• Ingen resultater fundet

Differentiation af sammensat funktion i det lineære tilfælde, med brug af tretrinsreglen Sætning 24: Differentiation af den sammensatte funktion

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Differentiation af sammensat funktion i det lineære tilfælde, med brug af tretrinsreglen Sætning 24: Differentiation af den sammensatte funktion"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad er matematik? 2

ISBN 9788770668699

website: link fra kapitel 5A - Differentialregning 2 – Om specialfunktioner og krumningsforhold, afsnit 4.1

© 2018 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Differentiation af sammensat funktion i det lineære tilfælde, med brug af tretrinsreglen

Sætning 24: Differentiation af den sammensatte funktion s x( )f a x b(   )

Antag, at funktionen f er differentiabel i tallet y0  a x0 b, med differentialkvotienten f y( )0 . Funktionen ( )s xf a x b(   ) er da differentiabel i x0, med differentialkvotienten:

0 0

( ) ( )

s x f a x   b a

Hvis f er overalt differentiabel, så er også h overalt differentiabel, og der gælder:

( ) ( )

s x f a x b a   

Bevis

Vi opskriver forudsætningerne for beviset, nemlig at f er differentiabel i y0med differentialkvotient f y( )0 :

0 0

0

( ) ( )

( ) når 0 f y h f y

f y h

h

     (*)

Vi anvender anden version af tretrinsreglen.

1. Opskriv sekanthældningen:

0 0 0 0

( ) ( ) ( ( ) ) ( )

s x h s x f a x h b f a x b

h h

       

2. Omskriv sekanthældningen:

f a x( ( 0 h) b) f a x( 0 b) h

     

0 0

( ) ( )

f a x a h b f a x b h

      

 gang a ind i parentesen

0 0

( ) ( )

f a x b a h f a x b h

      

 roker rundt

0 0

( ) ( )

f y a h f y h

    Kald a x0b for y0

0 0

( ) ( )

f y a h f y a h a

  

  Forlæng med a

Dette ligner udtrykket, vi skrev op i begyndelsen af beviset. Forskellen er først og fremmest, at tilvæksten her hedder a h . Hvis vi kalder a h for k, og sætter dette ind får vi:

0 0

( ) ( )

f y k f y k a

   (**)

3. Lad h  0 og se, hvad der sker.

Når h0vil også k a h  0. I følge forudsætningen (*) har vi:

0 0

0

( ) ( )

( ) når 0 f y k f y

f y k

k

    

Men dette vil så også ske, når h0.

(2)

Hvad er matematik? 2

ISBN 9788770668699

website: link fra kapitel 5A - Differentialregning 2 – Om specialfunktioner og krumningsforhold, afsnit 4.1

© 2018 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Ser vi nu på det omskrevne udtryk for sekanthældningen i (**), må der derfor gælde, at:

0 0 0 0

0

( ) ( ) ( ) ( )

( ) når 0 s x h s x f y k f y

a f y a h

h k

         

Indsætter vi nu y0 a x0b får vi

0 0

0

( ) ( )

( ) når 0

s x h s x

f a x b a h

h

       

og dermed konklusion:

( )

s x

er differentiabel i x0 med differentialkvotientens x( )0f a x(  0 b a) .

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Vi starter med at minde om at potenser af toleddede størrelser, de såkaldte binomer, kan udregnes ved hjælp af Pascals trekant, idet koefficienterne, når man har ganget

Differentialkvotienten ( ) g x  er lig med hældningskoefficienten for tangenten, som aflæses i en trekant, der er ensvinklet med den på tegningen, og som har en vandret side på

Lad nu x 0 være et tilfældigt valgt fast punkt, og lad h være en lille

version af beviset udnyttede en viden om differentiation af sammensat funktion, der gennemgås i kapitel 5B, afsnit 4.2, hvor det er sætning 24.. Bestem monotoniforhold

a) Det er den koefficient der er ganget på x i forskriften for den lineære funktion. Eller alternativt er det den værdi som funktionen ændres med, når x vokser med 1. Figuren

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til

Læser vi produktreglen eller reglen for sammensat differentiation fra højre mod venstre, er de begge eksempler på at føre et lidt kompliceret udtryk tilbage til