• Ingen resultater fundet

SÅ ER DU VINTERKLAR!

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "SÅ ER DU VINTERKLAR!"

Copied!
52
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

12/17

DECEMBER

(2)

stihl.dk

Skan QR-koden og find din nærmeste forhandler

SÅ ER DU VINTERKLAR!

GODT NYTÅR 2018 GODT NYTÅR 2018

STIHL - så er udstyret i orden

Hos STIHL finder du det brede udvalg af motorsave til ethvert brug, sikkerhedsbeklædning i topkvalitet samt alt det øvrige udstyr.

Du ønskes god arbejdslyst i skoven, og vi glæder os til at vise dig den nye MS 462 C-M VW til foråret 2018.

stihl.dk

Skan QR-koden og find din nærmeste forhandler

SÅ ER DU VINTERKLAR!

GODT NYTÅR 2018 GODT NYTÅR 2018

STIHL - så er udstyret i orden

Hos STIHL finder du det brede udvalg af motorsave til ethvert brug, sikkerhedsbeklædning i topkvalitet samt alt det øvrige udstyr.

Du ønskes god arbejdslyst i skoven, og vi glæder os til at vise dig den nye MS 462 C-M VW til foråret 2018.

Skoven_dec_MS udstyr.indd 1 27-11-2017 08:58:48

(3)

475

SKOVEN 12 2017

TROMPET INDHOLD - SKOVEN 12 2017

stihl.dk

Skan QR-koden og find din nærmeste forhandler

SÅ ER DU VINTERKLAR!

GODT NYTÅR 2018 GODT NYTÅR 2018

STIHL - så er udstyret i orden

Hos STIHL finder du det brede udvalg af motorsave til ethvert brug, sikkerhedsbeklædning i topkvalitet samt alt det øvrige udstyr.

Du ønskes god arbejdslyst i skoven, og vi glæder os til at vise dig den nye MS 462 C-M VW til foråret 2018.

Private skoves økonomi 478

Regnskabstal for de private skove i 2016. Overskud af traditionel skov- drift er 214 kr/ha, og samlet over- skud er 1127 kr/ha. Resultat er stort set som i 2015, hedeplantagerne er igen bedst. Modelberegninger viser at efter renter og før aflønning af ejer giver de private skove i snit et overskud på 86 kr/ha.

Skovhistorie på Skovens Dag 482

Tema for Skovens Dag 2018 er ”sko- vens historie”. Du kan vise din skov frem for befolkningen og øge dan- skernes forståelse for skovbruget.

Friluftsliv i privatskove 484

Nye faciliteter 488

Projekt i Pipstorn Skov ved Fåborg.

Kommunen lejer alle rettigheder til friluftsliv i 10 år. Der er anlagt en række fysiske faciliteter. Målet er at borgerne skal betale for deres benyttelse af skoven. Erfaringer med projektet beskrives af skovejeren og af en projektleder ansat af kom- munen.

Stihl Timbersports 496

New Zealand blev den store vinder ved VM. Det danske hold røg hurtigt ud.

Hugsten 2016 500

Hugsten faldt lidt fra 2015 til 2016 og blev på 3,6 mio. m3. Hugsten er kun halvdelen af tilvæksten. Uændret fordeling mellem nål og løv samt mellem gavntræ og energitræ.

Er træer aggressive 504

Hvad er invasive arter 506

Nogle mener contorta er aggressiv og invasiv. I Vestjylland er den en attraktiv træart, den er let at dyrke og investeringerne er små. Omtale af Miljøstyrelsens syn på invasive arter.

Rekreativ værdi af udrensning 508

Professionelle forstfolk i Nordeuropa foretrækker ung egeskov der er ud- renset hårdt (som foto). I Sydeuropa foretrækker man svagere udrensning.

Indeks for 2017 er indsat mellem side 494 og 495

Skolen i skovene 492

Skovskolens uddannelser.

Kul ud af kraftværker 494

Kul udfases, træ kommer ind.

Urørt skov og kulstofudslip 498

Debat om indlæg i Skoven 11.

Månedens naturhistorie 510

Spætmejsen breder sig.

Kort nyt

Pallefabrik flyttes (Norlund) 495

Støtte fra naturfond 495

Glyphosat fornyet i fem år 503 Valtec købt af Fendt forhandler 507

Bøger sælges 507

Brandfare i fyrrummet 511

Statslige folkeskove 512

Ny udgave af topografisk atlas 513 Varme fra industri (Grindsted) 513 Træpiller ind (Avedøreværket) 514

Digitale reservedele 514

Vådeste efterår i 33 år 515 Klimastatistik november 515

(4)

TROMPET

L E D E R

Skoven. December 2017. 49. årgang.

ISSN 0106-8539.

Udkommer 11 gange om året, omkring den 20.-25. i hver måned, bortset fra juli.

Abonnenter på Skoven modtager desuden nyhedsbrevet Skoven-nyt

ca. 2-3 gange om måneden.

Udgiver: Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf. 33 24 42 66, fax 33 24 02 42.

Postgiro 9 00 19 64.

E-mail: info@skovforeningen.dk Hjemmeside: www.skovforeningen.dk Redaktion: Søren Fodgaard, ansvh.

Liselotte Nissen, annoncer og abonnementer.

E-mail: sf@skovforeningen.dk, hhv.

lln@skovforeningen.dk Direkte indvalg:

Tlf. 33 78 52 16 (Søren Fodgaard), Tlf. 33 78 52 15 (Liselotte Nissen).

Abonnement: Pris 660 kr. inkl. moms (2018).

Medlemmer af foreningen modtager bladet som en del af med lemsskabet.

Skovejende medlemmer af foreningen kan tegne abonnementer til medarbej dere mv. til en pris af 580 kr. Studerende og elever kan tegne abonnement på særlige vilkår. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.

Udland: Abonnement kan tegnes overalt i verden. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.

Annoncer: Rekvirér vores media brochure med oplysninger om priser, formater, oplag, indstik mv.

Indlevering: Artikler til Skovens januar-nummer skal indle veres inden 2. januar Annoncer bør indleveres inden 2. januar.

Eftertryk med kildeangivelse (Skoven nr. XX) tilladt. Ved artikler af navngivne forfattere skal forfatteren give accept af eftertryk.

Salg af juletræer i Frederiksdal Skov, nord for København.

SKOVEN 12 2017 / PERSONALIA

Kontrolleret oplag for perioden 1. juli 2016 - 30.

juni 2017: 3254.

Medlem af Danske Medier.

Tryk: www.step.dk

12/17

DECEMBER

UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING

Det Grønne Museum

Ny direktør

Anne Bjerrekær tiltræder 1. januar 2018 som direktør for Det Grønne Museum på Gl. Estrup i Auning på Djursland.

Anne Bjerrekær er 55 år og ud- dannet som cand.phil. i forhistorisk arkæologi ved Århus Universitet.

Hun har i 15 år været museumsle- der i Horsens Kommune siden 2002, senest som direktør.

Anne Bjerrekær har i de seneste år stået bag etableringen af verdens største fængselsmuseum i det tidli- gere Horsens Statsfængsel. Horsens Museum fik i januar 2010 officielt overdraget en samling af over 7.000 fængselsgenstande fra statsfængs- lets 153-årige historie. Der er nu skabt et fængselsmuseum i autenti- ske rammer i absolut verdensklasse.

Det Grønne Museum blev etable- ret som et nyt statsligt museum ved en fusion af Dansk Jagt- og Skov- brugsmuseum i Hørsholm og Dansk Landbrugsmuseum i Auning d. 1.

januar 2017. Museet beskæftiger sig med menneskers brug af landskabet i et historisk perspektiv i forhold til museets ansvarsområde, som dæk- ker jagten, skoven, landbruget og maden.

Peter Bavnshøj, som i 18 år har været direktør for Dansk Landbrugs- museum, overgår til en ny stilling som inspektør på museet. Han vil bl.a. vil beskæftige sig med forskel- lige landbrugshistoriske forsknings- opgaver.

Kilder:Pressemeddelelse fra Kulturmi- nisteriet 17.11.17, Østbirk Avis 17.11.17.

Skovkonference

Tekst faldet ud

I artiklen om skovkonferencen på Christiansborg i Skoven 11/17 var de sidste linjer på side 429 desværre faldet ud. Hele det sidste afsnit ly- der således:

Andre emner

Mange andre emner dukkede op un- der debatten – nogle udpluk:

- Der er mange former for beskyt- telseslinjer, som bremser væksten, sagde Pia Adelsteen. De skal beva- res hvis der er gode formål, men der er for mange tåbelige regler.

- Hvis ikke der er en god økonomi i skovdriften, så kan man ikke tage hensyn til biodiversitet og klima, sagde Erling Bonnesen.

- Regeringen planlægger at købe CO2-kvoter for at sænke Danmarks udledning af CO2, sagde Ida Auken.

Jeg mener det er bedre at lade sko- ven opfylde noget af landbrugets klimakvote.

- Mange ser skoven som et sted til dyrkning af friluftsliv, men vi skal øge forståelsen for at det også er et produktionsareal, sagde Carsten Bach.

- Der skal være så lidt regulering og så frie rammevilkår som muligt, sagde Carsten Bach.

- Vi skal have træproduktion, men kun i de private skove, sagde Chri- stian Poll. Statsskovene bør udlæg- ges til urørt skov, det vil give det største løft på kort tid til naturen.

- Jeg mødte en gang en skovejer der havde plantet ny skov og for- talte at her vil der stå skov de næ- ste 150 år, sagde Ida Auken. Jeg blev så rørt, for ingen andre har så langt et perspektiv.

Tlf.  86954003   eller  Carsten  Nielsen   Tlf.  30486510  

carsten@herskind-­‐savvaerk.dk  

(5)

L E D E R

Inden den 15. januar 2018 vil der henover landet være nedsat 20 nye lokale naturråd, som har fået tildelt en bunden opgave: De skal hjælpe kommunerne med at ud- arbejde et nyt Grønt Danmarkskort over eksisterende og potentielle naturområder. Rådene skal komme med deres anbefalinger til kommunerne inden den 15. juli.

Grønt Danmarkskort vil være et plantema i kommune- planen, og det skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj.

Det betyder, at kommunen i den øvrige planlægning skal forholde sig til Grønt Danmarkskort. Det kan fx ske ved at afholde sig fra byudvidelser, vejanlæg eller an- den infrastruktur, der forhindrer, at målsætningerne om bedre og mere sammenhængende natur kan realiseres.

Konsekvenser for skovejeren?

I udgangspunktet har udpegning til Grønt Danmarkskort ingen betydning for driften af arealerne. Men kortet kan måske have betydning for ønsker om at anvende area- lerne anderledes i fremtiden?

Det er således ikke bare vigtigt at planlægge for en mere målrettet naturindsats. Det er samtidig vigtigt at få en grundig afklaring af hvilke erhvervs- og ejerinteresser, der knytter sig til arealerne. Det er her Skovforeningens lokale repræsentanter i naturrådene kommer på arbejde.

Naturrådenes arbejde med Grønt Danmarkskort er af rådgivende karakter. Kommunerne er ikke forpligtet til at bruge naturrådets oplæg.

Indeholder oplægget fra naturrådene vigtig natur og forbindelseslinjer, samtidig med at der er værnet om er- hvervsinteresser, så er det Skovforeningens vurdering, at de færreste kommuner vil ændre betydeligt på de forslag der kommer fra naturrådene.

Dansk Skovforening bakker op om naturrådene

Grundlæggende støtter vi idéen om en planlægning som grundlag for en prioriteret naturindsats. Vi vil via aktive medlemsrepræsentanter være med i de fleste af rådene.

På vores hjemmeside kan du se hvem der repræsenterer Skovforeningen i dit lokalområde.

Takket være de frivillige medlemsrepræsentanter er skovbrugets stemme med ved bordet i de kommende måneders rådsarbejde. Hjælp den kollega som repræ- senterer Dansk Skovforening med dine forslag og syns- punkter. Dermed vil naturindsatsen i dit lokalområde ske på baggrund af faglighed og afvejninger, der inkluderer skovbrugets interesser.

Niels Reventlow / Jan Søndergaard

Lokal indflydelse forudsætter

lokalt arbejde

Nye Naturråd skal bidrage til Grønt Danmarkskort

20 lokale naturråd skal det næste halve år hjælpe kommunerne med at udarbejde et Grønt Danmarkskort over naturområder.

(6)

ØKONOMI

De private skoves økonomi 2016

Grundlag for opgørelsen

Skovforeningen udgiver hvert år regnskabsstatistikken Private Sko- ves Økonomi.

Statistikken for 2016 er nummer 71 i rækken. Private Skoves Øko- nomi er baseret på regnskabstal indberettet af private skove, og dokumentationen er et uvurderligt redskab i Skovforeningens politiske arbejde.

Der er indberettet regnskabs- tal fra i alt 44.075 ha fordelt på 94

skove. Skovenes geografiske forde- ling er:

• 43% fra Øerne (øst for Lillebælt)

• 30% fra Jylland, eksklusive hede (øst for israndslinien)

• 27% fra hedeplantagerne (vest for israndslinien)

Oversigten viser resultatet for den gældfrie ejendom. Det betyder at resultaterne i oversigten er før renter og afdrag på lån samt før af- lønning af ejeren.

Hovedresultater

Hovedresultaterne for hele landet under ét er:

• Den traditionelle skovdrift (træ- produktion, juletræer og pynte- grønt) gav på landsbasis i 2016 et overskud på 214 kr./ha. Det er et fald på 57 kr./ha i forhold til 2015. Det er femte år i træk at der er et fald i resultatet for den traditionelle skovdrift.

• Skovningsaktiviteten steg i 2016.

Hugsten udgjorde i gennemsnit Af Lasse Zöga Diederichsen og

Tanja Blindbæk Olsen, Dansk Skovforening

Regnskabstal for de private skove i 2016:

Det samlede resultatet for 2016 adskiller sig kun lidt fra 2015. Hedeplantagerne er igen bedst med et samlet overskud på 1.321 kr./ha.

Afhængig af, hvor skoven ligger er der forskydninger mellem indtægterne fra træproduktion og juletræer og pyntegrønt. Der er igen et lille fald i resultatet fra traditionel skovdrift.

Renteniveauet er i 2016 faldet i forhold til 2015 og er på et historisk lavt ni- veau. Efter renter og før aflønning af ejer gav de pri- vate danske skove i 2016 i gennemsnit et overskud på 86 kr./ha.

Økonomien kort

Økonomien i de private skove kan fremstilles kort i en modelberegning som er vist i figur 1. Den er baseret på følgende forudsætninger:

• Resultater fra Private Skoves Økonomi 2016.

• Modelejendommen er belånt med 50% af den offentlige vurdering og med et renteniveau svarende

til gennemsnitsrenten for jord- brug i 2016 (Danmarks Statistik)

• Aflønning af skovejerens eget ar- bejde er ikke medtaget i figuren.

Figuren viser at skovene i 2016 fik et overskud på 86 kr./ha efter renter og før aflønning af ejer. Det er en lille stigning i forhold til 2015, og det er femte år i træk at skovene får et positivt resultat også efter medreg- ning af renteudgifter.

Figur 1. Modelberegning af det økonomiske resultat for en skovejendom i 2015.

Der er medregnet renteudgifter ved 50% belåning, men der indgår ikke afløn- ning af ejers arbejdsindsats.

(7)

ØKONOMI

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

DB I træproduktion 975 1.327 1.619 1.484 1.605 1.844 1.782 1.805

DB II træproduktion 626 1.036 1.239 1.150 1.249 1.455 1.328 1.359

DB I pyntegrønt 567 688 779 791 620 503 353 334

DB II pyntegrønt 305 437 466 471 306 157 24 1

Dækningsbidrag II i alt 932 1.473 1.704 1.622 1.555 1.611 1352 1.360 Generalomkostninger -1.014 -1.069 -1.048 -1.072 -1.015 -1.093 -1.081 -1.146

Overskud traditionel skovdrift -82 404 656 550 539 520 271 214

Andre indtægter 825 941 859 914 965 922 983 958

Afskrivninger -85 -85 -96 -92 -101 -96 -72 -101

Tilskud til skovdrift 138 99 71 60 42 36 49 56

Overskud i alt 796 1.360 1.490 1.433 1.440 1.381 1231 1.127

Øerne Jylland ekskl. hede Hedeplantager Hele Landet

2015 2016

Ændring

15-16 2015 2016

Ændring

15-16 2015 2016

Ændring

15-16 2015 2016

Ændring 15-16

Hugst (m³/ha) 8,1 7,8 -0,3 7,3 8,4 1,1 7,2 7 -0,2 7,6 7,8 2

Afsætning 2.729 2.874 145 2.323 2.703 380 2.135 1.957 -178 2.438 2.570 132

Skovning og transport -1.024 -1.084 -60 -702 -820 -118 -492 -395 97 -774 -815 -173

Sankning/selvskovning 118 85 -33 53 44 -9 0 1 1 65 50 -15

DB I, træproduktion 1.823 1.875 52 1.674 1.927 253 1.644 1.563 -81 1.728 1805 77

Nykultur, træproduktion -243 -307 -64 -225 -292 -67 -344 -347 -3 -267 -313 -46

Kultur- og bev.pleje -168 -133 35 -107 -145 -38 -108 -120 -12 -133 -133 0

DB II, træproduktion 1.412 1.435 23 1.342 1.490 148 1.192 1.096 -100 1.328 1.359 31

Pyntegrønt, afsætning 428 569 141 932 769 -163 260 220 -40 525 532 7

Høst og transport -152 -248 -96 -337 -251 86 -35 -63 -28 -172 -198 -26

DB I, pyntegrønt 276 321 45 595 518 -77 225 157 -68 353 334 -19

Nykultur -51 -68 -17 -168 -133 35 -19 -14 5 -75 -72 3

Kultur- og bev.pleje -178 -249 -71 -517 -437 80 -103 -90 13 -254 -261 -7

DB II, pyntegrønt 47 4 -43 -90 -52 38 103 53 -50 24 1 -23

DB II (Træ og pyntg.) 1.459 1.439 -20 1.252 1.438 186 1.295 1.149 -146 1.352 1360 8

Vej og vand -234 -275 -41 -168 -172 -4 -142 -132 10 -188 -205 -17

Administration -502 -531 -29 -605 -635 -30 -322 -263 59 -479 -488 -9

Sociale omkostninger -94 -104 -10 -60 -110 -50 0 0 0 -57 -77 -20

Ejendomsskat -166 -180 -14 -135 -145 -10 -98 -101 -3 -137 -148 -11

Øvr. generalomkostninger -97 -145 -48 -382 -342 40 -233 -232 1 -220 -228 -8

Generalomkostninger i alt -1.093 -1.235 -142 -1.350 -1.404 -54 -795 -728 67 1.081 1.146 -65

Resultat traditionel skovdrift 366 204 -162 -98 34 132 500 421 -79 271 214 -57

Bivirksomhed 935 954 19 1147 1.072 -75 889 843 -46 983 958 -25

Resultat ekskl. afskrivning 1.301 1.158 -143 1.049 1.106 57 1.389 1.264 -125 1.254 1.172 -82

Afskrivning -56 -86 -30 -164 -217 -53 -4 0 4 -72 -101 -29

Resultat ekskl. tilskud 1.245 1.072 -173 885 889 4 1.385 1.264 -121 1.182 1.071 -111

Tilskud til Skovdriften 29 45 16 58 71 13 69 57 -12 49 56 7

Overskud i alt (kr/ha) 1.274 1.117 -157 943 960 17 1.454 1.321 -133 1.231 1.127 -104

Tabel 1. Hovedtal for hele landet de seneste otte år i kr/ha (løbende priser). Detaljer vedrørende ovenstående fremgår af Tabel 2.

Tabel 2. Hovedresultater for 2015 og 2016 samt ændringer, alt i kr/ha.

(8)

7,8 m3/ha på landsplan mod 7,6 m3/ha i 2015. Den gennemsnitlige hugst ligger fortsat under tilvæk- sten, der i 2016 var på 8,8.

• Indtægterne fra salg af råtræ steg med 141 kr./ha i forhold til 2015 og ligger i 2016 på 2.570 kr/ha.

Udgifter til skovning og trans- port steg med 41 kr./ha i 2016 i forhold til 2015. Det samme gjorde udgifter til nykultur, som steg med 46 kr./ha. Dermed blev dækningsbidrag II for træproduk- tionen på 1.359 kr./ha i 2016 mod 1.328 kr./ha i 2015.

• Dækningsbidrag II fra pyntegrønt og juletræer faldt igen i 2016 til 1 kr./ha mod 24 kr./ ha i 2015.

Det er dermed historisk lavt. De store forskelle der tidligere har været mellem landsdelene er ble- vet markant mindre. Resultatet er nu 4 kr./ha (Øerne), -52 kr./ha (Jylland ekskl. hede) og 53 kr./ha (Hedeplantagerne).

• Indtjeningen fra andre indtægter, herunder jagtleje, faldt en smule i 2016. I gennemsnit udgjorde an- dre indtægter 958 kr./ha i 2016, hvilket er det tredjebedste resul- tat i 10 år.

• Medregnes andre indtægter i re- sultatet for 2016, bliver overskud- det før afskrivninger og tilskud på 1.172 kr./ha. Det er et fald på 82 kr./ha i forhold til 2015.

Indtægter fra andet end den traditionelle skovdrift bidrager således fortsat betydeligt til sko- venes økonomi og er for nogle skovejere helt afgørende.

De seneste 8 års hovedresultater for hele landet ses i tabel 1.

I det følgende gennemgås resulta- terne for de tre landsdele.

Øerne

Lavere overskud for traditionel skovdrift

Det samlede overskud fra den traditionelle skovdrift blev i 2016 på 204 kr./ha på Øerne, hvilket igen er et fald i forhold til året før. Inden for de sidste ti år er det kun i 2009 og 2015 at resultatet har været under 500 kr./ha.

Det lavere overskud skyldes vok- sende udgifter til nykultur for både træproduktion og juletræer og pyn- tegrønt. Hugsten har for Øerne også Figur 2. Resultatet af skovdriften for Øerne (øverst), Jylland ekskl. hede (midten) og hedeplantager (nederst).

ØKONOMI

(9)

været lidt lavere end året før. Den lå på 7,8 m3/ha mod 8,1 m3/ha i 2015.

Hugsten på Øerne ligger på samme niveau som landsgennemsnittet.

Indtægterne fra bivirksomhed er for Øerne steget en lille smule i for- hold til 2015 og er i 2016 på 954 kr/

ha. Dermed er det samlede overskud før renter, afdrag og aflønning af eje- ren på 1.117 kr./ha, hvilket er 52 kr./

ha lavere end i 2015.

Jylland øst for israndslinien

Underskud i traditionel skovdrift er vendt til overskud.

Resultatet fra den traditionelle skovdrift for ejendomme i Jylland øst for israndslinien steg i 2016 med 132 kr./ha i forhold til 2015. Det bety- der at der i 2016 bliver et overskud på den traditionelle drift på 34 kr./

ha. Jylland øst for israndslinien er dog igen den landsdel med det dår- ligste resultat for den traditionelle drift.

Årsagen til stigningen skyldes

primært et bedre resultat for træ- produktionen, mens indtægterne fra pyntegrønt og juletræer er faldet en smule.

Hugsten i Jylland øst for isrands- linien lå i 2016 på 8,4 m3/ha og er dermed over landsgennemsnittet.

Skovene i Jylland øst for isrands- linien fik samtidig et mindre fald på 75 kr./ha for andre indtægter til 1.072 kr. Det gør at det samlede overskud før renter, afdrag og afløn- ning af ejeren ender på 960 kr/ha, hvilket er nogenlunde samme niveau som i 2015.

Hedeplantagerne

Fortsat god økonomi i hedeplanta- gerne

På trods af et fald på 79 kr./ha for hedeplantagerne på den traditionelle drift i forhold til 2015, fik de et over- skud på 421 kr./ha som er det bed- ste af de tre regioner. Det er især de lavere skovnings- og transportom- kostninger, der er årsag til det bedre

resultat, da hedeplantagerne også oplever et lille fald i indtægterne fra træproduktionen.

Efter et år i 2015 med lav hugst er hugsten i 2016 på 7 m3/ha og svarer nogenlunde til tilvæksten i regionen.

Hedeplantagerne havde et lille fald i andre indtægter, som endte på 843 kr./ha. Samlet set får hedeplan- tagerne et overskud før renter, af- drag og aflønning af ejeren på 1.321 kr./ha. Det er 133 kr./ha mindre end i 2015, men resultatet er alligevel det bedste af de tre regioner.

Hvordan ser jeg hele oversigten?

Private Skoves Økonomi består af to pdf'er med regnskabstal:

Samlet statistik indeholder alle hovedtal for regnskaber samt korte analyser af tallene. Desuden er der en analyse af træpriserne for de vigtigste effekter.

Pdf'en sendes gratis til alle som indberetter regnskabstal og kan desuden findes på Skovforenin- gens medlemsafdeling på hjem- mesiden.

Resultater for de enkelte skove hvor alle de indberettede tal er vist i anonymiseret form. Dette giver de enkelte skovejere mulig- hed for at sammenligne egne tal med andre tilsvarende skovejen- domme. Pdf'en sendes gratis til alle der bidrager med regnskabs- tal og kan ikke købes af andre.

Jo flere indberetninger – desto bedre!

Igen i 2016 faldt antallet af indberettede hektar. Hvis tendensen til et fal- dende antal ejendomme der indberetter fortsætter, så mister statistikken sin udsagnskraft. Vi håber derfor at flere vil være med til at indberette tal i fremtiden.

Skovforeningen stiler efter at nå en dækning på over 50.000 ha.

Regnskabsstatistikken er et uvurderligt redskab for Skovforeningens poli- tiske arbejde. Den har stor betydning når emner der berører skovbrugets økonomiske virkelighed bliver debatteret.

Vi modtager meget gerne ideer til hvordan vi kan øge mængden af indberettede hektar.

Den traditionelle skovdrift (træproduktion, juletræer og pyntegrønt) gav på landsbasis i 2016 et overskud på 214 kr./

ha – det er 57 kr./ha lavere end 2015. Medregnes andre indtægter end skovdrift, bliver overskuddet før afskrivninger og tilskud på 1.172 kr./ha. Det er et fald på 82 kr./ha i forhold til 2015. Disse tal omfatter ikke renter og aflønning af ejer.

(10)

Fortæl din skovs historie

på Skovens Dag 2018

Af Alex Møllbach, Dansk Skovforening

Søndag den 6. maj 2018 er det Skovens Dag, og temaet er ”skovens historie”.

Det er dagen, hvor du kan vise din skov frem for befolkningen og øge

danskernes forståelse for skovbruget - til gavn for skovbruget, danskerne og samfundet som helhed.

Temaet for Skovens Dag 2018

” Skovens historie” er bredt og giver rig mulighed for at tale med dan- skerne om din skov på Skovens Dag.

Du kan eksempelvis fortælle om:

- Hvorfor eksisterer din skov? – har den ”altid” været der? Er den et resultat af fredskovsforordningen i 1805, eller er der tale om nyere tids skovrejsning?

- Hvorfor ser din skov ud som den gør?

- Hvilke træer er i skoven og hvordan udvikler træerne sig over tid?

På Skovens Dag kan man fortælle mange historier om skoven og skovens drift. Fra Skovens Dag 2017 på Tuse Næs ved Holbæk.

(11)

SKOVENS DAG

- Hvem har tidligere ejet skoven?

- Har din skov en helt særlig hi- storie som har lokal eller national betydning?

- Er der lokale fortællinger, hvor din skov indgår?

Nytte af skovene

Kun få danskere ved hvilken gavn skovene og skovbruget gør for Danmarks skønhed, beskæftigelse, produktion, naturværdier, miljø og folkesundhed. Derfor kan du også fortælle mere bredt om skov og skovbruget:

- Forskellen på skovdrift i gamle dage og nu.

- Hvilken betydning har skovene haft for samfundsudviklingen i Dan- mark?

- Hvad tilbyder skovene det dan- ske samfund i dag?

- Hvordan ser du skovene og skovbruget i fremtiden?

Der er nok af gode og positive historier, som vi håber du vil dele med den danske befolkning.

Skovforeningen vil bruge temaet i den landsdækkende markedsføring af Skovens Dag. Ud over at fortælle skovens historie vil vi sætte fokus på skovens muligheder for at bi- drage til den grønne omstilling og et fossilfrit samfund.

Tilmelding

Lyder det interessant og vil du over- veje at deltage med et arrangement på Skovens Dag 2018? – så udfyld den formular som du finder på www.skovforeningen.dk > Nyheder 9.11.17. Det er helt uforpligtende.

Antallet af gæster på det enkelte arrangement er mindre vigtigt.

Mange skove får den bedste dialog og de bedste nye netværk på min- dre vandreture. Et arrangement kan derfor gennemføres billigt, uhøjtide- ligt og med stor succes.

Har du spørgsmål til Skovens Dag eller afholdelse af et arrangement, så kontakt: Alex Møllbach, tlf: 33785205, mail: am@skovforeningen.dk.

Hjemmeside for Skovens Dag:

www.skovensdag.dk. Skovens Dag findes også på Facebook og på Instagram.

Tak

Tak for støtten til alle de skove som tidligere har deltaget på Skovens Dag. Vi ved, I har lavet et stort og flot stykke arbejde til fordel for hele skovbruget.

Opbakningen til Skovens Dag er afgørende for dagen. Vi håber, at flere skove vil bidrage med et ar- rangement til fordel for skovbrugets omdømme.

Også en stor tak til Nordea-fonden som støtter Skovens Dag, og derved gjort det muligt at opretholde dagen.

Temaet for Skovens Dag 6. maj 2018 er ”skovens historie”.

Temabeskrivelse

Temaet for Skovens Dag 2018 er Skovens historie. Denne tekst giver noget baggrund og kan bruges som en introduktion til skovgæsterne.

De fleste træer lever meget længere, end vi mennesker gør. Ofte flere hundrede og nogle gange flere tusinde år. Vores skove er altså fulde af historiske vingesus og spændende minder om menneskets og naturens fortid.

Storslåede stendysser og jættestuer har måttet lade livet for at gøre plads til marker og landbrug. Skovene har beskyttet og bevaret mange af de flotte stenkonstruktioner, der både er symboler for de første danske bondesamfund og gravsteder for historiens gamle konger.

Skovens træer fortæller også selv mange interessante historier.

Skovejerne har plantet masser af egetræer, fordi de giver noget af det bedste skibstømmer. Det fortæller historien om et Danmark, der i år- hundreder har udforsket, plyndret og handlet på verdens have – med vikingerne som bedste eksempel.

Men på samme tid minder store grantræer fra Tyskland og USA os om, hvordan tilflyttere gennem historien er rejst den anden vej. Det har bragt fremmed natur med sig, som på mange måder har været med til at forme den danske natur, vi kender i dag.

For lidt over 200 år siden var kun 2-3 procent af landet dækket af skov.

Det var et resultat af udviklingen af Danmark til et landbrugslandskab, hvor der var brug for træ til huse, skibe, brænde, hegn om markerne, og dyrene blev sendt ud og græsse i skoven. Resultatet var et overforbrug af skovens ressource.

Derfor udstedte Christian d. 7 Fredskovsforordningen i 1805 med det formål at frede de eksisterende skove og øge skovarealet. I dag udgør skov næsten 15 procent af det samlede areal, og det er fortsat en politisk målsætning at hæve andelen med yderligere 5-10 procentpoint inden år 2100.

Man har med andre ord fundet ud af, hvor vigtige skovene er. Hvor mange spændende historier, de gemmer på, og hvordan de gennem histo- rien både har beskyttet og gavnet os mennesker. Alt det kan du og resten af danskerne blive meget klogere på til Skovens Dag i historiens tegn.

(12)

SKOVKONFERENCE

Friluftsliv i privatskove

Af skovejer Ditlev Berner, Holstenshuus

Pipstorn Skov ved Faaborg oplever en stigende efter- spørgsel fra mange forskel- lige grupper for at benytte skoven til friluftsformål.

Løsningen er blevet, at kommunen lejer alle rettig- heder til friluftsliv i 10 år.

Kommunen har ansat en projektleder til at styre projektet. Der er anlagt mange fysiske faciliteter.

En række fonde har støttet økonomisk.

Målet er, at brugerne skal betale for deres benyt- telse af skoven.

Som ejer af Holstenshuus, der om- fatter den bynære Pipstorn skov ved Faaborg, har jeg nu i en år- række haft ansvaret for at håndtere forskelligrettede brugerhensyn.

Før mig var det min far, der havde opgaven.

Grundholdningen for Holstens- huus er og har været en imøde- kommende tilgang til de ønsker og behov, som omverdenen måtte have for anvendelsen af naturen og facili- teterne tilhørende godset.

Således er jagtrettighederne udlejet til konsortier, der er faste aftaler om afvikling af O-løb, og der er mulighed for at købe ridekort og adgang til haven omkring selve hovedbygningen. Samtidig forsøger vi at højne de forskelige brugeres oplevelser ved at skabe ”en smuk skov” i den langsigtede planlægning.

Alt sammen med den grundforud- sætning, at skoven skal dyrkes for at producere træ.

Denne tilgang har ført til lokal

anderkendelse og respekt, hvilket blandt andet kom til udtryk med en pris overrakt til min far i 1993 fra Faaborg Kommune.

Produktion og friluftsliv

Pipstorn skov er på 65 ha. Den er kendetegnet ved stor frodighed, og næsten alle træarter har gode vækstbetingelser. Set med forstlige øjne må den karakteriseres som en klassisk østdansk løvskov med god bonitet.

Den adskiller sig fra Holstens- huus’ øvrige skove ved at være me- get bynær, og den indeholder en af Danmarks tætteste koncentrationer af fortidsminder. Endvidere er der en del sjældne planter i skoven.

For at forbedre adgangsmulighe- derne til skoven og dens 6.000 års historie for både lokale og turister blev der i midten af 1990’erne ind- gået en aftale med det daværende Fyns Amt om etablering af en P- plads lige udenfor skoven.

Øhavsmuseet viser rundt en søndag, hvor der både var Naturens Dag og Åbningsevent i Pipstorn.

Omvisningen var en del af et større arrangement i skoven denne dag, hvor skovejer Ditlev Berner senere viste rundt – bare med fokus på skovdrift. Museet viste og fortalte om stendysser, bronzealdergravhøje, samt en stencirkel der ikke er målt op og derfor stadig er lidt mystisk m.m.

- vil brugerne betale

for benyttelse?

(13)

Til trods for disse særlige forhold har det hidtil været muligt at eje og drive skoven med træproduktion som det primære formål, og med fri- luftsaktiviteter som et ”supplement”.

Dialog mellem grupper

I løbet af 00’erne oplevede vi en øget udfordring med at koordinere forskellige interesser omkring sko- ven. Der var flere og flere, som be- nyttede skoven til rekreative formål (løb, cykling, hundeluftning mv), og der var et stigende antal turister, som ønskede at opleve fortidsmin- derne.

Jagtlejerne havde som en af de få brugergrupper købt sig udvidet adgang, og de følte også dette pres.

Det gav konflikter, som jeg måtte bruge en del ressourcer på at løse, så de ikke medførte ”ridser i lakken”

for de stridende parter eller os selv.

På den baggrund indledtes en dialog med en række “nye” bru- gergrupper med det mål at indgå et samarbejde, hvor hver gruppe mod betaling fik flere rettigheder.

Samtidig skulle de koordinere deres aktiviteter i skoven indbyrdes for at undgå konflikter.

Det ville give mange flere bruger- grupper muligheder for at udvide deres brug af skoven, uden, at det pressede andre grupper ud. For de eksisterende brugere (f.eks jægerne) ville det betyde en lavere leje, og der ville blive mulighed for at sam- arbejde med de ”nye” brugergrup- per i stedet for at skulle slås mod dem for at forsvare den ret, som der var betalt for.

Som ejer og administrator af skoven var det mit mål, at jeg på den måde kunne undgå at ”sidde i orkanens øje” med rollen som blæk- sprutte, der hele tiden skulle holde styr på brugergrupperne og deres indbyrdes brug af skoven. Ydermere kunne det nye forum benyttes til at skabe forståelse for skovbrug og den værdi, som træproduktion ud- gør for vores samfund.

Endelig var det tanken, at bru- gerne gennem samarbejde og dialog med hinanden opnåede en gensidig respekt og forståelse for hinandens aktiviteter, som ultimativt ville give en række synergieffekter.

Eksempelvis kunne jægerne få hjælp fra naturfredningsforeningen til etablering af vildtvenlige tiltag, der samtidig gavnede udvalgte / sjældne dyr eller planter. Eller histo- risk interesserede kunne være med

til at vedligeholde nogle af gravhø- jene i skoven og samtidig opnå et større kendskab til højenes historie og konstruktion.

Der ville være to alternativer til denne model. Enten kunne aktivi- teterne i skoven styres ved en sek- tionering, så brugergrupperne blev holdt adskilt rent fysisk og kunne dyrke deres interesse individuelt.

Eller vi kunne afvise al brug af skoven, der lå udover rammerne i lovgivningen med henvisning til, at skoven er privat og forbeholdt an- dre formål.

Varen pakkes lidt pænere ind

Desværre var meget få brugergrupper interesseret i at gå med i projektet, da de blev præsenteret for modellen.

Selvom de nye muligheder var efter- spurgte, rakte betalingsvilligheden ikke til at købe varen, da de fik den ”i hånden”.

Som udbyder måtte jeg erkende, at de ikke oplevede en merværdi, der stod mål med den betaling, som de skulle lægge for at være med i pro- jektet.

Lidt provokerende kan man sige, at de havde en forkælet forventning om, at der skulle være mere end ”bare”

skoven. De forventede konkrete fy- siske faciliteter såsom markeringer, bålplads og borde/bænke, som man normalt ikke tilbyder i en privat skov.

For mig var det overraskende, at de fysiske faciliteter fyldte så meget.

Efter min mening var det indpak- ningen. Varen – skoven – var jo den samme uanset, om der var bænke eller ej.

Undervejs i dialogen med bruger- gruppen havde jeg præsenteret modellen for Faaborg Midtfyn kommune og Eva Skytte fra Dansk Skovforening. Kommunen så en god mulighed for at få skabt en række nye friluftstilbud, der var til gavn for både bosætning og turisme, sam- tidig med, at brugerne selv var med til at udvikle og drive faciliteterne.

Kommunen lejer skoven

Resultatet blev, at Holstenshuus og Faaborg Midtfyn Kommune i 2014 indgik en lejeaftale, hvor kommu- nen lejer alle friluftrettigheder inkl.

udvidet færdselsret i skoven for en 10-årig periode fra 2015-2025.

Indenfor denne periode er det målet, at kommunen skal skabe et netværk af brugergrupper, der har ansvaret for driften af de tilbud, som skoven rummer og som tilsam- men finansierer betalingen for leje af friluftsrettighederne.

Sideløbende arbejdede Eva Skytte fra Skovforeningens sekretariat med at skabe opbakning fra landsdæk- kende organisationer og fonde til at afprøve ”Pipstornmodellen”, som den hurtigt blev døbt.

Projektideen blev i høj grad an- erkendt. En række fonde stillede til- sammen med en bevilling på ca. 2,2 mio kr til at anlægge nye faciliteter i skoven og til at lønne en projekt- leder, der kunne gøre tankerne til virkelighed.

Projektet starter

Som det er beskrevet i projektlede- rens - Alice Bjerge Rasmussen - arti- kel, startede projektet endeligt op i 2015 – 4 år efter at de første møder

Pipstorn Skov

Pipstorn Skov er på 65 ha og ejes af Holstenshuus Gods. Det er en typisk østdansk skov med en stor andel af løvtræ, men også en del nåletræ.

Skoven ligger øst for Faaborg, 500 meter fra udkanten af byen, i et ku- peret terræn med udsigt over Det Sydfynske Øhav. Lige uden for skoven ligger en P-plads som nås vestfra via Diernæsvej - Kalekovej, gennem Al- leskoven og til højre ad Lucienhøj – sæt GPS’en på Lucienhøj 14V.

Skoven er kulturarvsareal med den tætteste koncentration af fortids- minder på Fyn. Nogle af fortidsminderne er tilgængelige, synlige og re- staurerede. Der er 3 stendysser, 27 gravhøje fra bronzealderen, tuegrave fra jernalderen, højryggede agre fra middelalderen og stenkister (under- løb under vej) fra nyere tid. Dertil kommer de ikke opmålte og registre- rede fortidsminder.

Den historiske jernbane Faaborg-Ringe går gennem skoven. Der kø- rer veterantog mellem Faaborg og Korinth om sommeren og i andre ferieperioder.

Skoven indgår i Riderute Sydfyn, som er en 75 km lang sammenhæn- gende ridesti. Indtil ideen om projektet opstod har skoven været udlejet til jagt og o-løb.

UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

(14)

om modellen var afholdt ! Fokus var på anlæggelsen af fy- siske faciliteter og dernæst på at samle interesserede brugergrupper / kunder. Denne rækkefølge var nødvendig for at ”få kunderne ind i butikken”. Rækkefølgen var i øvrigt modsat den oprindelige ide, hvor brugerne først kunne medvirke til at bestemme hvilke faciliteter, der skulle laves, når de havde ”købt” sig adgang.

Omfanget af de fysiske faciliteter, der er anlagt, er noget mere omfat- tende, end jeg havde forestillet mig fra starten. Men når det er sagt, er jeg meget tilfreds med processen omkring beslutningerne af hvilke typer anlæg der skal være og hvor mange samt udformningen.

Dette skyldes især, at dialogen med projektlederen og kommunen har været meget åben og ligefrem.

Jeg har ikke skullet kommunikere med et brugerråd eller lignende, hvor rollerne var bredt fordelt, hvil- ket havde gjort processen mere tids- krævende og uigennemskuelig.

Topstyret indtil nu

Til gengæld er projektet blevet mere topstyret end oprindelig tænkt. Det er projektlederen som har samlet trådene og truffet en række af de beslutninger, som et brugerråd skulle have taget. Derfor har der været en tendens til lokalt at opfatte projektet som et (kommunalt) ”til- bud” og ikke som et projekt drevet af de forskellige interessenters be- hov.

Ikke overraskende, når der er an- sat en projektleder til at ”tage sig af tingene”. Samtidig må jeg erkende, at den indsats, som Alice har lagt i opgaven, har været nødvendig for at få projektet i gang.

Der har været rigtig mange op- gaver, som frivillige personer evt.

sammen med mig, ville have haft mere end svært ved at løfte. Både af tidsmæssige årsager og fordi tingene går lidt lettere, når projekt- lederen kender det kommunale sy- stem indefra og på forhånd kender kravene til f.eks. en ansøgning om tilladelse til at anlægge en bålhytte.

I den forbindelse har det også spillet en vigtig rolle, at det kom- munale tilhørsforhold for Alice har været bevis på en samfundsmæssig opbakning til projektet. Uden det

”stempel” havde det været vanske- ligere at opnå tilladelse til en del af de anlæg, der er lavet som faciliteter

i skoven.

Derfor er det sparsomt med eksem- pler på samarbejde og synergief- fekter mellem de forskellige brugere.

Dog har der været bred opbakning fra frivillige brugere i forbindelse med afholdelsen af arrangementer i skoven, ligesom vi (Holstenshuus) har fået flere lejligheder til at for- tælle om, hvordan og hvorfor vi dyr- ker skoven som en produktionsskov.

Konklusion vanskelig

Selvom projektet nu har været i gang i næsten 3 år, synes jeg at det er svært at konkludere, om det er en succes eller det modsatte.

Der er helt klart kommet flere be- søgende i skoven indenfor de sidste 2 år. Det har medført, at vi har måt- tet lave en ny sti ind i skoven for at undgå gener for beboeren af et gam- melt ”bomhus”, der ligger lige ved skovens oprindelige adgangsvej.

Den øgede brug af skoven er for- delt på mange forskellige brugerty- per, og flere grupper har gjort sko- ven til deres faste base. Hermed er der forhåbentlig lagt et fundament for en efterspørgselsdrevet udvik- ling af skovens tilbud og oplevelser, der vil give brugerne en merværdi, så de ser det som naturligt at betale for deres benyttelse af skoven.

Støtte

Projektet i Pipstorn Skov har modtaget en støtte på i alt 2,2 mio. kr fra

Nordeafonden

Lokale Grønne Partnerskaber (Naturstyrelsen)

15. Juni Fonden

Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv

Lokale- og Anlægsfonden Realdania

Der er anlagt en række fysiske faciliteter til friluftslivet. Her ses den store hytte som består af tre moduler på hver 4x4 meter. Der kan udvikles yderligere 4x4 meter moduler hvis man ønsker hytten større. Til højre er depotet med grej til undervisningsbrug. Oven over er en hems til overnatning for to personer eller blot bare til leg. Til venstre en forhøjet grill med svingrist.

Hytten er meget åben, og der er tilkøbt sejl som kan sættes på den bagerste åbning. Det overvejes endvidere at tilkøbe endnu et sejl til fronten.

Der er ønsker om ophold i Pipstorn også hen i efteråret, og det vil kræve bedre mulighed for at opvarme hytten.















UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

(15)

UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

Få viden, netværk og nye værktøjer

med hjem

Vil du vide, hvordan du

passer din skov bedst muligt?

Så tilmeld dig Danmarks nye introduktionskursus i skovdrift og administration af skov.

Kurset, som Foreningen af Jydske Skovejere står bag, giver nye skovejere viden om administration af en skovejen- dom, og der vil være rig lejlighed til at stille de erfarne undervisere spørgsmål inden for skovbrug og udveksle erfarin- ger med de andre deltagere.

Tid og sted:

Møllerup Gods, 9.-10. marts 2018 Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt – og senest torsdag den 30. november

Tilmelding: pam@hjoellundhus.dk eller på tlf. 3081 5410.

Foreløbigt program:

Fredag den 9. marts

09.00-10.30 Formål og grundbegreber 10.30-12.30 Drift og udvikling af skoven 12.30-13.30 Frokost

13.30-15.00 Afsætning af skovens træ 15.00-15.30 Pause

15.30-17.30 Skovtur med undervisning 19.00- Middag

Lørdag den 10. marts

08.30-10.00 Administration og samarbejde 10.00-10.30 Pause

10.30-12.00 Opsamling og debat

Pris inklusiv forplejning og overnatning kr. 2.700,-.

Foreningen af Jydske Skovejere inviterer til

(16)

UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

Nye faciliteter og nye brugere i Pipstorn Skov

Af projektleder Alice Bjerge Rasmussen, Faaborg-Midtfyn

Kommune

Et toårigt projekt i Pipstorn Skov ved Fåborg har udvik- let nye aktiviteter inden for undervisning og friluftsliv.

Der er opført flere hytter og andre anlæg, skolerne bruger skoven til under- visning, og der er afholdt kurser for bl.a. sundheds- personale.

Projektet har været støt- tet af fonde og går nu over i en ny fase.

Pipstorn Skov er en privat skov som ligger 3 km fra Faaborg. Skoven har de sidste par år fået tilført nye faciliteter og været base for kurser og events. Formålet har været at få flere mennesker til at bruge naturen.

Projektet er et samarbejde mel- lem Holstenshuus Gods der ejer skoven, Dansk Skovforening og Faaborg-Midtfyn Kommune. Målet har været at give borgere, turister og institutioner bedre mulighed for at komme ud i naturen og øge fokus på kommunens grønne oplevelses- muligheder.

Kommunen har indgået en lejeaf- tale vedrørende brugsretten til de rekreative aktiviteter i skoven med skovejer Ditlev Berner. Aftalen løber 10 år med mulighed for forlængelse.

De første to år af perioden har været en opstarts- og etablerings- fase, hvor 7 fonde har støttet projek- tet med ca. 2,5 millioner. Projektet blev igangsat i foråret 2015 og er en- deligt afrapporteret i efteråret 2017.

Eksisterende og eventuelle nye brugere er samlet i en brugergruppe med projektlederen fra kommunen som tovholder/sekretær. Herfra

koordineres brugen af skoven.

Projektet har været omtalt i Sko- ven 5/16, og her beskrives erfarin- gerne efter det første år.

Fysiske faciliteter

Langs de sydfynske kyster, ligger der en del shelters og opholdspladser un- der navnet Blå Støttepunkter, tegnet af LUMO Arkitekter.

Kommunen ønskede ligeledes en række grønne støttepunkter i naturen i samme design. Derfor blev der igen indledt et samarbejde med LUMO Arkitekter om en bålhytte til Pipstorn samt Milling Klint. Ønsket var at den skulle være lys og venlig og bevare følelsen af at være i naturen.

Endvidere har skoven fået en mindre madpakkehytte, som var designet i forvejen. Derudover er der opsat stammer i en lille lysning ved en kilde, og der er opsat borde/

bænke og stammer et mere åbent sted i skoven.

På den måde har skoven fire etablerede mødesteder, to af dem med overdækning. Tæt på den store hytte er der etableret en natur-mo- torik bane af stammer der ligger på kryds og tværs på jorden. Der udgår o-løbs ruter til faste poster rundt i skoven fra den store hytte, og i den sydlige del af skoven er etableret et 4,5 km MTB spor.

Træning mellem skovens træer og historiske stendysser.

Underviserne bruger alle muligheder i skoven. Find en ”ting” i skoven der minder dig om noget i dit liv og fortæl om det til din makker. Gå i stilhed på en lang række. Brug skovens åbne vidder og lukkede rum forskelligt. Find ”dit sted”, placér dig godt og meditér, skriv et digt eller en logbog over dagen.

På billedet strækkes kroppen igennem, det kan både gøres med lukkede øjne eller med fokus på et træ, hvor man skal følge træets bevægelser. Dette kan igen gøres alene eller i en gruppe med hinanden i hånden. Der er tonsvis af muligheder for at tage både hold med fysiske og psykiske udfordringer med i naturen.

(17)

UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

Base for aktiviteter

På grund af kendskabet til LUMO fra tidligere projekter gik det ret hurtigt med at lave hytterne. Men med udbudsrunde, etableringsfase m.m.

gik der alligevel 1 år før hytterne stod færdige. Det er lang tid i en o pstartsperiode på 2 år.

Hytterne skal naturligt være det trækplaster, der får især skoler og institutioner ud i skoven. Derfor var der først rigtig grund til at lave arrangementer for disse målgrupper efter etableringen.

Den store hytte indeholder et depot netop for skoler m.m. Her fin- des bålgrej, biologiudstyr, kompas og kort til o-løb, grej til sanseople- velser samt ærteposer, store ternin- ger og kegler med tal og bogstaver plus en mængde flere kasser med udstyr til brug i undervisningen.

Et af målene er at få skoler og institutioner til at være i skoven hele undervisningsdagen. Derfor er der lavet et afskærmningssejl til den store hytte, således at den bliver mere lukket og skærmer mere af for blæst og regn. Der er et ønske om yderligere afskærmning, da en skole ønsker at være i skoven et godt stykke hen i efteråret.

Til den lille hytte er der lavet et sejl som et udhæng således at man også her får flere muligheder for at være i tørvejr.

Kurser, åbent hus og events

Kurser

De første kurser der blev afholdt i regi af projektet var to femdages Sundhed i Naturen kurser for sund- heds- og plejepersonale. Her var faciliteterne i skoven ikke et must for afviklingen, da de ansatte kom fra hele kommunen. Udgangspunktet var hvordan kursisterne bruger ar- bejdspladsens nære naturområder.

De fem dage lå spredt over fire måneder, således at kursisterne kunne afprøve den nye viden under- vejs. Vi kom rundt i hele kommunen på de fem dage, netop for at synlig- gøre at kommunen har rigtig meget natur og grønne områder der kan bruges.

Undervisere var naturvejleder Eva Skytte og fysioterapeut Nina Schriver. En meget interessant kom- bination, der gav god dynamik. Det at bruge naturen til rehabilitering, genoptræning, rygestop etc. er både meget oppe i tiden, men også meget nichepræget.

Det er et ønske fra mange af del-

tagerne, at der kommer mere fokus på området fra ledelsens side. Her er muligheden for at opnå en mer- effekt som 2+2=5.

Borgerne som har brug for træ- ning sættes ofte stævne i et fitness- center, men i stedet mødes man i skoven for at træne. Her får de ud over træning frisk luft og eventuelt

en lille ”leg” fra et naturvejleder perspektiv.

Der var ligeledes kurser for skole- lærere, pædagoger m.v. Der var flest halv- og heldagskurser, alle med naturen som omdrejningspunkt: bål- mad, kend din skov, i skovens dybe stille ro, dyr i skoven, rebbaner og lege, kreativ med naturting etc.

Den 21. juni er årets længste dag og dermed den ultimative dato for midsom- mermagi i Pipstorn. Det er den dag der er kortest afstand mellem de levendes og de dødes verden siges der!

Børn og voksne var inviteret på en totimers rundtur med fortællinger om vores døde forfædre i petroleumslampens skær.

Der er gang i madlavningen da en af de lokale skoler holder fagdag i Pips- torn. Tilbuddet er en del af projektet for at give især lærerne mod og lyst til at tage eleverne med i skoven.

Der laves pandekager over bål, rabarberkompot med skovens urter, forårs- ruller ligeledes med skovens urter på bålstedet bag hytten, samt kartoffelfrika- deller på et brændselsbesparende komfur.

(18)

Desværre blev en del kurser aflyst pga. for få tilmeldte. Det forlød at det var svært at få vikardækning m.v. til at gå op. Tredages kurset med Eva og Nina blev desværre heller ikke til noget. Vi havde ellers glædet os til at afprøve kursuskon- ceptet på skolelærerne efter suc- cesen hos sundheds- og plejeperso- nalet.

Åbent hus og fagdage

På grund af de få tilmeldinger til de reelle kurser sadlede projektet om og inviterede til flere åbent hus ar- rangementer og fagdage i skoven.

Her kom børnehaver og skoler i skoven med hele grupper og klasser og blev på den måde inspireret til hvordan skoven kan bruges.

Det var de samme emner som i kurserne, nu bare målrettet ele- verne. På en dag i skoven nåede hver klasse/gruppe forbi ca. 4 ak- tiviteter. Aktiviteter som de efter- følgende kan tage i skoven og lave selv.

Events

I løbet af de første to år har der været ca. 20 arrangementer i Pips-

torn. Både for at få folk i skoven på dagen, men også for generelt at gøre opmærksom på projektet og skoven i det hele taget.

Projektet har indgået i diverse na- tionale kampagner såsom Skovens Dag og Naturens Dag, men også af- holdt sine egne events.

Adgang til faciliteterne i Pipstorn

Pipstorn Skov er en privat skov med offentlig adgang Over en tiårig pe- riode har Faaborg-Midtfyn kommune lejet brugsretten til de rekreative muligheder i skoven.

Alle er velkomne til en gåtur i Pipstorn eller til at tage et hvil ved et af opholdsstederne. Men vil man være sikker på at have råderet over en hytte til en fødselsdag eller et andet arrangement, kan man booke hytterne til 300 kr. for den store og 200 kr. for den lille i max. 4 timer.

Man kan også leje skoven til jagt, et o-løb eller andre arrangementer hvor hele skoven er i brug.

Prisen bestemmes ud fra det konkrete arrangement. Der laves en årlig prisaftale med de foreninger,

skoler m.v. som ønsker en fast brug af skoven.

Tanken er at priserne reguleres efterhånden som der bliver et større overblik over hvordan og hvor meget de forskellige aktører bruger skoven.

Indtægterne fra udlejningen skal på sigt gå til lejen af skoven, vedligehol- delse og indkøb af grej til depotet.

Ovenpå depotet er der en hems, der udlejes som shelter til 2 perso- ner via www.bookenshelter.dk. Her findes alle shelters i kommunen, og det koster 30 kr. pr. person. Ved boo- king får man oplyst en kode til en brændekiste hvor brænde kan købes.

MTB sporet koster 10 kr. pr. dag og betales via MobilePay eller app´en singletracker.

I det hele taget er bookingdelen en overset del af dette projekt. Vi har af økonomiske grunde valgt at bruge det bookingsystem som kom- munen i forvejen har til booking af haller og gymnastiksale. Men det er ikke et optimalt system til det behov der er i Pipstorn.

Enkeltbookinger af hytterne foregår manuelt ved at kontakte projektet.

Projektet havde kontakt til to legepladsfirmaer og en selv- stændig tømrer i forbindelse med anlæg af motorikbanen.

Legepladsfirmaerne var meget standardiserede og kunne ikke komme ”ned” på det niveau vi ønskede for vores natur-motorikbane i skovbunden.

Det skulle netop ikke rage op og være fancy, men af- dæmpet og en del af en ”naturlig” skovbund. Stammerne udgør et spind af stier, hvilket edderkopperne i hver ind- gang er med til at symbolisere.

Øhavsskolen har indført udeskole i skoven for tre 6. klas- ser. Hvor det er muligt inddrages naturen og uderummet i undervisningen, men der laves også helt almindelig undervisning i skoven.

UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

(19)

Inddragelse

brugerne fra start

Projektets oprindelige plan var at de kommende brugere skulle med helt ind i ”maskinhuset” fra start. Men det har ikke været muligt at få folk til at engagere sig og tage stilling til noget der ikke stod klar. Lærerne især fik ikke lov eller havde ikke tid.

Men her ved overgangen mellem opstartsperiode og ”drift” begyn- der skolerne at komme. Nu er det lige til at flytte undervisningen ud i skoven. Et par skoler er helt med på ideen og klarer sig selv, men ønsket fra projektets side er at få lov til at hjælpe flere i gang derude.

Øhavsskolen har indført udeskole

Mandag, onsdag og fredag er 6.A fra Øhavsskolen i Pipstorn Skov.

Onsdag sammen med 6.B og 6.C.

Både lærere, elever og ikke mindst forældre er begejstrede på trods af udpræget skepsis i starten.

Eleverne møder op ude i skoven på deres cykler, og de nyudnævnte grupper starter med at gøre klar til dagen. Der er brændegruppen, hente-vand-gruppen, gør-hytten- klar-gruppen osv. Alle ved hvad de skal.

Der er to lærere med i skoven de tre dage, men målet er at få flere lærere med på ideen. Der laves også helt almindelig undervisning, men alle de steder det er muligt inddra- ges naturen og uderummet i under- visningen.

Der er tre andre skoler som har betalt for at bruge skoven fast, men slet ikke på samme måde som Øhavsskolen. Via formidling af Øhavsskolens brug af Pipstorn hå- ber projektet at endnu flere skoler og institutioner vil finde inspiration til at bruge Pipstorn eller andre na- turrum i kommunen.

Projektet fremover

Med en øget brug af skoven kom- mer den næste udfordring. Hvordan formidler og koordinerer brugerne hvilket grej de gerne vil benytte fra depotet?

Som projektleder er det en spæn- dende fase i projektet der tages hul på nu. For hvordan får vi den daglige brug med mange forskellige grupper til at fungere?

Det kan godt være Pipstorn pro- jektet nu er afsluttet med regnskab

og afslutningsrapport. Men der er masser af spændende muligheder i

projektet endnu. Vigtigst af alt skal det nuværende forbrug forankres, og yderligere forbrug etableres.

Svend Petersen - Mobil 2125 4683 Niels Petersen - Mobil 2264 5522 Møllevej 88, Hyllede - 4683 Rønnede

Telefon 5672 5077

Vi sender de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Vi takker samtidig for det gode samarbejde i det forløbne år.

En anden øvelse på sundhedskurserne var at finde et behageligt sted. Et fred- fyldt sted hvor hver enkelt kan suge stilheden og skovens lyde og dufte til sig.

Øvelsen kan bruges både til at meditere, lave mindfullness, skrive logbog eller som vi gjorde: skrive små digte over dagens oplevelser, livet som sådan eller bare ens sindsstemning nu og her

UNDERVISNING - FRILUFTSLIV

(20)

SKOVKONFERENCE

Skolen i skovene

Af Anette Ketler, Skovskolen

Skovskolen i Nødebo har fået en række nye uddan- nelser i de senere år og senest også en ny organisa- torisk struktur.

Artiklen giver et overblik over de mange uddannelser i skovene omkring Nødebo og Auning.

Erhvervsuddannelse, efteruddan- nelse og videregående uddannelse.

Mulighederne er efterhånden mange, hvis man ønsker naturen som udgangspunkt for en uddan- nelse.

Skovskolen lægger skovbund til mange af dem; ja, for nogle uddan- nelser er Skovskolen det eneste sted i Danmark, de pågældende uddan- nelser tilbydes. Det gælder for ek-

sempel skov- og landskabsingeniør, have- og parkingeniør samt 2. skole- forløb og hovedforløbet for skov- og naturteknikeruddannelsen.

Der er med andre ord sket meget, siden daværende landbrugsminister

Karl Skytte i 1963 indviede en tidli- gere skovriderbolig i Nødebo som uddannelsessted for skovarbejdere og skovfogeder.

Siden er navnet på uddannel- serne ændret flere gange, og både Videncentre Videncenter for

Skov og Natur Videncenter for

Park og Landskab Videncenter for Friluftsliv og Natur- formidling

Centerleder Rasmus Broder-

sen Susanne Ogstrup Mette Aaskov

Knudsen Erhvervsuddan-

nelse Skov- og natur-

tekniker Professions-bache-

loruddannelse Skov- og land-

skabsingeniør Have- og land-

skabsingeniør Natur- og kultur- formidler Efter/videre-uddan-

nelse AMU-kurser AMU-kurser

Parkdiplom Regn- vandskonsulent

Friluftsvejleder Naturvejleder Diplommodul i friluftsliv og ude- motion Friluftscer- tificering Diplom- modul i udeskole- didaktik

Temadage og konferencer inden for fx

Naturpleje Skov- dyrkning Træ- pleje

Klimatilpasning

Bytræer Naturen som

ramme for læring og personlig ud- vikling

Skovskolens største klasseværelser er henholdsvis Gribskov og Løvenholmskovene, hvor skolens to afdelinger ligger.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

.301 se også anvendelse af træ, certificering, hugst, stormfald, træindustri, økonomi Maskiner, se kulturteknik,.. skovmaskiner, skovningsmaskiner,

se også anvendelse af træ, certificering, hugst, stormfald, økonomi.

Akvarel efter Maleriet i N ationalm useet Stor

har sat sig, begynder mange nok at tænke på de nødvendige dispositioner, hvis vævsprøven skulle være positiv. Og værst; man tænker på de dumheder og fejl, man har begået i

For at se om randeffekterne kunne aflæses i skovens strukturelle forhold, såsom kronedække, antal gamle træer, mængden af dødt ved, antal træer med hulheder og antal træer

igen - hvilket også indebærer meget forstyrret nattesøvn? SL spørger direkte: ”Hvornår skal Plejemor sove? Eller skal hun slet ikke hvile og sove?” Hertil svares

Vi kan i flæng nævne, at der findes franske låneord fra engelsk, slangord og -udtryk, gamle og uddøende ord, ord med kort levetid, tyske og franske systematiske orddannelser

Ligeledes ved vi fra studierne af urørt skov i både Danmark og andre steder i Europa at skove naturligt vil rumme mange arter af træer (Figur 2).. Specielt gamle træer i den urørte