Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
;\«5N«'V^A»>í5V
-
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK,
Til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
I Henhold til det høje Ministeriums Skrivelse af 6. Februar f. A., i hvilken Kommis
sionen anmodes om »at gjøre Forslag om Ordningen af Undervisningen i de for Arkitekter, Bygmestre og Haandværkere nødvendige tekniske Discipliner, Ordningen af Eksaminer og Censurforhold i disse Fag og Dimissionsretten til Akademiets Skoler for saa vidt angaar disse Fag«, undlader Kommissionen ikke herved at udtale følgende:
Kommissionens Flertal (Formanden F. Meldahl, C. F. Andersen, Eugen Jørgensen, Rasmussen, Storck, Tesch ogThalbitzer) anser det for atvære det ønskeligste, at Arkitekter
nes tekniske Uddannelse udskilles fra de tekniske Skoler og ved særlige Kursus ved selve Akademiet, som dette selv ordner, sættes i direkte Forbindelse med deres kunstneriske Undervisning. Derved vil saavel Akademiet som de tekniske Skoler faa fuld Frihed til at indrette deres Undervisning saaledes, som deres egne Formaal kræve, medens Fællesunder
visning vil medføre Tvang og Ulemper for begge farter, idet hver af dem da maa lempe sig efter den anden, for at en Fællesundervisning kan blive mulig. Heller ikke kan det forudses, hvorlænge en saadan Lempen sig efter hinanden vil være gjennemførlig overfor de Krav, som fra Arkitekternes eller Haandværkernes Side maatte vokse frem i Tidens Løb.
Minoriteten (Lütken, Alb. Jensen og Nyrop) antager, at Fællesinteresserne og Berøringspunkterne mellem Arkitekter og Bygningshaandværkere ere saa mangfoldige og saa indgribende, at det dog vil kunne være til Fordel for begge Parter, at Fællesskabet i den tekniske Undervisning bibeholdes i det størst mulige Omfang, som ske kan uden Krænkelse af vigtige Særinteresser, tiltrods for at Undervisningsplanens Detailler paa enkelte Punkter maa præges af Forskellen mellem de to Klasser af Elever. Faren for en Skærpelse af Modsætningen mellem akademisk uddannede Arkitekter og haandværks- mæssigt uddannede Bygmestre bliver formentlig mindst, naar det hidtidige Fællesskab bevares, og til Gunst herfor taler ogsaa den Omstændighed, at det sikkert maa give den billigste Ordning af Arkitektundervisningen baade i København og Provinserne og være en uomgængelig Betingelse for, at en vordende Arkitekt kan søge sin tekniske Uddan
nelse uden for København, da de tekniske Provinsskolers Elevantal i Bygningsdagskolen som Regel vil være saa lille, at en Dobbeltundervisning bliver urimelig kostbar.
Da en Omdannelse af Bygningsskolens Undervisning, som kan imødekomme Arkitektstandens Krav uden at træde Haandværkernes Interesse for nær, imidlertid er en nødvendig Betingelse for, at Fællesundervisningen for Arkitekt- og Haandværker- elever kan bibeholdes, maa en saadan Omdannelse foretages med ligelig Hensyntagen til begge Elevklassers Tarv.
Hele Kommissionen er enig om, at Arkitektstandens Krav paa en hurtig Gennem
førelse af Undervisningen er berettiget, og Minoriteten (Liitken, Alb. Jensen og Nyrop) mener, at dette maa kunne fyldestgøres ved de tekniske Skoler uden Skade for Haand- værkereleverne, naar Fællesundervisningen ordnes i en Skole med 3 Klasser, hver om
fattende et halvt Aar, saaled.es at Undervisningen normalt gives i 3 paa hinanden følgende Vinterhalvaar, men 2. Klasse doubleres om Sommeren, hvorved der aabnes en Elev Mulig
hed for at gennemgaa Undervisningen i 3 paa hinanden følgende Halvaar. Denne sidste Undervisningsform vil kunne passe baade for de Haandværkerelever, som ere udlærte Svende og have Raad til at læse uden Afbrydelse, og for de Arkitektelever, som i en tidlig Alder vise kunstnerisk Begavelse og derfor søge ind paa Akademiet uden først at gaa i Haandværkerlære, medens den normalt ikke bør søges af Haandværker- lærlinge, som ikke ere færdige med deres Læretid.
Vel har et enkelt Medlem af Kommissionen, Hr. Tømrermester Tesoh, frem
hævet, at en fortløbende Undervisning i Bygningsdagskolen i to Retninger medfører en Fare for Haandværkerstanden: dels derved, at Elever, som optages paa Kunstakade
miet og helt eller delvis gennemgaa dette, ofte gaa tilbage til Haandværkerstanden og optræde som Haandværksmestre uden nogen Sinde at have staaet i Lære, og dels ved at den fortløbende Undervisning virker fristende paa Eleverne, særlig paa Sønner af Haandværksmestre, der bedst have Raad til at tage Undervisningen fortløbende, til at søge ind paa Kunstakademiet uden først at gaa i Lære.
Men Kommissionens Flertal finder det dog utvivlsomt, at naar Arkitektelever, der ikke kunne gennemføre Studiet paa Kunstakademiet, søge tilbage til Haandværker
standen og derved tilføre denne Elementer, som ikke ere praktisk uddannede, har dette intet at gøre med Spørgsmaalet om afbrudt eller fortløbende Undervisning i Bygnings
dagskolen, men afhænger væsentligst af den Omstændighed, at Akademiet ikke mener at kunne forlange praktisk Uddannelse som Betingelse for Optagelse af Elever i Arki
tekturskolen, fordi den praktiske Uddannelse som Haandværkerlærling ikke er nogen uomgængelig Betingelse for at blive en fremragende Arkitekt, Det synes derfor ikke berettiget at fremføre denne Anke mod Oprettelsen af fortløbende Undervisning i Byg
ningsdagskolen, naar dette er til særlig Gavn for Arkitekterne.
Kommissionen er imidlertid enig om, at de Ulemper, som mulig kunde opstaa for Haandværkerstanden, hvis en fortløbende Undervisning i Bygningsdagskolen blev til
gængelig uden Betingelser, ville forsvinde fuldstændig, naar man for Adgangen til Sommer
kursus opstiller følgende Vilkaar: Vedkommende skal, hvis han ikke er Svend i et Byg- ningshaandvcerk, have hestaaet en Optagelsesprøve til Akademiet og præstere dettes Bevis for Optagelsen samt desuden, hvis han staar i Lære hos en Mester, erhverve dennes og sin
Værges Samtykke.
Medens Kommissionens Flertal principalt fastholder, at Arkitekternes Undervis
ning bør henlægges til Akademiet, kan man (med Undtagelse af Prof. Storek) subsidiært slutte sig til Bibeholdelsen af en fælles Undervisning for Arkitekter og Bygningshaand- værkere ved de tekniske Skoler, naar den ordnes paa den i det følgende nærmere an
givne Maade, hvorved Arkitektstandens Ønsker om Afkortning af Undervisningen paa visse Punkter og Anvendelse af den indvundne Tid til Medtagelse af Fag som Byg
ningshygiejne, Elektroteknik og Læren om armeret Beton i Undervisningen imøde
kommes. Dette vil kunne ske indenfor den givne Tidsramme (den 3-klassede Skole) dels ved en Indskrænkning af den hidtil til Projektionstegning, særlig til Skyggelærens Anvendelse paa tuscherede Tegninger, anvendte Tid, dels ved en Sammentrækning af Fagene »Bygningskonstruktionslære« og »borgerlig Bygningskunst« til et enkelt Fag:
3
Husbygning, livis forskellige Grene knyttes sammen til en organisk Hellied, dog med Udelukkelse fra Fællesundervisningen af frie Projekteringsøvelser efter opgivet Program.
Selv om denne Ordning paa enkelte Punkter muligvis maa medføre nogen Indskrænk
ning i Undervisningen, naar den tilsigtede Tidsbesparelse skal naas, kan dette sær
deles vel forsvares for Arkitekteleverne, der senere maa anvende saa megen Tid paa dette Fag. Haand værkereleverne kan man give Kompensation ved Tilføjelsen af en 4. Klasse — omtrent svarende til den saakaldte udvidede eller ældste Klasse ved det tekniske Selskabs Skole i København. I denne 4. Klasse kan Undervisningen i Hus
bygning afrundes og Opgaver fra Bygningshygiejne medtages under Projekterings
øvelserne.
Men idet Kommissionens Flertal subsidiært (Mindretallet principalt) foreslaar denne i det følgende nærmere angivne Undervisning, er hele Kommissionen enig om at udtale, at dersom der oprettes særlige Kursus for Arkitekter ved Akademiet, bør nedenstaaende Undervisningsplan ændres baade for Arkitekterne og for de tekniske Skoler,
j
Hvad angaar Optagelsesfordringerne og deres Virkning paa Undervisningen, da formener Kommissionen, at man ved Fastsættelsen af Optagelsesfordringerne maa tage særligt Hensyn til, at Størstedelen af Eleverne vil komme til at henhøre under en af 2 Kategorier, dels dem der have gennemgaaet Almueskolen og derefter komme i Haand- værkerlære og i deres Læretid have Lejlighed til at besøge den tekniske Aftenskole, dels dem, der have gennemgaaet Mellemskolen og eventuelt den derefter følgende Realklasse.
Af Hensyn til de første Elever mener Kommissionen, at man som Helhed maa se bort fra alle Fordringer om Sprog og almendannede Fag udover det Maal, som Almue
skolen og dens Fortsættelsesskole kan give, og at man altsaa i den Retning for den anden Klasse af Elever meget godt kunde nøjes med Mellemskoleeksamen. Men en Særstilling indtager de for Bygningsskolen særlig vigtige Fag, Fysik og Mathematik.
For Fysiken er ikke engang Realeksamen tilstrækkelig som Afslutningsprøve, men Udvidelsen er ikke større, end at den kan gives i et særligt lille Kursus — eventuelt i Oktober — for dem, der have Realeksamen, medens der for den første Klasse af Elever maa medtages et fuldstændigt Fysikkursus i Dagskolens regelmæssige Undervisning.
For Mathematikens Vedkommende vil Realeksamen derimod give et passende Grundlag ved Optagelsen. Det foreslaas derfor, at man som Betingelse for Optagelse i Bygningsskolen forlanger, at Eleverne, foruden at kunne skrive en let dansk Stil om et for dem nærliggende Emne uden væsentlige ortografiske Fejl og med en god, tydelig Haandskrift (jfr. Regulativet § 7) tillige have bestaaet en Prøve i Frihaandstegning og Lineartegning i samme Omfang, som nu fordres i »forberedende Tegning« ved de større tekniske Skoler, samt i Mathematik have gennemgaaet og tilfredsstillende bestaaet en Prøve svarende til Fordringerne ved Realeksamen.
Det vil da blive Aftenskolens Sag at oprette den dertil nødvendige Undervisning for saadanne Haandværkerelever, som ikke have Præliminæreksamen, eller muligvis, som af Prof. Andersen foreslaaet, at oprette særlige Dagklasser som Forskole til Bygnings
skolen, i hvilke man kunde optage Eleverne direkte fra Almueskolen eller fra Mellem
skolen, og i hvilke man ved Siden af Realfagene kunde give Undervisning i Dansk, frem
mede Sprog og almendannede Fag som Historie og Geografi. Det maa formentlig henvises til de tekniske Skolers eget Initiativ, om de vil oprette saadanne Forberedelsesklasser, men Kommissionen ønsker dog at fremhæve, at Brugen af Aftenskolen til at bibringe Eleverne det forlangte større Pensum i Mathematik maa medføre den Fordel, at Eleverne holdes længere i Aftenskolen, end det ofte nu er Tilfældet, og at de altsaa naa videre i
deres praktiske Fag og opnaa større Modenhed, inden de kommer ind paa Dagskolen, og dette maa betragtes som en stor Vinding.
Ved Fordelingen af Undervisningstiden i de forskellige Klasser maa der tages Hensyn til, at disses Varighed ikke er fuldstændig ens. Kommissionen gaar ud fra, at den normale Undervisning først bør paabegyndes 1. November og afsluttes inden 1. April, baade af Hensyn til Elever og Lærere, og fordi man derved, ligesom det nu er Tilfældet, kan benytte Oktober Maaned til Repetitionskursus udenfor den normale Undervisnings
tid af det den foregaaende Vinter gennemgaaede, men i Løbet af Sommeren delvis glemte Stof.
Den daglige Undervisningstid beregnes formelt til 8 Timer, f. Eks. fra Kl. 8 2 0g 4_6. I Virkeligheden fragaar en Frokostpavse om Formiddagen, saa Tiden bliver kun 7y2 Time. Al tvungen Undervisning udover de nævnte 8 Timer daglig bør bort
falde, dels fordi man ikke bør overanstrænge Eleverne med teoretisk Aftenundervisning, dels fordi en Del af dem har Brug for Aftentimerne til deres Tegnearbejde for Optagelses
prøven paa Akademiet.
Eftermiddagstimerne i sidste Halvdel af Marts, saavel i 1. som i 2. og .5 Klasse, maa i saa stor Udstrækning, som Forholdene kræve, holdes fri til Afholdelse af afslut
tende Prøver i de teoretiske Undervisningsfag. I 3. Klasse skal Undervisningen i Statik afsluttes med en praktisk Prøve, hvortil medgaar 4 Timer daglig i oa. 6 Uger; i samme Tidsrum kan Eftermiddagsundervisningen efter Omstændighederne bortfalde, medens de 2 resterende Formiddagstimer kan bibeholdes til Udførelse af Tegnearbejde.
Under Hensyn til, at Paasken kan falde i Marts, vil derefter 1. og 2. Klasse nor
malt omfatte: 103 Dage h 8 Timer... 824 Timei.
11 _ . (j _ ...• • • 66 — Tilsammen... 890 Timer.
3. Klasse omfatter 80 Dage a 8 Timer... 640 Timer.
35 — - 2 — ..._T_.
Tilsammen... 710 Timer.
hvortil endnu kommer 35 Dage a 4 Timer til praktisk Statikeksamen... 140 —- I a lt... 850 Timer.
4. Klasse, særlig for Bygningskonstruktører, ning i 5 Maaneder...
og 40 Timers Dag- eller Aftenundervisning . . .
omfatter 6 Timers Formiddagsundervis- ...ca. 680 Timer.
... 40 — I alt... 720 Timer.
Ifald altsaa den tekniske Undervisning ikke indføres ved Akademiet, som det principalt er foreslaaet, men skal forblive ved de tekniske Skoler, saa foreslaar Kommis
sionen i Henhold til foranstaaende, at det høje Ministerium approberer følgende Pro
gram (I) og Regulativ (II) for Undervisningen.
5
I.
P ro g ra m fo r U n d e rv is n in g e n .
A. Timefordelingen.
Der fastsættes følgende Timefordeling for Bygningsdagskolen:
1. Klasse:
Trigonometri... e. 100 Timer.
Stereometri... 70 —
Fysik, mekanisk... 100 —
Afbildningslære... 210 —
Dansk... 80 —
Statik... 130 —
Husbygning... 200 —
Tilsammen... 890 Timer. For de Elever, som ikke behøve fuld Undervisning i Fysik og Dansk, anvendes Tiden til Tegning. 2. Klasse: Fysik, kemisk... . c. 100 Timer. Kemi, Materialisere og Geologi... 120 —
Bogføring... 70 —
Dansk og Forretningskorrespondance... 60 —
Landmaaling og Nivellering... 20 —
Jordarbejde og Fundering... 80 —
Statik... 210 —
Husbygning... 230 —
Tilsammen... 890 Timer. 3. Klasse: Bygningshygiejne...c. 80 Timer. Elektroteknik (og Gasbelysning)... 80 —
Statik... 300 —
Husbygning... 240 —
Tilsammen... 700 Timer. 4. Klasse: Bygningsret...c. 50 Timer. Bygningshistorie (Foredrag)... 40 —
Øvelser i Bygningshygiejne... • • 100 —
do. i Statik... 200 —
do. i Husbygning... 330 — Tilsammen... 720 Timer.
li. Undervisningsfagene.
Omfanget af de forskellige Undervisningsfag angives kun i store Træk, dels under Henvisning til den i Øjeblikket bestaaende Undervisning ved de tekniske Skoler i Fag, hvor der ikke er Grund til at foretage Forandring, dels noget mere detailleret for de Fag, hvor Forandring fra det bestaaende maa anses for ønskelig, og mere til Vejledning for
Fordring om Undervisningens Ordning og Omfang.
I Trigonometri og Stereometri undervises i omtrentlig det Omfang, som angives ved de for Tiden benyttede Lærebøger af Dr. C. Juel.
Undervisningen afsluttes med en skriftlig og mundtlig Prøve.
I Fysik undervises som til Realeksamen med følgende Tilføjelser i Bevægelses
lære: Stødet, levende Kraft, Arbejdet, krumliniet Bevægelse.
I Varmelære: Udvidelseskoefficienter, Luftarternes Tilstandsligning, Vejrkort, Luftthermometer, Varmens mekaniske Ækvivalent.
I Elektricitetslære: Ohms Lov anvendt paa galvaniske Elementer i Serie og Parallel
forbindelse, Strømmens Forgrening, Varmeudvikling ved den elektriske Strøm, Lys
buen; Strømmens magnetiske Felt; Induktionsstrømme; Dynamoer og Motorer gaaende ud fra Grammes Maskine; Strømmens Arbejde, Volt og Ampere; elektrisk Strøm i luft
tomt Rum; forskellige Arter af Straaler; Gnisttelegrafering.
Undervisningen afsluttes med en skriftlig og mundtlig Prøve.
Afbildningslære.
Undervisningen omfatter simple Rumkonstruktioner i dobbelt retvinklet, skraa, aksonometrisk og central Afbildning. Undervisningen gives i 1. Klasse, i et Kursus paa ca. 210 Timer, ved Foredrag, Eksaminatorier og Tegneøvelser. Undervisningen af
sluttes med en Prøve.
Kemi, Materiallcere og Geologi.
Almindelig Kemi. De vigtigste Grundstoffer og deres simpleste Forbindelser.
Hovedtrækkene af Brændselsstoffernes og Murmaterialernes tekniske Kemi. De vig
tigste Bygningsmetallers Udvinding og Behandling fra Raastof til Handelsvare. Omfanget omtrent som angivet ved den benyttede Lærebog af Lowensbn. Elementer af Geolo
gien med særligt Hensyn til Bygnings materi alier.
Undervisningen afsluttes med en mundtlig Prøve.
Bogholderi, Dansk og Korretningskorrespondance.
Enkelt og dobbelt Bogholderi. Lagerregnskab, Bygningsregnskab. Foredrag og praktiske Øvelser. Skriftlige og grammatiske Øvelser til Vejledning i god Sprogbrug.
Korrespondance.
Undervisningen afsluttes med skriftlige Prøver.
Landmaaling og Nivellering.
Opmaaling: Linieudstikning. Brug af Vinkelspejl. Linietriangulation. Nivel
lering. Nivellerinstrument med fast Kikkert og fast Niveau. Linie- og Fladenivellement.
Til Forelæsninger og Eksaminatorier slutter sig ca, 3 Ugers praktiske Øvelser i 6 a 7 Timer daglig.
Undervisningen afsluttes med en Prøve.
Jordarbejde og Fundering.
Jordarbejde: Forarbejder, Jord beregning, Udgravning og Jordflytning. Sik
ringsarbejder.
Fundering: Grundundersøgelser, Byggegruben. De almindeligste Funderings
metoder og Fundamentkonstruktioner.
7
Omfanget omtrent som angivet ved de nu benyttede Lærebøger af Kapt. A.
Thortsen.
Undervisningen afsluttes med en skriftlig og mundtlig Prøve.
Bygningshygiejne.
De almindelige Opvarmnings- og Ventilationsmetoder. Vandforsyning, særlig Vandindlæg. Spildevandsafledning, kort Beskrivelse af Hovedledninger og niere de
tailleret af Husledninger med Benyttelse af de gældende Reglementer.
Undervisningen afsluttes med en skriftlig og mundtlig Prøve.
Elektroteknik og Gasbelysning.
Elektroteknik. Kortfattet Rekapitulation af Strømmens Frembringelse. Led
ningsnettet og Lamper med særligt Hensyn paa Bygninger. Elevatorer.
Gasbelysning. Kortfattet Rekapitulation af Gastilvirkningen. Ledningsnettet.
Gasmaalere. Brændere til Belysnings- og Kogegas.
Undervisningen afsluttes med en skriftlig og mundtlig Prøve.
Statik.
1. Klasse: Beregningsstatik; Kræfters Sammensætning, Kraftpar. Arealers Tyngdepunkter. De tre Ligevægtsligninger med Anvendelse paa Reaktioner.
2. Klasse: Reaktionsbestemmelser repeteres. Spændinger i statisk bestemte leddede Systemer; usammensatte Bjælker. Søjler. Elastieitetslære. Strækning. Sam
mentrykning og Bøjning. Hookes Lov. Sammensat Paavirkning. Inerti- og Modstands
momenter. Dimensionering af Smedejerns valsede og nittede Profiler. Træ, Støbej ærn og armeret Beton.
3. Klasse: Grafisk Statik og dens Anvendelse paa leddede Systemer. Tagværker med og uden Vindbelastning. Gitterbjælker med fast og bevægelig Belastning. Mur
konstruktioner. Jordtryk. Skorstene.
Undervisningen afsluttes efter 3. Klasse med en praktisk Prøve omfattende Be
regning, Tegning og Beskrivelse til 4 nogenlunde simple Bygningsdele af Murværk, Træ, Jærn og blandet Materiale. Til disse Prøver anvendes 4 Timer daglig i 6 Uger. Desuden afholdes en skriftlig Prøve omfattende 2 Opgaver.
4. Klasse: Øvelser omfattende mere komplicerede Konstruktioner i Murværk, Træ og Jærn.
De udførte Arbejder fremlægges til Bedømmelse ved Eksamen.
Husbygning.
Dels som Indledning dels som Støtte for Detailundervisningen gives en Fremstil
ling i store Træk af en Bygnings Tilblivelse.
Detailundervisningen baseres paa Foredrag, Eksamination og Elevernes Opteg
ning af Detaillerne. Den fordeles saaledes:
7. Klasse: De vigtigste Mørtel- og Murmaterialer. Mure af Beton, brændte Sten og naturlige Sten. Isolering, Buer og Stik. Beton- og Flisegulve.
De vigtigste Træsorter og deres Anvendelse som Tømmer, Planker, Brædder og Lægter. Simple Bjælkelag og Tagværker med Forbindelser, Gulve og Skillerum af Tøm
mer og Brædder. Simple Trapper, Døre og Vinduer o. s. v.
Jærn som Bygningsmateriale, Smedejærn og Støbejærn. Nitter og Bolte. Simple Jærnbjælkelag og Spærfag. Tagdækningsmateriale og Tagdækning af Sten, Metal og Asfalt. Render og Nedløb. Almindelige Beslag. Glarmester- og Malerarbejde.
Træ og Jærn. Kviste og simple. Spir. Særlige Dør- og Vinduskonstruktioner; Indfatninger, Paneler. Parketgulve. Bjælkelofter.
Særlige Trappekonstruktioner. Sammensatte Etageadskillelser; armerede Mur
konstruktioner. Terrænet omkring Bygninger. Gaardbelægninger.
Tegneøvelser, væsentlig støttende sig til det i 1. Klasse gennemgaaede Stof, saasom Mure, Bjadkelag og Tage til simple Bygninger efter opgiven Plan med Detailtegning af Samlinger, med Materialfortegnelse, Beskrivelse og Overslag.
3. Klasse: I Forbindelse med Fremvisning af Tegninger gennemgaas Valget af Byggested, Rummenes Beliggenhed og Pladsens Fordeling under Hensyn til Brugen — Beboelsesrum, Køkken, Udenomsrum, Værksteder, Forretningslokaler o. s. v.
I et sædvanlig benyttet Maalestoksforhold, f. Eks. 4”’ P‘ udføres, efter udleveret Skitse, Planer og Snit samt Beskrivelse og Overslag til en 4-Etages Beboelsesbygning med Anvendelse af Byggeloven, men uden Hensyn til Spildevandsafledning eller Cen
tralopvarmning.
Efter 3. Klasse afholdes en Prøve, som dels omfatter en skriftlig og en mundtlig Prøve i hele det i 1.—3. Klasse gennemgaaede Stof, dels en Bedømmelse af det i 3. Klasse udførte Kursusarbejde.
4. Klasse: I et Par ugentlige Timer gennemgaas i Foredrag de forskellige Tiders og Landes Byggemaader, saavel med Hensyn til Husenes Indretning og Konstruktion som til de forskellige Stilarter. Foredraget illustreres ved Fremvisning af Billeder (Lys billeder ønskelige).
I Foredrag gennemgaas Afstivninger, Stilladser og Materialtransport.
Efter udleveret Tegning udføres Beskrivelse og Overslag til et større Bygnings
kompleks.
Paa udleveret Tegning udføres Forslag til forskellige Bygningsforandringer med Beskrivelse og Overslag.
Efter opgivet Program udføres Tegninger, Beskrivelse og Overslag til en mindr Bygning, uden Fordring paa arkitektonisk Udarbejdelse af Facaderne.
De udførte Arbejder fremlægges til Bedømmelse ved Eksamen.
Bygningsret.
Foredrag over de almindelige Regler om Afslutning af Kontraktforhold vedrørende Byggearbejder, om faste Ejendommes Overdragelse og Pantsætning (ved Gennemgang og Forklaring af derhenhørende Dokumenter), om Servituter samt om Kaution og Veksler, om Udlæg og Tvangsauktion og om Fordringers Anmeldelse i Boer under Skiftebe
handling.
Bygningshygiejne.
Øvelser væsentligst baserede paa det i 3. Klasse udførte Kursusarbejde.
Arbejdet fremlægges og bedømmes til Eksamen.
9 II.
R e g u la tiv .
Adgang til Skolen og Undervisningstiden.
§ l/'j Som almindelig Betingelse for Optagelse i Husbygningsdagskolen forlanges, 1) at Eleven med Gennemsnitskarakteren »Godt« har bestaaet-,en Prøve i Matematik, svarende til Fordringerne ved Realeksamen, 2) at ban kan skrive en let dansk Stil om et for ham bekendt Emne med god, tydelig Haandskrift og uden væsentlige ortografiske Fejl (jfr. § 7) og 3) at han har bestaaet en Prøve i Frihaandstegning og Lineartegning i samme Omfang, som nu fordres i forberedende Tegning ved de større tekniske Skoler.
§ 2. Undervisningen gives i en Dagskole med fire Klasser, hver omfattende et Halvaar paa 5 Maaneder.
For Adgang til Kunstakademiet kræves kun, at de tre første Klasser ere gennem- gaaede og 3. Klasses Prøve bestaaet (jfr. § 4).
Normalt meddeles Undervisningen kun i Vinterhalvaaret fra 1. November til 1. Marts, men Skolen er pligtig til at doublere Undervisningen i 2. Klasse ved et Sommer
kursus, saafremt mindst 10 adgangsberettigede Elever melde sig dertil inden 15. Marts.
Adgangsberettiget til dette Sommerkursus er den, som tilfredsstillende har gen- nemgaaet første Klasse, eller aflagt tilsvarende Prøve, og 1) enten er Svend i et Byg- ningshaandværk eller 2) har bestaaet Akademiets Optagelsesprøve til dettes Skole og erholder Akademiets Anbefaling, samt desuden 3) hvis han staar i Lære hos en Mester, erhverver dennes og sin Værges Samtykke.
Prøverne.
§ 3. De afsluttende Prøver aflægges ved Slutningen af Undervisningen i de forskellige Klasser, og omfatter:
Efter første Klasse:
1. I Matematik en skriftlig og en mundtlig Prøve i hvert af de to Fag Trigonometri og Stereometri. Til hver af de skriftlige Prøver gives 2 Timer.
2. I mekanisk Fysik en skriftlig og en mundtlig Prøve. Til den skriftlige Prøve gives 4 Timer.
3. I Projektionstegning en praktisk Prøve efter en simpel Opgave. Hertil gives 4 Timer.
Efter anden Klasse:
1. I kemisk Fysik en skriftlig og en mundtlig Prøve. Til den skriftlige Prøve gives 4 Timer.
2. I Kemi og Materialisere en skriftlig og en mundtlig Prøve. Til den skriftlige Prøve gives 4 Timer.
3. I Landmaaling og Nivellering en praktisk Prøve bestaaende af Opmaaling af et Areal paa ca. 20 Tønder Land med Konstruktion af Kort i Maalestok 1 : 1000, samt et Nivellement af en Linie paa ca. 2000 Alen med Forbindelse til opgivne Fikspunkter.
Prøvearbejderne opvises og bedømmes samtidig med Prøverne i 3. Klasse.
Prøve omfatter to Opgaver; til hver af disse gives 4 Timer.
5. I Bogholderi en skriftlig Prøve. Hertil gives 4 Timer.
6. I Dansk og Forretningskorrespondance en skriftlig Prøve. Hertil gives 2 Timer.
Efter tredie Klasse:
1. I Bygningshygiejne en skriftlig og en mundtlig Prøve. Til den skriftlige Prøve gives 4 Timer.
2. I Elektroteknik (og Gasbelysning) en skriftlig og en mundtlig Prøve. Til den skriftlige Prøve gives 4 Timer.
3. I Bygningsstatik en praktisk og en skriftlig Prøve. Den praktiske Prøve om
fatter Beregning, Tegning, Beskrivelse og kalkulatorisk Overslag til fire nogen
lunde simple Bygningsdele af Murværk, Træ, Jærn og blandet Materiale; til Ud
førelsen anvendes 4 Timer daglig i 6 Uger. Arbejdet skal udføres uden Hjælp eller Vejledning, men Eleven har Ret til at benytte de Haandbøger, han vil. — Den skriftlige Prøve omfatter to Opgaver, som skal vise, om Eleven har tilegnet sig Bygningsstatikens Teori; til Løsningen, som ikke maa kræve nogen Kon
struktion med Præcisionsinstrumenter, gives for hver Opgave 4 Timer.
4. I Husbygning Fremlæggelse af det i 3. Klasse udførte Kursusarbejde samt en skriftlig og en mundtlig Prøve. Til den skriftlige Prøve gives 4 Timer.
Efter fjerde Klasse:
1. I Bygningsstatik Fremlæggelse af de i 4. Klasse udførte Kursusarbejder.
2. I Husbygning Fremlæggelse af de i 4. Klasse udførte Kursusarbejder.
3. I Bygningshygiejne Fremlæggelse af de i 4. Klasse udførte Kursusarbejder.i Karakterer.
§ 4. Ved Prøverne gives Karakterer efter følgende Skala:
Ug 7 Points tg — 1 Point
ug -s- — r> — tg ri = 0 —
mg = 5 mdi. = 1 —
mg ri- = 4 — mdl. -f- = —H 3 —
g = 3 — slet = -^5 —
g "ri = 2 —
For Prøverne gives følgende Antal Karakterer:
Efter første Klasse:
I Matematik, skriftlig og mundtlig Trigonometri... 1 Karakter.
skriftlig og mundtlig Stereometri . . . . 1 —
--- 2 Karakterer.
i mekanisk Fysik: mundtlig og skriftlig Prøve... 1 i Afbildningslære... 1 Efter anden Klasse:
i Bogføring, skriftlig Prøve... 1 i Dansk og Forretningskorrespondance... 1
At overføre... 6 Karakterer.
* 11
Overført...
i kemisk Fysik, mundtlig og skriftlig Prøve...
i Kemi, Materialisere og Geologi, mundtlig og skriftlig Prøve i Landmaaling og Nivellering, praktisk Prøve...
i Jordarbejde og Fundering:
skriftlig Prøve i Jordarbejde... 1 Karakter.
skriftlig Prøve i Fundering... .. 1 —
mundtlig Prøve... 1 —
6 Karakterer. 1 — 1 — 1 — 3 Efter tredje Klasse: i Bygningshygiejne, skriftlig Prøve . mundtlig Prøve i Elektroteknik (og Gasbelysning): skriftlig Prøve . mundtlig Prøve i Bygningsstatik: 1. praktiske Opgave... 1 Karakter. 2. — — ... 1 —
3. — — 1 —
4. — — . ... 1
Arbejdernes Udførelse... 1
1. skriftlige Opgave... 1
2. — — ... 1 —
7 11
11
i Husbygning:
3. Klasses Kursusarbejde...
Beskrivelse og Overslag til samme Kursusarbejdets Udførelse...
Skriftlig Prøve...
Mundtlig Prøve...
1 Karakter.
1 —
1 —
1 —
1 —
5
i alt... 28 Karakterer.
For at bestaa Prøven fra 3. Klasse som Adgangsprøve til Kunstakademiet for
langes i hvert af Hovedfagene Bygningsstatik og Husbygning et Gennemsnitspoints
antal pr. Karakter af mindst 3 og for hvert af de øvrige Fag et Gennemsnitspointsantal af mindst 2. Det mindste Antal Points, hvormed Eksamen som Helhed kan bestaas, bliver herefter 12x3 + 16 X 2 = 68 Points.
For Elever, som ønske fuldstændig Bygningskonstruktøreksamen, kommer hertil følgende Karakterer:
1 Karakter.
1 —
---2 Karakterer.
1 —l —
---3 ... 1
i a lt... 6 Karakterer.
Ved hele Eksamen gives altsaa i alt 34 Karakterer. Til at bestaa kræves i hvert Fag et Pointsantal af mindst 2 pr. Karakter, og det mindste Pointsantal, hvormed hele Bygningskonstruktøreksamen kan bestaas, bliver altsaa 34 x 2 = 68 Points. Men hele Eksamen kan dog bestaas, naar Middelpointsantallet bliver 3, selv om Eleven i et enkelt af Fagene (undtagen Matematik, Statik eller Husbygning) kun har opnaaet et (positivt) Gennemsnitspointsantal under 2.
Bestaaet fuldstændig Bygningskonstruktøreksamen giver Adgang til Kunstakade
miet for de tekniske Fags Vedkommende.
Dersom en Elev ved Prøverne efter 1. og 2. Klasse ikke bestaar i et enkelt Fag, kan Prøven gentages før eller samtidig med de afsluttende Prøver og regnes i sidste Til
fælde som hørende til disse. Dersom en Elev ved de afsluttende Prøver ikke bestaar i et af Fagene, (jfr. dog ovenstaaende Regler for bestaaet Eksamen) skal alle — skriftlige, mundtlige og praktiske — Prøver gentages, medens Karakteren for Kursusarbejder kan overf øres, naar han inden 3 Aar atter indstiller sig til Prøven. Dersom et Kursus
arbejde ønskes omarbejdet, skal samtlige afsluttende Prøver gentages.
Censur og Prøver.
§ 5. Bedømmelsen af de aflagte Prøver foretages af vedkommende Faglærer sammen med to Censorer. Af disse vælges den ene af vedkommende Skole, medens den anden beskikkes af Ministeriet for 3 Aar ad Gangen. For de Fag, i hvilke der aflægges skriftlig Prøve, nemlig Matematik, Fysik, Kemi og Materialisere, Jordarbejde og Fun
dering, Bygningshygiejne, Elektroteknik (og Gasbelysning), Bygningsstatik og Hus
bygning, skal den af Ministeriet beskikkede Censor være fælles for alle de tekniske Skoler, ved hvilke Prøverne afholdes, og han skal tillige fungere ved de mundtlige og praktiske Prøver i hans Fag.
Alle mundtlige Prøver og Prøven i Landmaaling afholdes ved de paagældende Skoler. Bedømmelsen af alle skriftlige Prøver kan forgaa i København, Bedømmelsen af de praktiske Prøver i Bygningshygiejne, Bygningsstatik og Husbygning skal foregaa i København, hvor Censorer og Lærere i disse tre Fag fra samtlige Skoler samles ved Bedømmelsen og efter denne diskutere Undervisningen paa Grundlag af de aflagte Prøver.
Opgaverne.
§ 6. Opgaverne til samtlige skriftlige Prøver affattes af de af Ministeriet be
skikkede Censorer paa Grundlag af Forslag, som indsendes fra de forskellige Skolers Faglærere,
i Bygningsstatik, Klassens Kursusarbejde sammes Udførelse...
i Husbygning, Klassens Kursusarbejde A.
samme — B.
Arbejdernes Udførelse . . . . i Bygningshygiejne, Kursusarbejdet...
13
Censorerne vælge mellem sig en Formand, som lønnes. Han tager det fornødne Initiativ og leder ved Hjælp af en Assistent det forretningsmæssige.
Fritagelse for visse Prøver.
§ 7. Elever, som før deres Optagelse i Husbygningsskolen ved en af Staten aner
kendt Skole eller Læreanstalt har aflagt tilfredsstillende Prøve i et eller flere Fag af samme eller større Omfang end den Prøve, der i vedkommende Fag skal aflægges i Hus
bygningsskolen, kan efter Ansøgning fritages for denne Prøve og Karakteren overføres til hans Eksamenbevis med Angivelse af, hvor Prøven er aflagt. Ansøgninger om Dispensa
tion indsendes til vedkommende tekniske Skoles Bestyrelse, som giver dem Paategning og sender dem videre til de af Ministeriet beskikkede Censorer, hvorefter Afgørelsen træffes af disse.
Privat Forberedelse.
§ 8. Privat Forberedelse til de for Adgang til Kunstakademiet nødvendige Prøver ved de tekniske Skoler kan tilstedes, og Privatister kan indstille sig til Prøverne paa lige Fod og samtidigt med Skolernes egne Elever mod at betale det vedtagne Eksamensgebyr.
Prøven ved Skolen omfatter dog ikke blot den mundtlige Overhøring og de skriftlige og praktiske Udarbejdelser ved selve Eksamen, men ogsaa 3. Klasses Kursusarbejde i Husbygning. Dette skal udføres paa den Skole, hvor vedkommende agter at indstille sig til Eksamen, og vedkommende maa altsaa indmelde sig som Elev paa Skolen i den for dette Arbejde fastsatte Tid. Skolen har derhos Ret til ved en Overhøring at sikre sig, at Privatisten besidder de nødvendige Forkundskaber i Husbygning.
Med Hensyn til Rækkefølgen og Fordelingen af Prøverne i de forskellige Fag gælder for Privatisten samme Regler som for Skolens egne Elever. Dog har han Ret til at blive eksamineret i samtlige til 1. og 2. Klasse hørende Prøver under ét, umiddel
bart før han skal paabegynde sit Kursusarbejde i Husbygning, for saa vidt vedkommende Skole har haft et Sommerkursus for Arkitektelever i 2. Klasse og altsaa om Efteraaret afholder Prøver for dem.
Eksamensbeviser.
§ 9. Saavel Eksamensbeviser for 3. Klasse (der kun maa udstedes til Brug ved Kunstakademiet) som Beviser for bestaaet Bygningskonstruktøreksamen i 4. Klasse udstedes af Skolerne. Ethvert Bevis skal indeholde samtlige Specialkarakterer for alle Fag.
Pegulativets Ikrafttræden.
§ 10. Dette Regulativ træder i Kraft fra 1. November efter dets Approbation, saaledes at dets Eksamensbestemmelser gennemføres for det første Kursus, som paa
begyndes efter Approbationen og afsluttende Prøver første Gang afholdes 2% Aar — ved Sommerkursus 1% Aar — derefter for Arkitektelever og 3% Aar derefter for Byg
ningskonstruktørelever. Samtidigt kan Prøver efter den nugældende Ordning afholdes for sidste Gang.
Almindelig Bestemmelse.
Hvert 4. Aar efter, at Regulativet er traadt i Kraft, kan der, paa Ministeriets Initiativ og efter Samraad med Kunstakademiet og de tekniske Skoler, foretages en Re
vision af Programmet for Undervisningen.
Undertegnede Mindretal er enigt i det foranstaaende Forslag, men har ikke kunnet tiltræde § 5 i Forslaget til Regulativ, og stiller derfor det Mindretalsforslag, at § 5 ændres til at lyde saaledes:
»For samtlige mundtlige Prøver og for de skriftlige Prøver i Matematik, Fysik, Afbildningslære, Kemi med Materialisere og Geologi ordner Skolerne Censuren ved Hjælp af stedlige Censorer.
De skriftlige og praktiske Prøver i Landmaaling og Nivellering, Jordarbejde og Fundering, Bygningshygiejne, Elektroteknik (og Gasbelysning), Bygningsstatik og Husbygning bedømmes af nogle af Ministeriet for 3 Aar ad Gangen dertil beskikkede Censorer i Forening med de paagældende Faglærere. Denne Censur foregaar i København.
Prøvearbejdet i Landmaaling og Nivellering kontrolleres af en stedlig fagkyndig, inden det fremsendes til Bedømmelse i København.«
Som Motivering skal vi tillade os at udtale følgende:
Da Kunstakademiet hidtil som Betingelse for, at de ved de eksamensberettigede tekniske Skolers Dagskoler for Bygningshaandværkere afholdte Prøver i tekniske Fag skulde have Gyldighed som Adgangsprøver i disse Fag til Akademiets Skoler, kun har krævet en særlig Censor i de to Fag: Statik og borgerlig Bygningskunst, kunne vi ikke se rettere, end at ovenstaaende Ændringsforslag, der yderligere medtager Fagene Landmaaling og Nivellering, Jordarbejde og Fundering, Bygningshygiejne, Elektro
teknik (og Gasbelysning) og anbefaler ministerielt udnævnte Censorer, maa skønnes at kunne yde. den af Akademiet med Rette fordrede Garanti i fuldt tilstrækkeligt Omfang, ligesom der paa denne Maade formentlig ogsaa vil være ydet Samfundet for
nøden Sikkerhed for, at den mere almindelige Uddannelse af Bygningskonstruktører ved disse Skoler vil ske paa fuldt forsvarlig Maade.
Yed den i Flertalsforslaget angivne Ordning vil der efter vor Mening blive eta
bleret en langt omstændeligere Eksamensaflæggelse ved de paagældende Skoler end ved andre nogenlunde ligestillede, og et saa omfattende Eksamensapparat er under Hensyn til de Garantier, som anerkendte Skoler gennem deres Ledelse, Forsyning med Lærer
kræfter m. v. i sig selv yder for en betryggende gennemført Undervisning, formentligt unødvendigt, hvortil kommer, at et saa vidtløftigt Apparat foruden at blive ufornødent dyrt, uundgaaeligt vil komme til at lægge væsentlige Hindringer i Vejen for den bedst mulige Udnyttelse af Skoleaaret til den egentlige Undervisning.
Med Hensyn til dette sidste skulle vi gøre opmærksom paa, at Skoleaaret kun omfatter 5 Maaneder, hvorfra endda gaar ca. 14 Dage i December og Januar og undertiden den sidste Uge i Marts. Saafremt det overlades til Skolerne som hidtil at ordne Censuren af de i Mindretalsforslagets første Stykke nævnte skriftlige og mundtlige Prøver ved Hjælp af lokale Kræfter, vilde Tiden for disse Prøver for samtlige paagældende Skolers Vedkommende kunne indskrænkes til den sidste Uge af Semestret, medens der maa medgaa den dobbelte Tid til Prøverne, saafremt Flertallets Forslag følges. Hertil kommer yder
ligere, at ogsaa andre Vanskeligheder — f. Eks. med Ordningen af Prøverne i Skolernes
15
øvrige Afdelinger, med Hidskaffelse af stedlige Censorer o. 1. — vil blive en nødvendig Følge af, at hele Eksamensskemaet for Bygningsafdelingerne skal lægges uden for selve Skolerne.
Da vi saaledes i Henhold til det ovenanførte ikke skønner, at der er Grund til at bebyrde Skolerne med et i unødig Grad vidtløftigt og derhos bekosteligt Eksamens
apparat, have vi ikke kunnet undlade at fremkomme med nærværende Særforslag.
Carl F. Andersen. Fugen Jørgensen. H, Rasmussen.
Til Begrundelse af Stemmegivningen vedføjes følgende Særvota:
Da jeg paa Grund af Tjenesterejse er forhindret i at møde ved det til den 9. ds.
af Hr. Kammerherren berammede Kommissionsmøde, og da jeg tør gaa ud fra, at der ved dette ikke bliver Forhandling om de ved Møderne den 24. og 25. f. M. én Gang af
gjorte Spørgsmaal vedrørende Undervisning og Prøver, men væsentlig bliver Tale om at tage Stilling til et fra flere Sider udtalt Ønske om, at Arkitektelevernes tekniske Ud
dannelse i Fremtiden lægges helt over til Kunstakademiet, skal jeg herved tillade mig skriftlig at fremsætte min Mening om dette Spørgsmaal.
Da den Bemærkning Side 1 og 2 i Udvalgsbetænkningen, der ret stærkt fremhæver de Fællesinteresser og Berøringspunkter, som faktisk er til Stede mellem Arkitekter og Bygningshaandværkere, og de Goder, disses Fællesundervisning i tekniske Skoler for
mentlig medfører, i sin Tid blev affattet, skete det bl. a. ud fra den Betragtning, at det af pekuniære Grunde var en uløselig Opgave at faa etableret den naturligste Ordning, nemlig den nu saa stærkt ønskede, at Akademiet selv overtager den omhandlede Ud
dannelse.
Den ovenfor paapegede Bemærkning er maaske bleven en Kende ensidig derved, at man mente ganske at maatte se bort fra anden Løsning end en Fortsættelse af det hidtil bestaaende, men efter de Udtalelser, der alt er faldet ved Møderne den 24. og 25.
f. M., synes der jo nu at være baade Stemning og nogen Mulighed for, at en helt ny Ord
ning kan gennemføres.
Imidlertid maa jeg selvfølgelig vedrørende den oftnævnte Bemærkning i Udvalgs
betænkningen, der uden noget Forbehold anbefaler Fortsættelse af det bestaaende, anse mig for bundet ved min Afstemning i Udvalget, med mindre saa mange af dettes Med
lemmer, efter hvad der senere er fremkommet, foruden mig maatte være stemt for at lade Bemærkningen udgaa, at det kan lade sig gøre. I saa Fald mener jeg, at det bør ske, og jeg vil da stemme for, at Kommissionen overfor Ministeriet stiller Forslaget om, at Arkitektelevernes Uddannelse i Fremtiden lægges til Akademiet, som principalt, medens Forslaget om Fællesundervisningen i de tekniske Skoler bliver subsidiært.
Ærbødigst
Carl F. Andersen.
(Bygningskonstruktører) kan imidlertid ikke tiltræde den Motivering, som er fremsat vedrørende det ønskelige i at en saadan fælles Undervisning etableres.
Den af Flertallet fremsatte Plan er efter mit Skøn vistnok den bedst mulige, forudsat at et Samarbejde mellem Akademiet og de tekniske Skoler skal finde Sted, men jeg maa som principalt Standpunkt fastholde, hvad jeg bestandig har gjort gældende under Forhandlingerne, at det formentlig for begge Parter er det ønskeligste at en Ad
skillelse fandt Sted, og jeg skal tillade mig i Korthed at motivere dette Standpunkt.
Det fremsatte Flertalsforslag, der, jeg gentager det, efter mit Skøn utvivlsomt er det bedst mulige under den Forudsætning, at Samarbejde skal finde Sted, har dog føl
gende Hovedmangler, som de tekniske Skoler ville komme til at lide under:
1) er man afskaaret fra at stille Fordringer til praktisk Uddannelse paa Bygge
pladsen forinden eller efter Optagelsen paa Skolen. Arbejdet her bør som Regel kun foregaa om Vinteren, thi Sommeren bør anvendes til praktisk Arbejde.
2) Optagelsesprøven til 1. Klasse er vistnok lidt for streng, i hvert Fald, efter hvad der er fremkommet under Forhandlingerne, for dem, der søge Provinsskolerne.
3) Sommerkursus for Lærlinge — altsaa paa en Tid hvor disse, med Uddannelse til praktisk Bygmester som Maal, absolut skulle arbejde paa Byggepladsen — er det uhel
digt at optage i Haandværkerskolens Plan.
4) Afholdelsen af afsluttende Prøver efter 3. Klasse, hvorved nødvendiggøres en Fordeling af Fagene i alle 3 Klasser uden væsentligt Hensyn til 4. Klasse, er pæda
gogisk set meget uheldigt.
5) Det tvungne Samarbejde, som Skolerne delvis har været inde under, men som nu absolut maa strammes, ker øver Skolerne den Frihed, som de paa andre Omraader (f. Eks. lige over for Maskinistelever) har til at forme Undervisningen efter Tids og Steds Behov, og som i sig indeholder Muligheden for gensidig gavnlig Paavirkning, og denne Tvang kan let for en stor Del borttage Lysten til privat frivilligt Arbejde i Skolens Tjeneste, et Arbejde, som har været af den største Betydning for hele Skolesagens Trivsel.
Som Følge af det saaledes fremsatte, tillader jeg mig principalt at udtale, at et Samarbejde mellem de tekniske Skoler og Kunstakademiet vel kan etableres som paa
vist i Kommissionens Flertalsforslag, men at de Fordringer, der nu stilles fra Akade
miets Side med Hensyn til teoretisk Fordannelse og praktisk Uddannelse paa Bygge
pladserne ikke falde i Traad med de Fordringer, som Haandværkerskolerne ønske at opstille, og at paa Grund heraf Samarbejdet paa flere Punkter vil føre til at begge Parter ville føle sig indsnævrede under deres Bestræbelser for at forme Undervisningen paa den for hver enkelt mest formaalstjenlige Maade.
Tilmed ere Forholdene ved de tekniske Skoler i Provinserne og København med Hensyn til Elevtilgangen paa flere Punkter saa forskellige, at Undervisningens Ordning, navnlig hvad Adgangen angaar, vil lægge Hindringer i Vejen for at frembringe den Ens
artethed, som det absolut vil være nødvendigt strængt at gennemføre, naar mange for
skellige Skoler skulle arbejde mod det samme Maal og naa dette i samme Tid.
Herefter skal jeg da udtale at jeg, forudsat at de fornødne Pengemidler kan skaffes til Veje, maa anse det for heldigst, at Kunstakademiet blev sat i Stand til at oprette en for de vordende Arkitekter mest passende teknisk Uddannelse uafhængigt af de be- staaende Haandværkerskolers Undervisning for vordende Bygmestre (Bygningskon
struktører).
17
Den Sum, der her maatte blive Tale om, er ikke særlig stor, navnlig naar tages Hensyn til, at det af Kommissionens Flertal foreslaaede Samarbejde mellem Skolerne og Akademiet ikke kan etableres uden at der bringes adskillige Ofire af pekuniær Art.
I saa Henseende, ligesom ogsaa med Hensyn til de tekniske Skolers Stilling i Forhold til Kunstakademiet, forudsat at dette blev sat i Stand til at etablere selvstæn
digt teknisk Kursus for Arkitekter, skal jeg tillade mig at bemærke:
En teknisk Undervisning, etableret i København af Kunstakademiet, særligt beregnet for unge Mennesker, der i Kraft af kunstnerisk Begavelse have god Udsigt til at tilegne sig Akademiets Uddannelse for Arkitekter, vil, efter de af mig anstillede Be
regninger, kunne opretholdes ved et Statstilskud, der ikke kom til at overskride 5,000 Kr.
aarlig under Forudsætning, at Eleverne yde den samme moderate Betaling, som de giver i de tekniske Skoler. Kan Akademiet afgive de fornødne Lokaler, da kan Sumen ned
sættes. Det Tilskud, som Staten maatte give ved Etableringen af det Samarbejde, som er foreslaaet af Kommissionen, er ikke let at angive, men det vil næppe aarligt blive mindre end 3,000 Kr. under samme Forudsætning med Hensyn til Elevernes Skole
penge i de foreslaaede Sommerkursus. Forskellen vil altsaa blive ca. 2,000 Kr. aarligt
— en Sum, der formentlig ikke kan lægge Hindringer i Vejen for den foreslaaede Adskil
lelse. Tilgangen fra de tekniske Skoler til Akademiet behøver ikke at paavirkes paa en i væsentlig Henseende skadelig Maade ved at Akademiet former egne Kursus, thi de tekniske Skoler ville jo, forudsat at de etablere Kursus for vordende Bygmestre (Byg
ningskonstruktører), føre deres Elever videre i tekniske Kundskaber end Akademiet fordrer, og hvis de Betingelser, som Akademiet i øvrigt maatte stille, som Garanti for Almendannelse og kunstnerisk Begavelse, for Optagelse, blive fyldestgjorte af Elever, der have gennemgaaet de tekniske Skolers 4. Klasse, da kan de jo indtræde paa Akade
miet til fortsat Uddannelse i kunstnerisk Retning.
At Eleverne fra de tekniske Skoler herved bliver lidt ældre og mere modne, kan jo ikke andet end være gavnligt.
De enkelte Begavelser eller fyldigere uddannede unge Mennesker fra Provins
skolerne, der have Krav paa den hurtigere Uddannelse gennem Akademiets tekniske Kursus, maa man da, forudsat at de ere fattige eller mindre velstillede i pekuniær Hen
seende, give Lejlighed til ved Hjælp af Understøttelse at komme tidligere til København end ellers.
Det Antal, der imidlertid her er Tale om, er og vil altid blive meget ringe, og der sker jo ved dem, ifald de modtage en Understøttelse, ikke andet, end hvad der paa andre Omraader anvendes i meget stor Udstrækning, for at fremme unge begavede Menneskers Uddannelse.
København, den 6. Marts 1906.
V. A. Thalbitzer.
Undertegnede kan ikke undlade at fremhæve, at Erfaringen i de svundne 40 Aar har vist mig, at Kunsten og Kunstnerne ville være bedst tjent med det, som Majoriteten foreslaar: at Arkitekterne faar deres tekniske Undervisning ved selve Akademiet, fordi man der lettest vil kunne afpasse dennes Omfang og Timefordelingen i Forhold til den kunstneriske Undervisning og lempe Adgangs- og Afgangsprøverne efter Elevernes for
skellige Dannelsestrin og kunstneriske Begavelse. Derved vil man muliggøre, at be-
de i passende ung Alder kunne foretage de Studierejser, som udfordres, før de gaa ind i selvstændige Stillinger som Bygmestre.
Uagtet det selvfølgelig maa blive Akademiets Sag nærmere at formulere Regula
tivet for en saadan akademisk-teknisk Undervisning sammen med det, der paa det historiske og sproglige bør prøves, saa skal jeg dog anføre, at Undersøgelser har vist, at naar Akademiet fik det forholdsvis ringe aarlige forøgede Tilskud af ca. 5,000 Kr., samtidig med, at det fik Lov til at anvende de 1,240 Kr., som det nu aarligt maa afgive til det tekniske Selskabs Skole, saa vilde den for Arkitekterne tjenligste tekniske Undervisning kunne gennemføres ved selve Akademiet ved Hjælp af den Betaling, som Eleverne selv kom til at yde for Adgangen, Deltagelsen og Prøverne i denne. Ud
giften vilde blive ca. 1,500 Kr. mindre om Aaret, naar Akademiet selv kunde afgive de dertil fornødne Lokaler, hvad det let kunde ved at inddrage en af de nuværende Pro
fessorboliger, noget jeg i Fjor foreslog ved Indstilling til Skoleraadet, da min Bolig blev ledig.
Approberes den nu subsidiært foreslaaede Plan, saa betragter jeg den derved fremkommende Tilstand kun som et Overgangsstadium, som i Fremtiden uafviseligt vil blive afløst af, hvad Majoriteten har angivet som den bedste endelige Løsning af det rejste Spørgsmaal.
København, den 4. Marts 1906.
F. Meldahl.
København, den 9. Marts 1906.
F. jVIeldahl.
Carl F. Andersen. /Ub. Jensen. Eugen Jørgensen.
/Ufred Lutken. M. Jtyrop. M. Rasmussen.
H. Sforch. C. A. Tesch. V. A. Thalbifzer.
P. Johansen.
