Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) DANMARKS DELTAGELSE I DEN BALTISKE UDSTILLING i MALMØ 1914.

(4)

(5) DANMARKS DELTAGELSE 1. DEN BALTISKE UDSTILLING I MALMØ 1914 BKHKTNtNH UiXHVKT AF I-BH!). HUSK. KØHKNHAYN ' r H Y K T H ( ) S N m [ , S H N ( ) ( i ! , Y [ ) t C H H ( A X H L StMMHLKt/HH). MLA1XV.

(6) KUNSTAKADEMtETS BtBLíOTHEK..

(7) !N!)H ()L1) PAG.. FORBEREDELSEN HL UDSTILLINGEN ............................ 11 DANMARKS UDSTILLING........................................................... 20 UDSTILLINGENS BETYDNING.................................................. 49 REGNSKABSOVERSIGT................................................................. 07 BIBLIOGRAFI..................................................................................... 79 ARKITEKTENS RAADERUM VED ARKITEKT HENNING HANSEN........................................................................................... 75 KØBENHAVNS KOMMUNES UDSTILLING VED STADS ARKITEKT H. WRIGHT OG STADSINGENIØR .1. .1. VOIGT................................................................................................ 79 FREDERIKSBERG KOMMUNES UDSTILLING VED INGE NIØR G .. 1. BRODERSEN ......................................................... S2 GRØNLANDS UDSTILLING VED DIREKTØR .1. DAUGAARD-JENSEN............................................................................ S5 DANSK INDUSTRI PAA DEN BALTISKE UDSTILLING VED CAND. POLIT. POVL DRAGHMANN........................ SS SKOVBRUGETS UDSTILLING VED HOFJÆGERMESTER L. BARON W ED E L L W E D E L L SB O R G ............................... 102 DANSK JAGTFORENINGS UDSTILLING VED CAND. JUR. M . W IL H J EL M ............................................................................ 113 HVOB INGEN EOREATTER ER ANiRVET. SKYLDES ARTIKLERNE UDRIVEREN..

(8)

(9) X 7 EU Udgivelsen af efterfølgende Beretning er der tilstræbt en kortfattet v Redegørelse for Kommissariatets Arbejde i Haab om, at de Erlaringer, der er bøstet mider Arbejdets Udførelse, maa komme de Mænd til Nytte, der i Fremtiden skal paatage sig et lignende Hverv. Det bar kun været Hensigten at give en Beretning om Danmarks Del tagelse i Udstillingen, idet det svenske Kommissariat agter at udgive en lyldigere Beretning om hele Udstillingen. Dog er der medtaget en Del Illustra tioner, der forhaabentlig kan have blivende Interesse og fæstne Mindet om den smukke Udstilling. Da Handelsministeriet udnævnte mig til Udstillingens Generalkommissær, modtog jeg dette ære- men tillige ansvarsfulde Hverv, vel vidende, bvilke Vanskeligheder, der var forbundet dermed. Den paatænktc Udstilling var jo den største, der nogensinde var planlagt i Norden. Det lykkedes ikke Kommissariatet at afslutte sit Arbejde, uden at Døden havde bortkaldt et af dets Medlemmer, der ivrigst havde interesseret sig for Danmarks Deltagelse i Udstillingen. Den 17 Sept. 1914 døde Formanden for Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk, Axnt. MHYKH. Paa Grund af sin Førerstilling indenfor dansk Industri og Haandvæuk var Axel Meyer et selvskrevet Medlem af Kommissariatet. Straks ved Arbejdets Paabegyndclsc tog ban virksom Del i Møder og Forhandlinger, men Syg dommen hindrede ham i at tølge det fremadskridende Arbejde, li! Irods for sine svære Lidelser lykkedes det batn dog at besøge Udstillingen og glæde sig over Resultatet. Vi, der nød godt af Axel Meyers Erfaringer og Hjælpsomhed, vil mindes ham med Taknemligbed. Til Slut maa det være mig tilladt at bringe de Mænd — ingen nævnt, ingen glemt — indenfor det danske og svenske Kommissariat, der har histaaet mig med Baad og Daad, og som bar bidraget til at gøre mig Ar bejdet lettere, min oprigtige og varmtfølte Tak. August 1915.. F/iED. A//SE..

(10)

(11) FORBEREDELSEN TU, UDSTILLINGEN OR'f efter at 'fanken oni (ten battiske Udstitting var ojistaaet, henvendte Matmø Sta(ts teitemte \!ænd sig i fftcraaret 1909 tit in dustriforeningen i København øg anmodede denne om at interessere sig tor Danmarks Dettagctsc i Udstittingen. At ttenvendetsen skete tit industriforeningen var en naturiig føtge af, at denne forening ved tidtigere svenske UdstiHiuger havde varetaget danske interesser. Matmø havde saatedes haft UdstiHiuger i 1H61, 18(i5, 1881 og 1896. Ve(t atte disse UdstiHiuger var den danske industri repræsenteret, og industri foreningen i København havde haft den væsenttigste Andet i det ptantæggendc Arbejde tierved. Korstaget vandt straks Titstutning indenfor industriforeningens Hestvretse og Repræsentantskab, og den 12. Aprit 1910 modtog forenin gen en ottieiet Skrivetse fra (ten svenske Gesandt i København, fxcetteneen f UNsr GuNTmm, tivotaf det fremgaar, at (ten svenske Regering saave) som UdstiHingskomiteen ^skutte såtta stort varde på om indu striforeningen i Kdpcnhamn, såsom den tedamteoeh fornåmsta sammanslutningen Hn dansk industri, henåget vitteåtaga sigomtiåndertagamtet af tlanmarks anstutning titt iiåmiuta utståttning och verka for ett titligt (te)tagan(te (tåri från (tanskt tiått.^ tterjiaa svaredes (ten 15. s. \!., at industriforeningen gerne modtager dette Hverv, som den vit sætte en Ære og Gtæde i at røgte efter bedste fvne, saatedes at Dettageisen tra Danmarks Si(tc kan titive den hattiske Udstittingi Matmø væntig.« Meitens tmtustriforeningen ve(t ti(ttigere tæjtigheder setvtiavde taget initiativet tit tlanmarks tlettagetse i udentandske Udstittinger, htev fortiotdetvcd den tndtiske Udstittingimidtertntet noget andet. Ojigaven ovei toges at (ten i U)08 (tanne(tc ^Komite toi* udentamtske Udstittingei*':, tt.

(12) hvis Formand var Departementschef i indenrigsministeriet H. VEDEL. Setve Komiteen sorterer direkte under Handelsministeriet, medens dens Forretningsfører er Kontorchef R. BERG i Industriforeningen. Dels herved og dels ved at liere af Komiteens Medlemmer er noje knyttet til industriloreningens Ledelse, fortsatte Komiteen for uden landske Udstillinger« de gode Traditioner paa Udstillingsomraadet, som Industriforeningen gennem sin lange Virksomhed havde tilvejebragt. »Komiteen for udenlandske Udstillinger« nedsatte et foreløbigt Ud valg, der skulde undersøge, hvilke Erhvervsgrene der maatte have In teresse af at deltage i Udstillingen. 1 dette Udvalg repræsenteredes for uden Komiteen for udenlandske Udstillinger« og Industriforeningen, Staten, Kommunen, Videnskab, Kunst, Arkitektur, Sport, Landbrug og Fiskeri. Ved de følgende Forhandlinger viste der sig at være al mindelig Stemning for Deltagelse i Udstillingen, og efter at Repræ sentanter for Udvalget havde været i Malmø for at gøre sig bekendt med Planerne og Pladsen for den baltiske Udstilling, besluttede man at afholde et større offentligt Møde i København for at undersøge Stemningen for Deltagelse i Udstillingen. Mødet tandt Sted den 23. November 1911 paa Paladshotellet i Kø benhavn, og Komiteen havde den Glæde at sandes med Repræsen tanter lor den svenske Udstillingsstyrelse med den svenske Gesandt i København Excellencen GuxiHEU og Landshøvdingen i Malmø, Greve DELA GARDiE i Spidsen samt Repræsentanter for de danske Statsmyn digheder og Københavns Kommune m. ti. Mødet*) lededes af Departementschef H. VEDEL. Industriforeningens fungerende Formand FRED. RttSE gav en Oversigt over tidligere Sam arbejde mellem Sverrig og Danmark paa Udstillingsomraadet og slut tede med varmt at anbefale Tilslutning til Deltagelse i Udstillingen. Arkitekt FERD. BoBERG holdt et af Lysbilleder ledsaget Foredrag om sine Planer for den baltiske Udstilling. 1 Diskussionen deltog Præsi denten for det kgl. danske Landhusboldningsselskab, Kammerherre C. REGH, Formanden for Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, Fabrikant AxEL MEYER, Direktøren for Kunstakademiet. Protessor ViGGO JOHANSEN, Formand lor Haandværkerforeningen i Kø benhavn, Oldermand P. O. OLSEN, Ingeniør ALEX. Foss, Sekretær i Dansk Fiskeriforening J. ViDHBÆK og Direktør HARALD BiNG. Samtlige Talere sluttede sig til Tanken. *) Tidsskrift for Industri. København. XII Aarg. 1911 pag 241—67.. 12.

(13) 1 Juni Maaned 1912 henvendte »Komiteen for udenlandske Udstiltinger« sig ti) Handelsministeriet og anmodede dette om at beskikke et Kommissariat ti) at varetage Danmarks )nteresser paa Udstillingen. Den 27. Ju)i 1912 udnævnte Handelsministeriet et Kommissariat bestaaende af følgende Medlemmer: Departementschef H. Vt;t)EL, Præsident, Departementschef G. BusEK-NtELSEN, Vicepræsident, Ingeniør Amx. Foss, Vicepræsident, FttHD. BtiSE, Getieralkotntnissæt', Direktør, Arkitekt AttNE Pt"rt:ttSEN,. Direktør H. BtNG, Generalkonsul S. G. BøNNELYEttE, Malmø, Direktør B. DESSAU, Hof-Juvelerer An-*. DttAGSiEn, Borgtnester, Etatsraad Tu. DYtuiAE, Direktør EMU, HANNOVER, Landstingsmand N. JENSEN fousTHUP, Grosserer H. KEtTGAAHD, Fabrikant AxEE MEYEtt. Yderligere blev Kommissariatet den 11. Novbr. suppleret med føl gende Herrer: Maleren H. BttASEN, Direktør for Kunstakademiet, Prof. V. JottANSEN, Fiskeriinspektør F. V. MottTENSEN samt Billedhugger, Prof. Jui,. Scttui/tx. Som Bepræsentatit for Kultusministeriet valgtes: Kontorchef FnANTX DAHL. Da Prof. V. JOHANSEN kort efter udtraadte af Kommissariatet, valgtes: Maleren StG. WANDEL. Den Hl. Juli afholdt Kommissariatet sit første Møde. Præsidenten, Vicepræsidenterne og Gencralkommissæren var udnævnte af Handels ministeriet; paa Mødet blev der trull'et Bestemmelse om Nedsættelsen af følgetide Udvalg: forretningsudvalg (Formand: Departementschef H. VEMEt,), finansudvalg (formand: Departementschef G. BuscK-NtEt.SEN), Bygningsudvalg (Formatid: Direktør B. DESSAu), Udstillitigsudvalg (Formand: Ingeniør At,Ex. Foss), Udvalg for offentlige Myndigheders Deltagelse i Udstillingen (For mand: Departementschef G. BuscK-NtELSEN). !Ji.

(14) Endvidere bestemte man paa et senere Tidspunkt at nedsætte et Presseudvatg og et Kunstudvatg samt et Udvaig for Jagt og Skovbrug. Præsidenten og Vicepræsidenterne samt Generatkommissæren btev Medtemmer af atle Udvatg. Etter at Ministeriet tiavde modtaget den svenske Regerings ofticie)te indbydelse ti) t)eitage!se i Udstiitingen, tiavde »Komiteen for udentamtske Udstittinger« i Skrivelse af 10. Oktober 1911 ansogt om en Bevitting at Statskassen ]iaa Kr. 250,000. Rigsdagens Einansudvatg reducerede imidtertid dette Retøb noget og paa Finanstoven 1011—12 btev der bevitget et Statstitskmt paa Kr. 225,000 tit Danmarks Dettagetse i den battiske U(tstit)ing. t Oktober 1012 aabnedes Kommissariatets Kontor i industrifor eningens Rygning, Vestre Boulevard IS, og Arbejdet var straks i futd Gang. De daglige Forretninger tededes af Generatkommissæren. og som Sekretær ansattes cand. phii. Erk. E. ROSTRUP. R(/(//?/'/iy.sH(/pn/<y(T aftiotdt en Række Atøder, (ter i Siutningen af November 1012 førte tit Udsendetsen af tndbydetsen tit Arkitekt-Kon kurrencen. Tit Rygningens Opføretse tiavde man foretøbig budgetteret Kr. 00,000. Bedømmetsesudvatget ved Arkitekt-Konkurrencen bestod af Bygningsudvatgets Medtemmer, de Herrer DESSAU, VEREE, RuscK-NtELSEN, E o s s , ARNE PETERSEN, DYRRAE, pMtE HANNOVER, U. Pt.ESNER Og pRER. RiiSE, der su[i))terede sig med Arkitekterne Prof. At. XYROP og Prof. A. RosEN som Repræsentanter fot Akademisk Arcbitektforening og. Arkitekt P. BAUMANN som Repræsentant for »De frie Arkitekter :. End videre deitog i Redømmetsen Arkitekt pERt). BoRERC (Stocktiotm) i sin Egenskab af Udstittingens Hovedarkitekt. Tit Konkurrencen var der indsendt 40 Eorstag. t sin motiverede Redømmetse af de indsendte Arbejder skriver Udvatget: >Man har i særtig Grad fæstet sig ved Projekt Nr. 38, (ter bærer Mærket »Lover og Hjerter«. Ptancn er usædvantig ktar og vet titiettetagt. Den store aabne Gaard med de omgivende tave Vægge og rode Tegttage vit sik kert virke tiyggetigt. Heromkring stutter Udstittingsrummene sig paa den naturtigste Ataaite. Forfatterens tdé at u(tforme tlygningens Front som en ganimet dansk Herregaard synes os hetdigt tøst. Efter de i Udvatget siddende Arkitekters Skøn er denne Det af Bygningen udført ikke btot efter god dansk Tradition, men ogsaa overordenttig selvstændigt og tatent-.

(15) Overgangen fra denne Del af Bygningen ti! de egentlige Udstillingsrmn, der er udformede paa moderne Maade, er naturligt gennemført. 1 det hele taget maa dette Projekt siges at være af betydelig kunst nerisk Værdi og vil efter vort Skøn afgive det hedste Grundlag for videre Bearbejdelse.« Første Præmie Kr. 700 tildeltes dette Forslag. Ved Navnesedlens Aabmng viste det sig, at Præmietageren var Arkitekt HnNKtNU llANSHN*). Ved en Bække Møder i udarbejdedes Planen for Bebyggelsen. Den al Arkitekten toreslaaede Plat) ændredes i Overens stemmelse med Udvalgets Ønsker, og Betingelserne for de forskellige Haandværkerlieitationer vedtoges. Ved Affattelse af Kontrakterne og overhovedet ved al juridisk Virksomhed havde Kommissariatet stor Nytte af Overretssagfører G. GuDMONS velvillige Assistance. foruden Bygningsudvalget traadtc Forretningsudvalget og Finans udvalget straks i funktion, dels for at fastslaa Program for den danske Udstdhng, dels for at lægge Budget og derved skabe det forretnings mæssige Grundlag for Kommissariatets fremtidige Arbejde. For/c/ump-sudun/pe/ beskæftigede sig først med Udarbejdelsen af en forretningsorden, hvor bl. a. Grænserne for de forskellige Udvalgs og tor Kommissariatets Virksomhed fastsloges. Samtidig udarbejdedes Udstillingens Program. I dette Program hedder det bl. a.: »Sverrig har som bekendt besluttet i Aaret U)l t under Navn af ->Den halti ske Udstilling« at afholde en stor svensk-dansk-tysk-russisk Udstilling i Malmø. Hertil yder den svenske Stat og Malmø Kommune betydelig Støtte, navnhg t Form af Stats- og Kommunetilskud og ved Koncession paa Oprettelsen at et Udstillingslottcri. 1 klar forstaaclse at Situationen har den danske Hegering modtaget ind bydelsen fra den svenske Hegering til Deltagelse i Udstillingen, og der er af Staten bevilget et forholdsvis betydeligt Beløb dertil. For disse Midler vil Udstillingsbygningen blive rejst og Administrationsomkostningerne afholdt. Men lor at Opgaven skal kunne løses, maa der i vidt Omfang paaregnes Interesse for og Deltagelse i Udstillingen fra datisk Side, saa at vor Industri, Haandværk og Kunst samt Fiskeri, Skov- og Havebrug bliver fyldigt og rigt repræsenteret. Siden den store nordiske Udstilling i København 1SMK har Danmark ikke halt Lejlighed til at deltage i en international Udstilling, der i den Grad paa kræver vor Deltagelse alene i Kraft af sin Beliggenhed, som den baltiske Udstilling i Malmø. Kun halvanden l imes Vej skiller Udstillingen fra Dan marks Hovedstad, og det er klart, at dette Forhold opfordrer og tilskyndcr *) 'An-hitektcn* !t)13. p;,^. 213—223. to.

(16) vort Land til at sætte ai Kraft ind paa at gøre sin Deltagelse i dette ØstersøStævne saa omfattende og vægtig som muiig. Sikkert har Tidspunktet atdrig været gunstigere for vor industri og vort Haandværk tii at træde frem og vise de Resultater, man er naaet til. De store Interesser af økonomisk og anden Natur, der knytter Danmark til Sverrig og navnlig til Skaane, gør vor Deltagelse i Malmø-Udstillingen naturlig og nødvendig. Dertil kommer, at det ikke hør overlades til Tyskland og Rusland ved denne Lejlighed alene at repræsentere de udenlandske In teresser i Sverrig. Ikke blot Erhvervslivet vil blive repræsenteret paa denne Udstilling, men man vil ogsaa søge at vise Danmarks kulturelle Udvikling og Resultaterne af dansk videnskabelig Forskning. Der er næppe Tvivl om, at ogsaa dansk Kunst vil fremtræde i en fyldig Repræsentation, men herom vil der fra Ud valget for Kunstafdelingen udgaa en særlig Henvendelse.* Saavel Forretningsordenen som Program blev forelagt for og ved taget i et Møde af det samlede Kommissariat den 11. Januar 1913 og Forretningsordenen blev derefter approberet af Handelsministeriet d. 18. Januar 1913. udarbejdede et Budget, der ligeledes blev vedtaget af det samlede Kommissariat. Budgettet kunde imidlertid kun be tragtes som et foreløbigt Budget, idet det blev nødvendigt, efter som Arbejdet skred frem, at foretage ret væsentlige Ændringer navnlig som Følge af de store Udvidelser, der hurtig viste sig nødvendige ved den uventet stærke Tilslutning af Udstillere. Budgettet fik i sin endelige Form følgende Udseende: /n d fæ p f.. Kr.. Kr. Statstilskud......................... ............................................. 225,(MK) Beregnet Pladsafgift............................................................ 40JMM) 265,(MM) Udgi/y. Administration s-Konto: Leje af Kontorer og disses Møblering............................. 4,600 Kontorudgifter (Tryksager, Porto, Belysning, Varme etc.) 1(),(MM) 14,6(M) Lønnings-Konto: Gage til Generalkommissæren, Sekretær, Ekstramedhjælp, samt Ophold i Malmø.................................. 27,655 27,655 Repræsentations-Konto: Til Præsidentens (Kommissariatets) Disposition.......... 10,000 10,000 Bygnings-Konto: Præmier ved Arkitekt-Konkurrencen............................... 2,000 Udgifter ved Arkitekt-Konkurrencen............................... 1,000 Til Opførelse af samtlige Bygninger ved Udstillingen . 130,(MM) 133JMM) At overføre... 185,255 16.

(17) Overført... U dstillings-K onto: inventar, Udsmykning m. m........................................... Haandværkerassistance, Transport af Gods m. m........ Vagt før, under og efter Udstillingen........................... Renholdelse....................................................................... Sæ rudstillings-K onto: Tilskud til Kunstudstilling............................................... Tilskud til andre Særudstillinger................................... A ssu ra n ce -K o n to .............................................................. Udgivelse af H eretning ................................................. U forudsete U d g ifter......................................................... 185,253 20,000 11,000 4 500 3^500. 39000. 10,000 5 000 10J)()0 4 000 11,745. 15 000 lo'ooo 4900 11 745 265,000. Af det Arbejde, der udførtes i de andre Udvalg, skal her gives et kort Referat. Tv/nn/r/r/ /or o//cn//h;c varetog de Udstilleres Interesser, der henhørte under offentlige Virksomheder. Ved Udvalgets Mellem komst lykkedes det at formaa Københavns og Frederiksberg Kom muner; Havnevæsenet, Frihavnen, Fællesrepræsentationen for indu stri og Haandværk, Dansk Fiskeriforening ni. il. til at deltage i Ud stillingen. /o/' Mooh/vny o</ ./m//. Den oprindelige Tanke var, at disse to nærbeslægtede Virksomheder skulde samles i el fælles Udvalg. Fra Dansk Jagtforenings Sule fremkom imidlertid Ønsket om, at Jagten optraadtc som selvstændig Udstiller, og at Foreningen selv varetog sme Interesser paa Udstillingen. Det af Kommissariatet foreslaaede Ud valg kom saaledes kun til at omfatte Skovbruget. Som Formand for dette Udvalg valgtes Hofjægermester, kgl. Skovrider L. Baron WnnELLWHHHLLSHOHG. For dette Udvalgs Virksomhed vil der senere blive gjort Rede. Ud.s//7///n/.s'udnn/f/c/ varetog Udstillernes særlige Interesser. Udvalget blev suppleret med 11 af Udstillerne valgte Repræsentanter, nemlig de Herrer Direktører F. DALGAS (Den kgl. Porcelænsfabrik), R. HKLWHG (A/S Titan) og P. RASCH (A/S Strømmen, Randers). Ann-s/udon/f/r/ bestod af Kontorchef 1'MANTX DAHL som Fonnand, Malerne H. BhASHN og StG. W \N!)HL, Billedhuggeren Prof.JuL. S c n u L i Z samt Præsidenterne og Gencralkommissæren. Udvalget supplerede sig med Maleren L. A. RiNG, Docent P. JOHANSEN, Billedhugger ØAHL Mon'i'HNSHN og som Repræsentant for Arkitekterne Arkitekt U. PLHSHHM samt som Repræsentant for 'Den frie Udstilling« Maleren Jon. RonoH. 3 17.

(18) Udvalget ønskede at dele sig i to Underudvalg, et for Malerne og et for Billedhuggerne. Som Formand for disse to Underudvalg valgtes henholdsvis Maleren L. A. RiNG og Prof. JuL. ScnULTZ. De to Under udvalg knyttede til sig som Sekretærer Kunstmaler V. .lASTRAU og Billedhugger E. EGGEUNG. Al Kunst paa Udstillingen var samlet i den store Kunsthal, hvis Chef var Prof. O. BjOHCK (Stockholm). Medens Prof. BjORCK personlig havde udvalgt, hvad der var udstillet fra Tyskland og Busland. til kom det det danske Kunstudvalg at foretage Valget for den danske Kunsts Vedkommende. Oprindelig var det Hensigten, at Kunsthallen skulde afgive Plads ogsaa til Arkitekturen. Efter som Arbejdet skred frem, viste det sig, at man paa Grund af Pladsmangel ikke kunde skaffe Husly for denne Kunstart. Al svensk Arkitektur blev samlet i en særlig Afdeling i Industrihallen. Tyskland og Rusland udstillede overhovedet ikke Arkitektur, og da den danske Afdeling paa det Tids punkt ikke yderligere kunde udvides, maatte man undlade at afholde en dansk Arkitektur-Udstilling. Den til den danske Kunstudstilling reserverede Plads bestod af 7 Sale, hvoraf Malerkunsten lagde Beslag paa de 5. Foruden at der paa Budgettet var tilstaaet hver af Kunstudvalgets 2 Underudvalg et Beløb af Kr. 5000, var der dels ved Velvilje fra den svenske Styrelse, dels gennem det danske Kommissariat draget Om sorg for, at Kunstudvalget ingen Udgifter havde til Tryksager, Brand assurance samt Udstyr og Dekoration af Hallerne, ligesom der blev stillet Arbejdskraft til Disposition. 1 den af Malersektionen foranstaltede Udstilling deltog SO Malere med 354 Malerier og 13 grafiske Kunstnere med 77 Arbejder. Dertil kom, uden at de blev optaget i Kataloget, c. 100 Arbejder af afdøde THORVALD BlNDESBOLL. 1 Billedhuggerafdelingen udstillede 35 Billed huggere 96 Arbejder. Endelig skal nævnes Pres-scnduM/f/cf (Formand: Bedaktor AxøREAS BuNTZEN), hvis Opgave væsentligst var at bistaa Kommissariatet med Baad og Daad paa det journalistiske Omraade. Allerede d. 26. April 1913 foretog Presseudvalget en Udflugt til Malmø for at gore sig be kendt med de forskellige Planer for Udstillingen og bese den Plads, der var tiltænkt den danske Afdeling. Paa Udstillingspladsen blev Ud valget modtaget af Repræsentanter for den svenske Styrelse. Jævnsides med Udvalgsarbejdet foregik det daglige Arbejde i Kom missariatets Kontorer. Her fortes Forhandlingerne med Repræsentanter IS.

(19) for den svenske Styrelse og her lagdes Arbejdet til Rette for de for skellige Udvalg. Kontorerne var Mødested for Haandværkerne, der ønskede Forhandlinger med Arkitekten, for Leverandører, der vilde afsætte Varer, for Pladssøgende, der søgte Beskæftigelse ved Udstil lingen, og navnlig for Udstillerne, der ønskede at forhandle med Generalkommissæren eller Arkitekten om Pladsfordeling, om Udstyr al deres Montrer o. m. a. Til at lorestaa Pladsfordelingen og til at varetage Udstillernes Interesser ansattes Arkitekt SøE-JENSEN. At det var el ret betydeligt Kontorarbejde, der blev præsteret, fremgaar af, at der blev udsendt trykte Cirkulærer til Udstillerne i et Antal af 7,400, samt at der afsendtes 4,300 Breve og modtoges et lignende Antal. Medens det administrative Arbejde foregik i Kommissariatets Kontor i København, var Arbejdet paa Byggepladsen i Malmø i fuld (lang. Efter at Licitationen over Tømrerarbejdet havde fundet Sted den 11. August 1913 blev Kontrakten mellem Kommissariatet og Tømrer mestrene H. L. NtHLSEN og Tn. PEDERSEN undertegnet den 2. Septbr., og Dagen efter paabegyndtes Arbejdet paa Byggepladsen. 1 de føl gende Uger afholdtes Licitationen over Murer-, Snedker- og Maler arbejdet'). Hensigten var at fremskynde Arbejdet saa meget, at Byg ningerne kunde staa under Tag, naar Vinteren kom. Som Bygningskonduktør ansattes Arkitekt ( h u s . UtmiSTENSEN, der under HENNING HANSENS Ledelse varetog det daglige Arbejde paa Byggepladsen. Arkitekt UnmsTENSEN forblev i Malmø, indtil Udstil lingen var aabnet. Saa snart Tømrernes Arbejde tillod det. rykkede Murmesteren frem med sine holk, og Opførelsen af Hovedbygningen skred nu fremad Dag tor Dag. Desværre fuldførtes Bygningens Opførelse ikke, uden at der opstod en ret pinlig Arbejdsstandsning. Da det kan have Betyd ning for fremtidige Udstillinger, skal der her gives et kort Referat af Arbejdsstandsningen og dens Forløb. Da den danske Regering bestemte sig til officielt at deltage i Ud stillingen og bevilgede en ret betydelig Sum i dette Øjemed, var det et Ønske, at en dun.sA Arkitekt skulde paatage sig Arbejdet og at dnn.s/rc *) t (ten Kontrakt, der blev afstuttet tned Tømrermestrene, blev det bestemt, at Tømrer mestrene havde Ejendomsretten tit det paa Udstillingen benyttede Tømmer. Kommis sariatet Un! denne bestemmelse dels for at faa Byggesummen saa iav som mulig, dels tordi man frygtede for, at det efter Udstillingens Slutning vilde være vanskeligt at faa en passende Pris for Tømmeret. Lignende Bestemmelser var truffet med de fleste andre Haandværkere og Leverandører af Byggemateriel..

(20) Arbejdere skuide udføre det. Dette Ønske blev velvilligt modtaget at den svenske Styrelse. Kort efter, at Tømrerne var begyndt paa Arbejdet, skete imidlertid det, at de danske Tømrersvende, der var Medlemmer at den dunske Fagforening, indmeldte sig under den svenske Arbejderorganisation, Träarbetarnes fackförening. Hvad enten denne Indmeldelse skete at egen Drift eller paa Opfordring af deres svenske Kolleger, mente den svenske Fagforening sig berettiget til at forlange, at Arbejdernes Løn ninger fastsattes paa samme Maade som de svenske Arbejderes. De danske Mestre havde forud truttet den Aftale med deres Svende, at Ar bejdet skulde udføres efter en fastslaaet Timeløn og ikke paa Akkord. Den svenske Fagforening forlangte derimod, at Arbejdet udførtes i Akkord efter den i Malmø gældende Prisliste. Da en mindelig Over enskomst ikke kunde opnaas mellem de to Parter, iværksatte Fagtoreningen den 27. Oktober 1913 en Blokade af Arbejdspladsen. Disse Uoverensstemmelser tik Kommissariatet først Kys om den 2S. Oktober. De to følgende Dage afholdtes Møder i den svenske Sty relse, hvori deltog fra dansk Side Departementschef H. VEDEL, Generalkommissær FRED. RUSE, Generalkonsul S. G. BoNNELYGtiE og Arki tekt HENNING HANSEN. Under Landshøvding, Greve 1)EEA GARDiES Forsæde forhandlede de to Kommissariaters Delegerede dels indbyr des dels med de svenske og danske Arbejdere — desværre uden Re sultat. Blokaden fortsattes. Efter mange mundtlige og skriftlige For handlinger og med Bistand at den svenske Styrelse og navnlig dennes Præsident, Greve DELA GARDIE, afholdt Kommissariatet et Forret ningsudvalgsmøde den 22. November 1913, hvori den svenske Ge sandt E. GÜNTHER deltog. Fra svensk Side havde endvidere Udstillingens Chefingeniør Fn. SÖDERRERGH fra Stockholm og Bygningschet SrENMARGK tra Malmö givet Møde. Paa Greve DELA GARDiE's Initiativ havde disse to sagkvndige paa Bygningsomraadct forhandlet med Lederen at den svenske Fagforening, og fremlagde et skriftligt 1ilbud tra denne om, at Blo kaden vilde blive hævet, hvis Kommissariatet samtykkede i at betale en Slutsum paa det foreliggende Tømrerarbejde, der var Kr. 1,320,03 højere end den af de danske Tømrermestre fastsatte. Forretningsud valget modtog dette Tilbud, da Kommissariatet under alle horhand lingerne havde hævdet det Standpunkt, at Summens Størrelse ikke var Hovedsagen, men at man lagde Vægt paa at blive tritaget tor kag foreningens Indblanding i de danske Arbejdertorhold. 20.

(21) Takket være velvillig Imødekommenhed fra Greve DHLA GARDIE og ExceHencen GuNTHER's Side, var Biokaden nu hævet og efter 4 Ugers Stittestaaen fortsattes Byggearbejdet med fornyet Kraft. Tiden var ogsaa stærkt fremrykket, og der maatte arbejdes forceret for, at Udstillingen skulde blive færdig i rette Tid. 1 Januar Maaned stod Bygningen saa vidt færdig, at Taget kunde rejses. Byggeplanen blev — efter som Arbejdet skred frem — underkastet tiere ret be tydelige Ændringer. Da Tilslutningen til Deltagelsen i Udstillingen blev langt større end oprindelig formodet, lykkedes det ved Forhandlinger med det svenske og tyske Kommissariat at udvide det til den danske Udstilling bestemte Areal. Fn planlagt Bestauration i den danske Ud stillingsbygning maatte opgives, da man ønskede at disponere over al Pladsen til egentlige Udstillere. 1 Slutningen af Februar kunde den indre Dekoration paabegyndes. Kommissariatet besluttede at indbyde (i Kunstnere til at deltage i en Konkurrence i dette Øjemed. Besultatet heraf blev, at det blev over ladt Malerne VAED. ANDERSEN og M øH L HANSEN at dele Arbejdet. Ved deres fine og smagfulde Dekoration lykkedes det disse to Kunstnere at skabe saa megen Skønhed, at det kastede Glans over Danmarks Bygning. Mange Udtalelser fra de Tusinder, der besøgte Udstillingen i Sommerens Løb, bar bekræftet denne Dom. Som et smukt Led i Bygningens Dekoration skal ogsaa fremhæves den af Arkitekt MOGENS UtÆMMENSEN tegnede og af (Hårmester G. L. GutusTtANSEN udførte Glasmosaik, der fremstillede det danske Higsvaaben, og som prydede Lidgangsdøren. Endvidere de af Billedhugger THOMAS HANSEN udførte Træskulpturer, der var anvendte dels ved Ind gangsdøren, dels i den indre Gaard. Side om Side med Arkitekten arbejdede Udstillingens Ingeniør Hr. Vicuo PETERSEN, der havde Ansvaret for Kloak- og Vandledninger samt Anlæget af elektriske Ledninger til Motorer og Belysningen. Da Udstillingen ikke skulde boldes aaben efter Solnedgang, var elektrisk Belysning kun nødvendig i Kontorerne, KunstindustribaHen og For hallen, der skulde benyttes i Repræsentationsøjemed. Derimod maatte der indlægges elektriske Ledninger til Motordrift. Ved et Cirkulære havde Kommissariatet udbedt sig opgivet, hvor mange HK. Udstillerne ønskede at disponere over. Til Drift af Motorer lorlangtes (id HK. for delt paa 23 Udstillere. Prisen for Anlæget var pr. HK. Kr. 23,50. Af Hensyn til Brandfaren var der i den danske Afdeling anbragt 12 Stkr. 25-Meters Brandslanger og talrige Rex-Udslukningsapparater. 21.

(22) Heldigvis biev der ikke Brug herfor. Disse Foranstaltninger biev truffet efter Aftate med og paa Foraniedning af Assuranceselskabet. A!t hvad der kunde gøres for at undgaa Brandfare og for i denne Henseende at berolige Pubiikum biev gjort. Af samme Grund blev der anbragt Lynafledere paa Udstiiiingsbygningerne. Desværre blev disse Fordrin ger fra Assuranceseiskabet stiiiet paa et saa sent Tidspunkt, at man biev nødsaget tii at iade Arbejdet udføre af det svenske Firma, der anlagde alle Udstillingens Lynafledere. Prisen blev derved betydelig højere, end den vilde have været, hvis Arbejdet var blevet udført af et dansk Firma og samtidig med Bygningens Opførelse. Naar der i Sommerens Løb faldt saa mange Lovord om Danmarks smukke Bygning, maa Arkitekten dele Æren med de Kunstnere, der stod ved hans Side, og følgende Haandværkere, der udførte Arbejdet: Tømrer- og Snedkerarbejdet: H. L. NIELSEN & TH. PEDERSEN, Aarhus. Murerarbejdet: But). JØRGENSEN, København. Malerarbejdet: FRODE MOGENSEN, Aarhus.. Tagdækkerarbejdet: JENS VlELADSEN, København. Stenhuggerarbejdet: E. NIELSENS mekaniske Stenhuggeri, København. Taarnuret: Taarnurfabrikant BERTRAM LARSEN, København. Parketgulv i Kongeværelset: Tømrermester V. MER'riNS, København. Glarmesterarbejdet: C. L. CHRISTIANSEN, København. Vand- og Kloakledninger: G. STRØMANN, Ordrup. W. C. Anlæg: BERNH. GRAUCOB, København. Anlæg af Gallendrite (Voldgraven): WILLIAM BOAS, København. Endvidere bar følgende Leverandører leveret Materiel til Byg ningen: VEBERØD TEGLVÆRK: Mursten og Tagsten. OHLSEN & AHLMANN: Børledninger m. m. A/S C. OLESEN: Tæpper, Hessian m. m. BUD. BASMUSSEN og LYSBERG & HANSEN: Møbler. KØBENHAVNS KURVEMØRELEARRIK: Kurveilløbler. KØBENHAVNS DØRGREBS- ØG METALVAREEARRIK: Dørgr eb o g Beslag.. 1 nøje Tilknytning til selve Bygningen hørte dels Haveanlæget i den indre Gaard, der blev et yndet Hvilested for trætte Udstillingsgæster, dels det foran Bygningen liggende Haveanlæg. Begge disse Anlæg var planlagte af Haveartitckt EHSTAD-JonuKNSEN, der havde megen Ære af sit Arbejde. Takket være stor Velvilje fra Handelsgartner D. T. P ø n SEN, Boskildevej, og N. W. LARSEN, Langesø Plantage, der beredvillig havde stilletPlanter til Disposition, lykkedes det Hr. EusTAD-JoRGHN-.

(23) at skabe et titte Stykke Havearkitektur, der gav den danske Ud stilling stor Tittrækning. ! Plantningen foran Danmarks Hus var opstittet S Gibsafstøbninger af Billedhugger KAI NIELSENS Skulpturer, der er bestemt til at pryde Blaagaardsplads i København. SEN. 1 April 1914 flyttedes Kommissariatets Kontor lil Malmø, hvor Gene ralkommissæren forblev under hele Udstillingsperioden. Kontoret i København holdtes dog aabenl lil Slutningen af Maj, idet de løbende Forretninger besørgedes af en Assistent. For med Baad og Daad at bistaa Udstillerne ved Transport af Udstillingsgods havde man aftalt med Godsekspeditør GoiEREt) BENTXEN, Østerbros Godsbanestation, daglig at være til Stede paa Kontoret. Det viste sig at være af stor Betydning, da mange Udstillere savnede Kendskab til at udfylde de tor Speditionen nødvendige Papirer. Paa Udstillingspladsen var Arbejdet nu i fuld Gang. Haandværkere, Leverandører og Udstillere satte hinanden Stævne for at træffe de sidste Afgørelser. Telefon og Telegraf var i uafbrudt Forbindelse med København. Livet paa Udstillingen voksede for hver Dag, ja for hver Time. fra Kommissariatets Side var der gjort alle mulige Anstrængelser for at laa Udstillerne til at møde rettidig med deres Udstillingsgods. Men maaske netop fordi Afstanden fra København til Malmø var saa 'inge, opsatte mange Udstillere til sidste Øjeblik at afsende Godset. Naar dertil kommer, at Kommunikationsforbindelsen i Malmø fra Havnen til Udstillingen var yderst slet, forstaar man, hvor vanskeligt det var at laa Godset Irem. Alt svensk Gods, der kom fra hele Landet, maatte helordres ad det samme enkelte Jernbanespor til Udstillingen, som lorte det tyske, det russiske og det danske Gods. Til Trods for Kommissariatets indtrængende Øpfordring var det ikke lykkedes at forbedre disse Forhold. Naar man tager i Betragtning, at der af tysk Gods blev ekspederet d{)() Jernbanevogne og 47H9 Golli, af dansk Gods Hu Jernbanevogne og 577S Golli og af svensk Gods 5H9 Jernbane vogne hunden alt, hvad der blev kørt til Udstillingen med andre Be fordringsmidler, indser man, at det til Tider syntes ganske haabløst at faa Godset ekspederet. Vanskeligheden forøgedes ved, at de tømte Jernbanevogne skulde ekspederes tilbage til Stationen ad samme En keltspor og derved ofte hindrede de fyldte Vogne i at naa frem til Udstillingen. 23.

(24) HH). Ikke desto mindre lykkedes det inden Udstillingens Aabning at taa alt til Malmø ankommet Gods ekspederet ti! Udstillingen og tordelt til de respektive Pladser. En virksom Støtte havde Kommissariatet i det svenske Speditørfirma G. THOMÉE & Co., hvis Repræsentant Hr. R. Om.soN var paa Færde tidlig og silde. Af alle de utaknemlige Hverv, der er knyttet til en Udstilling, har Speditøren sikkert det, der er mest udsat for Kritik. For at undgaa Trafikvanskelighederne havde Kommissariatet søgt at regulere Godsets Afsendelse til Udstillingen efter en gennem tænkt Plan. Men det strandede paa, at Udstillerne ikke afsendte Godset paa de opgivne Dage, men opsatte Afsendelsen saa længe, det lod sig gøre. Da Færgen og A/S Øresunds Skibe kun kunde ekspedere en be grænset Mængde Gods daglig, ophobedes der i de sidste Par Uger saa meget Gods, at Skibene kun med stor Vanskelighed kunde skaffe det rettidig frem. Alt Udstillingsgods skulde efterses af Toldvæsenet, hvorved det mod tagne Gods' Opstilling forsinkedes. Toldvæsenet havde paa selve Ud stillingen oprettet et Kontor, der toldbehandlede alt Godset. Af den Grund maatte alt Udstillingsgods ekspederes direkte til Udstillingen. Skønt Udstillerne var gjort opmærksom herpaa, var der mange, der forsøgte at medbringe Udstillingsgods som Passagergods med Damper og selv bringe det ud paa Udstillingen. Ved Velvilje tra toldvæsenets Side lykkedes dette for enkelte Udstillere, men mange maatte lade Godset transportere til Udstillingen under Toldbevogtning. Ved sm Hjælpsomhed og Elskværdighed vandt Hr. Toldkontrollør R. 1. Roao, der forestod Udstillingens Toldkontor, mange Vemier blandt Kommis sariatet og Udstillerne. Ifølge svensk Lov maa Arbejder i ædle Metaller ikke forhandles i Sverrig uden først at være kontrolleret og elterstemplet at ^Kungl. Mvnt- och .fusteringsverket« i Stockholm. Da denne Restemmelse vilde medføre ret betydelige Udgifter for de danske Sølvsmede, der maatte sende alle deres Udstillingsgenstande til Stockholm lør Udstillingens Aabning, fik Kommissariatet udvirket, at en Repræsentant for 'Kungl. Mynt- och .fusteringsverket « indfandt sig paa Udstillingen og her fore tog den lovbefalede Ffterstempling..

(25) A/S ^ Baltiska Utstallningens Vakt og Renbålning«, der havde over taget Vagt og Rengøring paa hele Udstillingen, ledede ogsaa dette Ar bejde i Danmarks Rygning. Følgende Antal Vagter var ansat:. Fra 1. April til 14. Maj 1914 2 Mand om Dagen 2 — - Natten Dagen 4 - 15. Mai - 5. Okt. 2 — - Natten - Dagen 1 - 0. Okt. - 51. Okt. - Natten 1 Foruden den egentlige Vagt var der ansat en Opsynsmand, der havde Overopsvn og Kontrol med Vagtmandskabet og Rengøringen, der foretoges af samme Selskab. Da Kommissariatet ikke havde paataget sig Renholdelsen af Udstillernes Plads, havde de Udstillere, der ikke selv havde fast ansat Personale, truffet Overenskomst med samme Selskab om Renholdelsen af deres Udstillinger. Da den store Urand paa Verdensudstillingen i Rryssel 1910 endnu var i frisk Minde, stillede Assuranceselskaberne sig meget kølig over for Tegningen af Udstillingsassnrancen. Kommissariatet henvendte sig til en Række af de større danske Assuranceselskaber, men disse enten nægtede at tegne Forsikringen eller ønskede kun at tegne et mindre Beløb. Kommissariatet modtog omsider et Tilbud fra Firmaet A. N. UHON & W. WtTXKH, København, der repræsenterede det danske Assu ranceselskab ^Skandinavien«. Gennem Forhandling med den svenske Tarifforening fastsattes Præmien til 15% for Brandforsikring. Kom missariatet tegnede en Brandforsikring for Bygningerne, Inventar m. m. paa Kr. 170,000 og en Pindslejeforsikring (ligeledes 15% ) paa Kr. 40,000. 1 Transportforsikring af Malerier tegnedes for et Beløb af Kr. 710,720. Private Udstillere tegnede i Brandforsikring for et Beløb af Kr. 729,450, i Tyveriforsikring Kr. 170,215 og i Transportforsikring for et Beloh af Kr. 41M,420. Foruden disse Forsikringer, der alle blev tegnede gennem nævnte Firma, havde adskillige Udstillere tegnet deres Forsikringer i andre Selskaber. De samlede Assurancesummer kan dertor ikke med Nøjagtighed opgives.. 25. 4.

(26) DANMARKS UDSTtLLtNG Y "\E T var en koid regnfuid Novemberdag 1911, at nogle Bepræsentanter for den foreløbige Udstiiiingskomité besøgte ^laimø for under kyndig Vejiedning at se Idanerne for den kommende L'dstiiiing og se den Piads, man iiavde vatgt tor Ldstiiiingen. Det tøtste Indtryk, man tik af Terrainet, var ikke absoiut gunstigt men to Fordele var iøjnefaidende: der var rigeiig Pinds og der tatnites to smukke Smaasøer — Piidammene — som sikkert under kyndig Haand kunde biive tii Gavn og Giæde paa en Ldstiiiingspiads. Den, der først et Par Aar senere gensaa Piadscn, ba\de \anskeiig ved at genkende den. Den øde, kun af Græs bevoksede Fæiied var omdannet tii en smuk Park med Tusinder af store Træer og Buske. De Hade Marker var omdannede tii et kuperet Terrain. og Hundreder af større og mindre Bygninger under Opføreise. 1 de tørste koraarsmaaneder 1914 var Tusinder af Mennesker beskættiget paa f dstiiiingspiadsen for ud af Kaos at skabe den Skønhed, som aiie haabede vdde 26.

(27) drage Sommerens store Turiststrøm ti! Norden. Den 15. Maj 1914, da Udstillingen højtidelig aabnedes at* Sverrigs Kronprins og Kron prinsesse, stod Udstiüingen ogsaa færdig i a! sin Glans. Den Plads, der var tiltænkt de udenlandske Nationer, var ikke den heldigste. Den besøgende, der første Gang betraadte UdstiHingspladsen, havde Vanskelighed ved at tinde de udenlandske Afdelinger, skjult som de var bag Centralgaardcns Ringmur. Men til Gengæld maa det indrømmes, at de tre fremmede Nationer — Tyskland, Danmark og Rusland — var ens stillede med Hensyn til Pladsen. Da Danmark var den første af de tre Nationer, der gav Tilsagn om at deltage i Ud stillingen, faldt det ogsaa i vor Lod at vælge, hvilken Plads vi fore trak, og de) var med vclberaad Hu, at vi valgte den midterste, saaledes at vi havde Tyskland paa den ene, Rusland paa den anden Side. Indeklemt mellem vore Naboer, som vor Plads var, var der kun ringe Mulighed for en Udvidelse, som haardt kunde tiltrænges, men Pladsen havde den store Pordel at være den næst centrale, og fordrede paa (hund af sin Beliggenhed kun en ringe Façade. Udgifterne ved en Bebyggelse af Arealet blev derved forholdsvis ringe. Arkitekt HHNNtNG tlANSHN havde valgt at hygge Danmarks Hus som en typisk gammel dansk Herregaard. Den grundmurede røde Rygning laa fornemt til bagetrukket bag sin idylliske Voldgrav. Som Pladsen var, kunde den danske Rygning ikke virke ved sin Størrelse, men den vidnede om god dansk Smag og Hygge. Medens Hovedbygningen var opført af røde Mursten og Taget dæk ket med rødt Tegl, var alle de egentlige Udstillingsbygninger, der laa skjult bagved, opført af Fyrretræ. Anvendelsen af det ufarvede Fyrre træ gjorde paa mange Indtryk af, at Arbejdet ikke var fuldført, navn lig gjorde denne Anskuelse sig gældende i Kunstindustriballen. En Hal, der var bestemt til at buse den linere Kunstindustri, maatte ikke Iremtræde med ru, ubøvlede Brædder. Paa F'oranlcdning af Bygge udvalget, men meget mod Arkitektens Ønske, bestemtes det i sidste Øjeblik at lade Væggene overtrække med Hessian og dekorere af VALU. ANOHMSHN. Kunstindustrihallen vandt sikkert ved denne Ændring. Derimod maa det indrømmes, at Arkitekt HKNXtNU HANSHN handlede Mn<n* ban ønskede, at Søjlerne i de!) indre Gaard og de Façader der vendte ud mod denne, beholdt Træets naturlige Karakter. Ttden gav ham Ret. Da Træet havde været udsat for Luftens Ind virkning i nogle Maancder, virkede det i al sin Enkelthed og Skøn hed. Baade i den danske og den svenske Presse blev Anvendelsen 27.

(28) af det ufarvede Fyrretræ stærkt kritiseret, men tii Gengæld rejste der sig ogsaa Stemmer, der forsvarede denne Anvendelse. 1 en Afhandling om »Utstållningsteknik vid baltiska UtstaHningen«*) skriver Arkitekt TonsTHN Si'UHHLius: »I danska utstaHningsbyggnaderna. OVHU [ ) H \ ])A S S K H u a s m . i . t N c .. se vi lin en gang, at) afvcn tor en mindre nation detta slag af hvggnader med dfverkomliga medel kmma utfdras i akta materialer [)a ett smidt och naturligt siitt samtidigt som stor skonhet kan mis. Den danska arkitekten HKKNtNt; HANSHN lar oss, bur svenskt furutra kan anvatidas, lar oss att s]iringor mellan brader ej nddvandigt*) Ârkitektur' Teknisk Tidsskrift. Aarân^ 45 pa^ !7—22. Stoekhotm liH5.. 2S.

(29) vis hehofva igenspaektas utan rent af kunna goras tiil dvgd i deko rativa syften, tar oss att en fdrnam oeii vaeker ytverkan kan åstadkonnnas af ohyftadt natnrtra genom tatt dekorering i farg oeti gutd, ja tit! och me(i att begreppet tbfsageri ej ar ou])[)idsiigt fdrenadt med tiegre[)[ien t)anatitet oeti iniporterad setiweixervitta. Arkitekt tlANSHN tiår har utvecktat i)Vggna(tstekniken fran Artiusutstattningen 19()t), At oss tiai* han dfvertatit vafven, gi[)sen oeti putsen. Som cntrchaH tii) utstattningen var den danska riddarsaicn fdrehiidtig, vat ])ro])ortionera(i oeti omsoigsfuttt uthitdad i (tetatj samt tbrnamt (tekorerait med farg, atHigenom ett futtddigt uttryek tor (tanskt gemyt oeti (tanskt tidskuttur, som bvggt sig stark ])å (tju]it rotade tra(titioners sakra grumt. Riddarsatcns u]i]itibj(ta tage med (ten monumentate tra]i]ian nc(t ti) sjatfva utstattningen iir ett geniatiskt gre[i[). som ger futtstandig bfverskA(ttigtiet af (te ktart oeti ty(t!igt uttatade otika entreerna.^ ttovedjiortatcn tit (ten danske Udstitting tiestod af en mægtig Sand stensportat, der var modetteret af Hittedtiuggcr THOMAS ttANSHN og mtfort af Stentiuggermester hk NtHLSHN. f Forbygningen fandtes Kommissariatets Repræsentations- og Artiejdstokatcr samt Kongeværelset, som Kunstmater Mottt. ttANSHN havde dekoreret, tkke titot tôftsdekorationerne var han Mester for men ogsaa for det smukke Møbetbetræk, der prydede Kongeværetsct og som var vævet hos Frk. Mt-rtTH Wt^S'nnutAAtui i Kotientiavn. Fgetræsmøbterne i Kongcværetset var tegnet af Arkitekt HHNNtNO ttANSHN og mt fort af Møbctsncdkcr Run. RASMUSSEN, København. Kongeværetsct var aabent for besøgende tigesom (te øvrige Udstittingsrum. Kun 2 t)age titev Kongeværetsct tukket for thititikum, nemtig (t. lti. Maj, (ta det svenske Kronprinsepar indviede den danske Afdeling, og d. 14. .tuti, (hi Svcrrigs øg Danmarks Konger sammen ticsøgte (ten danske Udstitting. t den store Fortiat med det tavtede (iutv og det tunge Hjætkctoft var det VAHiHMAM ANHHMSHN, (ter tiav(te staaet for Udsmykningen. Rans muntre og gratiøsc Hjorte, der gav (te hvide Vægge Kiv, hans store Kaminparticr og (te fantastiske Uoftsiigurcr vandt i Sommerens Køb mange Venner og beundrere. Herinde hang ogsaa (te bekendte Raadhusgobctincr etter hrotichs tegninger. Saavct i denne Hat som i de egenttige Udstittingstiatter var anbragt tatrige Kurvestote. t ia t'oitiattcn tia\(te man Ovcrtilik over saa godt som tiete (ten danske Udstitting og kumte saatcdcs tet orientere sig. Fra Kunstindu2!).

(30) strihatten saa man gennem de store Glasdøre ud tit den indre Gaard med Kommunens Bygning i Baggrunden. I direkte f ortængetse at Kunstindustrihatten havde man Udsigt gennem de to Længdebatter, (ter rummede Maskin- og tndustriudstittingen. Og endetig kunde man. H O V H D P O H 'rA L H N .. gennem MaskinhaHen, i det tjerne skimte Skovbrugets og Jagtudstittingens ^^ygni^^ger. Ad brede Trapper kom man ned i kunstindustrihatten, (ter var smvkket af VALOHMAH Axm-:nsr:x og Mot)!. H.\xs):x i t-'oretntig. tten smukke Urise var matet af Motn, HAHSHX. medens Vægge og Sojtcr 30.

(31) var dekorerede afVALøHMAHANOHHSHN. 1 og omkring denne Hal var Knnstindnstrien samlet. 1 Kunstindnstriliallen var der reserveret Plads for en Del af vore større kunstindustriclle Firmaer; den kgl. Porcelainsfabrik, PtNG & GHØNOAHL, P. 1PSENS Enke og HHHM. A. KÅHLHH havde særlige Ud-. uem-An-n VEDHovEotNDCANHEN. 1. i. " ' " ¡ " r , v c n s h e var At Mask.nudstdhngen, var Længdehallen til højre reserveret. , lei ^kke landt Hads , den forreste Hal, Møbelindustrien Konlekbon, Mus.k.nstrumenter m. ,n. 1 en lêkke af Værelser, der. 3t.

(32) grænsede op ti! Industrihavn udstillede Havearkitekterne og Foto graferne. I et efterfølgende Kapitel vil der blive givet en Redegørelse tor (ten. danske Industris Deltagelse i Udstitiingen. Her skal man henvtse h! omstaaende Fiste over samtlige Udstillere fordelte efter de udstdtede Henstandes Art og til Litteraturfortegnelsen, hvor der vd tindes en Række Afhandlinger i faglige Tidsskrifter. 32.

(33)

(34) Forbindelsesleddet mellem Maskin- og indnstriballen dannedes at en Række større og mindre Rum, der dels indeholdt de kommunale, dels de videnskabelige og med dem beslægtede Udstillinger. Her fandtes bl. a. Udstillinger fra Københavns og Frederiksberg Kommu ner, fra Københavns Havnevæsen og Frihavnen, fra Kommissionen for Havundersøgelser«, der udstillede Resultater af den internationale Havforskning, »Dansk Fiskeriforening«, der viste det danske Saltvands fiskeris Udvikling, Dr. VAt.i). PoULSHN, der udstillede og demonstrerede Telegrafonen, A/S H. 1. ilANNOVtms Poremetal, der viste Roremetal og dets Anvendelse og endelig Statens Seruminstitut og ItXSFXS medi cinske Lysinstitut, der begge viste Resultaterne at deres videnskabe lige Forskning. Fndelig havde Fællesrepræsentationen tor dansk In dustri og Haandværk og de tekniske Skoler en ret fyldig Udstilting. Indesluttet af Maskin- og Indnstriballen samt Kommunens Ud stilling laa den indre Gaard, hvor det store Vandbassin med de smukke Vandplanter og Gutdtisk, de grønne Plæner og de kurrende Duer, der velvilligst var udlaant tra Københavns Raadhus, tik de besøgende til at glemme, at de befandt sig paa en f dstiltingsplads. Denne Gaard var sikkert en af Udstiltingens skønneste Pladser. Paa sine to Længdesider vat Gaarden begrænset at en Søjlegang, i hvilke »Stvrelscn for Kolonierne i Grønland« iltustrerede den grønlandske Refolknings Livsforhold og Udvikling samt udstillede en Række grønlandske Handelsprodukter. 1 Terrainets bageste Trekant var der opfort særlige Rygninger for Jagten samt for Skovbruget. 1 Forbindelse med Udstillingens Grundplan (se pag. 28) skal her opgives de vigtigste Talstørrelser, der viser de odælte Areaters og Rums Størrelse indenfor den danske Udstilling: Det disponible A real............................... Det bebyggede Areat ............................... Rygningens Facade ................................. Forhallen................................................... Kongeværelset ............................. Kunstindustrihatten ................................. Maskinliat................................................. Industrihal............................................... Hal for Landbrugsmaskiner.................. Københavns Kommune........................... Frederiksberg Kom m une........................ Havnevæsenets Udstitting......................... Tt. c. c. c. c. c. c. c. c. c. c. c. c.. 8,d7d nr 0,720 * d() ni lang 288 n r a2 * 8a7 * I,a00. 1,300 ' 182 * 480 * 88 * 228.

(35) Grønlands U dstilling.................................. Den videnskabelige A ldeling.................... Skovbrugets Udstilling................................ Jagtens U dstilling........................................ c. c. c. c.. 200 nU 230 a 135 a *) 102 )>. 1 lilslutnitig hertil kan det have Interesse at se enkelte Tal, der illustrerer U dstillingens Størrelse: Den baltiske Udstillings A real.................... Den svenske Industrihals * Den svenske Maskinhals s ........... De svenske Særudstillingers s .................... Forlystelsesetablissementers s .................... Tysklands Udstillings * Heraf Gulvareal............................................... Huslauds Udstillings A r e a l............................. 510,000 nT 22,000 > 10,200 > 25,000 & 21,000 * 23,000 * 20,000 s 2,500. Den nordiske Udstilling i København 1SSS raadedc øver et sanitet Areal paa 30,5 Tdr. U and= 21 7,SS!),!) nr, men heraf udgjorde Tivoli 10 Tdr. L. = 55,102 n r og Dyrskucpladscn !) Tdr. L. = 4!),045,s nU. Hvad selve Ordningen af Udstillingen angaar, liavde man tilstræbt at tilvejebringe en vis bhisartethed i Udstyr og 0[)stilli))g. 1 Maskin hallen lykkedes dette — takket være velvillig Forstaaclsc fra Ud stillernes Side. Ved Valget af Tæpper, Løbere og Vægbeklædning sogtc man at skabe et harmonisk Hele. Der var fastslaaet en Tvpe paa Skrilt, de)' anvendtes til Skiltning. Man sogtc at undgaa de fra tidligere Udstillinger kendte fantastiske Opstillinger. Arkitekten havde givet Tegning til en Montretype, som man søgte gennemført. 1 det omsendte Program til Deltagelse i Udstillingen havde Kommissariatet lorheholdt sig Hct til at anvende Ucnsur med Hensyn til Montrer, Opstillinger, Dekoration o. g. v. Naar nnn) imidlertid ikke gennemtortc dette Princip konsekvent, vardet for ikke at optræde for rigoristisk mod de Udstillere, der fra tidligere Udstillinger havde Montrer, der ønskedes læ-nyttet. Ved en Udstilling soller Helhedsindtrykket en saa betydelig Rolle, ut et Kommissariat hor have det i sin Magt at <tn\cndc en endog ret vidtgaaende Ucnsur i den anførte Retning. For enkelte Udstillere var det et Offer at skulle indordne sigundcr dissc Bestemmelser, men for Udstillingen i sin Helhed var det et) stor Fordel. Det var ønskeligt, on) numved kommende UdstiHin«er *) Heri er ikke indbefattet det Aren) i fri Luft, som optones nf Skovbruns-Udstininnen.. 35.

(36) i endnu højere Grad fulgte dette Princip, som er knæsat ved de senere Aars internationate Udstillinger. t denne Sammenhæng kan gøres opmærksom paa et andet kor hold, der har Interesse tor kommende Udstillinger. Paa Grundlag af de indsendte Anmeldelsesblanketter foregik Pladstordelingen, og de enkelte Lokalers Størrelse bestemtes. Naar Tiden for Installationen nærmede sig, underrettedes Udstillerne, for at Godset kunde afsendes. Ved denne, som ved lignende Lejligheder, saa man adskillige Lksenipler paa, at Udstillerne udeblev, undertiden endog uden at meddele Kommissariatet et Ord derom. Det hensynsløse heri turde være ind lysende. Ved de tomme Pladser gør Udstillingen et ulærdigt Indtryk, og Kommissariatet herøves en Indtægt, idet man er hindret i at ud leje Pladsen til andre Udstillere. Helt at hindre det, formaar man vel ikke, saa længe Udstillerne ikke er i Besiddelse af det moralske Ansvar. Ved kommende Lidstillinger hor man have sin Opmærksom hed henvendt herpaa, og f. Hks. i Programmet lastslaa, at Indsendelsen af Anmeldelseshianket forpligter Udstillerne til at disponere over den bestilte Plads og i alt Fald til at betale den fastsatte Afgift. Medens alle danske Udstillere var samlet i den danske Udstillings bygning med Undtagelse af Malerne og Billedhuggerne, der som tid ligere omtalt udstillede i Kunsthallen, var der paa Terrainet opbud særlige Pavilloner for de to københavnske Dagblade "Politikcn* og »Berlingske Tidende«. Endvidere deltog ' Københavns Begravelses væsen« og "Dansk Ligbrændingsforening« i den svenske "Eldhegangelseutstallning«. Kommissariatet havde udgivet et Særkatalog over det! danske Ud stilling. Den svenske Styrelse udgav del officielle Hovedkatalog, der ogsaa indeholdt en fuldstændig Fortegnelse over danske L'dstillere, og hvori hver Udstiller vederlagsfrit kunde disponere over tire Linier, medetis de mod en fastsat Algilt kunde laa et ubegrænset Antal Linier til Tekst-Beklame eller Klicheer. I det danske Katalog maatte hver Udstiller kun disponere over fem Luner og Teksten kun indelioldc Oplysninger angaaendc de udstillede Genstande. Hensigten med Kata loget var ikke blot at give en selvstændig, mere ensartet Fortegnelse over de danske Firmaer, der deltog i LTIstillingen. men ogsaa at skabe et Arbejde, der kunde have Interesse udover Udstillingsbesoget. Kataloget indeholdt foruden en Grundphm overden danske Afdeling og en Fortegnelse over de enkelte Lhlstillere tillige en statistisk-.

(37) historisk indledning, der gjorde Hede tor Danmarks industrielle Ud vikling. Denne Afhandling var forfattet af Hedaktoren af Tidsskrift for Indnstri, cand. polyt. PøVL D H ACHM ANN.. Udstillingens Aabningshøjtidelighed var fastsat til den 15. Maj, og i straalende Solskin aabnedc Udstillingen sine Porte for al modtage de tørste Insinder af Gæster, der kom fra nær og fjern. Allerede. F O H H A Lf.M N .. om Morgenen var Gæsterne hudt velkommen af Pressens Hepræsentanter, i »Sydsvenska Dagbladet« læstcs følgende Velkomsthilsen: Id vore danske Venner. Da Tanken opstod om med en Udstilling i Malmø at give et fvldigt Billede tor den svenske Nations Glæde over en hundredaarig Ured var de gamle Venner paa den anden Side Sundet de første der toges med paa Haad. Deres Løfte om Tilslutning gaves straks og med stor Hedebonhcd. Samarbejdet fra dansk Side har hele Tiden"o-saa været levende og uden Forbehold. Velvilje er i rigelig (bad udvist .17.

(38) af Danmarks Regering og Rigsdag, saavel som den danske Industris Repræsentanter. Og fra den stilfulde fyenske Herregaard, der rummer Danmarks store og smukke Afdeling, vajer Dannebrog med berettiget Stolthed. Vor Taknemmelighed for alt dette er varm og hjertelig. Der fremsættes nu og da fra vort eget Hold en Formodning om, at den Raltiske Udstilling fortrinsvis vil komme til at gavne Koben havn. Ja, det er sandt, at Danmarks Hovedstad ved sin Størrelse, ved Rigdommen af Seværdigheder og Mængden af Adspredelser frister til talrigt Resøg, ikke mindst af dem, der i Sommer fra fjernere Dele af vort Land kommer til Malmø. Men Københavns Nærhed er ogsaa Udstillingen til Oavn; Fordelene paa begge Sider talder sammen og støtter hinanden. Uden Danmarks Naboskab, uden den — som man sikkert tør haabe — store Tilstrømning tra Danmarks vaagne, in telligente og sympatiske Refolkning vitde ingen Udstilling ved Sundets Rredder kunne planlægges i det store eller blive stor. Vi drister os ogsaa til at tro, at Resøget her vil tjene tit gensidig Titfredshed og Nytte. Med et ærtigt svensk Haandtryk hitser Matmø Samfund, hitser Sve rige i Dag sine danske Gæster, (ten Hattiske Udstittings Støtter, gode Venner og Frænder Vetkommen. Velkomne lud! Den egentlige Aabningshøjtidetighed foregik i Overværetse af H. K. H. Kronprins GUSTAF ADOLF, Kronprinsessen, Urins G,\HL og Urinsesse tXGHHORG, Urins FUGEN og Urins WtLHFLM i Spidsen tor en repræ sentativ Forsamting af Svenskere, Danskere, lyskere og Russere. Landshøvdingen, Greve t)HLA GAHDtH, gav en Oversigt over Udstittingens Titbtivetse, hvorefter H. K. H. Kronprinsen i Kongens Navn er klærede Udstittingen for aabnet. Før og efter Taterne afsang man Nu.s FLHNSBUHGS pragtfulde Kantate, der endte med fotgende Linier: Battiska haf, som ur dåmmande vattar mot oceanen i segertåg gted, vag oss du visat; i takt med dig svattar bragdtust i tanden, som kanta din ted. Hvatf oss mot fjårran en hdtjande brvgga, framgent som farted vårt nåringsti) trygga och tåt de fotk, som i Nordantand bvgga, motas titt tåtlan i samdråkt oeb frc(t! Straks efter Aabningshøjtidetigheden atlag(te (te kg). Herskaber et Resøg i (te fremmede Landes Udstittinger. ! den danske L dstittingshat samtedes de titstedeværende !\!e(tte!nmer af det danske Kom.

(39) missariat og blev af den danske Gesand) i Stoekbobn, Kaiinnerberre ScAVHNtUS, fotestille) for de kg). Herskaber. Hen følgende Dag, den Ib. Maj, iik vor Udstilling aber Besøg af Hs. kgl. Højhed Kronprinsen og de øvrige kongelige Herskaber, der lod sig Udstilliiigen forevise og derefter indtog Luneh i de danske Haller. Medens »Kongeværclsct« var stillet til Disposition for de. nHm'An'ni.-HArotutAu.HX.. kongelige Herskaber, var det kongelige Taffel dækket i Generalkommissætens Kotbor. Ved Taflet udbragte Præsidenten for det danske Komnnssanat, Departenæntsehef H.V]-:))t-:t, Skaalen for Kong GuSTAt-, medens Hs. kgl. Højhed Kronprins GUSTAF At)()t,t-- tabe for Kong (bbttsttAN. 1 Udstdlmgens Hal serveredes samtidig lAMieb for Gæsterne, der var mødt i et Antal af ea.2()(). Blandt de tilstedeværende danske Gæster saas Indenrigsminister Bonn, Handelsminister HASStm; .føHGHNSHN, Udenrigsminister Sr.AVHNius og Gesandterne ScAVHNtus og GuN;x).

(40) THHH i Spidsen for talrige Repræsentanter for de andre UdstillingsKommissariater og indbudte Gæster. Efter at de svenske, tyske og russiske Kommissariater havde givet officielle Repræsentationsmiddagc den 15., Ib. og 17. Maj, faldt det i det danske Kommissariats Lod at indbyde de fremmede og danske Gæster til en Fest den IS. Maj. Da den danske Udstilling desværre ikke havde kunnet afgive Plads til en oprindelig paatænkt Restaura-. OHNHRALKOMMtSS.VRENS KONTOR. tion, og da Kommissariatet meget gerne ønskede indenfor sine egne Vægge at samles til Fest med de indbudte Gæster, blev det bestemt, at Festballen skulde benyttes i dette Øjemed. 1 Løbet af et Par Dage og Nætter maatte alt ordnes for at gøre Hallen skikket dertil: Elektrisk Lys maatte indlægges; der maatte fremskaffes Garderober og Mod tagelsesværelser til Gæsterne samt Anretteværelser til Restauratoren. Alt dette medførte, at man — i Lighed med, hvad den tvske og rus siske Udstilling, der dog havde særlige Restaurationslokaler, havde gjort — maatte lukke den danske Udstilling for besøgende den Dag t().

(41) Pesten fandt Sted. Den danske UdstiHing tog sig pragtfntd nd i etektrisk tletysning og i sit festtige Skrnd. !)e!i ld. -fnni var imødeset som en af Udstittingens »store Dage«. Den internationale Journatistkongres, som havde afhoidt Møde i Kø benhavn, var indbudt ti) at beseUdstittingen. Medens det fatdt i den svenske Styreises Lo(t at arrangere den Festmiddag, (ter btev Dagens don, modtog Repræsentanter for det danske Kommissariat de Hæster, der besøgte den danske UdstiHing, og indbød dem ti] Forfriskninger i (ten danske Hat.. ])EN 1NMBK CAABt) MEØ KØBENHAVNS EA.)ANCEFAB!([KS U D S m . U N H ] BACGBUNDEN.. Den 14. .tuti var der atter hest ide(tanskeH atter. Den tlagm odtog Udstittingen ticsøg af Sverrigs og !)anmarks Konger, tts. Majestæt Kong(,nmsT)AN ankom omt)ord paa 'Dannebrog tit MatmøKt. 10. Kong (jnnsnAN modtoges ved Havnmi af Kong (iUSTA!-, Kronprins jUstAi A))()).[ og Ktonjirinsessc MAH(;nH')'[!M, thins HAR], og t^rinsesse tm(t\i(tetevm- tit Stede Landshøvding Hrcvc t))-:],A(iAR))]R Kammerherre ScAVHNtUS samt (ænc atkonsu. DøXNMLYCHM. Kong CnusTiAN var tedsage. af Kabinetssekretæi Kanunertierre K.URGRR, ttofmarskat, Kammertierre FNGH,,BRhGHt, A(t]U(tant, Kapt. HAMM samt Dannetnogs« Chef, Kommandør 41. 6.

(42) SunuuL. Begge Kongerne med Følge kørte straks tit Udstittingen og besaa først den danske Udstilting. Her modtoges de kongelige Her skaber af Kommissariatet samt af en Deputation at de i Malmø bo siddende Danske. Efter en grundig Gennemgang af Udstittingen ind tog de kgt. Herskaber med Følge en Forfriskning i >Kongeværelset <. Kl. 1 gav Kong GUSTAF til Ære for Kong CmusiiAN en Lunch, hvortit Repræsentanter for det danske Kommissariat var titsagt. Foruden adskillige Kongresser, hvori ogsaa Repræsentanter for Dan mark dettog, btev der afhotdt en større baltisk Musikfest. der strakte sig over 4 Dage, den 23.—2b. Juni, idet tiver af de deltagende Lande gav en Eftermiddags- og Aftenkoncert. Ptantæggetsen af de danske Koncerter varetoges af et særtigt Udvatg. hvis Formand var Professor H. 0. G. ELLINGKH. Ifølge Udstillingens ofticiette Program fandt der ikke nogen Præmie uddeling Sted. Derimod tik tiver enkett Udstitter titdett en Erindringsmedailte i Bronce, der var præget i Anledning af Udstittingen og prydet med et Bittede af Udstillingens Protektor, Hs. Majestæt Kong Gustaf V. Samme Medaitte, i (fuld, blev overrakt Hs. Majestæt Kong Christian ved Majestætens Besøg paa Udstittingen. Medlemmerne af Udstillingens Kommissariat (tk tigeledes Medaitten i Bronce, medens Præsidenterne og General kommissæren tik den præget i Sotv.. Takket være det usædvanlig smukke Vejr. var Udstillingen over ordentlig godt besøgt og alt tydede paa, at de store Forventninger, hvormed man havde imødeset Udstillingen, ikke vilde skudes. Da indtraadte de skæbnesvangre Dage omkring 1. August, og som ved et Trylleslag forsvandt Turiststrømmen fra Udstillingen. 1 den fol gende Tid lienlaa Pladsen næsten mennesketom — kun om Søndagen skabtes der atter Liv paa Udstillingen. Det internationale Præg var ganske forsvundet. De smukke Ord, hvormed Nn.s Fuuxsnnm endte sin Kantate: . . . och lad de folk. som i Nordcnland hygge, m dtestil tiitlan isam d rak tocli fred!. skulde desværre ikke gaa i Opfyldelse. Da det var umuligt paa det Tidspunkt at overse, hvilke Konse kvenser Krigen vilde medføre, overvejede man den Mulighed at maatte lukke Udstillingen. 1 al Stilhed sikrede man sig Lokaler i Malmø, hvor Udstillingsgods, der af en eller anden Grund ikke kumte tilhage42.

(43) føres ti! Danmark, kunde opbevares. Et Cirkulære ti) Udstitierne herom tryktes og taa færdigt tit at afsendes med en Times Varset. Hetdigvis btev (ter ikke Brug tierfor. Efter Samraad med (ten svenske Stvretse enedes man om at tiotde Udstittingen aaben som oprindctig bestemt. Den 4. Oktober var Udstittingen aaben for sidste (fang. ,t det pragt fulde Vejr strømmede Tusinde efter Tusinde ind paa Pladsen. Da Re præsentanter tor de fire Nationer mødtes med Eandshøvding, Greve t)KLA GAtttitH i Spidsen tor at tejre Udstittingens Lukning, var den. DEN IN D U E G AAUD M E D K O M M U N E N S U D S T IL L IN G ! [1AGGKUNDEN.. store Centratgaard overtvtdf. Over ()(),<)()() ^tennesker var torsamtet i Afskedens t ime. Efter at Landshøvdingen i en fate tit. a. havde bragt en tak tit (te tremmede Nationer for deres Dettagetsci Udstit tingen, toretog Udstittingens tedende Mænd en Vandring forbi samt^yg'R'!ger, hvor de torskettige Nationers !4ag for sidste (fang sænkedes. Tilbage var kun Minderne og Bevidstheden om, at a tiling of beauty is a joy for ever! Ailcrcde den fotgende Morgen paabegyndtes Bidpakning og Titbagesendetsc at Godset. Att tortob mten \ansketig)ie(ter, og i Siutningcn 43.

(44) af Oktober kunde Haandværkerne paabegynde Nedrivningen af (te danske Bygninger. Den store Sandstensportat tra (ten danske Ldstitting skænkedes tit Matniø Stad, der ønskede at anvende den ved Re staureringen af Matmøbus Stot. ! Titslutning tit ovenstaaende skat her gives en For/epne/sc ouersundp'pe (/un.sAe Fd.s///Fre*), /b/'de/ie e/'/er Grupper.P. Ipsens Enke, Kgt. Hof-Terracottafabrik. A/S Herman A. Kabter, Næstved. Fabriken Otympia. N. Hansen-Jacobsen.. ARBE.!!)ER ! ÆDLE METALLER SAMT ELEKTROPLET: A. Michetsen, Kgi. Hof- og Ontensjuveter. Peter Hertz, Kgt. Hof-Juveler. Georg Jensen. Mogens Battins Eftf. F. Kastor Hansen. Fru Marie Christiansen, f. Bache. Frk. Birgitte Erichsen. Cari M. Cohr A/S, Fredericia. Grann & Laglye. Metalvarefabriken Victoria.. BRODERI m. m.: Fru Vera Ehters. Tegne- og Kunstindustriskoten for Kvinder. Selskabet »HedebosyningensFremme* Fru Ida Hansen, f. Wuttl. Fru Hans Tegner og Etever. Dansk Kunsttlidsforening. ARBEJDER ! ANDRE METALLER: Fru Sara Hirsch. Lauritz Rasmussen, Kgt. Hof-Bronce- Fru Eiine Christensen og Frkn. G. og E. Christensen. støber. Chr. Christensen. GOBELIN VÆVNING m. m : F. W. Doherck & Søns's Eftf. Frk. Dagmar Otrik. Th. Strøm & Co. Frk. Louise Harhoe. Bertel Jacobsen. Københavns Dørgreb- & Metahare- Frk. Mette Wcstcrgaard. fabrik. BOGBIND: O. Rasmussen, Næstved. Jacob Baden. Københavns Cicetør- og tirivningsanPetetsen & Petersen. statt. Fritz Meyer, Kgt. Hof-Btikkenstager. Forening for Boghaatutværk og Fag skolen for Boghaandværk. Johannes Atten. BOGHAANDVÆRK. HÆFSTRATtPORCELÆN OG KERAMIK: ONER, MASKINER T!L BOG Den kgl. Porcelainsfabrik. HAANDVÆRK: Bing & Grøndabts Porcclænsfat)rik. Bernh. Middet!)oe's RejtroduktionsKøbenhavns Fajancefabrik. anstatt. Fru Karen Hannover. L. Hjortb's Terracottafat)rik, Rønne. Nordisk Reproduktionsanstalt. *) Naar ingen Adresse er vedføjet, er UdstiHcrnes Hjemsted København. il.

(45) F. Britxe. De forenede ¡âpirfahi iker, A/S. hr. Bagge, Kgl. Hol-Bogtiykker. Aage Hartvigsen. (dir. Gato. Andieasen & Fachmann. .1. (F A . EickhotF. TBÆV1BKE: Dansk Trævirke. Aarhus Stander-og Banimefabrik, A/S. Bamniefahriken M. L. Heinr. G. Mattliiessen. Carl Eshen Hansen.. KUNST1NDUSTB1EFFE FÆDEBABBEJDEB: Frk. Violet Adter. Frk. Ida Haas. Bcrnh. Sehroder, Nielsen & Hanscti, Kgl. Hof-Dekorationsmalere.. KONFEKTION m. ni.: A/S Silkehuset. BørreForenxen & Go , Kgl. Hof-Fcverandør. A/S Th. Wessel & Vett. EnglishHouse. Duxaine Hansen. Nordisk Strudsfjerfa brik.. F.EDEBABBEJDEB: Johannes Neye. V. Danielsen & (d)., Kgl Hof-Fcverandør. Heinr. A. Malthiessen.. DUKKEB: Bariser Dukkemagasin. Frk. Gerda Betersen.. MUS1K1NSTBUMENTEB. Hornung & Møller, Kgl. Hot-Bianofabrik, A/S. Herrn. N. Betersen & Søn. A. Thcuerkautl. B. Stockhohn. ltniil Hjorth & Sønner. MØBEF1NDUSTBF Kunstindustrimuseet. Haslund & Hcyniann. (dir. Basch. Lysherg & Hansen, A/S. (dir. Jørgensen. A/S Ih. Wessel & Vett. KUBVEMOBFEB: De blindes Sclvvirksondied. BA!)!t,VÆBHFSF ni. ni.: Hasse! & Teudt. Olilscn & Ahhnann.. FODTØJ OG FODTOJSMASK1NEB: Jørgen Betersen & Go. Hellerup Skolæstefabrik. Maskinkonipagniet. BOSSEMENTMAGEB: Brdr. Guthier. HUSHOFDN1NGSABT1KFEB: De blindes Udsalg. Bøgelund Jensen. G. Th. Bom & Go. KEMISKE OG FYSISKE 1NS1BUMENTEH: ('. Weitxmanns Etablissement, Hille rød. H. Struers kemiske Faboratorium. Anton Troelstru]), Aarhus. MAFEBBEKV1S1TTEB: A/S Uha, Fynghy. A. Stclling. A/S Sadolin & Holmhlad & Go s Eftf..

(46) TEKNISK-KEM1SK INDUSTR!: A/S Ar))o Bähr & (lo. A/S Emil Zuschlag s kemisk-tekniske Laboratorium. Adolf Prior. P. Rønning & Gjerløff. Kemiske Fabriker Daumark. A/S Tapetfabriken Fioua. Ch Lorilleux & Co. xArnicin«. Chr. Hansens teknisk-kemiske Labo ratorium. SPRIT m. m.: A/S !)e danske Spritfabriker. Heine D Or. KIRURGISKE INSTRUMENTER m. m.: Camillus Nyrops Etablissement. Schiønnings Eflf. FOTOGRAFER: H. Albjerg, Vejle. H. Ansø, Kallundborg. S. Bay, Asnæs. P. Elfelt, Kgl. Hof-Fotograf. M. Johs. Knudstrup, Frk. Atma Knudstrup, Frederikshavn. H. Lønbotg, Odense. A. Lønborg. Rasmus Nielseu, Ringsted. M. Stabl, Aarhus. AMATØRFOTOGRAFER: N. Chr. Bang. P. Bentzon. .1. Bloch. C. Brodersen. H. Brusendorff. E. Dalberg. Axel Duckert. Carl Frederiksen. Th. Giessing. Tb. Larsen.. P. og G. Lorenzen. J. Møller. Tb. Sørensen. W. Truelsen. Hans Waagø. Poul Wilde. Sigvart Werner. FOTOGRAFISKE ARTIKLER: Budtz-Mullers Eftf. A/S Odense Emulsionsplade- og Filmfabrik. Emulsionspapir-Fabriken ^lerkur, Valby. A/S Dansk Kinematograf-Fabrik. HAVEARKITEKTER: Birger Errboe. I. P. Andersen. Edvard Bcntzen. Evald Jensen. Aage Hansen. BUTIKSINVENTAR, KONTOR ARTIKLER. Dansk Trævirke. Fritz Werner. Københavns Skiltefabrik. Metalskiltefabriken. .1. P. Andersens Eftf. VEGTE: Søren Wistoft & Co. A/S Giersings mekaniske Værksted. BYGNINGSARTIKLER A/S Tømrermestrenes Damp-Save- og Hovleværk, Aarhus. Emil Jacobsen. Binzer & Co. C. M. Nygaard. 1. Quist & A. Boas. 1. W. Unmack. Jens Villadsens Fabriker. Alfred Olsen & Co..