Forfatter(e) | Author(s): Rhode, Peder.; af P. Rohde ; Ved Georg Thomsen.
Titel | Title: Haderslev Amts Beskrivelse
Udgivet år og sted | Publication time and place: Haderslev : trykt i "Dannevirke"s Officin, 1890 Fysiske størrelse | Physical extent: 64 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
Wmleu Amts Btslrnmlse
af
P . R h a d e ,
Provst i Utterslev paa Lavland 1775.
Capellau i Steppinge og Frorup fra 1760 -1767.
Ved
G e o r g T h o m s e n .
Haderslev.
Trykt i „ D a n n e v irk e s Officin ( I . I . B jornshauge).
1890.
/ /
oci- X 0^6kU 6k 6!6>.!07kX v /^ 1 .-2 .8 40 I 8°
1 1 4 0 1 8 0 0 8 9 2 6
7 - / § L > .
Haderslev Amts Beskrivelse
°f
P . R h o d e ,
Provst i Utterslev paa Laaland 1775.
Capellan i Steppm ge og Frorup fra 1760— 1767.
Ved
G e o r g T h o m s e n .
Haderslev.
Trykt i „Dannevirke"? Officin (A I . B j-rnshauge).
1 8 9 «
1734. H ans Fader var Farver. Rhode stude
rede i Kjsbenhavn, blev Kandidat med en daarlig Karakter og levede saa nogle A ar i Kjsbenhavn af at undervise fornemme Folks B srn i Kristendom, Tydsk og Musik. 1760 blev han kaldet til Capellan hos Prcesten Jsrg en Kastrup i Steppinge og F rsru p , hvor han var i 7 Aar. H an flyttede herfra til Laaland, hvor han siden blev Prcest i U llers
lev og derefter Provst 1776. H an dode 1793.
Han var gift med en D atter af Pastor Kaa- lund til Tirsted, deres ZEgtestab var barn- lsst.
Rhode beskrives som en hoj og mager M and, han var smuk, sirlig og bleg, stedse pyn
telig klcedt, og var meget snaksom:
A ar 1775 udgav han en lang og om
fattende Beskrivelse af Haderslev Amt, og nogen Tid derefter en Laaland og Falsters Historie. En samtidig Kritik lyder saaledes:
„Dette Skrift er af en ligefrem slet S m ag, og opfyldt med ligesaa urimelige og latterlige ZEveutyr som Bestridelsen over Haderslev Amt". Det Fslgende er kun et forholdsvis lille Uddrag af Haderslev Amts Beskrivelse, der fylder en temmelig tyk Bog paa ncesten 600 Sider. Det er kun en meget lille Del, der handler om Haderslev Amt, den stsrste P a rt af Bogen er Prcestehistorier hvoraf saa
lgjen storste Delen er Proesternes Slcegts-R e
gistre, Fam ilieforhold, samt Fortegnelser over Proesternes Jndtcegter osv.
D et er den anden as Prcesterne fra for
rige Aarhundrede, der har givet B idrag til at belyse Livet og Tilstanden her i N ord
slesvig, et B idrag, som herved lcegges frem for „D annevirke"s-„Freja"s Loesere. N aar saadanne Boger knn benyttes af de Lcerde, der i deres Vcerker ansorer enkelte Scetnin- ger af eller henviser til dem, saa komme de ikke det store F lertal tilgode, som ogsaa nok vil kjende Livet i fordums Dage, og disse B oger fortjene virkelig at kjendes af en sterre Kreds end den, der har Adgang til de storre Bibliotheker, som vi jo herovre ere af- skaarne fra. Dyssel er mere klartseende; hos ham beundres de rene, sunde og klare T a n ker, han holder sig kun til Fornuften, han er Rationalist. Rhode er langtfra saa klar, hans B og er en Sam m enblanding as alle S la g s, iudvcevet med en hel D el pudsige Historier og overstcenket med lidt Pietisme. — M en i det Hele giver Bogen mange naturtro B ille
der as Livet i d e t'17. og 18. Aarhundrede, der er saa forskjelligt fra Livet i vor Tid.
S om Livet var i Hovedstaden, saaledes bragte Prcesterne det med ud paa Landet; Overtro, V antro, overdaadigt Levnet, Drukkenskab og Uscedelighed blandet med oprigtig Gudsfrygt var alm indeligt, Selvtcegt, Vold og S lag s- maal hsrte til D agens Orden — det var kraftige Personligheder, og Livet fortes paa en grovere M aade.
G e o r g T h o m s e n .
I dette store Stykke Land, som Lceserne gjores bekjendt med, leve Indbyggerne med mindre Bekymring, og beherske storre R ig domme, end i andre danske Provinzer.
I Gram , Norre Rangstrup, K alslundog Hvidding Herreder ere endel ode Lyngheder;
disse lobe fra Jyllands nordligste S p id s gjennem hele Slesvig. N aar disse Heder undtages, er Jordbunden overalt god og frugtbar til Kornavl.
Rugen saaes ej gjerne for M ortensdag, Byg bliver her hostfcerdig paa 15 Uger, ef- terat det er saaet. Havre behover meest 15 Uger, og Boghvede 14 Uger at modnes udi.
Af Kommen, Humle, Poteter, R sdder Agurker, Asparges og sligt sees ikke mange Steder, og F aa lcegge Vind -erp aa, undtagen nogle af Præsteskabet. B sndernes Havevcex- ter ere Kaal, Porre, S a la t, Roer osv. W ble- frugt lceqge de utrolig Flid paa, og alle po
de og plante Frugttræer.
Ved Colding har man to Gange, navnlig under Kong H ans og Kong Christian III
begyndt at ville gjsre sig Fordele ved en Saltkilde der.
Haderslev Amt frembringer gode, starke Heste og en Mcrngde Stude. D er fodres flere S tu d e paa den sstre K ant end den vestre K ant af Landet, hvor der sees Fordele ved at holde Malkekoer paa de fede G rusgange.
Bonden er her plaget af Vildsviin i sin Kornmark, og nodes derfor til at holde Vagt i Kornmarkerne.
M an kunde, mere end man gjor, for- fslge og odelcegge de mange Rceve og Ulve.
I Aaret 1763 var her i Amtet et eget O p
tog mod Ulvene, enten Sneevejret, eller en egen Galstab drev dem, stal jeg ikke sige, men det var farligt at ride ubevcebnet, de sogte uden F rygt Hesten, man drcebte dem inde i Colding By, og inde i Vaabenhusene ved Landsby-Kirkerne, de gik frem ligesom blinde og galne.
Banderne klcede sig her i Vadmel, und
tagen M ollerne og nogle af 'de Rige, som klcede sig i graa og blaa Klcede. Dog klcede B anderne og deres Koner sig altid nettere, end paa Verne, og ere ogsaa mere flikkede til at komme ud iblandt Folk, saasom de have lcert M ere i deres Ungdom, men mener m an at det tydste S p ro g hjcelper disse S on- der-Jyllcendere, saa tager man mcerkelig fejl, Een fra denne Egn forstaaer ligesaalidt Tydst, som Een, der er fodt paa Anholt eller ved Viborg.
Haderslev Amts Historie.
Amiet udgjor 800 Plove, er 45 Qva- dratmile stort og har 64 Kirker. Af adeligt G ods er her kun G ram , med 30 Plove, og Hogsbro, Vesterbcek og Spandet med 20 Plove.
Beboerne i Slesvig have den Frihed, at de ere fri for Kvcegtold, nemlig 5 R dlr. for et par Stude, som Jyderne maa betale i Colding.
Her bruges den saakaldede jydste Lovbog skreven paa Danst efter Kong Valdem ar II'.s Befaling, denne Lov er oversat i det Neder- fachsifle Sprog.
A ar 1744 udkom en kongelig Befaling, at In g en som opholder sig, eller er opfsdt hos de Mcehrifle B rodre, maa befordres til Lcererembede, og hvo som rejser til disse B rodres Menigheder, stal miste sin Arveret.
Stedets Prcest stal under S tra f af Embeds- Fortabelse melde det til Over-Retten. Denne Forordning er igjen ophcevet 1771.
A ar 1636 udvirkede G eneral-Superinten
dent Klotz, at alle Prcedikener i hele Hertug- dsmmet stnlde holdes i det tydste S prog. Hvo kan nok forundre sig over sligt et In d fald , det er dog latterligt at hore Folk tale om Hojtydst, hvor Almuen ikke forstaar mere af Sproget end Jyderne i Vendsyssel.
1650 gav man her 10 R igsdaler for en T snde Rug.
1654 den 30. J a n . blev i Haderslev be
falet, at Qvindfolkene flulle ved den hellige Communion tage deres store Huer eller Kyser
af Hovedet, for at Prcesten kunde mcrrke, om de node noget af den hellige Kalk. D egnen skulde have O psigt dermed.
1658 i F e b ru a r gik K ong K arl Gustav over Ise n fra H aderslev Fcerge, til B ra n d so , og F yen med hele Arm een. T o C om pagnier, og K ongens V ogn gik forloren under Ise n .
1659 blev T ilstanden endnu jam m er- lig ere; de Svenske havde indtaget hele Landet.
Jldekom m en I brandenborgsie og polske H jæ lpe
tro p p er! vi kjende S p o r af eders R overi og D ra b til denne D ag .
1662 kostede en Tonde R ug henved 48 M ark lybsk.
1670 kostede en T snde R ug 2 M ark her paa Egnen.
1723 dode i Haderslev den syge Jom fru, som udi halvandet A ar ej havde nydt nogen M ad eller Drikke. Om hende er sirevet en T ractat, i hvilket S krift ogsaa er fortalt om en svensk P iges Entholdelse fra M ad i ti Aar, men som derpaa lod sig besvangre, og blev sund.
1759 den 18. J u li opkom i Haderslev en skrækkelig Ildebrand, hvorunder 189 G aarde og Huse bleve lagte i Asie. I samme B rand fortoeredes ogsaa Kirke-Registerne.
Staden Haderslev.
Indbyggerne belober sig til 1920 Siele.
S tadens Vaaben er en hsi B ro over et flydende V and, som hviler paa tre hvalte Buer.
Staden har 14 Gader og Strceder.
Foruden Muurmestere og Tommermcend er her t Bogtrykker, 8 Bagere, 4 Bodkere, 4 Drejere, 2 Glarmestere, 2 Stolm agere, 3 G uld
smede, 1 Kobbersmed, 2 Kandestobere, 4Knap- magere, 2 M ahlere, 2 Parykmagere, 5 Rebsla
gere, 11 Skomagere, 17 Skrcedere, 2 Uhrma- gere, 9 Snedkere, 12 Vævere, 2 Bogbindere. 3 Farvere, 1 Bossemager, 6 Feldberedere, 1 G a r
ver, 2 Giortlere, 12 Handskemagere, 4 H atte
magere, 3 Sadelmagere, 18 Kjobmcend, 1 Blikkenslager, 1 Instrum entm ager, 16 Foer- mamd, 6 Tobakspindere, 7 Slagtere, 3 P o tte
magere, 1 Kammager, 3 Kleinsmede, 4 G rov
smede.
Af Staden har man smukkest Prospekt, naar man sejler paa Haderslev D am , Byen viser sig da som en halv M aane, og omkring sig har man de dejligste Skove og Marker.
Skibsfarten er vel ikke saa stor, som den kunde vcere, n aar Staden laa ncermere ved Bcrltet, eller Fiorden var seylbar for storre Skibe. Skibene gaa herfra til Kiobenhavn, Sverrig og Norge med M iod, Rug, G ruber
gryn, Brcende, og tilfore os igjen Hvede, S a lt, H or, Tommer og hvad som brugeligt er.
F o r dem, som ligge og tcere paa P u n gen tor jeg nok sige, at intet S te d i hele Riget er lettere at opholde sig paa, end dette.
Hertug H ans tilstod denne S ta d i Aaret Ib66 en priviligeret Viinkielder.
1292 gav Hertug Valdem ar den S ta d s Privilegier og Rettigheder.
Lcenge for 1563 skal Haderslev have vceret et Myntested, de Haderslevske Skillinger, an- fores udtrykkelig i Regnstaber, man regner halvanden Skilling Haderslevfl, saa meget som 1 Skilling lybsk.
Indbyggernes egentlige S p ro g er Dansk, men Provsten prcediker Tydst S o n d ag og O nsdag.
S tra x ved Gammel-Haderslev, paa en Hoj kaldet Bsghoved, har staaet et S lo t, som i et gammelt Brev af 1483 kaldes Haderslev- H us. P a a dette S lo t residerede den beromte Hertug H ans til 1549, da han lod det ned
rive, og bygde et andet, kaldet H ansborg, paa Nasset osten for Byen. Norden for dette S lo t var en prcegtig Hauge, og Dyrehauger langs Rivieren, ncesten en fierdedeel M iil. Over en B ro kom man fra S lo ttet til den sondre Mark.
1566 blev S lo ts Capellet indviet, det var bygt af M arm or og overalt forgyldet. S a a - dan Z iir havde Haderslev indtil A ar 1644, da en svensk C apitain sprengede S lottet, saa a t M urene allene bleve staaende. S lottet blev ikke mere sat istand, blevendelig nedrevet, og dets M aterialia brugt til at reparere Colding S lo t. Fundam entet blev af Kong Friderich 11. solgt til en B orger i Haderslev, og dets R udera staae tilbage. Haugen norden S lo t
tet er nu en Koppel, som pagtes bort og
besaaes, kort: Hauge, Lysthauger og Dyre- Hauge, alt er nu ode.
Kirken har i Anseelse faa Lige, og giver et prcegtigt S y n , dens indvendige Hoide er uscedvanlig, under Hvcelvingen 77 Fodder,
Kirkens Lcengde 180 Fodder og dens Brede 98 Fadder.
Efterat Kirken A ar t627 havde Uheld, indvendig ved Ildebrand aldeles at skiendes og odelcegges, fandtes der flere Godgiorere, som rakte den hielpende Hcender: Jom fru Elis. Woyen forcerede til Kirken 800 R dlr.
som staaer som en Jern" C apital i Hamborg, til 5 pro Cent Rente. Efter denne Ildebrand haves i Kirken desvcerre ikke mange Antiquite- ter, uden en gammel Daabsteen af Klokke-Erts staaende paa fire Fadder, forestillende de fire
Evangelister.
F o r mere end 50 A ar har man i et Hul i M nren seet et kvindeligt, balsameret Lig, men som man for den modvillige Ungdoms Skyld har maattet formure.
Dverste Capellaner i Haderslev.
Johannes Oldendorp den forste Capel- lan her, men og her det fsrste og stsrste urolige Prceste-Hoved. F ra sin Fsdeby H a derslev rejste han til W itlenberg og studerede der flittig. Gik derfra til Engelland, og blev der Erke-Bispens Amanuensis. Her kom han
i S trid med P ræ laterne og Erke-Bispen an- gaaende Alterens S acram ente, og udfljceldte dem for Kicettere, Zw ingllanere og Anabapti- ster. Oldendorp blev kied og bad om Afsked.
E n M edarbejder paastod, han fluide blive for at gjore en Del Arbejde fcerdigt. O l
dendorp blev vred, udfliceldte ham for Oretu- der, og rykkede en Haandsuld Skiceg af ham, fom han siden giemte som en Helligdom.
H an rejste saa tilbage til Haderslev og blev 1553 Capellan, fsrst i Aastrup og 1556 i H a derslev; han geraadede snart i Kiv med I n d byggerne om Lsn. Borgmester O laus gav ham til S v a r: „Her erc tre P orte paa S t a
den, vcelg J e r een, og gaa J e r Vej, hvis I ikke er fornoyet." H an gik og godvillig bort 1562 og rejste til Kjobenhavn. Undervejs v ar han allevegne i Dispute, iscer i S oer, og sindes herom i hans J o u rn a l: „D en 21.
J u n i var jeg i S oer, hvor stort Giestebud blev tillavet, og disse Siellcendere fraadsede og drak vcerre end S o iin . . . ."
U as- P e tru s Dreier, en Billedhuggers S s n fra Haderslev. 16-t-k blev han Prcrst til Oxenvad og ni A ar derefter Provst i H er
redet. I den elendige K rigs-Tid og Pollak
kernes T yrani reisle han med S ine ind til Haderslev, og var snart af en Polak bleven skudt. Haderslev fik Lyst til ham, og beholdt ham. H an dode 1667. En D atter af ham blev gift med Chr. D all i T orning Molle.
Af ham anfsres disse artige L inier:
Vel fod gir Roes og LEre, Vel level endnu mere.
Vel gift gir Fryd og Fred, Vel dsd gir Salighed.
P a u l S a ss blev kaldet 1667 umiddelbart af Kongen. Provst Alhefeld vcegrede sig ved at ordinere ham, han var nok vred, fordi Kongen havde giort sig faa dristig at kalde uden at spsrge den myndige M agister ad.
Her var han et tro Jesu Bud i 33 Aar.
M ed sin Provst geraadede han i Fortræ de
lighed 1697. Provsten sender Hr. S a ss den Besked, at de O rd: „dette er Jesu sande Le
geme — B lod" som hidtil ved Sacram entet vare udtalede paa Dansk til danste Folk, ft ulde H r. S a ss udtale paa Tydfl. Han fandt i denne Nyhed Betænkning, og vilde have hsiere O rdre, hvorover han blev anklaget for Uly
dighed imod sin Provst. M en Hr. S a ss lod sig ikke flrcekke, menende, at det tydste S p ro g var unyttigt for dem, som ikke forstode det.
Gammel Haderslev.
Navnet siger os, at den er oeldre end Staden, med hvilken den ved Bispebroen horer sammen.
Gammel Haderslev har 69 beboede Huse.
Hele Sognet udgisr 14'/^ Plove og I n d byggerne belobe sig til 700 Siele.
Af Sognets Prcrster efter Reform ation ncev-
ues M artin Hoyer fra Halk. H an gik al Kiodets G ang i det fatale A ar 1659, og J o r
dens Afskum Polakkerne Plyndrede endog hans Liig. H ans S o n blev Capitain. Kongen gav ham for sin Tieneste en fri G aard i Bien- drup, hvor endnu ere B orn og Borneborn efter ham.
Hr. Je n s R aun, Herredsprovst, blev Prcest 1688 i sit 23. Aar. Ungdom og Viisdom siel- dent samlet: A ar 1691 den 18. Febr. blev han med Conrector udi Haderslev og tre Studentere stcevnede ind sor Consistorium, fordi han med de andre havde brcekket de S o l
daters Gevcer, som patroillerede og skulde holde S ty r paa dem. H r. R aun maatte til- staa, at han havde grebet Apothekereus M or- terkolle.
Aastrup Sogn.
Det udgior 13 Plove og Indbyggernes T a l er 380.
Ladegaard er her en kongelig Forpagt- ningsgaard, hvoraf der til Kongen svares aar- lig over 2000 Rigsdaler. Den maa indavle aarlig henved 250 Tonder R ug, 600 T dr.
Havre, 100 T dr. Byg, 3o0 Tdr. Boghvede, og foere 200 Stykker Stude.
Bonsbaek Sogn.
Dette af frugtbare M arker og Skove, af Haderslev Fiord og Beltet omgivne lystige Sted, har N avn efter den store Fader O thin;
thi Vonsbcek stal sige OthinsLcck. Alle sagte denne Egn for at tilbede deres Afguder. Ville Christne leve ordentlig, saa kunne de her opnaa en hoy Alder, saasom intet Sted i Landet kan vcrre mere fornoieligt.
Korsbrodregaard her i Sognet hsrte til
forn til Haderslev Domkirke, var siden et adeligt Scede, og blev skrevet Kasbergaard, men er nu Bondergods og Prcestejord. I n d byggerne i dette S o g n belober sig til 440 Siele.
Af Prcesterne ncevnes:
Johannes Severini, kaldet 1525, blev af en Papist en Evangelii Lcerer, thi ellers var han ikke kommen her, og havde heller in gen Kone faaet, hvilken han dog har havt thi han havde en S o n , som blev h an s Efterm and nem lig:
Nicolaus Jensen, der blev Prcest i S o g net 1.556, dode 1582. Fortegnelsen over sine Indkomster 1563 skrev han saaledes: Jo rd , som ligger til Vonsbcrk Prcestegaard, der kal
des Kasbergaard: tre O tting Jo rd paa Fel.
dum M ark og tre Otting Skov, en O tting Jo rd paa Vonsbcek M ark og en O tting Skov.
En G aard i Bcek lidt mindre end en O tting Jo rd , og en Otting Skov, og en Hustoft, som skylder med sin Tiende -4 O rt Korn; T ils loft, Prcest, Pyg og Bremad, en Jenne M ark ved Kasbergaard. Katholt Kirketoft. Fire Agre uden ved Katholt, som er given Jo rd , to Agre i Kieldagger, som og er given Jo rd ,
item fri Molsted i Fjelstrup Aae Sonden og Osten Fjelstrup Kirke, son: Kirkens Bog ud
viser, men er kommen fra Prcestegaarden.
Korntiende er 30 O rt Korn. Af hver G aard 12 Mk. S m o r. Qvcegtiende: af hver G ris, Lam og Kalv, en P f., et F o l en Blaf«
fert. O ffer: to Hvide af hvert Madstab. Om Fasten ZEg og S ild b o r fem Blaffert. B rude
vielse 4 fll. Kirkegang 2 fil. Jordefcerd 2 fil.
Efter N icolaus Jensen fulgte hans S o n J e n s Clausen, og denne efterfulgtes atter af sin S o n C laus Jensen K asbergaard, der blev Faderen adjuneret 1621 og dode her i det fatale A ar 1659.
M oltrup S ogn .
D ets Indbyggere belsbe sig til henved 400 Siele.
Sognet har de bedste M arker og god Skov.
Prcestens Indkomster 1563 er i Korntiende hver 15. Kierv. P lag b srd saa meget hver lyster. Kobord en Mk. S m o r af Koen, som ikke boerer Kalv, og 2 Mk. S m o r af hver Ko, som boer Kalv osv. J o rd i M oltrup S o g n som er given til Prcestens Fode.
Jensenius Corvinus (Jens R aun) fra 1640— 1660. De ugudelige Polakker besogte H r. Je n s 1659, jog ham ud og afbroendte Prcestegaarden og alt det, han ejede. Han blev A aret efter forfremmet til B iert; herover Lleve mange hamfiendste og beskyldte ham for
at have givet Provsten 100 R dlr. for lin B e
fordring til Biert. Dette bencegtede han, hvorimod han som G rund til sin Forfremmelse anforte: „M it Huns og G aard er afbrcrndt, og Vunderne i M oltrup kunde ikke opbygge Let igjen.
Wilhelm P a u li R ies fra 1660— 1690 op.
byggede strax det af Polakkerne afbrændte Prcestehuus, hvilket han nn sat!e i M oltrup.
1662 anklagede han to Mcend, som ikke vilde give Mrtetiende. Mcendeue paastode, at da de valgte ham, vare de blevne enige derom.
Mcendeue maatte gisre Afbigt og love nceste A ar at tiende rigtig.
Andres Peter Arnkiel fra 1690— 1707.
Han blev indstcevnet for ikke have givet Con- sistoriet tilbsrlig ZEre. Hau havde sagt, at de Herrer havde tragteret ham som Aen Log- ner. Han gik bort, da Provsten bod ham tie, item havde han sagt: „Dievelen skal rive Hiertet ud af Livet paa den, der omgaaes med Lsgn. Han blev dsmt til at gjsre Af
bigt og betale to Rigsdaler.
Gotthard Jo h an n Zwerg fra 1741— 1751.
Han informerede i den redelige Pastor Niels Brorsons H uus i Bedsted og flyttede ogsaa med ham til Friederiksborg*). Han blev uden Ansogning kaldet til M oltrup og Bierning,
men levede kun i 10 Aar. Han dode med den storste M unterhed. „Jeg er", sagde han,
„den storste blandt Syndere, men mig er B arm - hiertighed vederfaren.
Starup Sogn.
Dette S o g n s Indbyggere belobe sig til 430 Mennesker.
Kirken med den smukkeste Prcestegaard, ligger ret i et jordisk P a rad is.
H r. Jacob Kasbergaard (fodt i Vonsbcek Prcestegaard 1630) fra 1665— 1693. En S o g nemand Knud Mortensen antastede ham og rustede ham i Haaret. G erningsm anden maatte efter Amtmandens O rdre giore ham Afbigt. Ved samme Lejlighed fik Prcrsten T il
hold' om 1) at holde sig fra Drikkelaug, 2 fra Skyden i sin G aard. P a a det Forste svarede han, at han efter optagen Qvcegtiende var budt ind til S.gnefogden, hvor hans M odpart med Flere sad og drak. — Og paa det Andet: „ Jeg bruger Skyden, fordi jeg ligger saa ene for mig selv. H ans Skilderi er i S ta ru p Kirke.
O sby Sogn.
E r et af de storste Sogne i Danmark.
Indbyggerne belobe sig til 1250 Siele.
Af Kirkens Lcerere har her voeret:
Knud Bramsen fra 1654. H an var to Gange gift. H ans sidste Hustru Rebekka B ruhn, var fodt i Norrelogum Prcestegaard,
er bleven uforglemmelig formedelst hendes a r rige S ind. Je n s Råben blev Hr. Knuds Ca- pelan, men Rebekka kunde for sin D sd ei taale ham, det gik saa vidt, at hun paa en Festdag, da Capelanen prcedikede, begyndte at murre og skranke imod Capelanen i K ir
ken. Hvilken Uforsonlighed! hun blev domt at udstaa aabenbar Skrifte, betale 8 R igsda.
ler og forsone sig med Capelanen; m enQ vin- den levede med f t onde S in d i 57 Aar.
Halk Sogn.
Indbyggerne udgisre 830 Siele.
Bilstrnp Sogn
so g n e ts Indbyggere belobe sig til 732 Skele.
Af dets Prcrster a n fs re s :
NaZ. I n g e n Boysen fra 1580 og dsde 1003. Sam m e Aar afbrcendte Prcrstegaarden, som gik saaledes til: Hr. Boysen erindrede Pigerne Tid efter Tid, at boere G arnet bcti- meligen ind om Aftenen af Blegen, men hans Form aninger vilde ikke frugte paa Letsindig
hed, hvorefter han, da de en Aften atter kom sildig md med Garnet, snappede G arnet SO af Forbitrelse kastede det paa Ilden. Huset rcrndte af, men han blev ogsaa dsmt, paa egen Bekostning, at opbygge det igjen.
P o u l Zotzga fra 1659— 1688. H an blev tiltalt, for han havde sagt til sine tiendesvi
gende Sognem ttnd: Jeg vil ikke lyse Velsig-
agtige. H r. P o u l maatte tage sine O rd til
bage. Sam m e Aur ssgt af Sognefogden, for Prcesten vilde slaa ham med sit Spansk
ror, da Sognefogden vilde pante ham for 14 Skilling. A ar 1663 blev han af H us
fogden I . A. Meyer angivet for 1) Prcesten havde paa Prædikestolen beskyldt ham for, at han ved B snderne flovede Brcende hiem om Sondagen, 2) Prcesten havde sagt: H usfog
den har narret mig. 3) Prcesten havde bandet ham Dievelen paa Halsen. 4) Han havde paa Prædikestolen opviist et Brod, der var givet Degnen og var for lille. Prarsten m aatte skriftlig gjore Huusfogden Afbigt.
A ar 1664 blev han indstevnet af Christen Hansen i Vilstrup, for at han i Smedehuset havde flaget ham med en knudet Kiep. Sm e
den skulde vidne, men havde In te t seet.
Hoptrup Sogn.
Sognet er et af de storste i Amtet, i n d byggerne er 1300 Siele.
Kirken ugger i en dyb D al. Det falder frapperende, m aar man fra det Hoye strax med Oyet moder en Kirkebygning i denne D al.
Af Prcester kan ncevnes:
Hr. Sim on til ca. 1571. V ar til sin T id en mcerkelig M and. In g en turde stiele fra ham ; thi han kunde (dog ikke med F a n dens Kunst) mane.
Andreas D all var Prcest til 1650. H an var en S s n af Hr. Niels D all i Heils. F a milien var i Egnen stor og anseelig, indtil
den nedfank til Degnestanden.
Jo h an n M ayland fra 1698 var Prcest i 45 A ar, i hvilken Tid In g en sagde ham no
get uanstcendigt paa, undtagen engang, da han blev blev domt til 3 R dlr. B sde, for han havde fundet Behag i nogle Excesser, som paa Haderslev Apothek vare begangne.
Tyrstrup Herred.
Hvo der finder Fornoyelse i det be
hagelige Landlevnet, behage at komme indenfor dette Herreds Grcendser; mon det har sin L ige? Hvad fattes her af Fuldkommenheder?
Pløjemarkerne bcere villig alt S la g s Korn.
Lixene springe heromkring i Tusindetal i deres fede Grcesgange; herfra kjobes de ra- steste Heste og fsces allevegne omkring. Skove savnes ikke, og derfor have de gamle Adelige og Rige her bygt sig Gaarde i storre Mcrngde.
Det trodser Angel og Sundeved.
Tyrstrup Sogn.
I denne Skovegn, hvor den store Him lens Herre nu dyrkes, blev af vore stakkels Foedre tilbedet Afguden T yr i et V ilddyrs Hud med et Septer i Haanden, det er S t r i
dens Gud.
Sognet har 800 Indbyggere unge og gamle.
Tyrstrupgaard, som Kongen kjobte af Geert Rantzou 1617, blev 1771 overladt til de Mcehrifle B rodre for 20,600 Rdl. Ved dette Kjob bekom de desuden en Del Privile- gier. De havde 10 A ars Frihed for Told, fritagne for at giore Eed, fri for at stille S oldater, de stode ingen Ret under, men gaa med deres S ag er lige til Kongen, kort: de
have samme Friheder som i Engelland.
LLsg. Dyssel har i h an s nylig udkomne S krift skrevet noget, efter min ham meddeelte Beretning, men jeg bevidner for Verden, at jeg har aldeles ingen Deel i det, hvormed han synes at opholde sig over endeel af de saakaldte Brodre og Sostre, som han paa sin Reise enten haver talt med, eller hert om, deri har jeg ingen Deel, Hr. Magister haver feylet. De nyde her ingen anden Frihed i Religion og Næringsveje end som de allerede haver i andre Lande. Gid Christi ZEre ved dem ogsaa her maa fremmes!
Af Prcester vides:
Balthaser B ru n fra 1656, han dsde alt for tidlig i den bedrsvelige Feydetid 1659 og hans M oder ligesaa. De bleve begge bragte fra Haderslev til Tyrstrup Kirke.
Christian Schmidt v. Eisenberg. A ar 1659 d. 8. J u n i blev han Prceft for denne M enig
hed, men hans Tilhorere vare tildeels i den med Sygdom befcengte Bhe Haderslev, hvor han bessgte dem og prcedikede for dem, han
blev selv i Host befcengt, og dsde samme A ar den 12 September.
Lago Iversen fra 1660— 1700. P a a Mgteskabs Vegne med Prceantecessorios E n
ke, Magdalene B run, synes han at havs varet i en Frygt for at hun kom for tidlig frem med sit Kierligheds Bevis.
1662 angav Sim on Pedersen ham, for han havde viist ham fra Skriftstolen, men A n
giveren blev domt.
Antonius Bertelsen fra 1742 en S o n af Lorenz Bertelsen Herredsfoged i N srre R a n g strup Herred. Gud unde denne min Ven en ufortroden Omgang med sine nye Sognefolk, de Mcehrifle Brodre.
Hierndrup Sogn
har 400 Indbyggere. En G aardm and her, som er en god Huusholder, lagger aarlig op, efter at have udredet ^sine Udgifter, 100 til 200 Rigsdaler.
Stepping Sogn.
Sognets Indbyggere belobe sig til 680 Siele.
Ved Andrup By er en uscedvanlig frem
rykkende Hoy, i hvilken skal ligge begravet en hellig Anders. Folket holder for, at hvo der liderlig bander paa denne Hoj, kommer ufejl
barlig snart til Skade.
Hoyrup og B ram drup havde for Refor
mationen deres eget Capel, hvoraf sees endnu
R udera i Skoven. Det blev agtet uforno- dent og nedbrudt, og Hoyrupperne bygde sig et Stykke til Enden af Stepping Kirke.
1563 er Prceste-Jndkomsterne 11 Otting Ager og Eng paa Stepping M ark. J o rd ved Prcestegaarden, som er omstenet og indvorgd ved Lov og Laghcefd. Prcestmay ^med D am og D am sbond. Given J o rd : En Ager ven
der paa Prcestmay. Endvidre Valborge Ager, en Ager ved Vandrassel osv. KolStoft to Agre ved Sybbesig. Surkicrrdam. M e n fra S ta g Dcrmning Steenbroholm . Endv. Ulhoj Ager.
P a a Kolstrup M ark Nalmay. Endvidre paa B iendrup M ark en T oft kaldet M sgeltoft og sonden Biendrup ved siiden Elbcrk nogen Jo rd . Af en G aard i Andrup et P und Byg og Ol- densviin, naar Olden er og Jndfest. Af en G aard i Froirup, et P und Byg om M artin i (M ortensdag) Sm orbord af hver O tting Jo rd to M ark, af en nyboer Ko to M ark, af en goldmcrlks en M ark, af en Leyko en M ark, heraf tager Degnen og Hyrden V, P a rt.
S ildbord, en salt S ild og et B rod af hvert Hoved, som gaar for en M ands Plov, heraf Degnen V, P a rt. Randest en Skb. ny Byg, Havre og en GaaS, osv.
Af Kirke-Proefterne bor noevnes:
Laurentius Brodersen var fsdt i R isbrig.
H an dode i det fatale A ar 1659 i Haderslev.
C laus Lorenzen fra !659. Tolv Mcrnd af Stepping og Frorup Sogne valgte ham med dette B rev:
Mcend vitterlig, att efftersom voris forige Soeneprest — ved D sden er oh afgangen, oc vorih gunstige hsye Affrighed idag, fom er den 16. Sept. igien ladit oh oc Menigheden ndi Hadersleff Socnekirke prcefentere oc fore
stille Erlige — Nic. Lauritzen, da effterfom vi haffner h srt hanh Prcediken, oc hanhG af- feur vel haffner befaldet Menigheden, da ere vi underflrevne 12 M «nd, fom — udnefnet, at stulde eligere forbem. Nic. Lauritzen til vorih rette Socneprcest oc Sieleforger i salig Her L. Brodersens Sted, hvilket vi nu da ocsaa hermett giore i Krafft af dette vort offne Bref — lover oc tilsiger at findih han- nem paa hanh Embedih vegne hsrig og lydig, oc at give hannem al den Rettighed, fchyld oc Plicht, som vi haffner giffuit oc hanh sal.
Form and, al den S tu n d han fchikker sig imod oh i Lerdom oc Leffnet, fom det sommer en erlig Prestemand. T il Vidnesbyrd — haff- uer vi dette met egne Hender underskreffet, efftersom vi i denne urolige Tid haffner ikke Signeter."
Actum Hadersleff, d. 16. Sept. 16.69.
Je n s Ranen (Capitain). Mikkel Hansen i Anderup.
Nih Kok i Hoyrup Jep Jensen osv.
Hr. Lorenzens D atter A nna blev gift med den Guds M and N is Truelfen paaH iern- drup.
C laus Schumacher fra 1724— 1738 var beslægtet med den uforglemmelige ulykkelige Grev Griffenfeldt. G uds Aand antendte ved ham i disse M enigheder saadan I l d og O p vækkelse, som brcender ind til denne D ag .
H r. Jo rg en Kastrup som fra 1738 arbej
der i den Forriges velsignede Host, og styrker sig selv hertil ved Om gang med Folk, som forkynder den korsfæstede Kristi Dod og D y der. F o r Svaghed maatte han forlange en M edhielper, som blev mig, som skriver dette fra 1760 til 1767 da Herren behagede at scette mig udi Utterslev i Laaland.
Dddis S ogn.
S o g n ets Indbyggere over 500.
Severin Luttes dode 1556, han var ikke at spoge med, naar han tog sin store Bog frem, og lceste alle onde Aander bort.
N iels Nielsen, skrev sig ogsaa S a rto riu s for hans Fader var Skrædder. Dode 1659, hvo kunde her i Egnen overleve dette A ar?
Bonsild S ogn.
Hvad mener mine Lcesere, her vil man endnu vise et Sted, hvor Stcerk Odder stod for Kong J n g ils B ord og lceste for ham, som skede oste.
S ogsnet Indbyggere belob sig til 460 Siele.
Af Prcesterne:
M ath ias Jensen, som skal have perfect
kundet mane, hvilket W illibroc fik at vide, som m aa staa Vesten Konghuset den D ag idag er.
M athias Antonii fra 1617— 1658, da han dode i Colding i den fatale Tid.
Antonius M a th is Raff, levede efter F a deren nceppe et A ar; thi han dode ogsaa 1659 udi Colding; thi hvo torde i de Aaringer bo paa Landet for fjendtlige Overfald? H an var gift med V alborg Schroder fra B iert Prceste- gaard.
D albye S ogn .
Dette S o g n s Indbyggere belsbe sig til 320 Siele.
Den kongl. G aard S tra a ru p har de bedste Kornmarker paa hvilke avles over 700
Td. Korn.
M a n fortoeller her en artig Historie:
De store M arker, Colding har paa den sondre Side, har den faaet saaledes: Disse M arkers Ejer var i T rang for Penge, han blev hiulpen af sin egen Broder med Vilkaar, paa en vis bestemt D ag Kl. 12, at mode ham i Colding og betale Pengene, eller og miste evindelig disse omtalte Jorder. H an modte rigtig, men da han var kommen paa Colding B ro, Asaa ringede Klokken tolv i Taarnet.
Han maatte overlade sine M arker til Byen.
Og toenk engang, siden den T id, har Colding Klokke ikke gaaet rigtig. Ringekonens Flaste vil ogsaa bevsges.
B iert S ogn
har over 700 Mennesker og 30 Plove, det er sat haardt nok i P lovtal, men man kan ikke altid vcere lige samvittighedsfuld.
Prcesten har foruden Prcestegaarden en G aard i Aitrup, som han fik paa denne M aade:
Junkerens Frue paa From have forelskede sig i en Krobling, som havde givet hende en Kierlighevsdrik der gjorde god Virkning.
Hendes Herre sendte B ud efter hende, men hun svarede, at hun vilde hellere sin Krsb- ling boere end hos Junkeren paa Form have vcere. H un fodte B orn med Kroblingen; men Junkeren passede hende op og myrdede hende;
til Bod for sin S ie l testamenterede han fin G aard til Prcestens B ord.
Stenderup Sogn.
Dette S o g n har over 600 Indbyggere.
D ets Proester vides:
Michel Petersen dode i 1080, en forun
derlig M and l Hiorte og Hinde i Stenderup Skov manede han aldrig at rore hans Kaal.
Vist skal det rcere, at Skovens D yr for Hr.
Michels Skyld indtil denne D ag aldrig komme lcengere end til Havegjcerdene.
Christen Christensen Humbleth, fra l656 til 1707. A ar 1658 toge de stemme Polak
kere deres Q varter her; de satte H r. Christen paa en Hest, og da den blev skudt under ham maatte han lade sig flabe rnndt af dem, for
at vcere deres Tolk paa Latin. H ans N abo
præster dsde bort, og han maatte tidt voere Prcest for fire Sogne. Polakkerne node hans Fattigdom . T il sit Ophold fortiente han mest ved Ligtaler, ofte over 8 til 16 i en Grav. Bedrsvelige T id !
H eils S ogn.
Indbyggerne belsbe sig til 360 Siele.
Fsrste Lutherske Prcest Knud Jensen fra S islu n d , blev med sine elleve B rodre oplcert i deres Fordres T ro, og var sin D sdsdag i Hiertet en Papist. A ar 1530 stal han virre bleven Proest og stod her til 1571 i hvilket A ar B snderne grebe ham an i Annex Kirken, spurgte h a n hvi han prcrdikede Lutheri nye Lcrrdom for dem, da de dog vidste, at han i sit Hierte In te t mente deraf? De vare med hans S v a r, at han giorde det af Ovrighe- dens Befaling, ikke fornsiet, men gav ham Stokkeprygl, ^.og idet han retirerede ned i T aarnet for at flygte ud as Vinduet, gav Een ham et S la g , at han dsde, og man vil mange A ar have feet Blod paa Vceggen uag
tet den ofte blev kalket. Efter den T id blev der hver Prcedikedag sendt Krigsfolk fra Col- ding, for at styre Veistrup Sognemcrud.
Hr. Niels D all fra 1566 var fra D alby og blev Fader til en stor Fam ilie, han dsde 1603.
M ads D all fra 16.-3 til 1652. Ikke le
ver M ange saaloenge. H ans S in d var ro lig t;
vi sflise og drikke, og vi lade de Efterlevende ssrge for Resten.
H ans D all. H an dode i det ulykkelige og almindelige D ods-A ar 1659 i Haderslev.
Michael E rasm i S to rm fra 1660 til 1660.
Denne Jyde var meget urolig over sine I n d komster. I Heils Kirke lceses fra ham denne Overskrift: A ar 1662 i Hr. Mich. S to rm s tredie Prcestedoms A ar kostede en Tonde Rug her i Landet 20 ja 24 Slette Dalere. A ar
!670 blev en Tonde Rug solgt for en Daler.
Hack Johansen Schougaard fra l716 til 1738. D a han kom hertil, syntes han at ville afvige fra den almindelige M aade, og ikke tage D atteren paa Stedet til Kone. D a t
teren Ellen angav ham for Konsistoriet 1618;
men det varede ej lcrnge, forend hun hastede med Brvlluppet, men han viede endda for lE'nge; thi Aaret efter blev han suspenderet nogle Uger, og maatte derefter paa Prædike
stolen oplcrse en ham af Provsten given F o r
mular. H an var en god Latiner, saa god, at han undertiden glemte at tale dansk paa Prædikestolen.
Beyftrup Sogn.
Indbyggerne belobe sig til 400 M en
nesker.
M an siger, at denne Kirke engang blev betient af Capellanen i Colding, og man viser endnu en stor oprejst S ten noget fra Kirken, som var Mcerke for Capellanen, om han var
paa den rette Vej til sin Kirke; thi her var lutter Skov, og Kirken laa selv i en tyk
Skov.
M an finder ingen By her af det Navn Veystrup; hvor den er bleven af, veed Ingen, foinme mene, den blev odelagt, fordi In d b y g
gerne vare slemme Hexemestre; (thi Veystrup stal betyde Vihdorp, Viens NaZoruin,) det maa altfaa vcere lcenge siden, at denne under
lige Gjerning skete.
Her mcerkes det hoye Bierg Gronningfod 120 Favne hoyt, rcekker hoyt over Skovene, og man toeller oven derpaa 38 omliggende Kirker.
D a Kirken i Aaret 1665 blev repareret, fandt man i Alteret et Stykke Pergam ent be
skrevet med Mnnkestrist, og indsvobt i en Rulle Bly.
Aller Sogn.
Indbyggerne belobe sig til 500 M en
nesker.
Af Sognes Prcester vides:
Laue Jensen, som dode 1567. H an gif
tede sig med Prceste-Enken af T abs, og med det samme blev T abs Kirke annexteret til Aller.
Dampo Lauesen dode 1605. I hans T id har Kong Frederik med sit Hof opholdt sig i Aller, i hvilke Vcerelser, kan jeg ikke sige-
Lago Dam ponis levede endnu 1634. En s»vnagtig M and.
det til dette Sted, hvor han ligesom inden lukte D ore stedse laa i Skiul, og takkede Gud for Levebrod.
Tabs S ogn .
S ognets Indbyggere belobe fig til 300 Siele.
D er siges, at enten her eller ved Aller stal i en Hoi en Fyrste ligge begravet ved N avn Atislef.
Fjelftrup S ogn . Indbyggerne udgjore over 700.
S ognets Prcester have vceret:
Peter Jpsen Borup. Denne urolige M and blev 1660 Horer udi Colding Skole;
Aaret derefter Prcest paa dette Sted, og gift med Form andens D atter. Takke maatte han, at han ikke strax igien blev afsat; thi samme A ar blev han af Consistoriet haardt iretsat, for han havde mod Provstens udtrykkelige Forbud ncrvnet et par Folk paa Prædikesto
len, som havde forsomt Sacram entet, og lod synge det sædvanlige V e rs: Beklage af al min S inde osv. 1667 blev han atter anklaget:
hans Kone havde med knyttet Nceve givet en anden Kone paa Kirkegaarden et saa vceldigt S la g i Ncese og M nnd, at hnn jammerlig blodte, og i denne Tilstand lob hun strax til Haderslev for at klage; item kunde Prcesten ikke bare sig paa Prædikestolen; Proestekonen
maatte frem bede om godt Vejr og betale 10 M ark, og Hr. Jpsen blev sat irette. 1690 blev han atter sogt for Consistorium af en S tudent (som felv ikke var af den bedste S la g s) og anklaget: 1) at han lcenge havde vceret hengiven til Drukkenskab. 2) at han bandede. Hr. Jpsen ncegtede det ikke. 3) at han paa Juledag var beftienket under Tiene- ften. 4) han havde offentlig sagt, hvad en i Skriftestolen havde bekjendt for ham. 5) han havde seet paa, at Degnen elendelig blev slagen i hans Huus og blev halvdod baaren ud. 6) han havde forskrevet sin Prcestegaard til Ridefogdens umyndige S o n , foruden flere Excesser; men trods alt dette vare dog B a n derne godt fornojet med ham (Ak ja desvcerre).
A ar l692 blev 27 Punkter undersogt over ham — han blev afsat.
Erasm us Christophersen fra 1693 til 1718, alt for lcenge for en kjodeligsindet at vcere til Skade i Christi Menighed. Alt, hvad jeg veed om ham er, at hans Kone maatte for Rangstrid i Kirken betale 6 R igsdaler, og Hr. R asm us ncesten ligesaameget, for et kiodelig stilet Vers til en Prcests Bryllup i Vonsbcek 170l.
M athas Alslev. En M and af et andet S la g s. En fattig Hiulm ands S o n fra A ls
lev ved Varde. I hans forske A ar var han Vissekrcrmmer, reist fra Hierting til Holland, (Jyder har M od paa at reise) og kiobte S m aa-
?ram, som han i sin Fodeegn gik om og
solgte. Tiente siden som G aardsdreng i Odense, kom endelig i Tieneste i Kisbenhavn, hvor en streng M adm oder nsdte ham til a t levere hende alle hans Drikkepenge, hvilke med hans Lon i en kort T id delob sig til 200 R dlr. Dem fik han paa engang, han reiste saa til Odense og bad om at komme i Skole, og han blev S tudent med stort Skjceg paa Hagen. H an var her fra 1719 til 1745.
H r. M a th as M eyland. Denne cerede M and som af Efterkommerne aldrig bor glemmes. Prcestegaarden har han af ny prcegtig opbygt, G aardens Jo rd e r har han samlet til et Sted, og tildels indgroftet, hvor
for crres han ikke med M edailler, fremfor somme andre fra de oconomiske Selskaber?
Han kom her 1745.
Bierning Sogn.
Indbyggerne er 280.
Bachi Tempel paa dette S ted er over- Niaade gammelt; thi faa Steder ere saa gamle bebygde, som dette.
G r a m Herred.
Gram Sogn.
Mærkværdighederne her ere G ram gaard.
H r. E rland Kalf besad i Forlening Gram og M ogeltonder A ar 1359. Aaret efter blev E r
land Kalf sat i Rigets R aad, for han slog sig til Kong V aldem ars P a rti, hvorved Kon-
gen fik baade G ram , M sgeltsnder og Ribe Slotte. 1372 M o r t e en M and fra Ribe Gram S lo t to Fade Bossekrnd. Slottet laa i den tykke Skov, indtil den gamle Feldmar- stalk H ans Skak l6 6 0 flyttede det en halv M iil sydligere, og anbragde S lo ttet paa det plaisante Sted, hvor det nu staar. Endog i de gamle Kiempeviser finder vi dette Sted, i Holger Danskes T id : Kong Siegfrid, Fader til Orm Ungersvend, raaber op af Graven til Sonnen, og giver ham Svcrrdet B irting, hvormed han flog Berner Rise og G iort og Alf paa Grammer Oe.
Af Prmster ncrvnes :
Nicolaus Jo h an n is fra 1585 til 1600.
Han var om Natten ikke bange for at se sig om paa enlige Stener, for at slaaes med Spogelser, hvorfor hans Kone straffede ham.
Johannes Nicolai dode 1656. Han skal have havt et yndigt og stoerkt Mcele til at messe
Latin. - .
Nustrup Sogn.
Kirken er ikke alene en af de smukkeste, men og den stsrste af Landsbykirkerne paa mange M ile her omkring.
Folkemcengden regnes til 720.
I Sognet har staaet et S lo t kaldet G aas- kioer, fom stal have staaet efter Hertug H an
fes Tid. Dets Kiendetegn ere her endnu.
Ved Brundelund vises en Hoy, hvorun
der skal ligge begraven en ved Navn Ketel,
som foregav at vcere en Broder til Biflop Cyrillus i Palæ stina, og har saa levet om
trent A ar 380.
As P rn sler ere:
H r. Provst Lago Jo h a u n is Wedel fra 1692— 1733. Han var tre Gange gift, forst med den fromme Anne Elise Fries, som solgte sin Guldkicede, og opbygte for samme et Fat- tighuus ved Kirken til to Nodlidende; hun dsde 1719 som M oder til 9 B orn.
NaZ. Jo h a n n Arent Dyssel fra 1760 til 1764. Om hans Fortienester er ingen i den lcerde Verden ukyndig.
Hr. Provst T hom as W ang fra 1764.
A ar 1772 afbrcendte hans af UaZ. Dyssel med store Bekostninger istandsatte Prcestegaard.
H r. W ang sit den for godt Kisb, og Dyssel m aatte lide det. M en see! hvad med Synden kommer, gaaer med S o rg igien.
Skrydstup Sogn
har 500 Indbyggere. Her har staaet et H er
resæde kaldet Borgvold, hvis Grave og R u dera sees endnu. Ved Lilhold har i Pave- dommet staaet et Capel.
Af Kirkens Prcester vides disse:
H r. Peder som erlanqede 1656 ved en O pvartning for det kongl. Herflab paa M aug- strup Lystgaard, at S ognets kongelige T ien
der formedelst Kaldets Ringhed, evig skulde ligge til Stedets Prcest.
H r. M ath ias Thomceus Schink fra l669
til 1704. Han var vel studeret, og havde Rigdom. M ed sin Hustru avlede han to Dottre, hvilke efter Faderens Dod bleve boende i Prcestegaarden, fordi den fattige Succesfor Hr. Peder Als ikke formaaede at kiobe G aarden; thi det lidet han havde fortient hos Domprovst N ag. Seerup i Ribe, forslog saare lidt. Han sad derfor i den ene Ende af Huset og forfaldt til Drukkenskab. H an dode 1709.
Vedsted Sogn
Indbyggere belobe sig vist over 750 P er- soner.
Vedsted blev i gammel Tid skrevet Witsee, det er Ved Soen, af den ej langt fra Kirken liggende S o . N u skriver man Wittsted; det forstaaer sig selv, at det klinger alt for Dansk at sige Vedsted.
Af Prcester ncevnes:
Hr. M orten, som havde til Indkomst 6 S ild og 6 Brod af hvert Boel, 3 S ild og 3 B rod af en Kaadner. 8 Skilling for Jorde- foerd, 4 Skilling for Brudevielse — 4 Prceste- koer. Han dode omtrent 1610.
Hr. Gert Wilhelmi. H an dode udi H a
derslev i det fatale A ar 1659, efter at Polak
kerne havde medhandlet ham tyranisk, udplynd
rede ham, bandt ham bag deres Hestes Rumpe og sloebte ham om med sig.
Hr. Antonius Mogensen Gaverslund.
Af hver Kirke i Provstiet fik han en R dlr. til
at opbygge den af de ugudelige Polakkere ode- lagte Prcestegaard. H an dsde 1696 i fattige O m stændigheder.
Hammelsv Sogn.
M an moerker her det i gamle Dage saa navnkundige Sted T srning S lo t, som for 400 A ar siden tilhsrte de Limbeker. T il S lo ttet feer man endnu R udera i Skoven. T il G aar-
den avles mangefoldig Korn, og fedes et par Hundrede Stykker Qvcrg, Stude og Heste.
Egnen er overmande lystig. Spadserer man under de hoje Banker, seer m an dem vrimle med Trcrer, paa hvis Grene de hoppende Fugle med deres livlige Stemme maa oplive alle dem, som ere traurige. Angenemt, seer man Vandet fremflyde af sine bedcekkede K il
der, hvoraf Vittigheden og Dueligheden ogsaa veed at benytte sig.
N u forpagtes T srninggaard bort af Kon
gen for omtrent 1100 R dlr.
Her ved G aarden har M ajo r Berkenberg 1772 anlagt en Blek-Fabriqve, som drives ved Vandmslleverk, og er i den bedste Gang.
Af S ognets Prcester ncevnes:
Peter W ilhelmi. H an dsde i Haderslev med saa mange gode Mcend 1659.
Jo h an n es Prcetorius fra 1742. Hvor beklageligt blev det her for ham og H ans!
Proeftegaarden og narsten hele Byen brcendte af, og det, som for H ans haardere var, han dsde samme T id A ar 1751. H ans Enkes og
to S sn n ers Hylen horte Gud, og Gud be
vægede H ans Majestcet Kongen at kalde hans Broder i den Afdodes Sted, som antog sig, disse Bedrsvede.
Maugstrup S ogn .
Sognets Indbyggere udgjore 600 Siele.
P a a Stevnhoy, et hedenst Tingsted, sand
tes for nogle A ar siden en Penge saa stor som vore 8 Skillinger, men tykkere, ny myn
tet, men stobt. Ved Sommersted har i en nu vidtloftig Udorken ligget en anseelig Adels-
gaard kaldet Thyresholm.
Hertug H ans stal have havt et Lyststot i M augstrup, hvilket blev ode, og Grunden for
ceret til Stedets Praest. Prcestehuset var i gammel Tid i Jcegerup. Det prcegtige Prce- stehuus, som nu staar i M augstrup, er byg
get af Jorgen Boysen; derved begik Hr. Boy- stn den Feil, at han lod sig flienke de 9 F ag Huus, som Sognemorndene paa hvert Sted i dette Provstie stal paa Prcestgaarde holde i S ta n d .
Af Sognets Prcester vides:
Je u s Lagesen fra omtrent 1560. F ra ham har man Fortegnelsen over Prcesternes Indkom ster.
Maugstrup S o g n : Syv O tting Jo rd , en O tting Paa Ringtved M ark og en Otting Skov, skylder til Prcesteggarden to O rt Havre, et fedt Sviin. En Slette i Skoven kaldet Bay, Halvdelen given til Kirken, Halvdelen til Prce-
ften — dog haver Sandem and foret den bedste P a rt fra Kirken og Prcesten til N is Jepsens G aard, som tiener F ru M agdalena til Tau- siou. Henrich Ranzau salig med Gud, der selv overværendes. En Pening af hver Kalv, F ol, Bisvcerm, skiftes i to P a rte r til Kirken og Prcesten. En god Sm orbyrd, hvilken Prce.
sten og Degnen tager allene, derhos 6 B ro d af hvert Madskab, en Ost saa god som H u struen er eller form aaer, dermed vil jeg lade mig noye. Brudevielse 7 Haderslev Skilling.
Offer hver en Hvid en G ang om Aaret paa Palmesondag saa mange som annammer S a k ra mentet. E n Ager som hedder Tokke midt imellem Ringtved og M augftrup Rovmark.
Joegerup S o g n : Tre O tting over det gandske Fold til Joegerup By — skyldes til Prcesten
— ligerviis som N iels Rigelsen skylder til sin Husbonde giore Redskyld, undtagen en ny Buen, som han gior Prcesten om A aret dog af Prcestens eget Tommer, dog skal han ikke vcrre forpligt at giore samme Buen for en evig Ret, men i min og sin Ttd til en Tak
nemmelighed. I fordum s Tid haver Sogne- avinder given to Sm orbord, deraf haver deres Kohyrde havt sin Lod og P a rt. E r de vor
den forligt med salig Hr. Peder, af hver Boelskab stal give 12 M ark S m or, 6 B rod, en liden Ost saa god som veiet tre M ark paa Vintzelvieht, deraf giver de Proesten V, P a r ten, Degnen og deres Hyrde Parten.
Peter W anda! fra 1627 til 1659. Fodk
her i M augstrnp 1602. Denne af alle Prce- fter mcerkvcerdigste M and, er mcerkvcerdig fra hans forste A ar; thi hans Tungebaand los- nedes ikke forend han var 4 Aar. Han blev ordineret her 1627. Her giftede han sig med N is Truelfens D atter S a ra fra Hierndrup, som tabt sit Hovedsmykke i Sommersted Skov, det maatte ei betyde godt. Huussorger und
slog han sig faaledes for, at han ikke kiendte de to Heste, han daglig kisrte med, (det gaar flere Prcester faaledes). Herpaa dette til Be- v iis: En Bonde boldt sin D atters Bryllup, og fik Prcestens Heste for B rudens V ogn; da man nu kiorde til Kirken, sagde W andal (fom var med i Skaren) til sin Kone: J o , jo, jeg skulde laane dem mine Heste, som de forlangte af mig, at kiore faadan i Ring med; (thi Bruden fkulde den Tik) ikke glide men flyve til Kirke) eh vidende at Præstekonen havde laant Bruden Proestens Heste, og at det van Bondens Heste, fom trak Prcestens Vogn.
H an havde bygget sig er H uus paa en Holm ved Prcestegaarden af fire Loft hoyt; i den fsrste Etage sov han, i den anden var hans Bibliothek, i den tredie hans Naturalien- kammer, og i den fierde hans Observatorium Astronomicum. Her var han D ag og Nat, og lod sig bringe M ad og Drikke, hvorfor han gav Konen daglig en Dytken. En Nat, da han havde for glemt at trcekke sin B ro op, stjal ham nogle ud af Huset med Sengen han laa paa, og da han vaagnede og gav H als,
lode de ham staa paa Marken. Han gav 1653 1000 R dlr. til S ognets Fattige, men de ere gaaet til Grunde, Gud veed hvorledes, saa at af dem er kun nu 116 M ark, som stedse ftaar i Prcrstegaarden. Item , gav han sine Efterkommere paa Stedet er stort Bibliothek, men de fleste B oger bleve bortslcebte i K rigs
tiden. Af kongelig Naade maatte hver Kirke i Amtet aarlig give til Hr. W andals B sg ers Tryknings Bestridelse 1 R dlr., saa lcenge han levede. .A ar 1659 besogte ham de Svenske og Polske, de klcedte ham af, saa han med H u
strue maatte flye halvnogen til Haderslev, og der dode de begge.
Jacob Boysen fra 1793 til 1646. S om S tudent havde han P la d s som Tiener og O pvarter hos D r. M assi. Her reddede han engang sal. Conferentzraad Rostgaard, som ncer var bleven qvalt af et Stykke Kisd ved Bordet.
Jargerup Sogn.
S ognets Jndbygere belobe sig til 420.
Voyens var tilforn I I G aarde, men Byen blev i Krigstiden 1659 odelagt og afbrcendt.
N u er det en kongelig F orpagtergaard; den avler fortræffelig Korn henved 400 T dr. mest R ug og Havre, og foder en Deel Qvceg og Boester. F o r de nedlagte G aarde faaer Prce- sten aarlig B etaling for 100 Skiepper Rug
paa Amtsluen.
Im ellem Jcegerup og Skrydstrup laa et
S lo t Borgvold, som ved en underjordisk G ang og smaa Skove havde Forbindelse med T sr- ning S lo t. Revieren lob fra Borgvold forbi B illund og Jcegerup Kirke indtil Voyens S o , og derfra igjennem de dybe D ale ind til M ol- ledammen.
Sommersted Sogn har 550 Indbyggere.
T orsholt var en adelig G aard, belig
gende l Skoven, hvorpaa boede en meget riig Frue, som forst skal have lagt Haand paa Sommersted Kirkes Bygning, hun var saa stolt, at hun trodsede Himlen med sin R ig dom, og blev siden saa jammerlig og fattig, at hun opgav sin Aand paa en Bondes Mog- dynge.
Touskov var en gammel Herregaard, men da der begikkes megen Toldsvig med Qvceg, faldt Eieren i Unaade og Kongen kastede et G las Viin for Adelsmandens Fodder og ind-
loste hans Gaard.
Det er en egen Historie her fortcelles om en M unks Concubine, som af Sam vittigheds Uro lukte sig ind i en heed Bagerovn, medens Munken var i Kirke, og havde bestilt en Pige, som skulde holde Brcettet fast for 'O vnm un
dingen, for ifald hun vilde ud igien. M e
dens hun brcendte blev det morkt i Kirken.
E r det ikke troligt?
Af Prcester er:
H ans Buck fsdt i Skanderup 1720.
H aus Kaldsbrev er af 12 Mcrnd af Sognet, hvilket anfores, for at see M aaden at kalde Prcester den Tid. '
Oxerivad S ogn .
Indbyggerne belobe sig til 520 M en
nesker.
Af S ognets Prcester ncevnes:
L aurentius P o rs fra 1659. Dette A ar, da baade han og hver ssgte til Haderslev for ey at drcebes af Polakkerne dode saa mange, og P o rs kom til Oxenvad, hvor han stod i 32 Aar.
» J e ls Sogn.
Indbyggerne belobe sig til 580 Siele.
Byen Je ls, d. e. hellig Soe, har sit N avn efter de tre S oer, ved hvilke den er beliggende, og af hvilke den storste ved K ir
ken i 10. Aarhundrede blev brugt til den hellige D aab.
F r o s H e r r e d .
M a n har her godt K ornland, gode Torve
moser, item den stores F a rres Skov. Den er en Levning den store Skov, fom strakte sig ncesten fra Vesterhavet til M erhavet.
Dsterlindet Sogn.
S ognets Indbyggere gaar ey hoyere end til 580 Siele.
Her stal 741 vcrre holdt Forsam ling i en M ands H uns, som maa have havl nogen
Sm ag paa Christeudommen angaaende S t.
Grosken, som Kongerne nu tilstod af deres Lande til Paven i Rom.
Her h ar vceret af Prcester:
Anders Beyerholm fodt i Skads. Kom til denne Menighed 1580 fra Fohr, hvor han var Prcest i 11 A ar, men blev afsat. S ogne
folket klagede ikke, men den mcegtige Ridefo
ged M a rtin havde Hr. Andreas sat sig imod, fordi han ester eget Behag brcendte Trold- qvinder. Alle bleve endelig vrede paa Prcest- sten; da han var altfor troettekicer, giorde man
paa F s h r dette Vers om ham:
„H err Anders und sein Capellan
Z u D ing und Recht wollen gern gahn De Kercke leten se leddig stahn."
Hr. P a u l T rans. H an havde et bedrs- velig Besog af de onde Polakker baade 1658 og folgende A ar, de afbrendte den arme M ands Prcestegaard, da han intet mere havde at give dem. Kongen skienkede ham en G aard vesten Kirken til Bolig.
Hr. M arqus Buck fra 1635. Aaret efter begyndte han at bygge paa den ode Prceste
gaard, og her staaer nu det smukkeste Prceste- huus som findes i den hele Egn.
Foel Sogn.
Indbyggerne i Sognet stal belobe sig til henved 600.
Hygom S ogn .
Indbyggerne belsbe sig til 530 Siele.
Om Prcesterne vides:
Peder Floer fra 1520 til 1526.
Hygoms B ierg gik Peder omkring Og med den T rold han kiorte i R ing, M en Bibelen H r. Peder mistede,
O g Peder sra Trolden sig listede.
S a a sang en Bonde i Harreby.
N ag. T hom as Knudsen fra 1526. H an var den sorste evangeliske Prcest i Rodding, hvor han har staaet til 1526, da han flyttede til Hygom. H an skal paa begge Steder have vceret Prcest i 60 Aar. H ans S o n va'- den bekiendte N ag. H ans Thomsen, som har givet os nogle Kirkepsalmer.
C laus S tu re dode her 1620 og var Prcest i 36 Aar.
Jsrg e n Clausen S tu re fra 1621. Det man veed om ham, er, at han giorde An
stalt til at faa en ny Messescerk; thi den Gamle var 100 A ar gammel.
Peder Berthelson fra 1630. Han var en S o n af Prcesten i A rrild Berthel Gron, og var fodt 1607, saa han blev Prcest da han var 23 A ar. H an tog sin Form ands Enke til LEgte, som sees af en Sten i Kirken. Han opbygde Prcestegaarden 1636. D er sortcrlles, at han gik ud til sine Folk, som sloge Grcrs ved F lads Aae, og der fik han Lyst til at bade sig i Aaen; men man fiskede ham dod op af Aaen A ar 1652.
Peder Jacobsen fra 1655 til 1708. Med et hoyt M od udstod han og hans kiere LEg- tefcrlle de tyraniserende Polakkers Grovheder.
Hr. Peder skriver selv: „V i flygtede alle til Ribe, og her blev fsrste Juledag ingen P ræ diken; og saa dode her af Sygdom 540 M en
nesker.
Hr. Provst Christian A rrnold Dyssel fra 1754 han var Broder til NaZ. Dyssel i Nustrup.
Rsddiug Sogn.
Indbyggerne ere omtrent 370.
Navnet har sin Oprindelse af opryddede Skove. Roddinggaard er et gammelt adeligt Scrde. Gaarden avler 300 Tonder Korn, og foerer over 100 Stykker Stude og Qvceg.
NaZ. T h om as Knudsen. In g e n antog med storre Gloede Lutheri rensede Lcerdom, eud denne grundcerlige M and.
Hr. S oren begyndte at proedike 1526.
Han var i stor Trcette med Sognets Adelige over Halsretten, som Kong Friderik I. tilstedede over Boilderne. En Adelsmand gik og spo- gede der, hvor Rsddingkro nu er beliggende;
men Prcxsten nedmanede ham, hvorover siges at sammesteds stal skee aarlig Uheld paa M en
nesker eller Qvceg:
Anders Petersen. Blev tillige med sin Nabo Pastor Jorgen Torning til Skodborg, ihielslagen 1658 i Rodding Skov ncerved Tinghuset, idet han vilde fly til Ribe. M yr- destedet i Skoven kaldes endnu Proestekilde.
H ar 280 Indbyggere. D ronning D a g m ar, som dode i Ribe 1213, hjalp at bygge denne Kirke.
Skodborg Sogn.
Indbyggerne belsbe sig til 590 M en nesker.
Sognets Prcester:
Hr. Severinns dode 1588. H an udgav Fortegnelse over sine Indkom ster: To M ark S m s r af hver Ko til Prcesten og Degnen, en Ost saa god som 8 Hvide i Offer. Fem Ot- ting J o rd i Skov og M ark, item el Stykke Eng paa Skustrup M ark kaldes Nrilund. En liden Engerde i Veiskod. I salig Hr. M o r
tens T id finge de sex Mcend i Skustrup en Eng fra Skodborg Prcestegaard, giver aarlig 28 Lces Ho, liger paa Skustrup M ark, kaldes Stregeng, med vrang Undervisning, og samme T id antvordet Niels Sm ed i Skodborg, paa den T id Kirkeværge, tog Bogen fra Kirken til Haderslev.
Jorg en Torning. H an blen i Aarel 1658 tilligemed sin Nabo, Prcesten i Rodding ihiel- slagen af de tyraniske og umenneskelige polske Soldater. I hele Aoret 1659 var her ingen Prcest.
Niels Evald, Degnens S o n fra B ro n s blev her Prcest 1748 og giftede sig med J o m fru Hegelund.
K å l s l u n d H erred . Kalslund Sogn.
P a a Degnestolen i Kirken staar skrevet:
S id ey i Kirk og tiende vcer N aar andre Christne siunge.
Gud dig som andre Mennesker, Gav baade R sst og Tunge.
Af Prcefterne ncevnes:
Berthel S tu re fra 1654. Denne smukke M and n.aatte med saa mange Prcestemcend i Amtet i den bedrovelig, Krigstid 1654 og 59 sige Verden Farvel. H ans Prcestegaard og a lt blev lagt ode, og dette gav Anledning til, at Pr-Esterne siiden boede i det andet S ogn.
Hiortlund Sogn.
Situationen er her angenem ved den store Gramflod. Det mertvErd,gste her, siges der, A at vore hedenste F«dre samledes nogle Gange aarligen her i Lunden, hvor Kirken staaer, og under aaben Himmel tilbade Solen.
Lintrup Sogn Har henimod 500 Indbyggere.
Pr-Esterne i Sognet:
^ Nag. Andreas Lintrup, Herredsprovst, den bedrovelige Krigstid 1658 og 59, leed han mange Ting, og endelig dode han samme Aar.
Hierting Sogn.
Heder og Moser falde her store. Kirken er et F ilial til den forrige.
Fardrup S o g n
m aa have N avn af den store F a rres Skov, som begyndte her. Her er vist ellers et F ares Sted, formedelst Vesterhavets Oversvommelser.
A ar 1634 imellem 10. og 11. Oktober blev der kun reddet 30 Mennesker af hele Sognet.
S ognets Indbyggere ere nu 560.
Af Prcesterne ncevnes:
H r. Niels. M en H r. Niels takker kun lidet for sin Zantippe, han fik til ALgte (dog hun hedte Ingeb o rg ); hun slog ham daglig fra Vcrg til S to k ; men Hr. Niels gennem heglede hende igien, naar han kom paa sin Prædikestol. Altfaa kunde det aldrig blive got.
N o r - R a n g s t r u p He r r e d.
Hele Herredet var i de oeldste Tider Skov, men nu kiender man ikke her Skove, af udyr
kede Heder og M oser desto flere. Ved de mange Bcekke har man paa den vestre K ant gode Grcesgange. Bonden staaer sig her vel, og avler got Korn. F a a Steder har Bonden bedre Bygninger, nogle grundmurede af egne broendte Stene.
Herredet barrer Navn af een af Herredets usleste Byer i Agerflov Sogn.
Beftoft S ogn .
Indbyggerne belobe sig til 520 Siele.
Byen ligger plaisant ved N ips Aae. Her havde den papistiske Jnspector over T iislund, Toftlund, Skrydstrup og Lilholt sit Soede.;
