således ikke uden videre sikkerhed for, at anvendelse af obligationsret-ten, i tilfælde af uoverensstemmelser mellem kontraktens parter, leder til en løsning, der sikrer, at der atter vil blive gjort rent på sygehuset, eller at kommunens ældre får leveret mad igen.
En situation, som den netop skitserede, er naturligvis ikke ønskelig, og risikoen, for at den opstår, giver anledning til at overveje, om det forhold, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til en konkret kontrakt, skal have betydning for obligationsrettens anvendelse i for-hold til denne kontrakt. Dette er det overordnede spørgsmål, som søges besvaret i denne afhandling.
Der er en lang række forhold, der kan være af interesse for samfun-det. Hvis man går efter de helt store linier, er snart sagt det meste af samfundsmæssig interesse: miljøet, vej- og jernbanenet, forsyning med vand og elektricitet og et sikkert og troværdigt bankvæsen for blot at nævne nogle forhold, der kan argumenteres for, har samfundets inter-esse. Det er en kendsgerning, at sådanne samfundsmæssige interesser generelt påvirker vores retssystem, hvilket et par eksempler kan illu-strere: Fra den offentlige ret kan nævnes hensynet til miljøet, der ligger til grund for miljøbeskyttelsesloven, jf. dennes § 1, stk. 2: “Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet”. Fra det obligationsretlige område er det, om den grundlæggende frihed til at indgå kontrakter med indhold efter eget ønske, blevet anført, at “...kontraktfriheden naturligvis må vige, hvor samfundsmæssige hensyn kræver dette”.46Rigtigt er det, at mange af de indskrænkninger, der er at finde i friheden til at indgå kontrakter med indhold efter eget valg, varetager samfundsmæssige hensyn. Konkurrencelovgivningens forbud mod at indgå aftaler, der kan begrænse konkurrencen, jf. lovens § 6, er et eksempel på dette, idet man ved at sikre konkurrence fremmer en effektiv anvendelse af sam-fundets ressourcer. Som et andet eksempel kan nævnes de regler på det obligationsretlige område, der skal beskytte forbrugere, som indgår kontrakter. Disse regler er givetvis medvirkende til at sikre tilliden til kontrakter som et instrument til at gennemføre handel, et mål der må
46. Stig Jørgensen: Kontraktsret (bind 1), s. 152. Se også Palle Bo Madsen: Aftalefunktioner, s. 5 og Bryde Andersen: Grundlæggende aftaleret, s. 469. Begrebet kontraktfrihed, og indskrænkningerne i dette, omtales nærmere i afsnit 5.1.
betragtes som værende af samfundsmæssig interesse, da det må lægges til grund, at det er i samfundets interesse at skabe gode vilkår for samhandel.
Det skal understreges, at den form for påvirkning af obligationsret-ten, der er beskrevet umiddelbart ovenfor, ikke er det, der skal under-søges i denne afhandling. Den beskrevne påvirkning drejer sig om sam-fundsmæssige hensyns overordnede påvirkning af retsreglerne, mens det der skal undersøges i denne afhandling er spørgsmålet om, hvorvidt en samfundsmæssig interesse i en konkret situation – eksempelvis ved ønsket om at ændre en kontrakt – påvirker anvendelsen af obligations-retten. Tankerækken bag spørgsmålet er følgende: Der bliver indgået en kontrakt, hvis indhold vedrører forhold af samfundsmæssig inter-esse. En kontrakt om drift af en afdeling på et sygehus er et eksempel på en sådan kontrakt, idet samfundet har en interesse i eksistensen af et velfungerende sygehusvæsen. Hvis der som følge af strejke ikke udføres arbejde på afdelingen, er mulighederne for at ophæve kontrakten så, på grund af den samfundsmæssig interesse i eksistensen af et velfunge-rende sygehusvæsen, udvidet i forhold til, hvad der gælder efter den almindelige obligationsret? Sygehusdrift er i dag omfattet af en række offentligretlige regler, eksempelvis regler om aktindsigt – gælder disse regler også, hvis der er indgået kontrakt om sygehusdrift, og bliver der i givet fald tale om, at opfyldelse af pligten til at give aktindsigt er en ydelse, som skal leveres, uanset om den er fastsat i kontrakten? Hvis den samfundsmæssig interesse tilsiger en ændring i sygehusopgaven, hvad er så muligheden for at ændre kontrakten – er parterne bundet af det aftalte og de obligationsretlige regler for ændring af kontrakter, eller kan den samfundsmæssig interesse begrunde øget adgang til at foretage ændringer? Svarene på disse spørgsmål, og på flere lignende, nødven-diggør en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt en samfundsmæssig interesse påvirker den almindelige obligationsret i det konkrete til-fælde.
Emnet for denne afhandling – hvilken betydning det har for anven-delsen af obligationsretten i det konkrete tilfælde, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til kontrakten – fordrer naturligvis, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til kontrakten. Denne selvfølge-lighed rejser spørgsmålet, om ikke der er knyttet en samfundsmæssig interesse til snart sagt alle kontrakter. Der er det rigtige i dette udsagn, at hver enkelt kontrakt på sin vis bidrager til en helhed; den enkelte
aftale om indlån eller udlån kan være med til at sikre tilliden til bank-væsenet, og den enkelte aftale om hushandel kan være med til at sikre borgernes tillid til kontrakter som brugbart instrument ved omsætning af fast ejendom. På den måde har den enkelte kontrakt betydning for et forhold af samfundsmæssig interesse. Isoleret set har den enkelte kon-trakt dog langt fra altid interesse for samfundet. Mekanikerens aftale med pengeinstituttet om en kassekredit er således isoleret set fuldstæn-dig uden interesse for andre end aftalens parter. Det samme må siges om den kontrakt hvorved Hansen køber Jensens parcelhus i Kikkebakke-boligby.
For at være det, der i denne afhandling betegnes som en kontrakt af samfundsmæssig interesse, kræves det, at kontrakten isoleret set er af interesse for samfundet. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor kon-trakten har direkte betydning for et forhold af samfundsmæssig inter-esse. Noget sådan kan siges om en kontrakt vedrørende drift af et sygehus – præsteres realydelsen ikke her, har det betydning for en række mennesker og for sygehusvæsenet som samfundsopgave. Modsat er det ligegyldigt for tilliden til bankvæsenet som samfundsinteresse, om Pedersens pensionsopsparing formøbles af et lurvet pengeinstitut, der kaster sig ud i højt gearede valutaspekulationer.
Spørgsmålet om en samfundsmæssige interesses betydning kan som udgangspunkt stilles i forbindelse med alle dele af obligationsretten. I denne afhandling fokuseres der imidlertid på situationer, hvor der er utilfredshed med en kontrakt eller dens opfyldelse, og det er derfor naturligt at afgrænse undersøgelsen af en samfundsmæssig interesses eventuelle påvirkning af obligationsretten til emner med relation til emnerne opfyldelse af kontrakter, ikke-opfyldelse og anvendelse af mis-ligholdelsesbeføjelser samt mulighed for at ændre en kontrakt.
Som en følge af den nævnte afgrænsning af undersøgelsen, forudsæt-tes det i afhandlingen, at kontrakter er gyldige. Det vil sige, at spørgs-mål om kontrakters gyldighed ikke behandles, hverken i relation til kontraktretten, udbudsregler, offentligretlige kompetenceregler eller andre regler, der har betydning for dette spørgsmål. Dette sker uagtet at disse regler, og spørgsmålet om kontrakters gyldighed, selv sagt er væsentlige.