Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

Daisk l u s t

I F

P

,

I#

|f-

■4,.v-

af

en dansk K unstner.

(i/;£L. tt j

'»O fTm .KU H S TAKftO C «' BiBUOTKl^...

K j e B E N H A V N . F o r l a g t af Rudol ph Klein.

1876.

D en Kamp, der for en Del Aar siden stod inelleni de to Ketninger i den danske Kunst­

verden , de saakaldte nationale Kunstnere paa den ene Side og den Generation paa den anden, der overvejende havde faaet sin Uddannelse i Udlandet, navnlig i München og Düsseldorf, er allerede for længe siden udkæmpet. Det er en bekjendt Sag, hvilken af disse to Retninger der sejrede. Den nationale Bevægelse, der var be­

gyndt trindt omkring i Europa, og overalt havde vakt Folkeslagene til levende Bevidsthed om sig selv, var ogsaa trængt ind over Danmarks Græn­

ser, hvor den gjorde sin Indflydelse gjældende i alle Forhold. Paa Grund af vort Fædrelands Stilling i det almindelige Statssamfund var det naturligt, at denne Bevægelse hos os maatte vise sig som en afgjort Modstand mod Alt, hvad der var tysk, og som en stærk fremtrædende Tilbøjelighed til at rive os løs fra det aandelige

længe havde staaet.

I Billedkunsten tik den paa Grund af flere tilstødende Omstændigheder en endnu mere ex- clusiv Karakter. Den Paavirkning fra den franske , Maler Davids Skole, som det er Eckershergs store Fortjeneste at have indført i Danmark, havde paa en Maade bragt os videre frem paa Vejen inodBealisinen, end det var Tilfældet med det i Kunsten endnu dengang idealiserende og romantiske Tyskland. I Forening med Egen­

skaber, vi ikke have til fælles med Tydskerne, vor større Ædruelighed og Maadehold, vor For- kjærlighed for det simple og naturlige, bevirkede det, at vi, endnu mindre end ellers, kunde sym­

patisere med de Overdrivelser, vore sydlige Na­

boer tillode sig paa det kunstneriske Omraade.

Efter 1848 var det ikke mere tvivlsomt, hvilken af de to Retninger, der skulde sejre i Kunsten, og nogle Aar senere var det nationale Parti faktisk i Besiddelse af Overherredømmet.

Publikum kom det af let forstaaelige Grunde ganske imøde. Kunstakademiet, som i saa lang Tid havde været et Stridens Æble mellem de to Partier, kom ligeledes efterhaanden i Hæn­

derne paa den sejrende Retning, og næsten hele

den yngre Slægt af Kunstnere sluttede sig ganske naturligt til den, ikke alene fordi dm opmuntrede det ny, medens den anden koldt paa det gamle, men ogsaa fordi den nationale Retning talte de største Talenter i sin Midte eller, rettere sagt, de Talenter, som paa Grund af deres Overensstem­

melse med Tiden havde faaet den heldigste Ud­

vikling. Ja, den almindelige Strømnings domi­

nerende Indflydelse var saa overvejende, at den, saa at sig e , tvang de enkelte spredte Kræfter af Jlodpartiet til, med eller mod deres Vilje, at lade sig paavirke og til, i det mindste i det Ydre, at godkjende dens Læresætninger.

I Virkeligheden existerer der derfor ikke længre to Partier i den Forstand som tidligere.

De skarpe Kanter ere efterhaanden tildels bievne udslettede, og et almindeligt Fællespræg for begge Partier mere og mere fremtrædende; den danske Kunst, set som Helhed i ^ledsætning til Udlandets saa mange og saa forskjellige Ret­

ninger er nu kommen til i høj Grad at bære Præget af at tilhøre et stort Parti, et omfat­

tende og overalt herskende Parti, som man jo godt kan kalde „det danske“, uden at vi just derfor ville indrømme, at den Maade , hvorpaa

(let t'i’eiiistiller Landets Natur og Folkets Karakter, skulde være den eneste berettigede og rigtige.

Det er imidlertid, lidt efter lidt, gaaet dette nationale Parti i Kunsten, saaledes som det gaar saa mange andre Partier og Retninger i politisk, religiøs og anden Henseende; saalænge Bevæ­

gelsen endnu var i Minoritet, saalænge man havde det Maal for Øje. at komme til Magten, holdt den af saamange brogede Elementer sam­

mensatte Flok sammen med stor Endræ'gtighed;

men da man først engang havde opnaaet den overlegne Stilling, man eftertragtede, udviklede der sig nye Forhold. Under disse begynder der nu ligesom at vise sig Symptomer til en ny Splittelse i Kunstverdenen.

Mange af de Dogmer og Maxinier, som det nationale Parti bragte til Verden, og som ad­

skillige vare naive nok til at tro, egentlig var det, der havde bragt Kunsten i den blomstrende Forfatning, hvori den befandt sig, eller, som man troede, vare almengyldige Sætninger, an­

vendelige til evige Tider under alle mulige For­

hold, aabenbare sig nu efterhaanden at væ-re, hvad den Slags Theorier næsten altid ere, tn simpel Systemsættehc af tt vist yiv tt Tidspnnhts Krav. En hel Række af tilfældig sammen­

stødende Omstændigheder medvirkede til deres Fremkomst; men med hver Dag, der gaar, viser det sig mere og mere, at disse Theorier ikke have praktisk Betydning langt udover den Tul, som har fremkaldt dem.

Baa Grund af Modstanden blev det natio­

nale drevet op til at have en altfor uforholds­

mæssig stor Betydning; ja, man gik endog saa vidt, at man betragtede det som den egentlig bevægende Livsmagt i Kunsten. Saa fortræife- ligt et Vaaben det ogsaa kunde være i sin Tid, da man, støttende sig til den almindelige pa­

triotiske Stemning, havde at gjøre med Mod­

standere, der vare i den ufordelagtige Stilling, at maatte forsvare noget, som skulde væie kosmo­

politisk, men dog referere sig til et bestemt Land, saa er man nuomstunder en Smule i For­

legenhed dermed, da Modstanden paa en Maade slet ikke mere existerer. Nu til Dags er der jo ingen, som tvivler om, at det nationale er et fuldkommen berettiget Moment.i Kunsten, men paa den anden Side er man heller ikke længer saa tilbøjelig til at tillægge det den absolute

Almagt, som Førerne i sin Tid gjorde.

Efter flere Tegn at dømme synes, som sagt, en vis Gjæring at begynde. Flere af de Kunst-

liere, der tilhørte den ældre Slægt, og som endnu havde den paa personlige Indtryk saa rige Kamp i frisk Minde, ere enten døde, pro­

ducere ikke mere eller reproducere sig selv.

Den yngre Slægt, der efterhaanden er kommen op, tilhører Tiden kort før og efter 1864, dette Aar, som trods alt, hvad det ellers kan have bragt over os, i alle Tilfælde har medført den Fordel, at have vist os vor sande Stilling langt tydeligere end Aarene 1848 til 50; Disse yngre Kunstnere følge ikke mere saa lydigt og blindt i Forgjængernes Fodspor; de begynde at løbe af Skolen herhjemme for ogsaa at se sig lidt om ude. En Følelse heraf har bragt en af hine ældre, den nationale Retnings ivrige Talsmand, Hr. Maler V. Kyhn, til at skrive en Afhandling om vore Kunstforhold, hvori han, blandt meget andet, lyser hele denne Tendens til at rive sig løs fra det gamle, til „at forandre Signalerne“

i ugjenkaldeligt Band, — med hvadRet skulle vi i det følgende tillade os at undersøge.

Vi berørte, at vore Forsøg i sin Tid paa at tilkæmpe os større national Selvstændighed i Billedkunsten som paa andre Omraader hoved­

sagelig gik ud paa at løsne os fra vort Afhæn­

gighedsforhold til Tyskland. Som bekjendt

lykkedes disse Bestræbelser. Idet vi imidlertid vendte os bort fra dette Land, lukkede vi efter os en af de vigtigste Porte, hvorigjennem vi hidtil havde staaet i Forbindelse med det øvrige Europa. Og det blev ikke alene det at være

„tysk“, der blev fordømt, man udstrakte efter- haandeu luterdictet videre, og lod det ogsaa ramme dem, om hvem man f. Ex, kunde sige, at de vare „franske“. I det Hele taget blev den Theori almengyldig, at ikkun de Kunstnere, der havde uddannet sig saa meget som muligt hjemme eller i alle Tilfælde, naar de havde rejst i Udlandet, kun havde opholdt sig i Rom, denne fortræffelige Forsikringsanstalt mod skadelige fremmede Indflydelser, kunde være i Stand til at være „danske“, virkelig „danske“.

Det var imidlertid kun den moderne frem­

mede Kunst, man fordømte. Ligeoverfor den gamle var man, mærkelig nok, ikke saa nøje­

regnende , skjønt man skulde tro, at denne, saavel den antike som det 15de og 16de Aar- hundredes, foruden at være frembragt af Natio­

ner, der lige saa godt som Nutidens Fransk- mænd og Tyskere havde den uheldige Egenskab ikke at være „danske“, tillige var fjernet fra os i Tiden og udtrykte en anden Kulturs Former.

Deimc Aversion mod alt, hvad der er frem­

met og moderne, kommer En i Møde paa næsten hver Side i Hr. Kyhns Bog. Skjønt Forfatteren ikke vil vedgaa det, arbejder han i Virkeligheden paa den Monstrøsitet, at faa den danske Kunst omgiven med en Slags kinesisk Mur for at be­

skytte den mod alle Nutidens Bevægelser ude­

fra, saaledes at den rigtig kan komme til at leve sit eget „nationale“ Liv. Efter hans Mening maa man paa det bestemteste fraraade en Kunst­

ner at lære at den fremmede Kunst, da han i saa Fald „i de Heste Tilfælde har forspildt sit Kunstnerliv,“ (S. 46); thi som han (S.50) siger:

„falder Måden ikke naturlig, skal han til at tænke paa den, skal der ligesom oversættes, eller bliver Måden Hovedvejen, da fremkommer noget uforstaaeligt eller noget karakterløst og dette sher ved at optage en fremmed Skoles Teknik.^*) I det hele taget kan Forfatteren ikke blive træt af, at ivre imod „fremmed Teknik“ og mod

„denne unaturlige Optagelse af det udefra hen­

tede“. (S. 49.) Men det unaturlige forsvinder besynderlig nok, og der er ikke længre Tale om Nødvendigheden af at oversætte, naar den engang moderne Kunst efterhaandcn er hieven

*) Udhævelserne ere af os.

11

til gaiiuiiel Kimst; thi i det mindste om den saakaldte „klassiske“ Del af den ældre Kunst gjælder det, at hvad der er gammelt, eo ipso ogsaa er godt og originalt. Hvor Hr. Kyhn kommer ind paa at omtale de Forbilleder, en Kunstner bør have, glemmer han aldrig udtryk­

kelig at tilføie ædle Fortids Kunst“ (S. 45)

„den forudgaaende Kunst“, (S. 36.) Og en af de Grunde, hvorfor han antager, at vor Kunst er paa rette V ei, er, fordi han „tror. at der intet Sted tindes blandt Kunstnerne mere aahent Øje og større Begeistring for Fortidens Kunst end hos en stor Del af vore Kunstnere.“ (S. 45).

Ja, var det virkelig praktiskgjennemførligt, at der kunde danne sig en national dansk Skole, aldeles upaavirket af den samtidige udenlandske og alligevel denne overlegen eller i det mindste jevnhyrdig, saa vilde det jo være paaskjønnelses- værdige Bestræbelser med et Maal, som enhver god Patriot burde medvirke til, og intet vilde saa være bedre skikket til at støtte det danske Folk i dets Kamp for Tilværelsen, end at det i Kunstens Verden frembragte noget, hvis Over­

legenhed alle bøjede sig for, og som man maatte indrømme, kun skyldtes Nationens egen Kraft, og det tilmed paa en aldeles enestaaende Maade.

Meii (lette betragte vi som fuldstændig umuligt. Thi Billedkunsten er ikke noget isoleret for sig, men paa det nøjeste sammenknyttet med alle de andre Kulturbevægelser og samtidige Ytringer af Aandslivet. Nuvel, men vise ikke disse i alle deres forskjellige Phaser bestandig tilbage til Udlandet? Den Plads, somDanmai’k indtager i de civiliserede Staters Rækker og den Form, som. dets Nationalitet efterhaanden har antaget, kar det faaet under en idelig Faavirh- ning fra Udlandet af. Og det er det ejendom­

melige ved vore i'orhold, at vi altid have været mere modtagende end ydende, hvad der iøvrigt er ganske naturligt, eftersom vi altid have hørt til de smaa Stater, der ikke kunne gjøre Krav paa at komme tilatga a i Spidsen eller bestemme Retningen, som den almindelige Udvikling skal tage, men maa acceptere den, saaledes som de mægtigere Kulturlande anvise den. Vor Selv­

stændighed bestaar i Maaden, livorpaa vi tage imod Tidens Bevægelse, ikke i, at vi udelukke os fra den; thi derved opnaa vi ingenlunde at blive mere os selv, mere originale. Vi blive kun forældede. I Stedet for nationale blive vi provin­

sielle, og i samme Forhold, som vi trække os

13

tilbage, miste vi ogsaa Interesse i den øvrige Verdens Øine.

Se vi hen til andreOniraader af vort aande- lige Liv f. Ex. til vor Litteratur, vil et eneste Blilcpaa dens Udvikling lære os, hvor betinget denne har været af ndenlandskelmpulser. De be­

tydningsfulde Navne Holberg, Oehlenschlægei og Heiberg betegne hver for sig karakteristiske Vendepunkter i vor Litteratur, men hver Gang paa samme Tid en Paavirkning fra Udlandet. Og hvad der er Tilfældet i Litteraturens almindelige Historie er ogsaa 1 ilfældet i de fleste og bedste Forfatteres Udvikling; paa de mest afgjørende Stadier kan man for det meste spore en eller anden direkte eller indirekte Indflydelse fra Ud­

landet. Og den store Rolle, som Forholdet til Udlandet spiller i vor dog saa ejendommelig nationale Litteratur, viser sig ikke alene i dens Fremadgaaen, men ogsaa i dens Stillestaaen.

Indtræffer der en Stilstandsperiode, vil man altid finde, at den hidrører fra en Isolering og efterfølgende Divergens. En ny Bevægelse er opstaaet ude; men man er endnu ikke kommet ind i den. Den befrugtende Impuls, Fælles- arbejdet med den øvrige Verden skulde give, mangler, ogUdviklingen er hæmmet eller standset.

Og skulde det nu være anderledes med Billedkunsten? Vi tro det ikke. En Digter er jo oven iKjøbet ved sin Virksomhed, paa Grund af sit Hjælpemiddel Sproget, nøjere knyttet til det Land, hvori han er født, end en Billedkunstner, der udtrykker sig ved Formen og Farven, det vil sige et Tungemaal, som forstaaes af alle Nationer.

Vel er det sandt, at en Kunstners Sprog ogsaa maa være et Udtryk for de Ideer, der leve paa det Sted , han ved Fødselen tilhører, i Almindelighed den vigtigste Skueplads for hans Liv og Virksomhed, og at det maa bære et Slags Præg deraf, som kommer frem i ethvert af hans Arbejder. Men netop den Omstændighed, at Naturen har givet ham et Tungemaal, der er almenforstaaeligt, bevirker, at hans Ai-bejde til en vis Grad bliver Fællesejendom , og det nationale deri kun et Slags Karaktermærke af samme Art som det personlige, ja vistnok ej engang af saa stor Betydning.

V. Kyhn har en diametralt modsat Anskuelse, Han mener endog, at Kunstnerens Sprog kun bliver forstaaeligt for Andre derved, at det er nationalt, hvad der vel maa forstaas saaledes,^

at det ogsaa faar Interesse for andre dei'ved.

15

at det indeholder et nationalt Moment; thi at det i og for sig selv er forstaaeligt for alle, kan han dog ikke benægte.

Denne Anskuelse deler han med adskillige af sine Medbrødre i Kunsten. Til Støtte for saavel denne som andre om det nationales over­

vejende Betydning anfører m an, at alle de Skoler, der have havt nogen Værdi, og hvis Værker endnu virke „levende“ paa os, altid i høj Grad have været et særligt Udtryk for ved­

kommende Folks ejendommelige Karakter. Det er navnlig den hollandske og ilanderske, der bliver brugt som Exempel og som Exempel til Efterlign els e for den danske Skole.

Idet vi i Forbigaaende bemærke, at Afson- dringsprincipet i alle Tilfælde ikke har været bragt til Anvendelse i den ene af disse Skoler, da det er en bekjendt Sag, at Rubens og van Dyck, den ttanderske Skoles Heroer, i mange Aar opholdt sig i Italien og umiskjendelig ere bievne paavirkede af den venitianske Skole, ville vi paa det bestemteste hævde, at disse Skoler ikke blot representerede deres eget Land, men ogsaa hele den dannede Opinion i en stor Del af Europa paa deres Tid. De holdt sig ikke stille indenfor deres eget Lands Grænser, men mod-

toge Indvirkninger udefra . og virkede til Gjen- gjæld tilbage. Det gaar desuden ikke an, saaledes at tage en enkelt Side af et Folks aandelige Virken frem og sammenligne den med den t ^ svarende Side hos et andet Folk, der lever under andre Forhold og tilhører en anden Tid.

For at drage Konklusioner af Sammenligningen, f. Ex. mellem Hollands gamle Kunst og Dan­

marks moderne Kunst, vil det være nødvendigt at tage alle de mange Omstændigheder med i Betragtning, der bestemme Livet, og som ligge bag ved begge Landes Kunst ligesom en Jord­

bund, hvoraf de ere udvoxede; thi det er en Erfaring, man har gjort til alle Tider og med alle Lande, at der finder et ejendommeligt Vexelforhold Sted mellem den Betydning, et Folk tilkæmper sig i Billedkunsten og dmi, det har i alle mulige andre Henseender.

Naar vi f. Ex. kaster etB likpaa den enorme Kraftudvikling, som Holland udfoldede i den omhandlede Periode af dets Historie, kan man forstaa, at et saadant Folk virkelig for en kort Tid ikke alene kunde være sig selv nok, men ogsaa kunde meddele andre Folkeslag af sin Overflod. Naar et Folks Energi saaledes vaagner, og det med vældig Kraft hæver sig op til i

17

politisk Henseende at blive en af de Stormagter, der styre Verdens Skjæbne, da er der en Mulighed for, at det ogsaa paa andre Omraader kan lia-ve sig over det almindelige og blive stor paa Litteraturens som paa Statsøkonomiens, paa Kunstens som paa Industriens Felter. Men naar man herhjemme siger som saa; Lader os, lige­

som de gamle Hollændere, for al Ting først blive nationale, thi da vil Kunsten blomstre, og vi ville frembringe store Mænd, saa springer man en Mængde Mellemled over, som netop ere af den allerhøjeste Betydning.

Dertil kommer en anden Omstændighed.

Forholdet mellem det nationale og det kosmo­

politiske var et ganske andet i hine Tider, end det er i vore Dage. Naar man anfører, at det er vor Tids Opgave, at værne om det natio­

nale, betegner man den ikke ganske korrekt, eller betegner kun en enkelt Side af den. Nej, vor Tids Opgave er llealismen. Og som den er det paa Videnskabernes og de praktiske Livsforholds Omraade, bør den ogsaa være det paa Littera­

turens og Kunstens. Og kun for saa vidt som det nationale kan gaa ind som Moment heri, kommer det med i Betragtning.

Nu at ville isolere sig af Frygt for at tabe

sin nationale Ejeniloinnieliglied vil netop med­

føre (len største Fare derfor — livis man da ikke sætter det som det højeste at bliv(( — Sanling.

Og lader os nu engang se. hvorledes det i

\ irkeligheden hænger sammen med denne det nationales Opkomst i vor Kunst.

Eckersbergs Mission bestod deri, at han gav Stødet til den moderne Udvikling af Kunsten i Danmark," specielt Malerkunsten med hele dens nyere naturalistiske Retning; han indførte en ny og freinmed Malemaade, nye Kunstprinciper, en ny Teknik, som han tilegnede sig i den franske Maler Davids Atelier. Det er det simple, hi­

storiske Faktum. Eckersberg danner i vor Skole en Opposition mod det foregaaende Aarhundre- der, ligesom David i Frankrig. Og selv om de 8 Aar, Eckersberg efter sit Ophold i Paris til­

bragte i Rom, stillede ham noget mere selv­

stændig, da han ikke længer var under Davids per­

sonlige Indflydelse, medførte de dog ingen væsen­

lig Forandring i hans af David engang prægede Opfattelsesmaade. Thi det var jo ogsaa i Rom, at David i sin Tid havde faaet Impulsen til den Revolution, han rejste i sit Fædrelands Kunst.

Paavirkningen fra den store franske Maler er

19

kjciulelig emliui i Eckersbergs senere Arbejder og til en vis Grad ogsaa i hans smaa, med saa megen Kjærlighed og Finbed udførte Landskaber og Marinebilleder, skjønt disse maa regnes til hans mest originale Arbejder. Eckersberg maa i Sammenligning med Davids øvrige Elever be­

tragtes som e»i af hans mest trofaste. Med Undtagelse af det theatralske og den heroiske Pathos, som i de første og mest i)roduktive Pe­

rioder af Davids Liv prægede hans Kunstner­

individualitet, gjenfinde vi alle lians øvrige Egenskaber hos Eckersberg, den strenge og naturtro Tegning, det ejendommelige Studium af den nøgne Model, den nøje Iagttagelse afDrappe- riet. Indbydelsen paa Eckersberg gaar saa vidt, at denne endog efterligner David i selve den særegne Maade, hvorpaa han opdrog sine E le­

ver. Vi accentuere denne Indvirkning fra David for at vise, hvilken Modstrid de „natio­

nale“ og Hr. Kyhn med deres kinesiske System komme i ligeoverfor Traditionen, ikke for at anføre noget nedsættende om Eckersberg, da man jo selv hos de største og mest originale Mestre kan spore Paavirkning fra andre Kunstnere.

Skjønt nu Eckersbergs Elever i Almindelig­

hed bleve Mesterens Principer tro, samtidig med 2*

ilt hver udviklede sig overensstenimende med sin specielle Personlighed, den det var ham en saa stor Glæde at fremelske, var der karakteri­

stisk nok en Ting, hvori de ikke gjorde som han; de fulgte nemlig ikke deres liærer paa selve den Vej gjennem Europa, ad hvilkeil han var kommen til sit lykkelige Resultat. Paa faa Undtagelser nær var der Ingen, der drog ud for at lære af den franske Malerskole og fremdeles slutte sig til den i dens videre Udvikling, der, som bekjendt, efterhaanden har ført den til at blive den egentlig toneangivende for den største Del af Europa. Her kom nemlig en anden Om­

stændighed til, som — nogle mene til Gavn, andre til Skade foj vor Kunstudvikling — førte vore Kunstnere bort fra Paris, Centret for den moderne Kunst, til Rom, Mindernes og de forsvundne Aarhundreders By, og — Thorvald- sens Opholdssted.

Der kan ingen Tvivl vicre om, at det, at vor eneste verdensberømte Kunstner i mere end en Menneskealder levede der, drog alle vore ikke berømte Kunstnere did, hellerikke om, at hans Kunstnerindividualitet jo fik en stor og følgerig Indvirkning ogsaa paa Kunstnerne uden­

for Billedhuggex-nes Kreds. Det er bleven sagt

om vor Knust, at man i flere end en Henseende kan spore, at vor eneste store Kunstner er en Billedliugger, og det er meget tvivlsomt, hvilken Indflydelse der er den betydeligste, enten Eckers- bergs mere direkte eller Thorvaldsens mere in­

direkte. I alle Tilfælde ere de vanskelige at skille ad.

Skjønt Eckersberg paa en Maade kan siges at representere den franske Opfattelse af An­

tiken paa den Tid og Thorvaldsen den tyske, var der dog saa stor Overensstemmelse i deres Kunstnernaturer, at deres Indflydelse künde gaa Ilaand i Haand uden at virke forstyr­

rende paa hinanden; thi skjønt Thorvaldsen var Billedhugger og Eckersberg Maler, er der dog i den førstes Personlighed som Kunstner, i hans Forkjærlighed for det stemningsfulde med dets milde og bløde Aand noget, hvorved han ligesom nærmede sig et Omraade, der ellers bedst fremstilles ved Farven og Penslen, medens Eckersberg paa sin Side ved sin Retning henimod det klare, de^objektive, ved sin plastiske og rene Form sluttede sig til den Opfattelsef maade, som er ejendommelig for Skulpturen. Deri lig' ger vist ogsaa en af Grundene til den ensfor-

Ulige Karakter, som er et fremtriedeiule Tra'k ved den danske Skole.

Hvorledes stiller nu Forholdet mellem det kosmopolitiske og nationale sig hos disse to Kunstnere ? I Sammenligning med Thorvaldsen er der hos Eckersberg et stort Fond af det stedlige, det lokale, noget, som utvivlsomt røber en Indvirkning fra en lille indesluttet Kreds og smaa loihold. Man føler bestandigt det u'gte kunstneriske gjennem hans elskværdige Opfat- ning, men med alt dette ogsaa noget smaaligt, noget filistrøst. Det er vor Overbevisning, at det er den altfor direkte Indflydelse fra Hjem­

met. som her slaar igjennem. Hvis Eckersberg efter sin lilbagekomst fra Udlandet paa en eller anden Maade havde bevaret Forbindelsen med den franske Skole, noget som i vor Tid ganske vist er uendelig lettere, tro vi, at den mindre heldige Side ved hans Natur vilde være hieven holdt nede, uden at han dog et eneste Øjeblik var bleven sig celv utro.

Hos Thorvaldsen derimod føle vi intet af dette. I hans Kunst er der intet smaaligt af den Art, og dog er han en af de mest nationale K'uustnere, vi nogensinde have havt. Ved det tilbagetramgte, det beherskede, det moderate i

23

haus jUütiver og i haus Figureis Ötiiliiiger, ved den milde, rolige Steuiuiug,,dcr hersker i haus stille, men dog saa rige Tankeverden, drager hau en karakteristisk Side frem ved vor Natur, som paa samme Tid skarpt adskiller ham fra de

samtidige tyske og franske Billedhuggere.

Fra Thorvaldseu og Eckersberg har vor Skole faaet det Grundpræg, som den har bevaret lige til vore Dage. Efter 1848 blev det begyndte Liv fortsat og vedligeholdt iudenior Landets egne Græiulser. Ved at bryde med Tyskland l)rød vi med hele Verden. I uendelig doktrimvr Selvfølelse troede vi at kunne være os selv nok.

Det Isolerede ved vor Stilling viser sig herefter ikke saa meget i den almindelige kunstneriske Opfattelse, der her, ligesom i Hovedlandene, om end langsommere for vort Vedkommende, be­

væger sig henimod Realismen: men det viser sig især i Tekniken, hvor der i de sidste Aar- tiere er indtraadt en fuldstændig Standsning.

t i have hos Thorvaldseu set det nationale udtrykt paa en kunstnerisk, skjøn Maade, tri tor de mindre væsentlige lokale Tilfældigheder, og hos Eckersberg, Muligheden af at Paavirkning fra det fremmede kan lade sig forene med Oi’igi- nalitet uden at udslette denne, og .vi bestyrkes

derved i vor Overbevisning, at det nationale ligger i den kunstneriske Opfatning, støtter sig til det oprindelige i Kunstnerens Natur, og ikke saa let lader sig bortviske. Er der noget virke­

ligt individuelt hos Kunstneren, kan han lade sig paavirke saa ofte og saa meget, han vil;

han vil dog ikke blive sin Natur og dermed sin Nationalitet utro. Idvor vi dog ere enige i denne Anskuelse, som Hr, Kyhn et Sted med Varme og inderlig Oveibevisning fremsadter i sin Bog, at det er det personlige, det egentlige Jeg, det kommer an paa at faa frem! Men det opnaiies langt bedre ved at lade Kunstneren umiddelbart følge sin Begavelses Indskydelser end gjennem ydre og kunstige Midler at bringe ham til at virke med en bestemt Tendens for Øje. Det er ikke for Ingenting, at Kunsten bliver kaldt den fr ie Knust. Det, som det først og fremmest gjadder om , er ikke at faa natio­

nale Kunstnere, men store Knnstnere. Lad dem saa fortadle os, hvori det nationale bestaar!

Hvis man at Kckersbergs Udvikling havde bort­

taget hans Ophold i Paris og udslettet Davids Paavirkning, hvorledes vilde det da have set ud?

Det trykkende ved hans lange Ophold i Hjemmet er føleligt nok endda, og hvis man tænker sig

•^0

Thorvaldsen sendt tilbage til Kjøbenhavn i Aaret 1803, da hans Subsidier foreløbig vare iidtømte, er der da virkelig Xogen, der for Alvor kan tro, at lians eminente Begavelse havde faaet den Udvikling, som den i Virkeligheden fik? Be­

tragtet fra V. Kyhns Standpnnk vilde han maaske, i saa Tilfælde, have faaet mere af, hvad denne Forfatter forstaar ved „dansk“, men han vilde ubetinget være bleven — en ringere Kunstner.

Det er vor fasteste Overbevisning, og vi sætte den op mod Hr. Kyhns og hans Menings­

fællers, at enhver Løsrivelse af den nationale Forbindelse med Omvei’denen, før eller senere, naar nemlig den ved den foregaaende Vexel- virkning med Udlandet frembragte Kapital er opbrugt, vil føre til en almincleUg Forarmelse for Kunsten, som for det øvrige .\andsliv, ja hele Samfundsliv, og endvidere at en Faavirlcning fra Udlandet i og for sig ilcke er ulgMehringende forudsat, at den, der paavirkes, virkelig har noget individuelt Indhold, og vi bestyrkes i denne vor Overbevisning ved, at den Maler, der har havt den væsentligste Andel i Dannelsen af den moderne Eetning i den danske Kunst, har hentet Impulsen dertil fra en fremmed Skole, og at den eneste store Kunstner, vort Fædreland

har frembragt gjennem et 40 Aars langt Ogliold i Udlandet af dette har faaet et aldeles uund­

værligt Bidrag til sin Udvikling.

Hvert Aar ser man af den Beretning, Kunst­

akademiet udsender om sin Virksomhed og ved Otfentliggjørelsen af de mange Legatregnskaher, at der aarlig uddeles en Mængde Understøttelser og Stipendier til Kunstnere, der rejse til Ud­

landet. Foruden disse er der ogsaa mange, der rejse ved private Midler. Men der maa imidler­

tid i selve Maaden, hvorpaa man rejser, va're noget forkert, da man faktisk kun ser forholds­

vis faa Resultater deraf. Undersøger man den enkelte Kunstners Rejseroute, de Byer, han fortrinsvis opholder sig i, og Længden af Op­

holdet paa de forskjellige Steder, opdager man ogsaa virkelig, at der hos de danske Kunstnere har indsneget sig en ganske besynderlig Praksis;

thi medens det skulde synes at væi’e af største Vigtighed at gjøre Bekjendtskab med den moderne Kunst, fordi det er den, man tilhører, ser man tvertimod, at alle danske Kunstnere, paa faa Undtagelser nær, ligesom sky de Byer, der ere

Centrer for Nutidens Beviegelser, og ufravigelig vælge Rom til deres Hovedopholdsted.

Den evige Stad har siden Tliorvaldsens Dage været de danske Kunstneres Eldorado. i\lan kan liellerikke let tauike sig en behageligere Til­

værelse end den, man torer der, hvor man har Italiens Himmel, den dejlige Natur, de rige Minder og nogle af de første Samlinger i \'erden af gammel Kunst. Men hvad er Resultatet V Vore Kunstnere komme hjem fra Rom na'Steu som fra en vel anvendt Sommerferie paa Landet, forfriskede paa Legeme og Sjæl tage de fat — akkurat, hvor de slap. Om ogsaa nogle enkelte blive der i længere Tid, og arbejde tiittigt og udholdende saa have de dog ikke meget andet Udbytte deraf, end om de vare hievne i Danmark;

thi de have ligesom bragt Forholdene hjemme­

fra med sig; de leve i omtrent de samme Om­

givelser og arbejde for det samme Publikum;

de søge ikke de fremmede lumstnere, som leve der, men holde sig afsoudrede i en lille dansk Koloni, de udbytte Natyreu og Folkelivet, hente Motiver og Sujetter deraf, eg^ meget sjelden Oang kopieres et ældre Billede, men i Almin­

delighed benytte de Samlingerne som andre Turister med Kunstinteresser.

Naar man i vore Dage vil studere den moderne Kunst, bør man tage til saadanne Dyer fom München, Düsseldorf, Dryssel, ja selv Lon­

don, men fremfor alle til Paris. Den gamle Kunst er det forholdsvis ikke saa vanskelig at lan-e at kjende; den findes allevegne opstillet i let til- gjængelige Samlinger, og den mindre gode Del af den skal ikke forstyrre, da den efterhaanden er forsvunden; desuden har man jo en gjennem- arbejdet Litteratur at støtte sig til. Den moderne Kunst kommer man ikke saa let til. Man maa opsøge dens Perler paa Nutidens enorme Udstil­

linger, der ere fyldte med Reproduktioner og Efterligninger; den maa ses i Ateliererne, før den forsvinder i det private Eje, og man maa ligefrem leve sammen med Kunstnerne i det fremmede Samfund for at forstaa den. Det er ganske vist ikke altid let at studere paa denne Maade, men umuligt er det under ingen Om­

stændigheder. Og først saa er det, at man kan faa Udbytte deraf; tbi da kommer man ind i et Samfund, hvor der arbejdes med mere intensiv Energi, og hvor der stilles større Opgaver og større Fordringer til Selvstændigheden. I vore smaa danske Forhold er det nuomstunder altfor let af erhverve sig et Navn, og naar en Kunst-

29

ner først er naaet op over det almindelige, kommer han saare let i den farlige Stilling ikke at have Medbejlere. I de store Kunstneimyer er det anderledes, der er Konkurense og betyde­

ligere Arbejder, der udvikler der sig ogsaa for­

holdsvis flei’e store Kunstnere. Vore Kunstnere burde deltage i et saadant Liv, de burde studere i Nærheden af de største Mænd i hver Eetning og udstille deres Arbejder mellem de bedste, der findes, saa kunde de faa en ganske anden Maalestok for deres Evner, en anden Spore for deres Arbejdskraft, end de uuder vore dagligdags Forhold have herhjemme. Opholdet i saadanne Byer er den rette Prøvesten for Selvstændig­

heden; thi hvis en Kunstner virkelig er i Be­

siddelse af Noget, som særlig tilhører ham, vil der netop være Brug for det der, og det vil ud­

vikle sig friest og kräftigst paa saadanne Steder, fordi baade Angreb og Forsvar ere mest efter­

trykkelige. Der er ganske vist de Kunstnere, man ikke kan anbefale at søge hen til hine Steder. Det er saadanne, hvis Talent kun ud­

vikler sig, naar de leve i nøje og tætsluttet Forbindelse med en lille Kreds, som stadig kan bære dem oppe, kan paavirke dem og forsyne dem med nyt Mod og nye Ideer. Men enhver.

(ler har Trang til en videre Horizont. der ikke føler den rette Tilfredsstillelse, Livet skal byde, naar ikke hans Evner faa en tilsvarende Ud­

vikling, ham niaa man nhetinget tilriiade at søge ud i den store Verden, hvor han kan |'aa en velgjørende Modvægt mod det trykkende i de smaa hjemlige Forhold.

Man kommer nu med forskjellige Indven­

dinger mod denne Tilslutning til fremmede Kunstskoler. Der anføres saaledes, at vi have liavt dygtige Kunstnere herhjemme, der saa godt som aldrig eller først i deres modnere Alder, da de ikke mere vare modtagelige,. ere fejste til Udlandet. ^len hvad beviser det?

Vi se jo kun det Resultat, de ere komne til paa denne Maade, men ikke hvad de kunde være hievne til, om de vare komne under større For­

hold og havde faaet rigere Lejlighed til at ud­

vikle dei'es Evner og bruge dem.

Man paastaar ogsaa, at mange Kunstnere ved at komme til Udlandet ere hievne forkvak­

lede i deres Udvikling. Idet vi i forhigaaende henvise til Thorvaldsen ogEckersherg, paa hvem dette i alle Tilfælde ikke passer, skulle vi være villige til at medgive, at man virkelig kan frem­

drage enkelte talentfulde Kunstnere, som til-

31

.syiielacleiide paa Grund af deres Ophold i L’d- landet ligesom ere standsede ideresU dvikling;

men tor disses \ edkommende er det ganske andre Omstændigheder, som ere bestemmende;

thi da de efter deres forholdsvis korte Ophold i Ldlandet, navnlig Fi’ankrig, vendte tilbage, var det paa det Tidspunkt, hvor den nationale Retning var i Kulmination. De hleve da mod­

tagne med eii Blanding af Mistænksomhed og Uvilje og alt andet end retfærdigt bedømte.

De fik ingen Understøttelse til at fortsæ-tte deres paabegyudte Udvikling, og da det var deres kunstneriske Overbevisning imod at slutte sig til den herskende Retning, var det ikke s'aa mærkeligt, at det ikke gik som det burde. Thi af alt er halv Lau’dom det værste. Og hvor- mange Exempler paa Kunstneremner, der ikke ere bievne til noget, fordi de altid maatte sidde indestængte hjemme, kunde man ikke tilGjæn- gjæld sætte op mod hine.

Somme frygte ogsaa for, at et større kunst­

nerisk Samliv med Udlandet skulde skade vort eget Kunstliv og medføre de svenske og norske Tilstande, som i den Anledning blive fremstil­

lede saa afskrækkende som muligt: en meget mindre udviklet Kunstsands hos Folket, og den

største Talt af Kunstnerne søgende deres Erhverv i EKllandet, hvor deres Arbejder afsættes uden at koinnie Fædrelandet til Gode. Man drager her Slutninger fra fremmede Forhold, uden at tage vore egne med i Betragtning. Det hekla- lige ved Kunstforholdene i Sverig-Korge er ikke, at deres Kunstnere ere berømte i l'd- landet; thi det er vel tvertimod en Omstæn­

dighed, som mere end nogen anden kan virke til Vækkelse af Kunstinteressen hjemme, — hvad har f. Ex. det Faktum, at Gttde og Tidemand ere europæiske bekjendte Kunstnere, ikke gjort i den Ketning for Norge V — Det er hellerikke, at en Del Arbejder „forsvinde“ i Udlandet, som man udtrykker sig; thi l ’roduktionen staar ogsaa paa Kunstens Felt i Forhold til Efterspørgselen, og hvad Udlandet konsumerer, kan man sige, at det selv fremkalder, saa at det i andet Tilfælde ikke heller vilde komme Fædrelandet til Gode.

K ej, Fejlen for Sverig-Norges Vedkommende ligger i, at der er for lidt Forbindelse med Hjemmet, at der er for langt hjem. Men for vore Kunstnere vilde denne Hindring ikke være til Stede, og rejste de virkelig ud til fremmede Skoler, saaledes som Svenskerne og Normændene, tro vi, at Forbindelsen med Hjemmet vedblivende

33

vilde yære langt større, end den er og har været det for de andre LandesVedkommende. Svenskerne og Normændene søge desuden til Udlandet og blive der, ikke alene fordi de bedre end deres danske Kolleger have indset Nødvendigheden af at følge med Tiden i teknisk Henseende, men ogsaa fordi deres Fædreland, i det mindste Norge, ikke kan brødføde dem. Men Forholdene i Danmark ere faktisk langt bedre, da der lever omtrent dobbelt saa mange Kunstnere her som i Sverig-Norge tilsammen.

Rejser til Udlandet er dog ikke det eneste xVIiddel, hvorved man kan stille sig i Rapport til Udlandets Kunst. Man har i vore Dage et andet, de store internationale Udstillinger. I ingen Henseende fortjener vort nationale Parti saamegen Dadel, som for den sufisante Ligegyl­

dighed, ja ligefremme Modstand, hvormed det altid har stillet sig til disse Udstillinger. Hvad er Følgen deraf bleveh? At vi ere bievne satte udenfor Døren i det almen europæiske Kunst­

samfund som Ubetydeligheder, man ingen Notits behøver at tage af. Vi ville ikke berøre Verdens­

udstillingen i Philadelphia, men paa den i Wien 1873 bleve vi ligefrem oversete eller glemte af Kritiken; de mest ansete faglige Tidsskrifter

omtalte os enten ikke eller nævnede os med et Par ligegyldige Fraser. Derimod var det be-

• kjendte Cityblad „Times“ ikke saa hensyns­

fuldt; thi det erklærede uden videre, at af alle civiliserede Lande var Danmark det , som stod lavest, hvad Kunst angik. Og gaa vi til Udstil­

lingen i Paris 1867, hvor vi vare langt bedre om end ikke tilstrækkelig repres enterede, saa møder der os et lignende Resultat; thi der var ingen af Udstillerne, der opnaaede blot et An- erkjendelsesbevis, der kunde rangere lig med en 3die Klasses Medaille paa den aarlige Salon i Paris, et Udmærkelsestegn, som en hvilken- somhelst fransk Kunstner af en blot ganske al­

mindelig Begavelse næsten altid har faaet.

Det bliver med hver Dag mere og mere ønskeligt at faa en Bedømmelse af en fuldstæn-

< dig kompetent Dommer, en virkelig ^Autoritet i Udlandet, om den Stilling, vor Kunst indtager.

Hvilket unaturligt Forhold er der ikke her til­

stede? Fra Hjemmets Side lutter Virak og Ros, fra Udlandets en uhyggelig Taushed, og kun nu og da saadanne Udtalelser, som man umuligt kan overtale sig til at tro i det mindste bog­

stavelig paa. Man maa indrømme, at vi selv kun ere slette Dommere over vor Kunst, fordi

35

den er vor egen, fordi vi selv ere Part med i Sagen og fordi det for os er en Nationalsag.

Udlandet derimod er stillet paa et ganske andet upartisk Standpunkt som Dommer, og det maa derfor kunne give et ganske fortrinligt Bidrag til Forstaaelsen af os selv, netop fordi vi her tale til det i et Sprog, som er fælles for alle.

Det vigtigste er kun, at man skaifer det til­

strækkelige Materiale tilstede, livorpaa en saadan Dom kan baseres.

Det synes som om den forestaaende Verdens­

udstilling i Paris 1878 allerede har begyndt at vække noget Børe i vor Kunstverden. Det var at ønske, at alle Parter kunde indse Nødvendig­

heden af, ikke at lade denne usædvanlige Lej­

lighed til at komme til et klart Resultat gaa unyttet bort. At vi ere paa en god Vej i vor Udvikling, betragtet i al Almindelighed, er der Ingen der betvivler, men det vi skulle have at vide er, hvor langt vi ere komne frem paa Vejen i Sammenligning med andre Nationer,, og i hvilken Grad, det er sandt, hvad mange sige, at det meste af, hvad vi kalde for nationalt ikke er andet, end hvad andre kalde for — gammeldags.

Rejsen til Udlandet og Deltagelse i inter­

nationale Udstillinger er imidlertid noget, som

3*

kun øver direkte Indflydelse paa selve Kunst­

nerne og en begrændset Del af Kunstpublikumet.

Det er nødvendigt, at den større Del af dette og den almindelige Kunstinteresse i Hjemmet kan faa en tilsvarende Paavirkning, for at der ikke skal indtræde et Misforhold.

Man kunde opnaa meget i den Retning, naar vort Nationalgalleri paa ^ a r le ttenborg, i Lighed med andre moderne Gallerier i Europa f. Ex. Luxembourg, søgte at samle foruden danske Billeder saa mange gode Arbejder af udenlandske Kunstnere, som det kunde overkomme. Mange vilde det vel ikke blive, thi dertil ei’e Midlerne, der staa til dets Raadighed, for knappe, men nu da et godt udenlansk Billede i Stedet for de ikke altid gode indenlandske, som Galleriet af og til forøger sin Samling med, vilde vistnok være lige velset af Kunstnerne som Publikum.

Galleri-Bestyrelsen har jo paa en Maade selv gjort et Skridt i den Retning, vi antyde, der­

ved , at den i sin Tid kjøbte Edv. Berghs fortrin­

lige Billede „Under Birkene“. Det Bifald, den deiTed erhvervede sig fra alle Sider, indeholder en Opfordring til at gaa videre paa denne Vej.

Hvorfor bruger man iøvrigt her til Lands ikke den samme Fremgangsmaade som f. Ex. i Sve-

37

rig? Hvert Efteraar til en bestemt Tid foregaa Indkjøbeue til Nationalmuseet i Stockholm, og enhver Kunstner, der har noget at tilbyde, ind­

sender da sine Arbejder til offentlig Konkur­

rence. Naar man nu lod denne staa aaben for andre Landes Kunstnere, var det jo ikke usan- synligt, at Galleriet paa denne Maade kunde faa mangen en heldig Forøgelse.

Kunstforeningen i Kjøbenhavn har allerede gjort et lille Forsøg i den antydede Retning, derved at den har indført et Byttesystem med Kunstforeningerne i Stockholm ogKristiania; men Forsøget fortjener mere Anerkjendelse for sin Hensigt end for sine Resultater. Mere praktisk til at faa den udenlandske Kunst indført og kjendt herhjemme vilde det vistnok være, om vi kunde faa indrettet en Kunsthandel i samme Stil, som man har saamange af i Udlandet. Besty­

relsen af et saadant Etablissement kunde nem­

lig med Lethed sædte sig i Forbindelse med de bedre Kunsthandlere i Paris, London og andre Steder, og altid være forsynet med et passende Udvalg af fremmed Kunst.

I det Hele taget maa man sige, at vi her til Lands savne mange af de Foretagender og Foranstaltninger, som andre Steder bidrage saa

meget til at udbrede og vedligeholde Kunst­

interessen, og vor Hovedstad er dog en By paa over 200,000 Indbyggere foruden at den er Midt­

punktet for hele vort aandelige Liv. Ikke des­

mindre vare vi f. Ex. indtil for faa Aar siden næsten ganske blottede for kunsthistorisk Litte­

ratur, og den naive Maade, hvorpaa mange endnu i vore Dage betragte den offentlige Kunstkritik, skal man vanskelig tinde noget Sidestykke til i andre Hovedstæder. En Foranstaltning f. Ex.

som Udgivelsen af et specielt Organ for Kunst, et Ugeblad eller Maanedskrift har man, saa vidt vi vide, aldrig nogensinde forsøgt i det Mindste ikke som udelukkende bestemt for danske For­

hold. Godt ledet vilde det uden Tvivl svare Regning og finde Understøttelse fra alle Sider, og det vilde, iiaar det ikke blev et borneret og ensidigt Kotteriforetagende, kunde gjøre over­

ordentlig Gavn ved at hjælpe os til at faa Syn for vor sande kunstneriske Stilling, set saavel fra vort eget nationale som fra det almindelig europæiske Standpunkt.