Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

BEDRE BYGGESKIK

i ■■ KØ S» S flll ■fl ■■

1 1 8 » i l t « «■ jo a

«■ l l u

a □ □ OD

□□ i

AiRSBERETNlNG rølO

L A N D S F O R E N I N G E N

B E D R E B Y G G E S K I K

har til Formaal at skabe en ny Byggeskik. De ny Huse skal være enkle, hjemlige og smukke som de gamle var: De skal passe til den Plads de skal have, til den Nytte, de skal gøre. Men de skal tillige være praktiske og tidssvarende.

Til. dette Maal kræves, at Haandværkere, Arkitekter og Byg­

herrer arbejder sammen, saa de ny Hustyper i det Ydre og det Indre kan blive paa en Gang hensigtmæssige og smukke uden at blive dyrere.

Er dette Maal naaet, har Foreningen løst sin Opgave og kan trygt overgive den i de Hænder, hvor den naturligt hører hjemme:

hos Haandværkerne, der skal bygge, og hos dem, som skal bo i Hjemmene.

Det er en Sag, der angaar alle, ikke alene den, der skal bygge, men Enhver, der holder a f den danske Jord og det danske Land­

skab. Væk Interessen for den! Meld Dem ind i vor Forening.

Bestyrelsen:

C. Albretsen,

T øm rerm ester, Medlem af F o rretn in g su d v alg et for M esterforeningen af B ygningshaandvæ rkere paa Pyn,

Ringe.

Ivar Ben tsen.

A rkitekt, Holbæk.

A. Stgvelgaard,

G a a rd ejer,F m d .f.F o rretn in g su d v alg et f. Jy s k e Ud­

sty k n in g sfo ren in g er, S ty v elg aard , H vidbjerg.

c.

A rkitekt, F oreningens Næstform and, København.

H. Ehlers,

M urerm ester, Medí, af F o rretn in g su d v alg et f. H oved­

o rg an . af Bygningshaandv, p. L andet, B ræ dstrup.

Hans Hansen, T. H. Hjejle,

M urerm ester, Medl. af Best. fo r Sjæl- A rkitekt, K øbenhavn, la n d s og Fyns Stifts U dstykningsforen.,

Lou.

P. G. Frandsen,

T øm rerm ester, Form . f. H ovedorgan, af B ygnings­

haandv. p. L andet, M arslev St.

Jens Jensen,

Medl. af F orretniiigsudv. fo r Jy s k e U dstykningsforen., Als Brohuse.

P. V. Jensen Klint, J. Knudsen,

A rkitekt, K øbenhavn. Murer, Medl. af B estyr, f. Sjæ llands og F y n s U dstykningsforen., K atrinedal.

P. Knudsen, Vilh. Lorenzen,

cand. mag., K unsthistoriker, K øbenhavn.

B ygm ester, Form . f. M esterforeningen af Bygnings­

haandv. i V ejle Amt. A agaard pr. Kolding.

J. Madsen,

B ygm ester,.Fm d.'f. M esterforen. f. Løve^Herred. Høng.

Vilhelm Nielsen,

D irektør, F o re n in g en s Form and.

Henrik Nielsen,

Medl.Iaf F orretningsudv. f. Jy sk e Udstykningsf., H arte.

N. P. Nielsen,

Tømrerm ., F orm and fo r B y gningshaandvæ rkerforen.

Martin Ngrop,

A rkitekt, Prof. K øbenhavn.

K. T. Seest,

A rkitekt. København.

i Præ stø Amt, Faxe L adeplads.

K. Varming,

A rkitekt, København.

HVAD VI TILSIGTER

D

fentlige, men har ligget hen, indtil det private Initiativ tog sig af det — først mere spredt og fra forskellige Sider, nu samlet, organiseret og cen­

traliseret i Landsforeningen.

Vi vil først og fremmest bygge det danske Land skønnere op. Vi vil gøre vort til, at der bliver bygget sm u kkere Huse, mere hjemlige og til­

forladelige Bygninger end Tilfældet almindeligvis har været i de senere Slægtled. Og vi mener, at dette i sig selv er en landsgavnlig Opgave, fordi det danske Landskab er følsomt for hæsligt Byggeri og netop nogle af vore smukkeste Egne er bleven skamskændede og forringede af frem­

medartet og forloren Byggeskik.

Men dette Arbejde for at gøre vore Bygninger smukkere af Form og mere dansk af Væsen gaar ikke, som mange endnu mener, ud paa at faa mere Pjmt, mere Udsmykning, der maaske ovenikøbet fordyrer Huset.

Det gaar ud paa at lære Folk, at et solidt og samvittighedsfuldt opfort Hus, ligesaagodt kan blive smukt som grimt for de samme Penge. Thi Skønhed ligger netop ikke i den ydre Pynt, men i de gode Forhold, i en Dørs, et Vindues velvalgte og velberegnede Plads — kort sagt i alt det, der kan faas uden Penge.

At vor Interesse ikke alene gælder Bygningernes Ydre følger af sig selv, thi ingen med virkeligt Kendskab til og Forstaaelse af Byggeri er uvidende om, at et tiltalende Ydre naturligt er knyttet til et velindrettet Indre, til en god G rundplan og — lad det blive sagt saa eftertrykkeligt som muligt — til en god Beliggenhedsplan; thi et Hus skal, for at være fuldkomment godt, være sammenvokset med sin Byggegrund til en fast

Helhed.

Derfor har vi først og fremmest vor Opmærksomhed henvendt paa Udformningen af Grundplanen, paa den rette Fordeling af Stuer og

3

kamre, paa den hensigtsmæssige Fordeling af Beboelsesrum og Nytte- rum og paa den rigtige Placering af Bygningerne paa Grunden, saa denne økonomisk, praktisk og skønhedsmæssigt udnyttes til det yderste.

Vi søger at lære Befolkningen, hvor vigtigt det er, at alle disse Ting tages i Betragtning ved Anlæg og Opførelse af Bygninger, og vi haaber, at vi derigennem opnaar ikke alene at forskønne vort Land, men ogsaa at gøre en god samfundsnyttig Gerning.

Mere og mere retter Foreningen sine Bestræbelser mod en Forbed­

ring af de alm indelige Vilkaar fo r Byggevirksom hed i D anm ark. Derfor arbejder vi for, at Udarbejdelse af Byggeplaner, særlig i Landkommu­

ner med bymæssig Bebyggelse, maa blive almindelig, og vi har vor Op­

mærksomhed henvendt paa Vigtigheden af gode og forstandige Bygnings­

reglementer.

Vi mener at have gjort gode Begyndelser, ja! vi kan allerede pege paa Besultater af vor Virksomhed, paa bestemte Opgaver, der er løst eller i Færd med at blive det. Den Kraft og den Grundighed, hvormed vi i den kommende Tid kan fortsætte det paabegyndte, vil dog bero paa, hvilken Tilslutning — moralsk og økonomisk — Landsforeningen faar. Uden Sym­

pati for vort Arbejde er det paa Forhaand dødsdømt. Uden den nødven­

dige pekuniære Støtte vil det kun kunne gøres med ringe Kraft.

AGI TATI ONEN

L

eningen arbejder for. Et Oplysningsarbejde af denne Art kan foregaa paa mange Maader.

Og der bør slaas ind paa mange Veje foy at det virkelig skal kunne lykkes at faa hele Befolkningen i Tale, baade dem, der bygger, og dem, for hvem der bygges.

At Landsforeningen har paakaldt og stadig paakalder Pressens Hjælp er en Selvfølge. Og det skal siges, at Pressen altid, naar Lejlighed var, har omtalt Foreningen og dens Arbejde og beredvilligt modtaget Indlæg og Artikler om Sagen.

Landsforeningen har dog naturligt savnet et eget Organ, et M edlem s­

blad. Det er da ogsaa.H ensigten, saasnart Forholdene maatte egne sig dertil, at udgive et Blad, der, samtidig med at tjene som Meddelelses­

middel i’ .'enfor Foreningen, skal kunne virke for at gøre dennes Arbejde kendt i .ddere Krese og slaa til Lyd for dens Idéer. Det er ligeledes un­

der Overvejelse, om muligt at give dette Medlemsblad en saadan Form, at det vil kunne blive Organ for det almindelige Byggeri udover Landet og for delles Interesser, saavel for den rent arkitektoniske Side af Sa­

gen soni for dens tekniske, financielle og almindelig sociale og sam­

fundsmæssige Side.

Et Oplysningsmiddel har ogsaa Afholdelsen af Foredrag været. For­

eningen er imidlertid betænkt paa at organisere Foredragsvirksomheden, bl. a. ved at støtte denne paa lokale Kræfter; det vil derved være muligt at faa flere og større Krese i Tale.

T E G N E H J Æ L F E N

F

Der er i Aarets Løb indgaaet 120 Henvendelser om Assistance. Mange af disse Byggesager er sluttet som en resultatløs Korrespondance og mange andre som Skitsearbejder, idet økonomiske Forhold har hindret Byggeriet eller det har vist sig umuligt at naa til et Besultat, som kunne tilfredsstille Bygherren og tillige opfylde de Krav, som Tegnehjælpen maa stille til de Arbejder, der udgaar fra Bedre Byggeskiks Tegnestue.

Men trods saadan spildt Arbejde kan det afsluttede Arbejdsaar dog op­

vise mange Arbejder, der rundt om i Landet har rejst sig eller i en nær Fremtid vil rejse sig som en virksom Demonstration for det. Bedre Byggeskik tilstræber.

Tegnehjæ lpen er den ubem idledeBygherres A rkitekt og den er H aand- væ rkeres og Bygm esteres H jæ lper, naar de ønsker Baad og Vejledning ved deres Byggeplaner. Tegnehjælpen korrigerer deres indsendte Pro­

jekter, eller den udfører Tegninger efter fremsatte Ønsker, Skitser og Oplysninger, den søger at forene de stillede Krav med Hensynene til bedre Byggeskik.

Naar Tegnehjælpen har modtaget en Byggesag til Behandling, udar­

bejdes der et Skitseforslag, som tilsendes Bygherren, og der søges med Skitsen som Forhandlingsgrundlag opnaaet en Forstaaelse og gensidig Tilfredshed med Sagens Løsning. Naar saaledes det nødvendige Forar­

bejde er gjort, og Bygningen bestemt, udarbejdes de endelige Arbejds­

tegninger. Billederne Fig. 1 til 5 er Eksempi. paa saadanne Skitsearbej­

der, og de efterfølgende Billeder viser Arbejdstegninger mere eller min­

dre detaillerede.

Arbejdstegningerne ledsages af alle nødvendige Oplysninger om Far­

ver og Materialer, som rettelig bør anvendes for at opnaa den Virkning, der er tænkt ved Projektets Udarbejdelse. Alle vigtige Profiler udføres i fuldt Maal og Detaillering udføres i saa høj Grad, som det skønnes nød­

vendigt, og i den Udstrækning, som Tegnehjælpens Arbejdstid og Midler vil tillade.

Fortsættes Side 14.

KOBMAN’I) Nt(':f,S HANSENS GANRD I NAKSKOV

„ i ø ^ n ' t t f f P ' t i l i K R . f i l i n f f R R n l i

m -- »I ''il, '

: ■ v x ■■«. -•■ I'

%V ■ ci? S- P

i A<»iN '

i L _ ,

?: • ‘r*^n/n^ A’i'

rrrar2;a* -.a A? . .

: 'J , ^

^■7-w; *r / ,

~/9/9

Fig. 1. Der var af Bygherren ønsket en Gaard »af dansk Karakter, værdigt Ydre uden Pral«. Opgaven er søgt løst ved et klart firtiøjet Anlæg. Hovedindgangen er midt paa Stuehusets Gaardside ret for Ladeporten. Dør til Køkken og Folk ønskedes mod Øst. løvrigt er Bygningens Bunt og deres indbyrdes Forhold bestemt af Bygherrep.

KØBMAND N!Ei.S Ji.AHSKIvS GAARD i

.. 7-<-y/> /7a/ e€ø

>Y^d P/d. 'X 7 g t r d ' 3 .. r. , , "ii-#

■'-'. ' ' ■ d « 6 r ^ ^ £ if.y /^ . __' ■-.

Fig. 2. Stuehus til samme Gaard tilføjet Froutespice og Konsolgesims, samme Facade­

deling. Brystningsmurens udv. Højde er som Vindueshøjden og Pillerne som Vinduernes halve Brede, Murfladen over Vinduerne igen den halve Pillebrede.

Gaarden har sorttjæret Sokkel, hvide Mure og Tag af Tegl.

i ' sj ';ie^w

T»iRERMESTER EBAUGBIEIRGS HUS I VINBEMJP/'l

Te^nin^

3^dre Bm^esÅfKS lég^nehjoefp ’

Amafieaaife J^3 ;

Af/<fU3il / Ø i Å

Fig. 3. Huset er tænkt med gul Mur, hvide Gesimser ogjjBaand, Tag af Tegl, hvide Vinduer, grønne Skodder og Dør med Træindfatning malet i stærke Tonefarver. I Tagetagen bliver to Gæsteværelser. Nedgang til Kælder under Loftstrappen fra Anrettergangen.

Å f e/j. Ti/ " j h / ‘ i ^ p r v e / a y ^iC^-f^vvz,

'■^y^ j

¿^yyy/y^ ^//y^//.

Fig. 4. Der krævedes en herskabelig Hovedb3'gning, Mansardtag ønskedes, ligeledes frem­

sattes Ønsker om Rummenes omtrentlige Størrelse og Beliggenhed. Der indlægges Centralvarme, men samtidig ønskedes aabne Kaminer til Sal og Herreværelse.

Bygningens Faginddeling er ens til begge Sider, og i alt væsentlig som ved Fig 1 og 2.

Frontespicen tredeler Facadens Vinduesrække. Bygningen er pudset rød med hvide Gesimser og Tag af Tegl. Trappen til Hoveddøren dækkes med Ølandssten og gives Jerngelænder.

Bygningens Karakter tiltalte ikke Bygherren og Forslaget blev kasseret.

e/ f ..^^, j,^^r^€7A?^‘^t?C77ér/z*‘ i^7::3^^ -^3 .

å. ' V

2Z fyTsOi^ktr* /&/9

Fig. 5. Bygningen tænkes opført ved Sæby Havn, meget synlig fra Havnepladsen N. og 0.

Der krævedes, at Restaurationen skulde være let forenelig med Salen. Tagetagen ønskedes ud­

nyttet til Gæsteværelser. Fra Spisekamret er Nedgang til Husholdningskælder. B3'gningen er groft pudset og hvidtet og har Tegltag. Der ønskedes Taarn og Spir paa B3'gningen, men af Hensyn til Naboskab med et stort Klrketaarn undlod man det, hvilket havde til Følge, at dette og tre andre Forslag kasseredes af B3'ggeudvalget.

16

H O V E D B Y G N i N G T I L T 0 T T B U P G A A R D

/~e> C o e> f» o c / A /o /- c /

/// r o ^ / o r ^ /

, 9 ^?/6^/J26S

£ ^ e/r ^ 7~r ^ ^ Ay ^ f» o // ^ y o c/ ^ 2J

A ^ ¿/ <9 r O-Z^

Fig. 6. Der ønskedes en Hovedbygning af et roligt og værdigt Ydre og med en smuk Hovedindgang. Som ved Fig 4 tredeler Frontespicen Facaden og de samme Delingsforhold gør sig gældende. Bj'gningen er opført af røde Sten, der afskures, sorttjæret Betonsokkel og hvidtede

>Sparenkop«-Gesimser, Tag af røde Tegl.

11

H O V E D B Y G N ! M G T I L T 0 T T R U P G A A R D

D1-3 « r> ¡¿e / / / o r Crn/ro/»

R u //r j/u r

,

tToj 4 e r um

Öl [

ol 1

fei/Åj^ui r

^ i l __________ ■ 0^1

Traf/

Vo'W /^

i

7~ør\y T e r u 1

B l ^ ¡20

A'f-/64/Q6-i

^ f </r ta 7~p ^ ^ Cf /y?

Fig. 7. Planens Rum er efter fremsatte Krav, men da Bygherren efter den oprindelig?

Skitses Udarbejdelse fremsatte Ønsket om en særlig Entré til sit Kontor, der flyttedes til Nord gavlen, fremkom den i Planen uskønne Skævhed ved Forstuens Forhold fU Hoveddøren.

12

Fig. 8. viser Enkeltheder af omstaaende Hovedbygning. Hoveddøren forsynes med en Træ­

indfatning og Afdækning. Sprodseværket hvidmales og Dørfløjen males i tre blaagraa Toner, mørkt Ramtræ, lysere Fyldingsplatter og lyse Friser, stengraa Indfatning. Trappen belægges med Ølands­

sten eller Klinker og forsynes med et enkelt Jerngelænder over Hjørnerne.

Fig 9 viser Kontor og Køkkendør til samme Bygning. Dørene males i Henhold til Hoved­

døren. Spisestue og Kontor paneleres og males i tre Toner. Alle Loftgesimser trækkes i Kalk.

13

zBt j

b- O

S

3E

o<

Ef—>o EJS e^E c^

Er

Fig. 10. Grundens Form, Hensynet til nogle gamle Træer og til Udsigt bestemte Bj’gningens Plan. Loggiaen til Tagetagens Lejlighed findes ikke heldig, men krævedes. B\’gningen har tjæret Sokkel, gulpudset Mur, Tag af Tegl. Bygningens Inddeling er saaledes, at de grønmalede Skodder overalt dækker Pillerne. Forgaarden ud ’mod Vejen tilsaaes med Græs og der lægges store, flade

Kampesten som Bro fra Vej til Hoveddør.

14

Fig. 11. Der anvendtes Mansardtag, som Bygherren, der er Tømrermester, gerne ønskede.

Huset har sorttjæret Sokkel, hvidtede Mure og Tegltag. Vinduerne males med hvide Rammer i mørkegraa Karme. Facadens Inddeling er som den under Fig. 2 anførte. Planens Rum og For­

bindelser efter Bygherrens Ønsker,

Fortsættelse.

Tegnehjælpen ydes til alle og alt, hvor det findes nødvendigt. Tegne­

hjælpen er, som før sagt, fø rst og frem m est den ubem idlede B ygherres A rkitekt og H aandvæ rkerens M edarbejder, men der er dog intet til Hin­

der for, at den kan træde til ved saadanne Tilfælde, hvor der paa Grund af manglende Forstaaelse tiltrænges Assistance, hvis ikke et uhel­

digt Byggeri skal finde Sted.

15

Fig. 12. Da Bygherren havde Snedkeri hlev der udført en Dør med smuk og kraftig profileret og forkrøhhet Indfatning og Rustikbeklædning. Øverst paa Indfatningen snittedes Byg­

herrens Monogram. Døren males i tre Farver, klart graat og blaat, skiftevis lyse og mørke Brædder. Trappe af >Skrombergaklinker< og smedet Gelænder.

Som Regel maa der for Tegnehjælpen betales de direkte Udgifter, der paaføres den eventuelle Byggesag i Form af Tegnerløn, Reproduk­

tion, Porto o. s. V. Alt i alt kun en ringe Del af det Arkitekthonorar, som et tilsvarende Arbejde ville koste. H vis F orholdene taler fo r det, ydes Tegnehjæ lpen uden Vederlag.

Desværre gælder det ikke i alle Tilfælde, at det gennem Tegningerne bestemte følges. B ygherren har i Almindelighed og H aandvæ rkeren i

16

Fig. 13. Der ønskedes en stor rummelig Forstue med Hovedindgang paa Gavlen mod Syd, hvor en fliselagt Platform med muret Brystning tjener som Veranda. Da Bygherren er Murer­

mester, blev Bygningens Gesimser udført som profilerede Konsolgesimser. Huset har Tag af Tegl, hvide Mure og imiteret Sandstens Sokkel.

Særdeleshed en uheldig Lyst til at »forbedre« paa Bygningens Arki­

tektur.

Publikum har i Almindelighed ikke den tilstrækkelige Forstaaelse af, at en Bygning er en organisk Helhed, hvor enhver tilfældig Indskriden i Form af Tillæg eller Fradrag kan virke ødelæggende, — særlig hvis saa- danne Ændringer foretages af andre end den, der har formet Bygningen.

De fra Tegnehjælpen udsendte Skitser er derfor som Begel i arkitektonisk

l7

IM IJJ AT HOVEHJIDØIIi OG [HIAVELMGE imUttlMI!: A N B E E S E N , HVflEPlBSEIRiSo

Fig. 14 viser Hoveddøren og Brystningsmuren til samme Hus. Da Bygherren havde Cement­

støberi, ønskedes denne Industri anvendt. Hveranden af Pillernes og Dørindfatuingens Rustik­

blokke, Afdækning og Kugler udføres som kunstig Sandsten, det øvrige Murværk staar som Kalk­

puds. Rustikken i Dørens Piedestalbeklædning males skiftevis lys og mørk og med lyst Snit­

værk i Vinduet foroven. Havelaagen har graa Rammer og mørke, drejede Balustre.

Henseende mere værd end de endelige Tegninger til Husene, som byg­

ges. Uet vil heraf forstaas, at det er af allerstørste Vigtighed, at Bygher­

ren, før han bestemmer sig, grundigt overvejer sine Ønsker før Arbejdet paabegyndes. Særlig ved de Arbejder, som Tegnehjælpen — der i de fle­

ste Tilfælde er uden Lokalkendskab — skal udføre, er det af største Be­

tydning, at alle O plysninger, der kan tjene til at klare den stillede Op­

gave, [rem sæ ttes saa fyldigt som muligt.

Fig. 15. Huset er opført med groft pudsede og hvidtede Mure og har Tag al røde Tegl.

Vinduerne males med hvide Rammer og graahlaat Karmtræ. Der er, trods Bygningens Lidenhed, søgt opnaaet en vis Kraft over Facaden med Hovedindgangen mod Vejen.

Byg ikke forhastet, giv Tid til en grundig Planlæggelse. Anlæg ikke Grund og køb ikke Snedkerarbejdet, før Bygningen er tegnet. Disse For­

hold gør sig alt for ofte gældende ved de Arbejder, som Tegnebjælpen faar til Opgave at udføre, og er altid til Skade for en fri og god Løs­

ning af Byggeriet.

Bedre Byggeskik har ogsaa en Opgave i at belære Befolkningen om det Ansvar, der er forbundet med at bygge et Hus.

Der hersker ofte en mærkværdig Letsindighed i det almindelige Byg-

19

//£Æ ’ TO M ßEßM ESTEß P KOMNßEPGS HUS i ßOßViQ

Fig. 16. Der ønskedes Veranda, men Bygherren fandt Behag i den smukke gamle Skik: at have Siddeplads ved Døren, saaledes at Verandaen bortfaldt. Hoveddøren er udført med glatte Fyldinger i stumpt sammenstemmede Rammer, Vinduesrammens Træ er af Dørtræets Brede. Dør­

karmens vandrette Profil slutter til Kragstenene. Bænkene udføres af Træ og gives drejede-Balustre, Trappetrin og Platform belægges med Klinker. Dør og Bænke males i to eller tre Farver.

geri. Det synes ikke, som den store Part af de byggende endnu helt har forstaaet, at det drejer sig om store Værdier, — at en Bygnings praktiske Værd i det daglige Brug og dens Skønhed alt er reelle Værdier, som i alle Tilfælde kan opnaas, og som langt overvejer det Arbejde og de Bekostninger, som gode, gennemarbejdede Tegninger kræver.

Arkitektens eher Bygmesterens Forarbejde er det en daarlig Øko-

20

Fig. 17. Der ønskedes indrettet en lille Lejlighed i Tagetagen, Hoveddøren krævedes paa Vestgavlen. Bygningen har pudsede, hvidtede eller rødkalkede Mure med hvide Gesimser og Baand, Tegltag og tjæret Betonsokkel.

nomi at spare — ogsaa reelt i Penge, da de, der besidder den faglige Er­

faring i at planlægge, naturligvis lettest vil kunne se, hvor den forelig­

gende Byggeopgave tillader den billigste Fremgangsmaade.

Blandt de ved Tegnehjælpen i Aarets Løb behandlede Sager har den største Del angaaet Boliger til Arbejder- eller IIa a n d væ rkerfa m ilier. I Modsætning tit forrige Aar har Landbrugsbygninger og Stuehuse været i Mindretal. Enkelte større Arbejder, som Byggeforeninger eller lignende, hvor der har vs^ret Tale om samlede Bebyggelser, har ogsaa været b^-

21

TØMRERMESTER DAUGBJERC5 HUS l VINDER UP

□

□

Hof ¿hr a/

Forc/aÁr¡r!w¿}

Tro/i/er

r>/ Å a r m a m m e r

* O f

tiooec/cf<2}re/2 r/./Q

- -

n n n n I I1 1

I I

u u

~ V in d u e r / : / Q

= = S =

P □□

□ □□

□ □

] □ □ □ ] □ □ □

A r e n d e r

A l e n

3e^rc' 3c/oqpAÅiÅ:i Ipt^nehjcp/p A/na/ieqade

jH

Fig. 18. Enkeltheder af Døre og Vinduer til samme Hus. Hoveddørens Trappe belægges med Klinker og forsynes med et enkelt Jerngelænder. Døren males i Tonetarver — mørke Rammestykker, lyse Fyldingsfriser og mørke Platter. Indfatningen, der er af Træ, males i samme Farve som Friserne.

handlet ved Tegnehjælpen. Enkelte Kommuner har søgt Tegnehjælpens Assistance for Skitsearbejde, Korrigering af eller Udtalelser om indsendte Projekter.

A f særlig Interesse er det, at H aand vær kern e i stedse voksende Grad søger Bedre B yggeskiks Vejledning.

Samarbejdet med de byggende Haandværkere er den Form for Tegne­

hjælp, der særlig kan ventes at faa Betydning for Fremtiden. I Erken­

delse af dette, er det glædeligt, at Haandværkerne til Tider personlig

22

JHIUS FOR MURERMESTER LARS DAL. Ø-BRØNDERSLEV

Cav/ cy Cao/^fid«, Øj/ (JdAr/Kfi Gov/.

m ^ I— lai' " I

Fig. 19. Planen er tegnet af Bygherren selv. Huset er pudset og hvidtet eller gulkalket med hvide Gesimser og Baand, Tag af alm. Tegl.

indfinder sig paa Tegnestuen for under Vejledning selv at udføre deres Tegninger.

Det er saaledes, at ethvert godt Hus, der bygges paa en Egn, vil øve sjn Paavirkning, men den Indflydelse, der øves paa og gennem Haand-

23

Fig. 20. Da Bygherren selv er Murermester, blev Gesimserne udført som trukne »Sparen- kopgesimser«, der i Vendsyssel er meget almindelige paa smukke, gamle Huse. Om Hoveddøren udførtes den viste Muromfatning med Gesims, Døren maltes i tre Farver.

værkeren er af videste Betydning. Fremtidsmaalet er, at H aandvæ rke- ren, der bygger det alm indelige lille Land- eller B yhus, maa naa til at besidde en kultiveret Skønhedsopfattelse. Derfor gælder det om, at de Arbejder, som Tegnehjælpen bliver delagtig i, i saa høj Grad som For­

holdene vil tillade, maa være i Stand til at give en Lære til de udøvende Høandværkere og alle dem, som kommer i Berøring med Arbejdet,

24

N U / MED MØGEJ& W R NR B-ÆRØRVEf. LYNEJ.

Fig. 21. Dette Hus er i alt væsentligt udført i Henhold til Bygherrens Planskitse. Byg­

ningen har rødtjærede Bræddegavle og var tørst tænkt dækket med Straatag, men fik, som vist, Tegltag. Murene er herappede og hvidtede. Soklen sorttiæret. 1 Tagetagen ønskedes Muligehder for en lille Lejlighed.

Tegnehjælpens Opgave er at søge de stillede Byggeopgaver løst paa en saa almenfattelig, klar og smuk Maade som muligt. Det er givet, at Opgavernes Forskellighed og de specielle Krav i Forbindelse med den vanskelige skriftlige Forhandling alt for ofte umuliggør en programmæs­

sig, ideal Behandling af Arbejderne. Der kan ikke i saa høj Grad, som det af pædagogiske Grunde kunne ønskes, udføres Idealprojekter.

Ved flere af de i nærværende viste Arbejder er der dog søgt bestemte

25

I f U f fÆ D MØGÆSI lOÆ m A A R Ø fN m . LVJSmj.

Fig. 22. Enkeltheder fra samme Hus. Døren udføres med en Træindfatning og males i to Farver og gives hvidt Overvindue, alle Vinduer males hvide. Der tænkes en Bæukeplads paa Gavlen mod Vejen og Stokroser eller lignende paa Vinduespillerne, som angivet paa Fig. 21.

faste Former og Forhold gennemført. For Eksp. ved Fig. 4, hvor Fa­

cadedelingen er gennemført med en Pillebredde, der er Halvdelen af Vinduesbredde, og Murværket over Vinduerne igen den halve Pille- bredde, Bygningens Længde er ca. tre Gange Bredden, og Frontespicen tredeler Sidernes Vinduestal, Faginddelingen »slaar igennem«. Samme prøvede Forhold gælder Tegningerne Fg. 1, 2, 3, 11 og 12 m. f., hvor tillige Brystningsmurens udvendige Højde er lig med Vindueshøjden. Det sam-

26

HERR CI GARMAGER P- R • ELZINGS I1U5 I HVIDOVRE

N-- •ata^pi J f f f t j Å i i t 7~r fttfA/tr/fi f

■4m a / / f f a e 2 J OÅ/o6ff>- /P/<5

Fig. 23. Planen er bestemt af Bygherren, som ønskede Hovedindgangen gennem en Udbyg­

ning med Adgang til Lejlighed, Kælder og Kloset. Forstuen gives Stengulv. Kælderen indrettedes særlig til Grøntsager og Frugt, da Bygherren som Bierhverv driver Gartneri. Huset er hvidkalket og har Tegltag, Vinduer med mørke Karme og hvide Rammer.

me Forhold gælder f. Eks. ogsaa for Gavlfacaden af Huset Fig. 23—24, hvor den ensartede Højde er gennemført baade for Stue og Tagetage.

Alle Ruders ensartede Størrelse — hvad enten der anvendes store eller smaa Ruder — er naturligvis et af de simpleste Krav til bedre Bygge­

skik, ligesom den smukke gamle Skik, at Vinduer i Gavle eller Fronte- spicer er af Højde som Underrammerne i Stueetagens Vinduer, gerne iagttages.

2?

Saadan erfaringsm æssig, sm u kke, klare, letfattelige Skønhedsregler er del, at det gælder om at indarbejde, og her har Tegnehjæ lpen i F orbin­

delse m ed sin praktiske Virksom hed tillige sin pædagogiske Opgave.

Tegnehjælpeu ledes af Arkitekt Harald Nielsen, der til Hjælp ved Tegnestuens Arbejde assisteres af en eller to Arkitekter samt en Elev.

Tegnestuens Adresse er Amaliegade Nr. 23, Kbhvn. K. Telf. Palæ 482.

28

Fig. 25. Gavlparti med en Hovedindgang formet som et aabent, overhvælvet Vindfang med Flise- eller Klinkegulv. Indvendig er der, som vist 1 Snittet, en Bænk til hver Side af Hoved­

døren. Over Døren udføres en Lygte i Tilslutning til Indfatningen. (Bygningen findes i Aarsberet- ningen 1918.)

B Y G N I N G E N S I N D G A N G

Døren eller Porten har gennem Tiderne særlig opfordret til Opmærk­

somhed hos Bygmesteren. Vi kender mange Eksempler, vi ser ved Byg­

ninger fra gammel Tid, hvor alt er enkelt, næsten fattigt, at Indgangen dog har krævet sin Ret med Hensyn til særligt Udstyr, samtidig med, at den i Husets Plan og Facadens Deling er en absolut vigtig Faktor i An- læget. Den lægges for Synet, ofte i en Symetriakse, ret for Gade eller

29

■

[ X > < ]

□ □

□

□ □

□ □

□

_ o f

Hi

ri!

-j /} f /.

D Ø /l NED

•Ser^e/j/ A//e/jer) £qe6/eyyy/Yu5

'ß fe/re ßygqejA//rs 7eq/ie£or/p.'

Fig. 26. En Hoveddør med udvendige Siddepiadser. Trappe og Platform afdækkes med Klinker. Bænkene og Dørens Indfatning udføres alt af Træ. Døren er stumpt sammenstemmet.

Alt males i kraftige Tonefarver. (Se Fig. 16).

Vej til Bygningen, kort sagt, den er et i Bygningens hele Organisme me­

get vigtigt Led.

Døren eller Porten er en Del af Bygningen, som den nye Tids Byg­

geri har forurettet, som saa meget andet i Byggeriet. Der er næppe no­

get Sted, hvor Maskinerne, Spekulationen eller Smagløsheden har sat styggere Spor.

I gamle Dage havde man mere Forstaaelse af, at Indgangen var det første Indtryk, som mødte den besøgende i Huset, og man søgte ved Udsmykning eller Inskriptioner at vække en Stemning — et Hensyn, som vor Tid i Almindelighed ikke bryder sig om. Der er næppe noget Punkt, hvor den gamle Tids Bygmestre kan lære os mere end netop her. Ved Indgangens Anbringelse, dens Udformning og Detaillering er de

30

□ □ □ □

□ □ □ □

Fig. 27. Over Døren, der findes midt paa Husets Gavl, er der udført et Tag af Træ dækkket med Zink og udhængt i Smedejernsbøjler med drejede og forgyldte Trækugler. Der er en smedet Klokkestreng ved Døren, da Bygherren er Kleinsmed. Dør og Afdækning males i Tonefarver.

gamle Haandværkere deres nutidige Fæller absolut overlegne og mere forstaaende.

Vi vil alle fra gamle Bygninger kunne erindre, hvorledes H oveddø­

ren var udmærket som H ovedindgang, snart ved smukt og festligt Snit­

værk, snart ved monumentale Trapper eller fint smedede Gelændere, Afdækninger eller Indfatninger. Ofte er Hovedindgangen alvorlig og vær­

dig, men altid tilforladelig i sit Væsen og ægte i sin Fremtræden, hvad enten dens Udsmyknings Materiale skyldes Træ, Sten eller Jern og er mere eller mindre bekostelig gjort.

Det er en Lov for god, nutidig Bygningskunst, at dens Virkemidler ikke søges i ødsle Dekorationer — unødig Pynt taales ikke, men netop i Kraft af dette opnaas der ved Indgangens Udformning forøget Interesse,

31

28

29

Fig. 28 viser en Dør med Rustikbeklædning og - - efter Ønske fra Bygherren, en Tulipan i Glasmosaik. I Overvinduet findes B3»gherrens Navnebogstaver: N. C. Døren er grønmalet i en graa Karm og har hvidt Sprodsværk. (Bj’gningen findes i Aarsberetn. 1918, Side 19.)

Fig. 29 viser en Hoveddør til et Apotek. Dørens Karm og Rammetræ, Tværstykke og Overramme males mørkt og det fremadliggende Piedestalparti og Snitværk males i en lys Farve.

(By'gningen findes i Aarsberetn. 1918, Side 26.)

Fig. 30 viser - en Fyldingsdør, der i Lighed med Fig. 28 har B3'gherrens Navn, E. S. J., i Sprodseværket. Døren er malet i tre Farver, mørke Rammestykker, lys Karm og Fyldinger samt Overvindue.

Vi Søger ved vore Huse den arkitektoniske Værdi i Form , Forhold, Farver og Stofvirkninger — de virkelige Værdier, der ved det almindelige Hus ikke kræver andre Ofre end Arkitektens eller Bygmesterens be­

vidste Arbejde. I Betragtning af dette er Bygningens Hovedindgang det Sted, hvor der'naturligt og med god Virkning kan ofres noget og søges opnaaet et festligt Indtryk ud over det kun nødtørftige. Men glemmes maa det ikke, at over alt staar H ovedindgangens organiske F orhold til Plan og Facade.

Ogsaa i vore Dage er det almindeligt, at de byggende Haandværkere interesserer sig for Indgangen, men det maa siges, at ingen Steder har

»Bygningskulturen« svigtet mere end her.

Vi kender i Tusindtal de udbyggede »Knaster«, der paa Gavlen eller Siden af Bygningen tjener til Entré, ofte er disse Udbygninger udstyret med »Altaner«, »Søjlegelænder« og »Vaser«, Uøre med farvet Glas. Kort

32

sagl, det gælder i en sørgelig høj Grad den lille »Villa« — Eenfamilie- huset fra de senere Aar — at Hovedindgangen, hvis arkitektoniske Be­

tydning stiger i Forhold til Husets Lid enhed, er Smagløshedens Kulmi­

nation.

Ved Tegnehjælpen, hvor det som Regel gælder om i høj Grad at øko­

nomisere ved Udarbejdelse af Projekter, har man med Held og til Bygherrernes Tilfredshed forsøgt i al Beskedenhed at ofre noget paa Ho­

vedindgangens Udformning.

Af de i nærværende Aarsberetning offentliggjorte Arbejder vil det ses. Man har samtidig imødekommet de forskellige Bygherrers Ønsker.

Ved Fig. 25 krævedes der saaledes et indvendigt aabent og hvælvet Vind­

fang med Siddepladser, ved Fig. 16 og 26 lykkedes det at faa Veran­

daerne ombyttet med udvendige Siddepladser ved Dørene, — en smuk gammel Skik, som synes at vinde Yndest, og som langt bedre kan til­

lades ved en lille Bygning end de store udbyggede Verandaer eller Vind­

fang. Fig. 27 viser en Hoveddør med »Tag«, som saa ofte ønskes. Fig.

28 og 30 viser Hoveddøre med Bygherrens Navn i »Monogramsprodser«.

Fig. 29 er en mere fornem Indgang til et Apotek. Fig. 4 og 8 herskabe­

lige Indgange, og Fig. 5 viser Indgangen til en offentlig Bygning.

Mureren maa særlig ofre af sit Fags Arbejde paa sin Indgang (Fig.

14, 20, 25) og Tømreren eller Snedkeren maa af sit Fag yde til Indgan­

gens Udstyr (12, 16 og 18) og alt i alt maa Publikum lære, at noget maa der ofres fo r Skønheden, og at det bør ofres, h vor det virker bedst og koster m indst.

B Y G M E S T E R K U R S U S

S O M M E R K U R S U S 1 9 1 8

S

Kursuset lededes af Arkitekterne Ivar Bentsen og Harald Nielsen. Ar­

kitekten P. V. J. Klint holdt i Forbindelse med Knrsuset to offentlige Foredrag paa Skolen. Kursuset var besøgt af 24 Deltagere, Haandvær- kere og Lærere ved Tekniske Skoler. Gamle smukke Borgerhuse i Aal­

borg blev maalt og tegnede. Der foretoges Cykleudflugter til Byerne Skive og Sæby, Herregaardene St. Bestrup, Lindenborg, Voergaard, Sæbygaard og Egnens Landsbyer og Kirker. Aftnerne brugtes til Foredrag, Lysbil­

leder og Diskussion om faglige Emner. Under Besøget i Sæby, hvortil Kursuset var inviteret af Byens Haandværkerforening, holdt Arkitekt Ivar Bentsen offentligt Foredrag.

Opmaalingstegningerne vil blive reproducerede og udgivet gennem Foreningen »Maaleren« og tilstillet alle Kursusdeltagerne.*)

Sommerkursus for 1919 agtes afholdt i København i August Maaned, hvor vort Lands fleste og bedste, gode, gamle, borgerlige Huse findes.

V I N T E j B K U R S U S

Vinterkursus for Bygmestre i praktisk Virksomhed afholdtes i Aar som sædvanlig i Januar til ind i Februar.

Der blev paa Kursuset udført Tegninger til Bj'^gninger, hvis Opfø­

relse Deltagerne skulde forestaa. De fleste Arbejder angik almindelige Beboelseshuse — i flere Tilfælde Huse til Bygmestrenes eget Brug. Om Aftnerne afholdtes, naar Tiden tillod det, Lysbilleddiskussion om Hus­

bygning. Kursusets Leder, Arkitekt P. V. J. Klint, holdt Foredrag.

Da det viste sig umuligt som sædvanligt at faa Tegnestue paa Teknisk Selskabs Skole, blev Kursuset, om end med nogen Besvær og Pladsman­

gel, afholdt paa Bedre Byggeskiks Tegnestue, og Lederen af denne. Ar­

kitekt Harald Nielsen, overtog da den væsentligste Del af Undervisnings­

arbejdet.

Med de Erfaringer, der da indvandtes, blev det vedtaget til enhver Tid paa Tegnestuen at stille Plads til Baadighed for de Bygmestre, der selv maatte ønske at komme ind for at gennemtegne deres Bygningsud­

kast.

*) Paa Grund af de store Vanskeligheder, som Arbejderbevægelserne og Matrialmanglerne bereder, har man dog endnu ikke naaet at faa Opmaalingerne trvkt.

PRÆMIERING AF RYGNINGER

F

fulde Typer, har man ladet Arkitekt P. V. Jensen Klint udarbejde Forslag til Tavler, der af Foreningen kunne skænkes til Indsætning paa disse Huse, og samtidig overgives der Diplom til Ejer og Bygmester.

lågesaa vil de efter Tegninger fra »Bedre Byggeskiks Tegnehjælp«

byggede Huse, forsaavidt de skønsomt er udførte i Overensstemmelse med Tegningerne, blive mærkede med Tavler.

Hosstaaende Billeder viser de to Tavler, der udføres i Tegl og af Størrelse saaledes, at de fire Linier gaar op med fire Skifter.

PIR®lE°D°/¥^E^iIS)D 0

KoT n sfrait^ini^røoi 3 pjÆi

MODERNE LANDBRUGSBYGNINGER

U

Den 7. August afholdtes i Antiksalen paa Charlottenborg det afslut­

tende Møde, hvor de tre Underudvalg fremlagde deres Arbejde. De mange Projekter af Gaarde og Huse var udstillede og blev kritisk gennemgaaede af Hovedudvalgets mange sagkyndige Medlemmer, Arkitekter, Landhaand- værkere og Landmænd, repræsenterende Husmandsforeningerne, De sam­

virkende Landboforeninger og Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Udvalgenes Arbejder vil blive udgivet i Bogform og vil udkomme i Løbet af Efteraaret. Bogen vil indeholde Gengivelser og Omtale af typiske Gaarde og Huse fra Landets forskellige Egne, en detailleret Beskrivelse af de forskellige Byggeskikke og Indretninger af Stald-, Lade- og Stue­

huse o. s. V., samt en særlig Omtale af hver af de Projekter, der er ud­

arbejdet af Udvalgene. Disse Tegninger bliver udgivet i større Maal og vil følge i en Mappe som Bilag til Bogen.

B E B Y G G E L S E S P L A N E R FOR LANDKOMMUNER

D

kelte Gade, ja for den hele By, er af grundlæggende Betydning for, hvor­

dan hvert Hus i Gaden eller Byen vil komme til at virke indenfor Hel­

heden, og hvorledes Beliggenhedens praktiske og økonomiske Mulighe­

der udnyttes.

Denne Side af bedre Byggeskik har Landsforeningen allerede tidligt haft sin Opmærksomhed henvendt paa. Og der var unægteligt her el stort Arbejdsfelt. Thi de stadig talrigere, tættere, efterhaanden helt bymæssige Bebyggelser i vore Landkommuner har længe udviklet sig paa højst

36

uheldig Maade. Hovedaarsagen hertil er først og fremmest to; Vejnættets og Udparcelleringens vilkaarlige og tilfældige Karakter.

For at undersøge, hvad der her muligvis var at gøre for at fremme en bedre Ordning af disse hidtil saa uheldige Forhold, nedsatte Lands­

foreningen i Efteraaret 1916 et Udvalg fo r Bebyggelsesplaner.

Udvalget konstituerede sig med Arkitekt, Professor Martin Nyrop som Formand og cand. mag. Vilh. Lorenzen som Sekretær.

For at Udvalget kunde faa det rette sagkjmdige og alsidige Grund­

lag, blev det suppleret med Repræsentanter fra Statsbanerne, Privatbaner­

ne, Ingeniørforeningen, Landinspektørforeningen, Amtsvejinspektørfor- eningen. Kredslægernes Organisation og Selskabet for Sundhedspleje.

Udvalgets Medlemmer er: Tømrermester R. Eriiel, Haslev, Murer­

mester H. Ehlers, Rrædstrup, Vicestadslæge, Dr. med. P. Heiberg, Kø­

benhavn, Landinspektør Kai Hendriksen, København, Tilforordnet ved Privatbanerne, Ingeniør H. Helweg, København, Cand. mag. Vilh. Lo­

renzen, København, Ingeniør A. E. Lund, København, Kredslæge Mal­

ling, Aalborg, Arkitekt, Professor M. Nyrop, København, Statsbanedirek­

tør Th. Råben, København, Arkitekt K. Varming, København, Arkitekt S.

Vig-Nielsen, Viborg, Amtsvejinspektør R. W. Winkel, København. Efter Anmodning har Justitsministeriet senere udpeget Euldmægtig, cand. jur.

L. N. Hvidt til at yde Udvalget juridisk Ristand.

Det var Udvalgets Opgave at undersøge i Sammenhæng, under hvil­

ke Vilkaar den tættere Rebyggelse finder Sted, og hvad der kan gøres, for at den i Eremtiden kan ske under samfundsmæssigt set mere til­

fredsstillende Former.

For at kunne skaffe sig et fyldigt og alsidigt Grundlag for sit Ar- bejde, gik Udvalget i Gang med eksempelvis at undersøge, hvorledes Re- byggelsesforholdene i forskellige Egne af Landet har udviklet sig, idet Bebyggelsen vistnok allevegne lider under samme Ulemper som Eølge af den stykkevise og planløse Udvikling. Der kan dog tydelig skelnes mellem forskellige Bebyggelsesarter, alt efter de særlige Forhold, der har fremkaldt Beliggenhedens Vækst paa det paagældende Sted.

Valget af de forskellige Byer har da været bestemt af Ønsket om at finde en Bebyggelse, der maatte antages at staa som Normaltype inden­

for sin Art.

Udvalget har udpeget:

1. En tættere Bebyggelse ved København.

2. En ældre Stationsby.

3. En yngre do.

1. En opvoksende Stationsby.

37

For at faa nøjagtige Oplysninger om Forholdene i vedkommende Be­

byggelse udsendtes Spørgeskema og motiverende Redegørelser, ensly­

dende i hvert enkelt af de fire Tilfælde, til:

Formanden for Bygningskommissionen, Amtsvejinspektøren, Amts­

vandløbsinspektøren og Amtslægen.

Samtidig med Udsendelsen af Spørgeskema og Redegørelser udgik særskilt Skrivelse om Sagen til vedkommende Bys Sogneraad med An­

modning om Tilsendelse af eventuelle Byggevedtægter, Regulativer etc.

Naar Besvarelserne var indløbne og bearbejdede, foretog Repræsen­

tanter for Udvalget en Rejse til vedkommende Bebyggelse for paa Ste­

det selv at sætte sig ind i Forholdene.

Det var Hensigten paa Grundlag af det indsamlede Materiale og ind­

høstede Erfaringer at give en Fremstilling af de Faktorer, der er i Virk­

somhed, naar en tættere Bebyggelse er under Dannelse, paavise de uhel­

dige og skadelige Sider af Udviklingen og fremkomme med Forslag til en bedre og mere betryggende Ordning for Fremtiden.

I Som m eren 1918 ku nde Udvalget afslutte sit Arbejde m ed Vedta­

gelse af en B etæ nkning, der gør Rede fo r de ovennæ vnte Forhold, er led­

saget af Planer og Kort, blandt andet tre Vej- og U dparcelleringskort, over de fire særlig udpegede Bebgggelser. For en enkelt af dem, Grind­

sted, er der desuden a f A rk ite kt K. Gottlob udarbejdet Bebgggelsesptan fo r 1918, Forslag til Bebyggelsesplaner, som M ulighederne var 191i og som de var 1918.

B etæ nkningen m undede ud i et i E nkettheder udarbejdet U dkast tit Forslag til L o v om Tilvejebringelse af Bebyggelsesplaner for L a n d ko m ­ m uner, ledsaget af B em æ rkninger til Lovforslaget.

Det hele Arbejde foreligger nutilgæ ngeligt for Offentlighedensom:

Landsforeningen Bedre B yggeskik I : Bebyggelsesplaner for L a n d ko m ­ m uner. B etæ nkning, udarbejdet af L and foreningens Udvatg fo r B e­

byggelsesplaner 1918. Kbh. Steen Hasselbalchs Forlag.

Hovedinteressen knytter sig, som naturligt er, til selve Lovforslaget.

Dette Lovforslag, der er meget fyldigt og saa vidt muligt søger ,at løse det store og indviklede Spørgsmaal, som Problemet Bebyggelses­

planer er, omfatter 24 Paragraffer. Det er baaret oppe af den Tanke­

gang, at en rationel Ordning af Sagen kræver Lovhjemmel. Thi, som det nu er, er Udarbejdelsen af Bebyggelsesplaner Myndighederne — baade de lokale og Centraladministrationen — en ganske uvedkom­

mende Ting.

Man har anset det for det eneste rigtige, som Grund for Lovfor­

slaget, at lægge det Princip, at Initiativet til Udarbejdelse af Bebyggel­

sesplaner skal tages af Kommunalbestyrelsen. Man overlader altsaa Sagen til det ko m m u n a te Selvstyre.

38

Det er imidlertid Meningen, at der skal gives Kommunalbesty­

relsen Adgang til Vejledning hos sagkyndige Bebyggelsesnævn, og at Forslagene til Bebyggelserne skal prøves og godkendes af disse Nævn, førend de kan føres ud i Livet.

Udvalget har dog ikke ment at kunne overlade det til Kommunal­

bestyrelsens Skøn, om der bør udarbejdes Bebyggelsesplaner, men finder, at der bør paalægges Kommunalbestyrelserne at træffe Foran- anstaltninger i den Henseende.

1) naar der i en Landkommune findes en bymæssig Bebyggelse med ca. 500 Indbyggere og

2) saasnart der er truffen Bestemmelse om Anlæg af ny Jernbane­

station i Landkommuner, idet det i saa Tilfælde er af største Betyd­

ning, paa et saa tidligt Stadium som muligt, at faa udarbejdet Planer for den fremtidige Bebyggelse ved Stationerne.

Udviklingen vil være den, at der først tilvejebringes en egentlig Be­

byggelsesplan for et Omraade, og at denne efterhaanden som der til­

trænges yderligere Detailbestemmelser, suppleres med partielle Vejplaner for de enkelte Dele af Omraadet. Efter Forslaget vil ikke blot Vejnæt- tet i store Træk, men ogsaa detaillerede Planer for de enkelte Dele af dette være at forelægge Bebyggelsesnævnet til Godkendelse, medens Pla­

nerne for Udførelsen af de enkelte Gade- og Vejanlæg blot vil være at godkende af Kommunalbestyrelsen.

Lovforslagets Bestemmelser gaar iøvrigt i Korthed ud paa, at de af Kommunalbestyrelserne udarbejdede eller godkendte Forslag til Bebyg­

gelsesplaner og partielle Vejplaner, efter at have været offentlig frem­

lagte til Kritik, og efter at Kommunalbestyrelserne har taget Stilling til mulig fremkomne Indsigelser, forelægges Nævnet, som efter foretagen Prøvelse godkender dem eller nægter at meddele saadan Godkendelse.

Nævnets Godkendelse er endelig og bekendtgøres ved Kommunalbesty­

relsens Foranstaltning; endvidere skal de i Planen indeholdte Bestem­

melser om Gaders og Vejes Betningslinjer, særlige Bebyggelsesarter og andre Indskrænkninger i Baadighededen over Ejendommene, ved Kom­

munalbestyrelsens Foranstaltning tinglæses paa disse.

Allerede den første offentlige Fremlæggelse af Forslaget medfører visse Indskrænkninger i den fri Baadighed over de vedkommende For­

slag omfattende Ejendomme. Denne midlertidige Virkning bliver endelig ved Tinglæsningen af Bebyggelsesnævnets Godkendelse af Forslaget. De Erstatningsspørgsmaal, der opstaar i Anledning af disse Indskrænkninger i Baadigheden over Ejendommene, afgøres af den nedenfor omtalte Vur­

deringskommission.

39

I Forslaget indeholdes den fornødne Hjemmel for Kommunalbesty­

relserne til at foretage de til Planernes Gennemførelse fornødne Ekspro­

priationer. De heraf opstaaede Vurderinger foretages af en Vurderings­

kommission.

Virkningerne af, at der foreligger en godkendt Bebyggelsesplan for et Omraade er, foruden de allerede omtalte Indskrænkninger i Raadigheden over Ejendomme, at ingen ny Gade eller Vej indenlor Omraadet maa an­

lægges, medmindre den er optaget i selve Byggeplanen eller i en dertil sig sluttende partiel Vejplan, at intet Grundstykke indenfor Omraadet maa bebygges eller udstykkes, medmindre det paa hensigtsmæssig Maade er sat i Forbindelse med en allerede anlagt Gade eller Vej, som er Led i Bebyggelsesplanen med dertil hørende partielle Vejplaner, og at der overfor en ny Bebyggelse indenfor Omraadet skal føres Kontrol med, at Bebyggelsen ikke er i Strid med mulige Bestemmelser i Bebyggelsespla­

nen angaaende Anvendelse af særlige Bebyggelsesarter.

Det kan ikke være andet, end at et Lovforslag som det. Landsfor­

eningen her har udarbejdet, hvis det bliver til Lov, i sin Konsekvens vil faa en indgribende og heldbringende B etydning for m ange praktiske og sociale F orhold i vore L a n dkom m uner. Man maa haabe, at det in­

den altfor længe vil blive forelagt Rigsdagen og at man her vil indse det utvivlsomme Fremskridt, en Lov af nævnte Indhold vil betyde. Thi, vi kan ikke være bekendt i Læ ngden at lade U dviklingen løbe paa T ilfæ l­

digheder paa dette fo r hele N ationen saa vigtige Omraade.

For Lovforslagets Gennemførelse lover det godt, at det — som hele Betænkningen — i Pressen er modtaget med stor Velvilje. Baade iD ags- og Tidsskriftpressen er det bleven behandlet med megen Forstaaelse.

Ogsaa i norske, svenske og finske Tidsski'ifter og Blade er Betænkningen bleven omtalt med største Anerkendelse, og Lovforslaget følges her af de bedste Ønsker.

A f de i U dlandet frem ko m n e Udtalelser skal her anføres nogle en­

kelte.

Saaledes skriver Arkitekt Gustav Linden, en af Sveriges største Autori­

teter paa Byplanlægningens Omraade, i det svenske Tidsskrift »Arkitek- turc bl. a. følgende:

Ved Gennemlæsningen af Betænkningen, fiiider man straks, at der her ikke alene er Tale om et tørt Lovforslag med tilhørende Motivering og Kommentarer, men Interessen fanges snart af Bogens interessante Redegørelser for en Del typiske, almindeligt opkommende Forhold med Hensyn til Bebyggelser i opvoksende Stationsbyer og lignende Steder----

Og andet Steds:

__ Til Slut skal siges, at hvad Lovforslaget angaar, giver det i et og alt Indtryk af at være velegnet til at afhjælpe eksisterende Mangler paa

40

lierhenhørende Omraader, samt bidrager til at befordre eii sund og tids­

svarende Stadsbygningskunst__

Overordentlig indgaaende omtales Bogen af det finske Tidsskrift »Ar­

kitekten«. Arkitekt A larik Tavastjerna udtaler her, under Overskriften:

Bydannelser paa Begynderstadiet. Et dansk Initiativ: . . . De t danske Ini­

tiativ sigter . . . langt og har den store Fortjeneste, at det viser aabent Blik for de høje arkitektoniske og sociale, saavelsom økonomiske Vær­

dier, som kunde skabes eller i det mindste solidt grundlægges gennem et forudseende, maalbevidst og i rette Tid foretaget Indgreb fra det Al­

menes Side...

I naturlig Sam m enhæ ng m ed det af Udvalget fo r Bebyggelsesplaner udførte Arbejde har Landsforeningen ogsaa ha ft Lejlighed til i Aarets Løb at tilbyde eller yde sin B istand ved U darbejdelsen af Bebyggelses­

planer forskellige Steder i Landet.

Det er et i højeste Grad glædeligt Tidens Tegn, at man rundtom­

kring i Kommunalraad og kommunalt interesserede Krese begynder at faa Øjnene op for Nødvendigheden, ja Uundværligheden af i Tide ud­

arbejdede Bebyggelsesplaner og at man henvender sig til Landsforenin­

gen om Bistand og Raad i saadanne Tilfælde.

Med B irkerød K om m une er saaledes indledet et Samarbejde, idet Sogneraadet har rettet en Henvendelse til Landsforeningen om Udarbej­

delse af en Bebyggelsesplan for Birkerød Kommune.

Bedre Byggeskik lovede beredvillig sin Bistand, og der er nu nedsat et Udvalg, bestaaende fra Bedre Byggeskiks Side af Ark., Prof. M. Ny- rop, cand. mag. Vilh. Lorenzen, Ark. K. Gottlob og Landinspektør Kay Hendriksen og fra Sogneraadet af dettes Formand, Lærer J. I. Jørgen^

sen. Købmand C. Jacobsen, Portør C. Dalager, Malermester J. Christensen og Husejer P. Hansen, hvilket Udvalg arbejder paa Opgavens Løsning.

E t Omraade, der falder nøje sam m en m ed Bebyggelsesplaner for L an d ko m m u n er, er U darbejdelse af Bebyggelsesplaner fo r de talrige B o ­ ligselskaber, der ser L yset i vore Dage og som sikkert, saaledes som F orholdene paa B oligm arkedet synes at ville udvikle sig i den næ rm este Frem tid, vil blive en væsentlig F aktor indenfor m oderne Boligbyggeri.

Det vil her være af væsentlig Betydning, at der, til Vejledning og Støtte for Boligselskaberne og deres ledende Mænd, foreligger et S k rift om Boligselskaber, der — foruden de nødvendige almindelige Oplysnin­

ger af theoretisk og praktisk Art, indeholder Vej- og Udparcellerings­

planer, der viser gode og forstandige Ordninger, hvor saadanne maatte forefindes, og som tillige bringer Gengivelser af smukke og praktiske Huse og Hustyper,