• Ingen resultater fundet

Bevis for sætning 3: Differentialligningen Sætning 1: Differentialligningen Lad

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bevis for sætning 3: Differentialligningen Sætning 1: Differentialligningen Lad"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad er matematik? 3

ISBN 9788770668781

website: link fra kapitel 3A

© 2019 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Bevis for sætning 3: Differentialligningen y  = f x y ( ) 

Sætning 1: Differentialligningen y'=f x y( )

Lad f(x) være en kontinuert funktion, og F(x) betegne en stamfunktion til f(x).

Den fuldstændige løsning til differentialligningen:

( ) y =f x y

er mængden af alle funktioner med forskrift:

eF x( )

y c=  ,

hvor c er en konstant. Dvs. at ethvert reelt tal c giver en løsning.

Bevis

Vi anvender monotonisætningen, samt følgende hjælpeformler:

Produktreglen: (f g )=  + f g f g  (1)

Reglen for sammensat differentiation: (eh x( ))=h x( ) e h x( ) (2)

Vi ønsker at omskrive differentialligningen, så den føres tilbage til et stamfunktionsproblem, som vi jo kan løse ved hjælp af integralregning. Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til et

stamfunktionsproblem.

Vi omskriver:

( ) y =f x y

 − ( ) =0

y f x y Saml leddene på venstre side

Dette udtryk kan vi mønstergenkende som en del af højresiden i produktreglen, idet y spiller rollen som f.

Men vi mangler g og g. Dem kunne vi måske få frem ved at gange igennem med en eksponentialfunktion, som vi gjorde i beviset for sætning 1. Men hvilken?

Konstanten k foran y tolkede vi dengang sådan, at den kom fra sammensat differentiation af den indre funktion i ek x .

Hvis

(

f x( )

)

skal tolkes på samme måde, må den komme fra sammensat differentiation, hvor den indre funktion derfor må være −F x( ). Her er ( )F x en stamfunktion til ( )f x , der er kontinuert og derfor har en stamfunktion. Eksponentialfunktionen, vi skal gange med , er derfor eF x( ):

( )

 + − ( )  =0

y f x y

( )

e F x( )+ − ( )  e F x( )= 0 e F x( )

y f x y Gang alle led med eF x( ) (som ikke er 0)

( )

e F x( )+  e F x( ) =0

y y Mønstergenkend, og udnyt (2) med −F x( ) som ( )h x

(

yeF x( )

)

=0 Mønstergenkend, og udnyt (1) Monotonisætningen giver nu, at funktionen yeF x( ) må være konstant:

eF x( )=

y c Hvor c er en konstant

eF x( )eF x( )= eF x( )

y c Gange igennem med eF x( )

eF x( )

y c=  Reducer

Alle løsninger kan skrives således. Og ethvert tal c giver en løsning. Dermed er sætning 3 bevist.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Lad os sige, at c er et maksimumspunkt (beviset går efter samme melodi for et minimumspunkt). Det kommer fra definitionen

Da det giver det samme på begge sider af lighedstegnet, er funktionen v t ( ) en løsning til differentialligningen. Så når haletudserne har en længde på 4 cm, er deres

De adskiller sig evt ved en konstant, men skrives stamfunktioner som ubestemte integraler er de ens, fordi et ubestemt integral indeholder en konstant.. I grundbogen har vi bevist

Da venstresiden og højresiden kan omskrives så det er ens udtryk er punkt 2 bevist. Da venstresiden og højresiden kan omskrives så det er ens udtryk er punkt

Trin 2: I inputfeltet taster vi højresiden af differentialligningen (differentialligningen skal være på formen y¢= .... Geogebra forsøger at bestemme en partikulær løsning og

Trin 2: I inputfeltet taster vi højresiden af differentialligningen (differentialligningen skal være på formen y¢= .... Geogebra forsøger at bestemme en partikulær løsning og

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til