• Ingen resultater fundet

Bevis for sætning 3 – Regneregler for ubestemte integraler Sætning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bevis for sætning 3 – Regneregler for ubestemte integraler Sætning"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad er matematik? 3

ISBN 9788770668781

website: link fra kapitel 2, Integralregning. link fra afsnit 3

© 2019 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Bevis for sætning 3 – Regneregler for ubestemte integraler

Sætning: Regneregler for ubestemte integraler

Hvis f og g er to funktioner, der hver har en stamfunktion, og hvis k er en konstant, så har også funktionerne f g+ , f g− og k f stamfunktioner, og der gælder:

1)

f x( )+g x dx( ) =

f x dx( ) +

g x dx( )

2)

f x( )−g x dx( ) =

f x dx( ) −

g x dx( ) 3)

k f x dx k ( ) = 

f x dx( )

Når man skal vise, at to udtryk med ubestemte integraler er ens, er den normale teknik at anvende

”integrationsprøven”, hvilket betyder, at man differentierer de to udtryk, og ser om det giver det samme.

Hvis de gør det, så er de oprindelige to udtryk begge stamfunktioner til resultatet. De adskiller sig evt ved en konstant, men skrives stamfunktioner som ubestemte integraler er de ens, fordi et ubestemt integral indeholder en konstant.

I grundbogen har vi bevist den første af regnereglerne.

Bevis for den anden af regnereglerne:

Venstre side:

( 

f x( )g x dx( )

)

=f x( )g x( )

hvor vi har anvendt, at differentiation og integration ophæver hinanden.

Højre side:

( 

f x dx( )

g x dx( )

) (

=

f x dx( )

) (

g x dx( )

)

=f x( )g x( )

hvor vi undervejs har anvendt en regneregel fra differentialregning, samt at differentiation og integration ophæver hinanden.

Vi ser, at de to udtryk er ens. Men så er også de oprindelige udtryk på venstre og højre side ens

Bevis for den tredje af regnereglerne:

Venstre side:

( 

k f x dx ( )

)

= k f x( )

hvor vi har anvendt, at differentiation og integration ophæver hinanden.

Højre side:

(

k

f x dx( )

) (

= k

f x dx( )

)

= k f x( )

hvor vi undervejs har anvendt regnereglen fra differentialregning om differentiation af et produkt med en konstantfaktor, og hvor vi dernæst har anvendt, at differentiation og integration ophæver hinanden.

Vi ser, at de to udtryk er ens. Men så er også de oprindelige udtryk på venstre og højre side ens

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

[r]

Altså er dette værdien af integralet.. Men for den samlede inddeling vil intervallængderne også gå

Dette areal er større end det vi får ved at erstatte integranden med minimum, og mindre end det vi får vede at erstatte integranden med

Herunder skal du s˚ avidt muligt besvare de eksamensspørgsm˚ al, der vil blive stillet inden for dette emne. Din fremstilling bør indeholde mindst en definition, en sætning, et bevis

Præsenter dele af din emneopgave med ovenstående titel og bevis herunder mindst en sætning inden for emnet..