• Ingen resultater fundet

Bevis for kædereglen Sætning 25. Differentiation af den sammensatte funktion (kædereglen)

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bevis for kædereglen Sætning 25. Differentiation af den sammensatte funktion (kædereglen)"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad er matematik? 2

ISBN 9788770668699

website: link fra kapitel 5A - Differentialregning 2 – Om specialfunktioner og krumningsforhold, afsnit 4.2

© 2018 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Bevis for kædereglen

Sætning 25. Differentiation af den sammensatte funktion s x( )f g x( ( )) (kædereglen)

Antag, at den ydre funktion f er differentiabel i y0g x( )0 , med differentialkvotientf y( )0 f g x( ( ))0 , samt at den indre funktion g er differentiabel i x0 med differentialkvotienten g x( )0 .

Funktionen ( )s xf g x( ( )) er da differentiabel i x0, med differentialkvotienten:

0 0 0

( ) ( ( )) ( ) s x f g x g x

Hvis f og g er overalt differentiable i deres definitionsmængder, så er også s overalt differentiabel, og der gælder:

( ) ( ( )) ( ) s x f g x g x

Først gennemfører vi et tillempet bevis for sætning 5 med brug af tretrinsreglen.

Den mest nærliggende ide til et bevis i det generelle tilfælde, ville være at generalisere beviset fra det lineære tilfælde. Det kunne forløbe således med brug af tretrinsreglens 1. version:

1. Opskriv sekanthældningen:

0 0

0 0

( ) ( ) ( ( )) ( ( )) s x s x f g x f g x

x x x x

 

  

2. Omskriv sekanthældningen:

( ( ))

0( ( ))

0 ( )( ) ( )( )00 f g x f g x g x g x

x x g x g x

 

 

  Forlæng med g x( )g x( )0

 

0 0

0 0

( ( )) ( ( )) ( ) ( ) ( ) ( )

f g x f g x g x g x

g x g x x x

 

 

  Roker rundt

 

0 0

0 0

( ) ( ) ( ) ( ) f y f y g x g x

y y x x

 

   Kald ( )g x for y og g x( )0 for y0

3. Lad x  x0 og se, hvad der sker.

Vi ser på de to brøker en af gangen.

Først den sidste brøk:

( )

g x er differentiabel i x0så derfor har vi:

Når xx0, vil   

0 0 0 ( ) ( )

g x g x ( ) x x g x Så den første brøk:

( )

g x er differentiabel i x0så derfor er ( )g x også kontinuert i x0. Men det betyder:

Når xx0, vil g x( ) g x( )0 , dvs. yy0 ( )

f y er differentiabel i y0g x( )0 , så derfor har vi:

Når yy0, vil   

0 0 0

( ) ( ) f y f y ( )

y y f y Samlet får vi nu:

Når xx0, vil

 

      

0 00 0 0 0

( ) ( ) ( ) ( )

( ) ( ) f y f y g x g x

f y g x

y y x x

Indsættes y0g x( )0 får vi konklusionen:

s er differentiabel med differentialkvotienten: s x( )0f y( )0g x( )0f g x( ( ))0g x( )0

(2)

Hvad er matematik? 2

ISBN 9788770668699

website: link fra kapitel 5A - Differentialregning 2 – Om specialfunktioner og krumningsforhold, afsnit 4.2

© 2018 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Dette bevis er korrekt i langt de fleste tilfælde. Men ikke generelt. Problemet findes i den omskrivning, hvor vi forlænger, dvs. ganger og dividerer med udtrykket g x( )g x( )0 . Hvorfra ved vi nemlig, at dette udtryk er forskellig fra 0, og er det i hele grænseovergangen, hvor xx0? Det ved vi faktisk ikke.

Udtrykket g x( )g x( )0 er jo en funktion af x, og de funktioner vi møder, vil normalt have et endeligt antal nulpunkter. Hvis vi antager det, så vil et af de eventuelle nulpunkter ligger tættest ved x0, og vi kan derfor lægge et lille interval endnu tættere omkringx0, hvori udtrykket g x( )g x( )0 aldrig bliver 0 (bortset fra i selve x0, men i grænseovergangene indsætter vi jo aldrig selve det tal, vi nærmer os uendelig tæt).

Fastlægger vi nu fra starten, at vi kun regner indenfor dette lille interval, så holder beviset.

Der findes imidlertid situationer, der ikke er dækket af dette bevis. Derfor giver vi nedenfor et generelt bevis, der holder i alle tilfælde. Beviset er især interessant, fordi det kan generaliseres til funktioner af flere variable. Det er således et eksempel på hvordan emnet behandles i videregående matematik. Her – og i de fleste andre lande – kalder man reglen for kædereglen (chain rule).

Det generelle bevis for sætningen om differentiation af sammensat funktion (kædereglen)

Vi gennemfører nu et bevis for sætning 5 med brug af epsilonfunktioner.

( )

g x er differentiabel i x0 med differentialkvotienten g x( )0 , så i et interval omkring x0 kan vi skrive:

      

0 0 0

( ) ( ) ( ) g( )

g x h g x g x h E h h (*)

( )

f y er differentiabel i y0g x( )0 , med differentialkvotientf y( )0f g x( ( ))0 , så i et interval omkring y0 kan vi skrive:

      

0 0 0

( ) ( ) ( ) f( )

f y k f y f y k E k k

      

0 0 0

( ( ) ) ( ( )) ( ( )) f( )

f g x k f g x f g x k E k k Indsæt y0g x( )0 (**) Vi betragter nu funktionen sf go og skal finde et udtryk for s x( 0h):

0 0

( ) ( ( ))

s x  h f g xh  Anvend definitionen på s

( )0 g x( )0 h g( )

f gx    E hh  Indsæt (*)

( )0

f g x  k Kald g x( )0  h E h hg( ) for k

0 0

( ( )) ( ( )) f( )

f g xf g x  k E k k  Anvend (**)

0 0

( ) ( ( )) f( )

s xf g x  k E k k Indsæt s x( )0f g x( ( ))0 Erstatter vi nu igen kmed udtrykket g x( )0  h E h hg( ) , så får vi:

0

  

0 0 0 0

( ) ( ) ( ( )) g x( ) h g( ) f( ) ( ) g( ) s x  h s xf g x    E h h E kgx  h E h h Vi ganger ud og samler de tre af leddene i en parentes:

 

0 0 0 0 0 0

( ) ( ) ( ( )) ( ) ( ( )) g( ) f( ) ( ) f( ) g( )

s x  h s xf g x g x  h f g x E h h E k g x   h E k E h h Vi sætter hudenfor parentes og kalder parentesen for E hs( ):

 

0 0 0

0 0 0 ( ( )) ( ) ( )

( ) ( ) ( ( )) ( ) f g x E hg E k g xf ( ) E kf( ) g( ) s x  h s xf g x g x h       E hh

0 0 0 0

( ) ( ) ( ( )) ( ) s( )

s x  h s xf g x gx  h E hh

Vi mangler nu kun at vise, at funktionen E hs( ) er en epsilonfunktion:

0 0

( ) ( ( )) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )

s g f f g

E hf g x E h E k g x   E k E h dvs. vi skal vise, at (0) 0Es  , og at ( )E hs 0 når h0.

Vi bemærker først, at det midterste led i ( )E hs indeholder k og ikke h. Men når h0, så er

0 ( ) 00 (0)

( ) g( ) g 0 0

k g x  h E h hg x  E   . Desuden vil også k0 når h0. Derfor ser vi, at alle tre led i E hs( )opfylder kravene til en epsilonfunktion, og dermed er det samlede udtryk for E hs( )også en epsilonfunktion.

(3)

Hvad er matematik? 2

ISBN 9788770668699

website: link fra kapitel 5A - Differentialregning 2 – Om specialfunktioner og krumningsforhold, afsnit 4.2

© 2018 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Dermed har vi fået skrevet den sammensatte funktion s på formen:

0 0 0 0

( ) ( ) ( ( )) ( ) h( )

s x  h s xf g x g x  h E h h

Dvs. s er differentiabel og differentialkvotienten er som angivet i sætningen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

De adskiller sig evt ved en konstant, men skrives stamfunktioner som ubestemte integraler er de ens, fordi et ubestemt integral indeholder en konstant.. I grundbogen har vi bevist

Da vi ikke kender funktionen f kan vi ikke foretage en direkte omskrivning, men vi kan i stedet foretage en vurdering af størrelsen af dette areal:... Om kontinuerte funktioner

Da venstresiden og højresiden kan omskrives så det er ens udtryk er punkt 2 bevist. Da venstresiden og højresiden kan omskrives så det er ens udtryk er punkt

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

[r]

Altså er dette værdien af integralet.. Men for den samlede inddeling vil intervallængderne også gå

Konkluder, hvis der er en grænseværdi i punkt 3: Funktionen er differentiabel, og differentialkvotienten er lig med