro-blemstilling.
Ved at undlade at opstille en meget håndgribelig definition af den samfundsmæssige interesse bliver det også muligt at gradbøje begrebet.
Når denne mulighed bliver draget frem her, er det for at pege på, at definitionen af begrebet hermed ikke er en hindring for, at svaret på spørgsmålet, om hvorvidt den samfundsmæssige interesse kan påvirke obligationsretten, bliver forskelligt, afhængigt af den styrke den sam-fundsmæssige interesse har. Uden at foregribe den analyse, der skal gennemføres i det følgende, kan det nemlig ikke afvises, at forskellige forhold af samfundsmæssig interesse har forskellig karakter, sådan at samfundets interesse i nogle tilfælde kræver meget hurtig og dybdegå-ende indgriben i en kontrakt, mens der i andre tilfælde er mulighed for mindre radikale løsninger.
Afhandlingens emne og afgrænsning
Som det fremgår af kapitel 1, er det ikke muligt at sige præcist, og slet ikke udtømmende, hvad samfundets interesse er. Sagt på en anden måde er der en samfundsmæssig interesse knyttet til mange, forskellige forhold. Det er ikke alle disse forhold, der umiddelbart er interessante, set fra en juridisk synsvinkel, men i det øjeblik det samfundsmæssigt interessante forhold bliver forbundet med en kontrakt, opstår der en række juridiske spørgsmål. I denne afhandling bliver fokus rettet mod netop kontrakter, der er forbundet med forhold af samfundsmæssig interesse – de samfundsmæssigt interessante kontrakter. Med dette fo-kus får kontraktbegrebet en central placering, hvorfor der skal knyttes nogle bemærkninger til dette.