• Ingen resultater fundet

Bevis for sætningen om lineære funktioner og deres grafer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bevis for sætningen om lineære funktioner og deres grafer"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad er matematik? 1

ISBN 978 87 7066 827 9

Kapitel 1: variabelsammenhænge og lineære funktioner

© 2017 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Bevis for sætningen om lineære funktioner og deres grafer.

(Bemærk: Vi anvender i beviset en viden om ensvinklede og retvinklede trekanter.) Bevis for punkt 1

I det følgende betragter vi en skrå ret linje med en positiv hældning, og som skærer 2. aksen i et punkt med positiv 2. koordinat. Det forenkler beviset, men den grundlæggende tankegang er den samme også i de øvrige tilfælde.

Lad os kalde linjens hældning a.

Punktet ( , )P x y ligger på linjen.

Vi kalder punktet, hvor linjen skærer y-aksen, for (0, )A b .

Vi kan nu danne to trekanter:

ABC og APQ, som er ensvinklede. Dvs.

1 y b x

a

  .

Derfor må: y b a x  

eller: y a x b  

Altså er den rette linje graf for en lineær funktion.

b aflæses, hvor linjen skærer 2. aksen.

a aflæses som y tilvæksten i den lille trekant, hvor x vokser fra 0 til 1.

Sætning 2

1. Enhver ret linje, der ikke er lodret, er graf for en lineær funktion.

2. Grafen for en lineær funktion er en ret linje, der ikke er lodret.

(2)

Hvad er matematik? 1

ISBN 978 87 7066 827 9

Kapitel 1: variabelsammenhænge og lineære funktioner

© 2017 L&R Uddannelse A/S • Vognmagergade 11 • DK-1148 • København K • Tlf: 43503030 • Email: info@lru.dk

Bevis for punkt 2

Betragt en lineær funktion: y ax b  med a og b positive (igen en antagelse, der skal gøre det nemmere at forstå ideen bag beviset).

Ved at indsætte x = 0 og x = 1 ser vi, at punkterne (0, )b og (1,a b ) ligger på grafen. Vi ser nu på et vilkårligt punkt på grafen, som vi kalder P x y1( , )1 1 .

Da punktet ligger på grafen, gælder der:

1 1

y   a x b eller: y1  b a x1 (*)

Ideen i beviset er nu at argumentere for, at sigtelinjen fra A til punktet P1 har samme retning, som sigtelinjen fra A til B. Kan vi vise det, så må dette altså gælde for alle punkter, fordi punktet P1 er et tilfældig valgt punkt på linjen, og derfor må de ligge på linje.

Vi omskriver (*) til:

1 1

y b x a

  .

For at sammenligne de to trekanter ABC og AP1Q1 justeres ligningens højre side lidt:

1

1 1

y b a x

  (**)

Af denne ligning kan vi læse, at forholdet mellem siderne i den store retvinklede trekant og den lille retvinklede trekant er ens.

Men så er trekanterne jo ensvinklede, og specielt er vinklerne ved A ens. Men det betyder jo med andre ord, at sigtelinjen fra A til et punkt på grafen altid er den samme som sigtelinjen fra A til B.

Derfor er grafen en ret linje.

Dermed er de to påstande i sætningen bevist.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

.409 se også brænde, certificering, flis, fyring, markeder, vedegenskaber Arbejde i skov, se kulturteknik, skovning, udkørsel, udslæbning Arter, nye (klimarobuste træer).. .14

Kravene til punktet er, at det skal ligge i nærheden af punkt 23, det skal helst være syd for punktet for at give den bedste geometri i de senere opmålinger, og det skal kunne

Lars Østergaard beskriver i artiklen problemer med et samarbejde mellem lærere og pædagoger idet han selv gennem en nærlæsning af institutioners læreplaner og med afsæt i en

The News-Gazette havde ligefrem overskrift- en “Second Pearl Harbor” til det røgfyldte motiv, og flere aviser bragte et mindre fotografi af de brændende skibe i Pearl Harbor sammen

I eksemplet med Altun og Betül, såvel som i andre lignende cases, hvor forældre ikke tjekkede op på Aula ofte nok eller ikke fi k svaret på en besked, kunne læreren opfatt e dett

Herefter kan vi udregne afstanden med formlen i sætningen, og vi får d = 6.8.. Konklusion: Afstanden fra linjen l til punktet Q

Tegn linien med ligningen y=ax+3 og bestem ved brug af Constant Controller en værdi af a, så den går gennem punktet P(6,6). Hvordan kunne a bestemme

Ganske vist kan postmoderne kunst og teori nied en vis nostalgi citere far-moderne eller endog tidlige moder- - nistiske vzrker (der nu virker ganske klassiske og