VIII. SKOVVÆSEN.
1—2. S kovauktionsprotokol 1853—54, 1887—1916. 2 Bd.
3. Skovauktionsbilag 1858—72. 1 Pk.
4. D okum enter v edrørende D riften af Mølleskoven. 1 Pk.
IX. RETSVÆ SEN.
1—2. Kopibog vedrørende Justits-, Skifte-, Skatte- og Skolevæsen 1812-18, 1818-22. 2 Bd.
3. Konceptbog fo r Skjoldenæ sholm og Svenstrup B irker 1828—30.
1 Bd.
4—5. A uktionsprotokol 1848—51, 1899—1917. 2 Bd.
6—7. Skifte- og O verform ynderisager. 2 Pk.
FORENINGSMEDDELELSER.
BEPRÆ SENTANTM ØDE I KØBENHAVN 22.-23. Ju n i 1918.
Efter den i forrige Hefte frem satte P lan fandt Dansk H isto
risk Fæ llesforenings R epræ sentantm øde Sted d. 22. J u n i Kl. 12 i psyko-fysisk L aboratorium paa den nye Studiegaard (Univer
sitetet). Repræsenterede var 24 Foreninger og Institutioner;
beklageligt var det, at Tidsforholdene havde hindret ikke blot adskillige fjerntliggende, m en endogsaa nogle københavnske M edlem m er i at give Møde.
Formanden aabnede Mødet, og efter at have bu d t Velkom m en gav h an Ordet til Sekretæren for at aflægge Beretning.
Denne oplyste, at Fællesforeningen nu om fatter 43 M edlemmer, idet der siden 1916 er in d traad t følgende nye: Københavns Kommunes Folkebiblioteker gennem Hovedbiblioteket, Stednavne
udvalget og Den gamle Borgmestergaard i Aarhus. Fæ llesforenin
gen h a r som bekendt navnlig to Virkem idler. Det ene er dets T idsskrift »Fortid og Nutid«, h v o raf 1ste Halvdel for 1918 er u n d er T ryk k en, bl. a. indeholdende en illustreret Artikel a f Prof.
J . T. L undbye om vore Veje, en A fhandling a f cand. G unnar K nudsen om Stednavneudvalgets K ontor og A arsberelningen fra D ansk Folkem indesam ling. F o r F rem tiden vil denne Beretning finde sin Plads i Tidsskriftet, ligesom det allerede er Tilfældet m ed N ationalm useets anden Afdelings A arsberetning. Der pege
il*
164
des dernæ st paa det vigtigste a f Indholdet i de siden Nyborg- m ødet frem kom ne Aargange. »Fortid og Nutid« udsendes nu m ed 15 Eks. pr. F orening og 2—5 Eks. pr. In stitu tio n , ialt godt 350 E k sem p larer; h ertil kom m er ca. 70 Stkr. til halv Be
taling gennem Sekretæ ren og ca. 100 gennem Boghandelen.
E fter Sekretæ rens E rfaring er T ilslutningen stadig stæ rkest i Nord- og Sydjylland, hvad der sikkert er bestem te Mænds F o r
tjeneste. Nogle A bonnenter i Sverige og Norge vidner om, at det ogsaa h a r v a k t O pm æ rksom hed uden for L andets Grænser.
T idsskriftet h a r til Hovedopgave at bringe metodiske Af
han dlin g er om K ultur- og L okalhistorie, hvori der allerede ligger, at det m aa blive meget vanskeligt at skaffe Bidrag. Faa k an skrive til det, m en det er ogsaa k un faa, som vil skrive.
Dette følger dels af den begrænsede Udbredelse, som T idsskriftet h a r, m en ogsaa af, at m ange k u n anser det for en ringe Æ re i Sam m enligning m ed at optræ de i vore ældre, grundfæ stede T idsskrifter. Men v o rt O rgan betaler godt H onorar, bedre end noget andet h istorisk T idsskrift, og Æ ren vil nok kom m e, n a a r In d h o ld et viser sig at due.
A m tsforeningerne h a r ofte støttet det, saaledes ved at hen
lede O pm æ rksom heden derpaa paa deres Aarbogsomslag, t. Eks.
Vejle Amts Aarbog, hv o r F ilialb esty rer E liassen er en trofast Ven af »Fortid og Nutid«. Men A m tssam fundene bruger det ikke som deres O rgan, og den foreslaaede Spørgerubrik h a r derfor ikke k u n net realiseres. Det er ogsaa k u n en Del a f dem , der sender deres Aarbog til B edaktionen, sk ø n t de af T idsskriftet m aa k un n e se, hvorledes de benyttes kraftigt til sam m enfattende Literaturover- sigter.
Det skal dog ogsaa indrøm m es, at R edaktionen h a r a d skilligt at bebrejde sig. Hver af dens M edlem m er m aa have m ange and re Je rn i Ilden, hvad der h a r m edført F o rsin k elser i Udgivelsen. Der kun d e vel ogsaa hittes paa m ere for a t gøre In d h o ldet fyldigt og afvekslende. Men det b ø r da ikke glem mes, at R edaktionen h a r staaet næ sten ganske alene, og en kraftig Appel m aa rettes til L okalforeningernes Kræfter om at støtte d en m ed R aad og D aad, d. v. s. om at skrive i »Fortid og Nu
tid«. T idsskriftet er sikkert det billigste i Norden, og det h a r sin Opgave. N aar det h a r k u n n e t udgives, skyldes det først og frem m est S tatstilskuddet, som nu oppebæres paa 4de Aar.
Af anden V irksom hed siden sidste Aarsm øde pegedes paa Fotogra/iudvalget, nedsat p aa Initiativ af fhv . R igsarkivar Secher til at lægge en P lan for Indsam lingen a f kasserede fotografiske Plader, og bestaaende af R igsarkivar Erslev, O verretssagfører
eningens Sekretær efter O pfordring er traadt. Det liar k o n stitueret sig m ed R igsarkivaren som F o rm an d og h a r i forskel
lige Møder behand let denne meget vanskelige Sag. F orm anden, som ikke v a r til Stede, fod m eddele, at Sagen var i Gænge, m en at den næppe vilde k u n n e løses inden for saa vide R am m er, som oprindelig paatæ nkt.
F oreningen h a r dernæ st gennem Postekspedient H jorth- Nielsen fortsat Udgivelsen af Registret til Statstidende, der om sendes m ed et E ksem plar til hver af vore M edlemmer. Det uddeltes paa Mødet tilligemed E ksem plarer a f O berst H. V.
H arbous Artikel om Udarbejdelsen a f Personregistre, h v o raf F o r
fatteren havde tilladt Fællesforeningen at tage en Del Sæ rtryk (udkom m et i P erso nalh ist. Tidsskr.).
Udvekslingen a f Aarbøger m ellem de forskellige Am tssam fund kom ligeledes i Gang paa Initiativ af O berst H arbou, saaledes at M edlem mer af et Sam fund h a r Ret til for halv Pris at ab o n nere paa Aarbøger, som udgives af de øvrige Sam fund, der staar som M edlem mer a f D ansk H istorisk F’ællesforening. Im id lertid benyttes nu denne Indrøm m else af nogle Institution er, som indm elder sig i Fæ llesforeningen for at ku nn e faa R abatten paa alle A m tsaarbøgerne, ligesom visse Institutio ner endogsaa und lader Indm eldelse i Fæ llesforeningen (å 10 Kr. aarlig), og gennem et A m tssam fund tegner sig som Abonnenter paa »Fortid og N u tid« for halv Pris (1 Kr. aarlig). Billiger R epræ sentant
skabet disse Frem gangsm aader? E r det dernæ st rim eligt, at den P riv atm an d , som ønsker at abonnere paa A m tsaarbøgerne til halv Pris, skal ku n n e paalægge Sekretæren i det A m tssam fund, hvo raf h a n er Medlem, at skrive ru n d t til alle andre Åm tssam - fund for at meddele dem A bonnem entet, eller bør h an ikke snarere selv have dette Besvær efter at have indhen tet Attest paa sit M edlem skab fra det paagældende A m tssam fund? Om disse Spørgsm aal vilde m an gerne høre R epræ sentanternes An
skuelse.
Sekretæren forelagde dernæ st en Skrivelse fra Herredsfoged G rundtvig i A arhus, hvori denne, som i et A arstid h a r arbejdet paa en Stat over Underretsdommere og Underretsskrivere siden 1790, ordnede dels ju risd ik tio n sv is med Redegørelse for de n u væ rende Ju risd ik tio n ers Udvikling af de ældre, dels alfabetisk m ed kortfattede personlige O plysninger, tilbød at stille denne til de forskellige A m tsforeningers Raadighed, saa at disse kunde optrykke Am tsfortegnelserne i deres Aarbøger. Staten v a r byg
get over Statskalenderen og Kollegialtidende, og F o rfatteren var
166
villig til at l'ortsætte Listerne tilbage fra 1790 til 1660 paa Basis af de B idstrupske Fortegnelser i Rigsarkivet.
Ligeledes henledte Sekretæ ren O pm æ rksom heden paa, at cand. Gunnar Knudsen var villig til i T ilknytning til sin Af
han d lin g om vore M atrikler i »Fortid og Nutid« (II p. 1 ff.) at udarbejde en Registrant over alle Matrikelbøgerne, saa at m an ru n d t om i L andet straks vilde k u n n e se, om M atrikelarkivet indeholder M ateriale til en bestem t L andsbys Historie.
Fæ llesforeningens an d et V irkem iddel er Aarsmøderne. Det havde væ ret p a a tæ n k t at afholde delte i Aar i K øbenhavn i F orbindelse m ed de planlagte Studiekursus. F o r A arsagen til, at disse dog m aatte opgives for i Aar, er der redegjort i T idsskrif
tets forrige Hefte, men Sekretæ ren gav desuden følgende su p plerende O plysninger. Tilslutningen havde været meget ujevn ind en for de forskellige Sam fund, og det havde væ ret vanskeligt at faa Svar, saa at Fæ llesforeningen havde m aattet udsende R ykkerskrivelser til de fleste Foreninger, hvorved Sagens Be
h an d lin g v ar bleven forsinket. 8 F oreninger og In stitutio ner havde svaret ubetinget J a ; 3 havde væ ret villige, m en ønsket K ursus u d sk u d t til Som m erferien; 6 havde indrøm m et det ø nske
lige i K ursus’ A fholdelse, m en foreslaaet dem udsatte til bedre T id e r; endelig havde 8 M edlem m er erklæ ret Sagen for at være uden Interesse for dem. Mest Sym pati havde Nr. 2—6 vakt, desuden havde Hist. Samfd. f. K øbenhavns Am t udbedt sig en A nvisning for O pskrivning af T radition, H olbæk Amt ønskede en Vejledning i K atalogisering og Registrering af M useum sgen
stande, og L aaland-F alsters Stiftsm useum pegede paa B etydnin
gen af et K ursus i ældre Arkæologi, en M øntdem onstration og et K ursus i M useum sforfalskninger. Bestyrelsen havde under disse Forho ld anset det for rettest at lade hele Spørgsm aalet underkaste en Drøftelse paa R epræ sentantm ødet. —
F o rm an d en aabnede derefter en Drøftelse af den afgivne Beretning. Angaaende Rabatspørgsniaalel pegede Prof. O lrik paa, at L æ rerhøjskolens Bibliotek su b skrib erer paa alle A m tsaarbøger til fuld P ris; L a n d sa rk iv ar H o rnem ann hæ vdede, at Bestem m el
sen k u n v ar tæ n k t gældende for E nk eltm æ nd , og Filialbestyrer E liassen gjorde opm æ rksom paa, at Folkebibliotekerne jo ikke udvekslede T ryksager med A m tssam fundene. O berst H arbou an førte dog heroverfor den Betydning, som Spredningen af Aarbogs- læ sningen gennem F olkebibliotekerne havde. D et vedtoges til Slut, at In stitu tio n er ikke betragtes som rabatberettigede, h v e r
ken n a a r T alen er om »Fortid og N utid«, eller om A m tstids
skrifterne.
Man gik dernæ st over til Grundtvigs og K nudsens T ilbud.
Det sidste voldte ingen Debat, inen modtoges med Bifald; Mu- seum sinsp. Chr. Axel Jen sen foreslog dog, at m an ved denne Lejlighed skulde frem kom m e med alle lignende Ø nsker, og spurgte, om m an ikke ønskede en Fortegnelse over de ved den nye Bygningsfredningslov fredede Monumenter optagen i T id s
skriftet. F ilialbestyrer Eliassen lyste desuden efter en Fortegnelse over Lensregnskaberne, hvortil Prof. Fabricius føjede Forslag om Fortegnelser over Amtsregnskaber, Bgregnskaber og Toldregnskaber.
Mere D ebat vakte Spørgsm aalet om en E tat over Underrets- D om m ere og Skrivere, idet Fabricius spurgte, om m an vilde foretræ kke, at Fæ llesforeningen paatog sig Udgivelsen a f H erreds
foged Grundtvigs Fortegnelse u n d er eet i en Bog. Dog vilde næ ppe hvert Am ts Fortegnelse fylde ret meget i Aarbogen, hvis m an valgte denne Frem gangsm aade, og der v ar jo allerede givet et E k s
empel i lignende Retning ved Lægeetaten i Hardsyssels Aarbog.
Men H arbou og Eliassen støttede ivrigt T an ken om en sam let Ud
givelse, og cand. la Cour ansaa heller ikke Stoffet for egnet for A m tstidsskrifterne. B ibliotekar H augsted vilde baade have en sam let Fortegnelse og d erpaa følgende Aftryk i Am tsaarbøgerne, m ens P asto r Severinsen helst vilde have Fortegnelsen ført langt læ n
gere tilbage end til 1660. F ab ricius henledte dernæ st O pm æ rk
som heden paa U n derarkivar B ruuns haan dskrevn e E tat over Amtsskrivere og Amtsforvaltere, A rkivar H ornem ann paa Ø nske
ligheden af en Provsteetat, hvorhos han vilde have Byraadsar- kiverne indm eldte i Fæ llesforeningen, ligesom Byraadene skulde yde økonom isk Støtte til Udgivelsen af E tater over Byembeds- rnænd. K aptajn R oekstroh m ente, at Regimentskriverne paa R yttergodserne burde m edtages i B ruuns Liste. Angaaende den G rundtvigske Fortegnelse foreslog han, at den blev try k t i et lignende Antal E ksem plarer, som F ortid og N utid, og at A m ts
sam fundene fik Lov til at faa Sæ rtryk deraf. Efter at endnu D epartem entchef Dahl havde peget paa Betydningen af G rundt
vigs Arbejde for at klare Udviklingen i Tiden m ellem Danske Lov og Ju rid isk E ksam ens Indførelse 1736, vedtog m an, at Fortegnelsen ønskedes udgivet af Fællesforeningen, saaledes at den a f Herredsfoged G rundtvig selv eller ved anden Assistance (f. Eks. Fuldm æ gtig H am m erich) førtes tilbage m indst til 1660, og at A m tssam fundene fik Lejlighed til at tage Særtryk eller at optrykke Dele d eraf i deres Aarbøger. Desuden burde Bogen indeholde en kortfattet Oversigt over Retskredsenes Deling gen
nem T iderne og kortfattede biografiske Oplysninger. Mellem Drøftelsen af Sekretæ rens Beretning og inden Behandlingen af
168
Studiekursus frem satte L an d sark iv ar Hornemann en ny T anke, som gav Stødet til en livlig Drøftelse. Han ønskede m ere Or
ganisation inden for Fæ llesforeningen og vilde ogsaa give Re
p ræ sentantm øderne, der burde afholdes aarlig, m ere Indhold.
Med dette for Øje foreslog h an O prettelsen af Sektioner (for M useum svæsen, Arkivvæsen og T idsskriftsvæ sen); de skulde for
berede de Sager, som a f Bestyrelsen skulde forelægges for Re
præ sentanterne. Disse Sektioner burde bestaa af 3 M edlem mer hver, nemlig et fra K øbenhavn og to fra Provinserne. D esuden foreslog H ornem an n Stipendier oprettede til længere Studieophold i K øbenhavn (ca. 3 M aaneder), da de planlagte k u n vilde kunne give Deltagerne en M undsm ag. Dette sidste Forslag vakte nogen Betænkelighed, idet Eliassen frygtede for, at de vilde blive for kostbare, og Storgaard-Petersen v ar bange for, at Arkiv- og M useutnsfolkene ikke vilde have T id til at beskæftige sig m ed Gæsterne saa længe som i tre M aaneder. Ogsaa Severinsen, Chr. Axel Jen sen , B idsirup, Olrik og Holck talte for de k o rt
varige K u rsu s’ Betydning, og at et saad an t burde afholdes se
nest næste Som m er, hvilket da ogsaa vedtoges. D erim od vakte S ektionstanken u b lan d et T ilslutning, selv om nogle Talere vel nærede for store F orventninger til Sektionernes V irksom hed, n a a r de haabede paa, at disse skulde ku n n e vejlede paa Stedet ved O rdning og Indretning af L okalm useer, eiler at de endog skulde virke til at try k k e Udgifterne til Sæ tning a f Am tstids- skrifterne noget ned. Paa Forslag a f F orm an d en vedtoges det endelig at nedsæ tte 3 Udvalg (Sektioner):
1) Museumssektionen, bestaaende a f M useum sinsp. Chr. Axel Jensen, Professor B idstrup og A m tsforvalter H olck;
2) Arkivsektionen : L a n d sa rk iv ar H o rnem ann , cand. G unnar K nudsen og Filialbestyrer E lia s s e n ;
3) Tidsskriftssektionen : Professor F abricius, Postm ester Klit- gaard og B ibliotekar Haugsted.
D esuden udlaltes det Ø nske, at m an for F rem tid en skulde afholde aarlige R epræ sentantm øder, selv n a a r det ikke v a r m u
ligt herm ed at forbinde større offentlige Møder.
D ernæ st aflagde Kassereren Beretning for 1916 og 1917.
Indtæ gt:
K ontingent, S tatstilskud og A bonnem ent paa
»Fortid og N u tid « ... 2787 Kr. 66 Øre K assebeholdning 1. J a n . 1916 ... 1696 — 84 — Rente ... 227 — 79 — Ialt . . . 4712 Kr. 29 Øre
Udgift:
T ry k n in g (»Fortid og Nutid« . . 725 Kr. 45 Øre H o n o ra re r... 710 — 16 — D iv e r s e ... 195 — 87 -—
Mødet i Nyborg 1916... 5 2 0 — 70 — Ialt. . . 2152 Kr. 18 Øre K assebeholdning 1. Ja n . 1918 altsaa: 2560 Kr. 11 Øre.
Efter at der var givet Decharge for Regnskabet, fan dt der Bestyrelsesvalg Sted, og den afgaaede Bestyrelse (Olrik, Severin- sen, F abricius, H ornem ann og Johs. Fog-Petersen) tilligemed Revisorerne (Chr. Axel Jensen og Poul H ennings) genvalgtes eenstem m igt.
Som næste Mødested vedtoges paa H augsteds Forslag, u n d er H ensyn til de forestaaende Studiekursus, K ø b en h av n ; dog bragte ogsaa B idsirup Bornholm og H jort Odense i E rindring.
E fter R epræ sentantm ødet afholdt Professor .7. T. Lundbye det beram m ede Foredrag om »Vore Vejes H istorie«, hvorom kan henvises til ovenstaaende Artikel S. 129 ff. Efter en Pavse m ød
tes derpaa R epræ sentanterne som H istorisk Fællesforenings Gæster ved en enkel Middag i W ivels L okaler og tilbragte her nogle fornøjelige Efterm iddagstim er sam m en.
Den følgende Dag, Søndag Kl. I 10, sam ledes m an atter paæ Slangerupbanens Station for i F orening med Frederiksborg Amts hist. Sam fund at foretage en historisk Udflugt.
I Slangerup søgte m an først til Kirken, som blev gennern- gaaet un der Mag. H. V. Clausens omhyggelige Vejledning;
navnlig var det en O verraskelse at se den rige B arokkunst, hvorm ed K irkerum m et v ar sm ykket. I Hotellets Sal havde im ens ca. 150 T ilhørere sam let sig til Mag. Clausens Foredrag om Egnens B etydning i O ldtiden. Ogsaa herom m aa det være nok at henvise til det sidste Bind af »Aarb. for nord. O ldkynd.
og H ist.« ; k u n skal det bem æ rkes, at den sidste Del at Foredraget afholdtes paa en Høj ca. 2 Kilom. NV. for Slangerup ved »Jordhøj«, der som bekendt af Mag. Clausen sættes i F orbindelse m ed Borgen Hjorte i B jovulfskvadet, hvor Kong H roar sad paa Kongestol, altsaa det Sted, som i den n o r
diske O verlevering betegnes som Lejre.
Paa Hjem vejen deltog Fællesforeningen og Frederiksborgerne efter Indbydelse i N ational Forfatterforenings K aalundfest i Fa
rum , og Prof. H ans O lrik ho ld t h er paa Fiskebæ k Hotel et kort Foredrag om K aalund, m ens St. H ansblussene kæ m pede en h a a rd K am p m ed det regnfulde Vejr. Med H jem kom sten til K øbenhavn Søndag N at sluttede saaledes R epræ sentanlm ødet 1918.
