Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): [ved Ludvig Harboe og Ove Høegh-Guldberg].

Titel | Title: Psalmebog, eller en Samling af gamle og nye

Psalmer til Guds Ære og hans Meenigheds Opbyggelse ... : tilligemed Collecter, Epistler og Evangelier, Lidelses Historien, Kirke- samt andre Bønner

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt udi det Kongl. Waysenhuses Bogtrykkerie og paa dets Forlag, 1799

Fysiske størrelse | Physical extent: [8], 438, 178 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

el l er

rn S am lin g a f gamle og nye

P s a l m e r ,

t i l G u d s ALre og ha ns M e e n i g e

*

hcds O p b y g g e l s e ,

Ester Kongelig allernaadigft B e fa lin g u d g iv e t,

tilligemed

Collecter, Epistler og Evangelier, kidclse- , Historien, Kirke- samt andre Bsnncr.

«

.EelgeS »z-indblmden for 24 §.

R L ^ b e n k a v n , 1799.

^rykt udi det Kenal. Waysenhuse4 Bo-trykk-rke oa detS Forlaa,

t

. E x t r q c t af

Konql. Majesia:ti allernaadigste P riv p . legio paq brune nye Psalme-Bog.

»

2baysenhuset i Kiobenhavn maae E e n e os a t le n e lade sorlegge og trykke denne nye Lirke^Psalmebog, og ingen anden end bemeldte Wayscnhuus waae nu eller herefter trykke, trykke lade eller andensteds fra eftertrykt i Dorc Riger og Lande indfvre, afvande eller forhandle denne Bog, i hvad Format det vcrre v il, under E t H u n d re d e R i g s d a le r s S tr a f for hvert E x e m p la r , som nogen rnaatte antreffeS med. af hvilken Summa Halvdelen skal tilfalde Angiveren, og den an­

den halve Deel Waysenhusct, og alle Erem- plarer desuden o i ffsqvercs; hvonmed Way- senhuset for dette Privilegio lkal uden Beta^

ting afgive iO,oOO Eremplarel/ t il hvad Deus Lcrrmere bestenunes.

O-

1 -"

diL . --

T i l K o n g e n :

' ?

j z

i ^

nu ov af

lic,

dc

Stormægtigste ' Allernaadigste Arve-

! .. Herre og Konge!

, ' »

! '

. D e n Psalme,18og, som vi nu i dybeste Underdanighed overleverer, er.en nye Virkning af Deres Majestcrts ^fader.

lige og gudelige Omhue for den Danske Kirke. Selv

har Deres Majestcrt ^befa.

set os at g ivre denne Samling,

og Selv ^har De foreskrevet vs de Regler, vi skulle folqe, ^

saaveli at antage nye, somi ,

'

»1

-i

i!

at vcrlge rette de garnle.

. Stedse have vi havt for Dyne

Dcrcs Majestcrts vuftste

Befaling, og det er os en Lyksa­

lighed, om vi nogenledes have udfort den os forelagde Plan.

Allcrnaadigste Konge!

Den Danske Kirke finder her de bedste af sine gamle og bekiend- te Psalmer, og det med saa liden Forandring, son: nogen­

sinde har voeret mneligt. A f den Samling, som nn lcrnge i

Slots-Meenighederne harver- ret brugt, forekoinmer, ined nogen Rettelse, sunde og op- byggeliqe. De nye, som Guds Forsyn har givet os i Hcrnder- ne, og som alle ere i bekiendte Melodier, haabe vi ogsaa at skulle opvakte Stelene. til at

frygte

ske hv

lig og O

r c

vi lu de

dc

b l

b.

d,

i

p g

o

L

frygte Gud, og 'troe paa vor allerhelligste Forlosen Den Eenfoldige skal efter sin Kund- stabs Maade her ikke savne, hvad der kan styrke hansHierte i Guds og Jesu Christi Kier- lighed; og den Oplyste troe vi og at skulle sinde den Aands Optoftelse, han attraaer. D e- villet domme om denne Sam­

ling, og derfor allerede givet deit Lovgivemrs Bifald. Men da al denne Kongelige Hensigt har vcrret Kongernes Konge helliget; saa ville og Han, den allene Gode og Mcegtige, i Jesu Christo velsigne en saa priselig Foranstaltning, til me­

gen Frugt for Meenighederne og til sand 2Ere for Sig Selv«

Og jaa ville han konnneKoir-

^ i

1 .l i

1

> 1

i !' «

!z

4

HtN/ S in Liener, ihutildet Gode, hvad endog heri er viist tmod det Danffe og Norffe

Folk!. -

' Saa onffer uafladeligen

Stormægtigste ^ Allernaadigste Arve-

Herre og Konge!

- Deres Majestæts

Aisben bavn,

Junii 1778.

nklerllnberbanigske Arve.Undeksaatisr', Tienere og Fvrbcdere

I4. O4

I

Almindelige Psalmer

paa Sendagene.

Sendag til Froe. Prccdiken.

(i.)

store Gud? vi love dig, V i sige Tak

evindelig. .

2. Den uandsse vide Verden vecd, A t on

er Gnd af Evighed. , ^

;. HoS Englene dit Navn er stor ; AsTheru- bim i Hnnmel-Chor, Og Scraphim , som for dig staaer, En daglig -Tre-Sang du faaer.

4. Hellig er du vor Gud! Hellig er du vov Gud! Hellig er du vor Gud! D u Herre Ae.

daoth!

5. D in -bre over Himlen ganer. Og fy l­

der op den gandsse Jord.

6. ApostlerS T a l evindelig. S aa og Propheter slcrdesig, At de med Martyr-Gkaren - i - Kan

love hoyt i Himmerig. _

7. Hver Christen S ie l paa denne Jord For- kcvll r om dit Guddoms O rd ;

. 8. Bekiendcr din m 8ader from, Hvis Son t i l DcrdenS Frelse rem.

y. S am t Hellig Aand enTrostcr sand, Hoy- lovet over alle Land.

. lv . D u SErenS Konge, Jesu sod! Afevig Fa­

der evig sod;

n . ForIom fruekiv dig ey undstog, Men vs st fretse Manddom tog.

12 Kaver dem vetD -d«sM sgk, Og ys

A lM lN V ttM P M u r r

» Du over alt ophoyet est, Guds hoyre 5)aand

-u sidder ncrst. ?

> »g. Du kommer vist, og domme ssal De Le­

vendes og Osdes T a l. ;

!>. Saa diely os nu, og v r r vor Trost, Eom

-U saa dyre har forloft. ,

E t Sted hos dig du vS bereed Blandt Hel- i gene i Salighed.

17.. D it Folk t il tzielp,o Iesu! kom, Velsign' ? din Arv og Eyendvm.

»8. vold over dem dit Ansigt bliid, Og gior dem godt til evig T i'd .

19. V i dagligen velsigne dig, D it Navn vi love idct'g.

20. Bevar oS fra, o gode Gud! At lobe an >

mod r^Lne Bud.

2.. Vcre naadig,5)erre! og os frieAsalden Nod vi komme i.

22. Beviis din store Misiundhed, V o r Troe .

a f »ngen anden vccd. '

2;. D»n vlelv,o Gud! vi lide paa, L»l S k a r*

me lad os aldrig ftaae.

Derefter:

( 2 .)

bede vi den 5)'ll,g Aand, M VMden christclicie T ror vq ret forstand, Dot v»

Gud bevare, Qa s>» Na.rdc sende, Naar vi he«

»en fare Ak dette Cleude. Hyr,'c cleiS! ? r. D » verrdia' kys! q,v os hit S lm . k>rrv»

at k.eiideIisuin Tbr stu»i allee>,', At vi med ham nem blive. V or kiere eiser,,,and, Sc»> o?

nwiinc indlede T il del fvrjcrlle tand. Kyr>«

elcis!

». D » s,dr Aa,id! a»d i vort Bryst Ic tn

liabcd vs, O-d.-k« crdlc tost, At vi ndaf Y io rt"

Lav.-randre clffe Med ct Sm d udi Cl,risto - ^ have baadc Fred o„ Roe. Kyr,ecle,s! ,

q. D u vppcrstc Trvstcr i al vor Nod, - ak vi fvrsmaac Verdens Synd vq usselhed. A ' vi bestandiq ^l>vc, Aaa vor sidste E » te , Nn ,

»1 med Dicvelcn k,ve, I Dsdsens Elende.

r«t eleis!

E s te r

E

E ° ' du-rte lukke . r. <

hed ki,

>^5 o, e» ,n,

b,el

^ a „d NlII^ j

E fte r p rsd ikcn

En sott Psalme, dcr synges tis Beslutning i Hopmesse, og findes herefter ved hver Condag og Helligdag isår.

d-lv. Paa den fsrste Dag af de tre store Hoyiidcr forholdes til Froe«

Pnrdikcn med Sangen, ligesom ril Hoymessc.

JUgcmaade ved Commiinionen synges sauimc Psalmer, som herefter findcS an''rd»cdc til Cvmiiiuiiiolxn i Hop- messe paa andre Dage; og da synges strar efter Prirdifen, ligesom lil Hoy- mcsse paa lamme Dage, de secdranliae V'i-s. Paa lamme Maadc forholdes der og med Sangen, imidlertid Fol«

ker ofrer.

Soriderg til Hoymessc.

T i l In d g a n g allerførst.

Jesu! vi er her, Paa dia vg dll Ord at hore, Du iwldte<tld c^nffier Selv vort oq vort O re, At vi maae i vore Slude, dig og himlen inde,

V T o r sermorkede Zerstanb Kan jo ikke Sand- riende, Uden ^in deil gode Aaud V r! sit l.p- ..." optende; Gedt at nrnke, ralc, glvre, Ler-

maae din Aand oS fere.

Odu tzerlrahedensGlandZ! kys a fkn-vvr A " ! bcstraalc, Trcrng dig gtcnnem Surd og

^ands, Pcrk vs as al lungbed? Ovale;

eller

( 4 - )

N e l. Herre Jesu Lhrist! sand Menneske re»

eller: N aar vi i stsrste Noden rc.

H

loer.

B o r Mund lad vp.din !ev udbreed, T>l Andagt H,icrtct vcl berecd; Fcr»g vor T rv t, styrk vor Forstand, A t man dit Navn ret k,c»>

dekan:

I n d t il vi fiunge med GudsHcrr: y e lli-, hellig vor Herre er, Og skue laa dit Anh'gt blud I Himlen« ky« °s evig Fryd.

4. Tak stce Tud Fader af h»« Mand, Der­

t i l dans S«u og Hellig Aand,Den hellige Tr»>

Ecoighcd Skec tov og P r iit i Svighed.

' Skyld - Lhrist

i

S tr a x derps« synges:

( 5.)

^)sllenoste Gud i Himmerig Parre kov og Priis

^ for al sin Naade, Som han haver giort i Jorderig I dissesamme naadeligeDagc; Paa Jorden er kommen stor Glaede og Fred, Menne­

skene maae vel glades ved Guds Yndest og gode D ^lie.

2. D i love, vi prise, vi nene dig, D i takke dig for din Herlighed, O 5)rrre Gud Fader i Him­

merig! D u haver vs giort stor Kierlighed, Al^

ting haver du i din M agt og-Vold,

Hvad

z. O Jesu Christ, Guds eeneste S o n ! Som boS Gud Fader sidder, D u som haver frelst al Menuettens K io n , Og oS med Gud forliger, Formedelst dit Blod vg haarde Dod 5)aver du lsst oS af Synd og Nod, Giv Naade i din Lrve at blive.

4. D u est.allene vor Frelsermand, Der v- vil Himmerig give, Du est Gud Fader- uskyldige l'am, Der for oS Dsden vilde l'^

de, D u cst alleoe vor Salighed; For dm S ty l»

-l

5-

vs al din ka stiem troe z

s E ft­

er E k A

M c i

q ««

S' C N

M l vel

E! S, vH D

let la,

0

l Sltzld have »i Naadefaugct, Llm«stigsttIcsa '

^hriste!

;. O Hellig Aand, vor Tr»ffer:nand! Som vs al Sandhed kan Irre, Hicsv vs at blive »cd dln keerdom, Eud Fader og Sen og dig crre; Br- jkicrme vs sea Dicvclcns falike liist, Hielp os ak tror xaa Jtsum Lhri-, Og blive salige, Amen.

! E fter at Epistelen er lcrst for Alteret

!' cn Psalme, svin herefter findes til hver

^ Gon- og Helligdag, ester TMms Nn«

ledning anordnkt.

Ocrpaa f ir å r :

N u bede vi de« Hellig Stand. N o .,.

Men fra Juul. og til Kyndelmisse det sidste VerS as:

I denne sode Jule Tiid. No. 75.

Ara paaste t il H im m elfarts L a g .

( 6 ^.)

N e l. I Jesu Navn S kal al vor Gierning tt.

Velbehag, Grundlose Kierlighed! D i

^ laa^tzjn D a - , Og vi har vundet S a g : Aryd dig I».-d og Himmel med! Im m anuel!

stal vi sec Kong^ve At kneele paa det Straae, Hvorpaa d« fattig irge? Hore Engle stemme »r Mellem Jord og Hlm»nerig E r der evig Fred ved dig r

2. KiurL da Forstand For storset-Alter Fod!

Skue ydmyg an, Ham denne Smerter- Mand/

Som Gud- Helligdom oplod ; Vov Engle-Flugt og solg med T rl det Sted, I Klippen- morte Draae, Hvor Seyer Herren laae, Sce dam levende ig icn ; Folg dam op t i l Himmelen, Der2 saa glad din S is le D e n !

S aa stal hvert F»ed T i l Evigheden-kaird Opklarc- ved D in Dod og Kærlighed, Som ey En^le fatte kan, Naadesulbe Frelsermand!

Ved dm Haaud D in Troende bestaaer, Og uden dig fo ra g e r: Oer cr intet H'.mmer,g

H im m elfarts,D ag og Søndagen efter.

Mel. M in S ie l nu tover Herren rc.

aa priser alle Skarer Den store herres hoye M a g t, Som op til himlen farer. S in Hiord at tage der i A g t; Nerfalder og tilbeder Hans Godhed, hvad I kan, Som os et Sted be­

reder I Himlens Krvdc'Land. O ! lad vS der hen­

rykkes, O Jem! dig at see; O Frelser! lad det lykkes, Ach! naar men det ssal ssee.

E fte r lkvangelium er lcrst fo r? llte re t.

< 8 . )

i trec allesammen paa een

Gud,

r. -Li troe og alle paa Jesum Christ, SoM or Guds Son og vor Her r.', Som as den

Aand undsangen er, Ved guddommelig

vg E r e , Al M aria den rene Jo-ilfrue, E t sandt helligt Mennesse er vorden, P"Nt undee Pontio P ila lo , Korsfæst, d-o og jordet, Tl»

Helvede soer, Paa tredre Dag han af Oode op­

stod, L it Himmels soer. V or Dommere er han vorden.

z. M troe oa paa den Hellig Vand, Lige med Faderen oa med Ssnnen, Som alle Bedrovc- --Z Hulvalcr er, Med dvrebare Gaver vg Naa- -cr stionne: A l aandsse Ehristenhcd paa Jor- -en, E t Samfund givrdc med sirre Orde, Ved -annem vore Synder tilgivne vorde, D r Men-

„esser ssal alle opstande Lster dette Elende: E t

„v - Levnet er os bcrecd I Evighed og t il evig Lud.

Dcrpaa, naar Pr»stcn qaa,r paa Pr<rdik,' sivlcn,rt rllcr to Dcrs, som hcrtfttc bos

hrcr Son- og Hcllig^ag siaacr aittcgmt-

Forend Evanqclimn l<rscs af P>'<rdikcstolcn, fra Juul og til Kyndcliiiissc ccn Gang, mcn i Jiile-Hclligc-Oage nc Gange dct Vcrs:

( 9 - )

. M el. E t lidet Barn saa lysteligt re.

/§L>ng hoyt, min S ie l! veer hierteolad, N u blev her Fred paa Jorden; Frygt cy for Lovens Hevn og Had, GudS Svn er Meunesk' vorden; Hvor er det dog en H»ertcns Trost, A t (hud og Mand har es forlost, Han er vor S a ­ lighed allerze. V i sodcste Jesu! takke dig, For­

di ku ps er bleven lu g : Hvo tor nug nu Him­

len formene.

eller

(lO.)

M el. A f Hoyheden oprunden er re.

er i Dag en Frelser

sod,

i

^ vores Klod, En Herre ti! Guds AS.e;

er han fod i Davids Stad, Den Sen, (cm Eng­

lene tilbad, D clftliiict evig vcrre; M n S«cl!

^iend vel Denne Naade, Frie ^ra Vaade, Meet vlt Hye Ved Opgangen af det Hoyc.

Fra Paa>7e til Chrisii Him m elfart Dag ccn Mang, nrcn i Paa>Ic-.Hclligc-Oage tre Gange:

( n .)

M el. A f Hoybcden oprunden er re.

F > a ,l er opstanden! store B u d , M in Gud er

^ en forsonet Gud, M in Himmel cr nu aa- den: M i,, Jesu seyerrigc Dod Fordommelsernes Pile brod, Og knuste MorkhcdS V a a b ru : O

"lvst; M in Trost! Ved hans Screr, Som jeg cyer, helved' bcever; 5)an var to d , men see, van lever.

1 4

'I,

>

^1 i

I

Paa Ck-risii Hi»imelfarts-Dng treGanar, men Sondagcn derefter een Gang drttt Vers:

(12.) . .

M el. E t lidet B arn saa lysteligt rc.

i ^ e t er fuldbragt! -cu faldne Io rb .D e tW nels.n annammer: Det Venssabs ynlde Engle-Chor As Jordmas Glade siammer; Syna da, o Himmel, og min Aand! Han satte sig

Kraftens Haand, Som HerliatzedenS Herre;

er Lam underlagt, Ttzikans er R i- x>et uand^e

get, PrilS og M a g t, Og Herlighed og ZErc.

I Pindse-Hellige-Dage tre Gange det forsie Vers af:

N u bede vi den Hellig Aand. No. r .

eller ^

(iz .)

M el. E t lidet B arn saa lysteligt re, . Lue fra Guds Kierlighed! O ViiSdom sra

^ detHone! Som faldt paa dine Vidner ned, OplyS vor Trocs V vc! Om Ordet-kySvisalM les ver, D iis vS, ar Cbrstt Lofte er E t evigt Ja

Amen; O bimmmarne ^rel

vg Amen; O himmelfarne Frelsere! D i vente din Forjættelse: Velsign' os allesammen.

E fte r prcrdiken synges fra I u u l og t i l RyriDelmisse denne psalme.

(I4-)

M el. Jesu! dine dybe Vunder ir.

H o v og Tak og eviq SErcSker dig Guds een»

^ baarne S o n , Som cu Tiener vilde vaerr, Kommen udaf Davids K io n ; Sode Jesu! lak du mig, At jeg vandrer rettelig, Og > dine Fod­

spor tn rd rr, Ja udi din Dcy mig gla»cr.

kad mig aldrig di« forsage, Om end Kors Kummer mig S ta l i denne Verden »lage, Men at >cg dog bicrtelig Elsser dig in d til m>»

D od, Og forlindrer al min

Nod Med

sel, Dod og

Smerte;

dem

Paa il

Ps

NN det

bl Ml

»i'n

kiv Rg

spis

Ha der

der

og<

S>;

da, te i

Jes »iss

der

St>

der!

e

Vi t diq

t i, G

paa Ssndaqknr.

Paa Nytaars'Daq snirqes q.ind>?e til Ende O l dcn sidste Deel af det sidste Vers ' isicvtagcs ire Gange) dcmie Psalme:

- ' ( I 5 - )

j^ In d s Godhed viste vi prise, V i Christne ffore o ; nnaae, Med Sang vor Glade vue, ha; - nem altid takke saa Fvr sine Velglerninger, Han dctre Aar forgangen Beviset haver mangen, b o m vel befundet er.

2. Fyrst lader os betragte Den.Herres store Missund, Og ikke saa unge agte Hans Velgier- ninger mangelund; Men altid tanke derpaa, Hvad han i Aar bavn givet T il Fode og at klade kiv^t, Rige, Fattige, Store og Smaae.

z. Embeder, Skoler og Kirker, Beviser Gud Roelighed og Fred, Baadc Gamle og Unge be- spiser I i dette Laud og S te d , Udaf sin milde Haand, S in Godhed haver han os givet, For- decvelsen haver han bortdrevet Fra disse S ta ­

der og tand.

4. Han haver oS bevaret A f faderlig Gunst vaNaade,Men havde han os betaler Efter vor

Synd oa Daad, Med lige S tr a f og Pine, V i havde lanse fisen varet ode, A f S o rrig og Ska­

de dode, yver for Misgierninger sine.

8. Esteren FkderS Hlerte E r han os naadig vist, Naav vi vor Synd begrade, Og troe paa Ieslrm Lbrist Foruden al Skromterie, Forla­

der han vs Broden, Formmdsscr dertil Noden, btaaer oS saa troelig bie. ^

6. For sandan din Mildheds Gaver, O Fa­

der i Himmerig! Sonr du oS givet haver, Prise, vi dig inderlig ; I Jesu Lhristi N a v u ,D i bed?

dig sag saare. Giv oS et srrdeligt Aare, D»g

?Ere og yS t«l Savn.

elker

d 6 .)

M el. Jesu! dine dybe Vunder re.

( A n d ! du ^oe i vore Gane, Erna

IO Asiiiindcliqc Psnsmcr

Konges Skivld, Staae banl bie mod S viig o - V o ld ! Kon'en lcv^! Kongen vcrrc, Store Gud! dit Forsyns 2Ere.

2. kad vort Konge-Huus eg savne, Nogen T iid d:n Daretcrgt! Lad din Kierligbcd omfavne, Evig denne hoye S lr r ^ r ! Kcngens Raad ledsages ved Dirsdom oq Rctfcrrdlghed! Kongens Land vel­

signet vcrre^ Og cn srugtbar Grode bcrre!

d. Hor Bedravede, som bede ! Vcrr de Fader- loses V e n ! Enker, som om Brodet lede, Sanke Lrost fra5)immclen! Lad enhver, som dette Aar In d i Evloheden gaacr, DristefLrdigt Hicrle qvLge Ved den store Sietcns Levge! '

Fra Paasse til Cbristi Himmelfarts-Oaq ecn Gang, men i Paaste Helligedage tre Gange:

5)a» er opstandenstor« Byd. No n .

Paa Ckrisii Hiinmelfarts-Dag tre Gange og Ssndagen- dcrcftcr ccn Gang:

D e l er fuldbragt den faldne Jord. No. ^ I Pintse-Helligedage:

O Lue fra Gud« Kierlighed! No. iz.

' l

p a a Alle Helgeno » D a g eller Aefor«

m a tio n s-L e st:

d?.)

M el. Kommer t il m ig, sagde Gud- Son re.

^>>^an kan i denne Verden her, Blandt mange, 'v v i- mange Mennesker, Faa sande C b "m ^ finde, Som for Gud angrer fin lltvd , Ret Lt'oer paa sin Frelser bli d, Og lader af at srnde.

r. Paa

er

lidm Hiorb, Som haver

for sig Ebristl Ord, Udl den Tbristen Krrke!

deriblandt man finde skal Paa dcnncm cl iaa rmge T a l, Som Gud af hiertet dnrke.

z. De siene gaae i 5)nklerie, Og cre v,dt f. a Sandheds S tie , Alligevel de mcene, A l dcr ^

vorte

Havn

4- cy gi Hvad paa j

5. tager ikke s Blod

6

. mer«

.ver;

din T

haver.

vortes Cbristne Navn E r deres S lo t og trygge H avn, Don de Gud ikk' trene.

4. Hor Menneske! dit Christne Navn Kan dig cy glore noget Gavn, Om du ey Ehrulo l.v c r;

Hvad pryder du din onde S a g ? Og gror dog ey paa Naadens Dag,Hvad Gud af Lig udkrLver.

5. Du roser dig afD aibensPairt, Men itde tager du i Agt, At du i Naade bliver, Endnu du ikke fare lod S yn d , Satan, Verden, Kiod og B lo d : Det Onde du /»ednvcr.

6. D u horer vel Guds sande O rd , Du kom­

mer og t ll Herrens Nord, Og tager Chr/sti Ga- .ver; Men hvor er dog den sode Lugt, e^oin er din Bedrings gode Frugt, Den sande Christne haver.

7 ..D in Bon omsonst gaser af d:'n M und, Hvis den ey gaacr af Hicrtens Grund, O ^udaf Troens Kilde. D it Herre! Herre! nytter ey, Naar du vil gaae dm egen M y , Som er at 8iore ilde.

. 8. Hvor herlig er ^u DryllupS-klcrd? Hvor er dm Troe, Retfærdighed, Og et taalmcdigt Hierte, Hvor er dog dig sagtmodig Aand, Om -Kierlighed og Hielpe Haarid Udi din NastcS Smerte?

9. E r dn end ffm lt for Mennesker, Dog Her- . M S Ansigt dig vel seer, I Vrede han dig moder;

D il du ey lade Hyklerie, Og dig fra Synden Livre frie , T il Helved' han dia kloder.

'v . O ! derfor dyrk beki Herre Ldrist, Og vogt

^ 3 vel for DievelenS List, T i l Verden tig cy d^nge; Forsag ond Lyst, konsist d t Kiod, M d

^Vvn og yaab i Nod og Dod T il Gud lglennem-

»rcrnge.

v a *' ^ 2esu, kiere Herre Gud! A l SimdenS V st.d riv fra oS ud, Oplys os allesammek.:

vkegicr vs med din HeU»* Aand, Og lecd oS

Amcn^ ^ Gl^rdc.

Paa alle Ssndaqe ester Prædiken det

ficrde Vers af:

12 Almiydeliqc Psalnuv

lig aiver, T h i skal du altid takke banncm; D m E ftei Synd haver han udsiettet, Og l<rgt dine store;

S a a r ; D lt arme Legem husvale^ Tager dig saa

vel i forsvar, Med vcrldig Trost bessiermer, D ig M s - it ung som Ornen glor; herren alteLhristne vel ^ trosser, Som tranges i Verden her. ^ hvile-3

2. S in Lov haver han vS givet, S i t hellige rlvgen, Ord vg sammelund, S ur Godhed de Thristne « Lni>z <

indlivcr, HanS Barmhiertighed see vi allenstund, 2. ^ S in Vrede lader han vel fare, Lonner ikke, som skabtes vi bave tient; S in Missund hvS ingen v il sparc, i M and, .T il de Ddmyge haver han sig vendt, HanS God- . Og

hed er over dem alle, Som gierne v il frygte han- lig g e r nem, V o r' Synd* lader han bortfalde, Og a l- z

drig vil tcvnke paa deni. ^ vorde d

Som sig en Fader forbarmer Over sine V,llie , unge Born og Smaae, Saa glor og Herren os. S yn d , A rm e, N aar vi hannem ret frygte saa; Hair Onde n vesd vor Skabning er ringe, S le t S to v oa 4. ^ M uld forvist, Ret som noget Gr§6 udi Enge, > ^ Og en U r t, som Blomster haver mist, Naav vg

Deyrer der hart paafalder, D a sinde- det ikke Holder ineer: Saa gaaer det med vor Alder, V o rt (?n- diertelu

-eligt er o- ncrr. 5. L

- 4. Herrens Miskundhed allene B live r nu og< ^iod saa evindelig, A lt hos sin Brud den reenc, SoM Pl,n! « Hannem frygter hiertelig, Og holder HanS B ud Av,ids

og V rilie : 5)an boer i Himmelen vist, Haus ' Dig ^ kugle hannem der ticne, Og priser med hoyeir

Rost, Den store Herre t i l 2Ere, O a synge han«

hellige Ord, M in S ic l hanS Lov skal Krre Nltz

va vver

. ptia Sondagtn< . rz Efter Daabc« synges det 4de Vers a f:

( 2 0 .)

i't Barn? frygt den sande Gud, M isb ru r ey Hans Navn og B u d : H ellig^or din Hvile-Dag, 2Ec Foraldre uden Nag, D rab ey nogen, driv cy Hoer, S tic l ey, vcrr cy falsk i OuD; Skye Begierlighed paa J o rd /

2. Jeg paa Gud den Fader troer, Som att Vådte med sit O rd, Og paa Sonneir, Gud og M and, Prcest, Prvphet, Kong', Frelser sand, Og paa Hellig Aand vor Trost- Som mia hel­

lig g e r fra Brost, Reyser op t il Livets Lyst.

?. Fader vor i Hrmmerrg, D it Navn hcllu't l>orde d ig , Lad dit Rige komme frit, Skee din D illie i Verden vidt, Giv vs Brod, forlad vor E y „d , Lecd os ey i Fristelse ind, Frie vs sea Ondt med din Fynd!

4. O Tre kcnig Gud! med N a rir, Fader, Ton og Hellig Aand, Som mig dobte med Ord

^ Vand,yielp, jea decr m it Navn med Gavn, holder din Pagt Kristelig, Trocr paa dig ret merteliq, .Border salig eviglig.

^ .5 . S p iis min S ie l, o Jesu sod! Med t i t

^ d , -og sande Brod, Dederqvcrg mig, Frelser A u ! Med dit Blod i klarcn D u n , T il min Adrids Forladelse, Oa dm Oods Hukommelse,

Lov, P riis og H§re stee.

Mes. Siunge vi af Hierten- Grund re.

^V llig ste Tre-Ccnighcd! D ig al A?re vcrre 8or du lostc Satans Aag, Og ssrcv r Livsens Boa * Denne, som , Pagtcn kom, E a s te d '^ ^ 00 Ehristendom: Derrucs Dom dn . Gi er nu denne ved din Aand, Og din mcrg-

yimmel-haand, T ll din SErcS rene K a r,

^ r TroenS Pagt bevar, A t han saa med alle Udr Troen stadig staae, Og eis salig

eller

Stedoe

— 1 ^ ^ ^ , O

Almindelige Psalmcr .

Paa Landet imedens der ofres med Barnet:

( 22 ..)'

Mes. GudS Son er . kommen af Himmelen rr.

E n h v e r, som troer dg bliver dobt, Han stal vist salig blive; T h i han med Jesu B lo d e r kiobt, Som vil sig ham indlive, Og blandt GudS Borup det hellige T a l, T il H mmerigcs MreS V a l, Med korsets Blod indskrive.

2. V r sukke alle hjertelig, Og udi Troen sige.

Med HicrtenS Bon en..vcr for sig: O .Iesnk lad os stige, Ved Daabens Krast i Dyder frem, Og for cs saa ved Troen hiern, T il 2Erens evig Rige.

. eller

, ( 2 Z . ) '

Mel. Jeg v il din Prils udsiunge re.

bor eo Synden mere, Med M agt ogHer-

^ redom, lld i M 't K od regnere, Men daglig . kanes om, Thi jc?. i Daaben rrA fG u d tilN a a - de tager. Har l den Pagt sorsaget S le t SatanS Gkcrmn er.

2. V il jeg af Daaben bramme, Oa af min Jesu Dod, O ! hvor maae jeg ung stamme, Our jeg, som er qiensodt,Sy kaster B o lt og Baand Paa Sl)nd:n,naar den fodes, At den maae oag- llg dodes Ved Herrens k ra fts ' Aand.

?. Hvad Trost kan det mig give,

At

Dynd. i

a. N e r! N ey! jeo bor

at lade

ning see,^lt »eg vil Synden hade, Og mig saa^

ledes le e / A l da ll^ »e^ opstaaer, Og uied^N^

Hattens Glcrde

undertråde

ham, ton, alt fermagcr. ,

5.

O!

at jeg korSscrster Den gnm, Adam saa.At dan ev bliver

O '

M la , at leg maae J tiv e vare dod Fra Syno, fra Skarn og taster. Som mig r Doben kaner, H iclp, Jesu! af den Nod.

6. Thi »aur >tj, rrk har sma,ct D'» Dods og

PlueS ^vnd,^Paa D or er S atan jaget

» g » S7nd t I c , lc7cc 6 ,u d -»

tragte, Livseni

M l .

V i

Adam<

Srcrnd!

sect A 2 i

^ illiid Hen pi Guds ' dcvrdi Gud v Aiscr'pj 3eptec.

, 4- '

^ i g dy, kil den

^ le rlii

^ 5. j Ordet i GudsUe»e jr 2 r.vs!

ocres >

8 ^ 't ,

^aad^

L i

j

paa Sondaqenc.

tra q ttr kun at trine Vcd Jesu D«d og Pine Paa Livsens rette Dey.

eller

( - 4 - )

W l. V o r Herre Jesus Christ Guds Son re.

§ ^ v r Midlere, GudS egen S o n , S in Gud­

doms Glands udbredte Ib la n d t det faldne Adams K io n, Som han tik hyset ledte; HanS tlrcrndselose MajestattBlev med en hellig Redsel

seer At alle dem, ham sogte. .

2. Foraldrene HanS Guddom saae, Og fuld a f T ill lid haste, T il Gud og Mand, og deres Smaae Hen paa l>ans Godhed kaste; De bade, rorte af Guds Aand, At Jesus vilde med sin Haand Dem

vårdiges at rore.

At Lbristns (den Guds Salvede, Som Gud vil Riget st ienke,) Nedlader sig til Borncne, Dlscipl^ne en tcrnke, Men Christi Forbud fore- Evm Den Meening, at hans Herredom Og

septec-Magt var jordisk.

4. Han, han, hvis omme Godheds Vey Kan

^UdVig blive miudre, Forbyder, at de maatte cg A dyre Smaae forhindre Fra barnlig Adgang

^ l den G ud, Som forde dem t il hivet ud A f

^lerlighed alleue.

- 5 . O ! salrg Fryd, hvor naaderig Nu Jesus

^ 'd e t forer: De Smaae lad komme den t il mig, ,/U^s Rige dem tilhorer; G..ds So,. toa B or- i Favn; T h i ved hans Blod vat deres Navn

^ ^vsens Pog indstr-'vet.

denne Guddoms G icrniui ka«i Foraldre Len ^ e , At de til vores Frelsermand Kan

"es Born frembcrre, At de det ey forsomme Om de Guds Vrede vil undgaae, Som ladens Spotter straffer.

D i vore Dorn ved Oaaben stal T il Jcsum h v !'^ "'n fore, Hvor han med Naader uden T a l

? "t6 S ie le fyre: J P a g t med Gud t ver hi- kcr,!edvm fta Christi Saar, Hvor

"d og Vand ymifoder.

n.'n4 vl og ved TroenS Haand O.! B on­

de,,L stal lede De arme Smaa, og Naa-

Almindcsigc P salmer

8<

Tao

tv>»>

vore B vrn oplcrre: Saa Sielens K ra fte rb lu e brugt T il Sielens Skahers A?rc; Dem lede t i l Guds Kundskab stem, Og intet Anstsd give dem,

Hver Fenl ussaanet straffe. ' .

io . Gud lad vs aldrig vore SmaaeForarge m vg forlemme, A t vores Synd for Dommen maae ^ Ey voreBoru fordomme; Men lad os fore dem . ^ v saa an, Saa vi og de ved Iesum kan Eaac ind s"'

i sScens Rige. . ^

r i. D u,w m tog Bsrnene i Favn,Og Naa-

den ey mdssramker, Velstgn' og i dit store Navn . ^ "

De Born, som du oS skrenker; Udrust dem selv '?»

mod Satans M agt, Og lad dcnl staae med dig i

Pagt , In d til dr Seyer vinde. irumni ir . D n bider oS at leve saa, A t vifuldkoM- ^ men ligne I sand Uskyldighed de Smaae, S a a ' ^ v il du os velsigne: V in fo d os, 5?erre! ved dit ,

Ord, S aa bliver du for Skelen stor, Og Ver- 2*

den oS'for liden. - . l "

^g'he

Ved vg under Communionen synges: ^ 5

( 2 5 . ) Guos

M el. Jesu sode Hukommelse re. ^ > de/f^

Jesu! din Hukommelse Med Fryd opfylder ^

yierternc, Men over alt den Fryd dog er, »r.

A t du, o Jesu! er saa ncvr. ^

2. S aa herligt Navn blev for cy fort, Saa ^ ^ gladeligt et Ord ey hort, Saa sodt ey

noget

,

Hvad Haad'for dem, som giore Boed, E r ^ -Z du , o Jesu! og hvor god, For dem, soM ' 2«

lede efter d ig ! Hvad finde de evindelig?

4. O Livers K.!de,HierketS host! Hos dig maN

finder Krast og Trost, Og Naaden af dm Fylde vu, faaer, Der al vor Kundskab overgaaer. > ^ -

5. Ey Tunge kan udsige ret, Bogstaver ey ve- H m t tegne det, Som den fornam, der troer vm, »-jv ^ »

elsker dig, o Jesu Lhrist! '

D ig sogcr jeg, hvor jeg end gaaer,

Leyet 0^ naar jeg opstaaer, I Eenrum og ^ 're ^ , Samfuud her Kun du min Lok og Langscl v

7. D in Trav jcq aarlr svae vU

leqgc Mcrrkc t,l. At du vvr Syudcjkyld 1»egr» ,,«»n o O g ta r ephecvet Dvdciit kvv. 4,! .^

-paa Sondaqrne.

8. A t vcrde, er >eg og bereed, Med Bedrings- Taare dine Fied, At falde, Jesu! dig Lit Fod, A t tomme ditf med Favn imod.

y. M in Herre og min G ud! du vandt; D u

»evigmin Forlosning fand/, Langt over det, som ivr forstaae, Opfylder du vor Stels Attraae.

' ' iQ. B liv altid hos os Herre kier! Opklar vs med dit Lys saa nerr, D riv M o rt og Vantroe knf vort Sind, Drag alle i din Samfund ind.

n . O Jesu!giorm igS ielensrie,D inS ar1d- ,bed skinne lad deri, Forfeeng'Ligheden fare udst Tg indgaae tyst t il dine Bud. . . . "

>2.' Hvor er din Kierlighed dog sod, Trost, La?«

.^llcdom i Liv og D sd; O ! aldrig sige kan vor Mund, Hvad hjertet foler denne Stund.

!. D in Oo^ paa Korset er Deviis, At saa-' s'Aui Kierlighed ba:r P riis ; Den aabncd' i dit

vlertc^Blod For Stzndcrerr en Naade-Flod.

^4. Saa kttnder ^esttm alle M and; Lad Hier^

's l staae i hellig Brand, Og trcrder Naadcdung- hen T il ham den desto Siele-Ven.

. . r§. O ! elsker ham, der elssre forst, Oa ledsker .aaa vor.S ielc-Tst st; O ! see doa, csterfolg'

>vuds Lam, Gror Lofter, og betaet t il ham.

.v *6. Ved kierlig Frygt og Lndighed Tak ham, ' ^ fvr Berdcn lced. Og taler end et Naa-

Ord Om hellig Vellyst ved Guds Bord.

^ *7. M in Jesu kiere, nu saa na?r,. Lad mig '

^ ^ k m m e hvad det er, At have Deel i d ig , o Som har in d v ie t Himmelen,

s '8. Eovcrrdia nvk jeg tale kan Om dnz, vor

^ F re ls e rm a n d ! At tie doa ey sommer mig, , ^ Hiertet er saa fuldt af dig.

D it Legem, Jesu! og dit Blod Formeerer arvens Krast va M'od, Beseglcr Freden l vort

'Olyst, Og nydes med tiltagend'Lyst.

> 20. Den. lom bar smagt, hvor sod du er, p ureer dan faaer, jo meer degicrr; A f anden , M e ledskes cy V o r Torst paa Salighedens

^y.

!s .?l. Hvo Jesu bufes Fedme nod, Og værdig e l!te5)immel Brod, Og holder ubesmittet S :el,

„ok og Pandt paa evigt Vel.

h -r. M m J e lu (strålers Frrdelang, H vorerbit

2;. M in S ie l kun stunder efter dig, Kom ncer- ^ mer V en! og boe i mig, Og gisr mig her i *"g.

Haabet glad Ved en saa evigvarend' Mad. . - 24 T^l dig at iile er min Dus, Du Livsens, 7r ' Trsee i AaradiiS! Naar Svaghed foles, Livets ^ Lugt Da moder af din crdle Frugt.

25. Du sande Vunstok, Jesu! gyd Udi m it ^ Hierte varig Fryd; T il Troens Frugter giv m i- L ra t, Og hver indpodet Green din S a ft. ^ ^

26. Hvor godt, at elske inderlig, Og kun t il Ie - ^ sum holde sig; At doe fra Synden, leve ham, D er leed vor Dod og bar vor Skam.

27. O du, min Herre Jesu Lhrist! Hvor tid t t. ^ Opkoer Mit Suk dog hist T 'l dig 1 evigt Guddoms " ^

Raad! Jeg veed, du saae min Lcrngsels Graad- 28. Naar Gud sit Ansigt stiutet har, Da Ie<

sus a lt m it V„sse v a r; Hvor glad leg blev, fas

tid t jeg vandt I Troen-Kamp, og Iesum fandt- ^ ^ ' 29. Oa fandt min bange S i t l en Havn ttd<

fin Brudgoms Jesu Favn; Den Kierlighed me^ ^ deelte sig, O Glcrde! som da indtog mig ! ^

20. Hvad jeg da s-gte sindes her, Hvor Jesu/ 0.. ^

»ed sin Nadver' er, M in Troes Vye seer sin Lystt ' Og Hiertet brcender i Mit Bryst. . rsis

? 1 .lldsiukt af Modgangs bittre Vand Den I I ' ^ - a l staae i evig B ra n d ; N aar Troe ophor oS ^ Haabet naaer, Den Kierlighed endda bestaaet- . »7

zr. O Blomster! hellig Kierlighed Af Ie P ^ bragt fra Himlen ned; O Blomster! fom et « falder af, Men gronnes skal trods Dod og Grav-

g;. Hvor salig gis: du os og her, OS Gud 0 ^

-egted'Mennesker; Her nydes Evighedens Lo^ -

Her nydes Gud udi hanS Son. ... < ) Z4. O ! kyffer Sonnen, elsker trygt, Men tu . ner ham i sonligt F ry g t; Dcrr glad, o S ie l! mes . a Dcrvclsc; Ittroeskab vist han straffede. . _ > .

ze. Ja kom, hoylovet Frelser! kom, D ig gas bin Fader Herredom, Behersk »nit Hierte 1 om Fred, D it Bud er dog kun Kierlighed. .

,6 . Retfærdighedens S o e l! o skin! Oplys bu m it saa morte Sind, A t jeg kan tiende din*

Spor, Hv^r Sandhed og al Oyd opgrocr.

47. D in NaadeS Rugdom, Jesu! " Lang^ i l i ^.IlgvoiN, ^ over alle Folelser, Ev GandS, ev Vyens»kyst, rv ^

. paa Ssudagcnk.

r<

e

r

Selv intet, jeg i dia er stcerk, Og roser m ig a f dig, en Mand, Der Skov t il Himlen hielpe kan.

" Z9, L )ig f-lger jeg, det er m it D a l, Ey noget

^ , d s adjkiite jkal, Ey M agt, ey Lidelser, eyNod, Ly kronet Liv, ey voldsom Dod.

40. D ig, Jesu! Rrget bor og M agt, T h i at­

it er dig underlagt, D ig, SeyerS.Helt! bsr ,a ^ e e fkee, S aa langt sig strcekke Himlene,

s . .4^ Oplader Porte I , som bse 2 hun forklaret Evig Noe, At ZErenS Konge kan indgaae, O - a, »ln tllb -rlig Hoyhed faae.

. 42. D ig Skre-ee! (saa stemme vi Med eder-

>k xedre Lovsang i,) D ig SEre ssee! b v i-K ie rlig - ved, Hvis Dsd paa Jorden stifted' Fred.

d' Dig2Sressee! soMvirket har,Hvad dig e, ?Hene mueligt var, A t Gud tit Mennesker har

^ *yst, Og Menneffer i Gud kun Trsst.

s, v 44. Haandheev, o Jesu! nu din S a g ; Giv pi at vandre t il Behag; D it Kiod og Blod p vs saa, Ht vi dit Oyemced opnaae.

45. Du indgik t il din Herlighed, Og harbs- ,1 ^edt for oS et Sted Z D u bod vor Attraae fra c«

d ^vrd,. A t stunde did, hvor du opfoer.

.. 46. D i fare, Jesu! efter dig I Haab og Lrve l> ^ himmerig, V o rt Pvrgerikab her oven n l Ev

g hvorfor vi strrbc vil.

t- . 47. Giv, at vi dimmetlk-ffndebe, Berede os, s "?ig at see; At see dig, Ligesom du er, Og synge

- vig Lovsang der.

^ Eller tre Gange:

. (26.)

5 )!

^ " i " Fader var du lydig, I hvor du vat

" b a r? v "f ^ Synd vaver du borttaget, E ller- k forbarme d»g over os, o Jesu?

^ Aistuiide hig vver vS, o 2esu t E lv o- pin Fred, o Jesu!

eller

?!

s s

t

(- 7 .)

»Le Hukl

, ^ ^M «k. Jesu sode Hukommelse 17.

' N ! o d»°r var du god, Da du ,» ki'ek«

' » b u k a ^ samle . . i Ndmyghed. O ,

15 T h i Iwo dig elsser, clsseS og A l Ham, soM s til Naade tog, 2 dig, som var fra Evighto- P o r G u- hoS Gud i Herlighed. ^

— ^ ligt ..^ — —ieoel>'

»6. O ! glvda Trost oa Siele RoeForiN' dig og i din T r o r ; Giv K ralr at holde det, on dod, Og folge dig i Viv og Dod.

17. At vlm aaetagsM -iAgtVenK strllghtd

brod 8e»E

^ i tus«

L>!> I 2« aab»

2. E t M a a ltiid du beredde es, Hvor du selv U E vilde vecrc hos, Og naadig give Deel og Lod A '

dig, dit kegcme og Blod. * ;

z. Oa dette du befalede, A t ffee t i l dinHu-! ^ 0 r kommelse, Derved du tænkte paa vort Vel, Og

kern t il Hielp vor svage S iet. . ^ 4. Delftguet vcrre dette B u d ! Pelstgnetdu, ^ sem kom af Gud! Du clsste Nrenuessctogmig^ H

Som Faderen har cisser dig. - ^

5. OadettcvardmKlerlighed, A t Livet selv -u lagde ned, For at forsone os med Gud, Og redhe os fra Doden ud.'

6. 2a, gode Frelser! dette var Den Kierlig«

hed du ulos bar; D l det forkynde bor og vil, At Liv for vS du satte til.

7. FordmeDrodre dsde du, P i dette komme ^ v il ihu, Om nogen holder, hvad du bod, D ia ^ Den han er i Liv og Dod.

8. Hvad dod du da, o Frelsermand! Kuir -et, som saliggiore kan, At blive i dm Kierlig-

hed, I den- som du vS elssre med.

9. O ! hielp os da at elsse dig, Og ihukomme krastelia D it Liv, dm Dod, dm Kærlighed, Hvor­

ved os ss eE es evig Fred.

10. Pelstgn'paa os dir Sandhed-O rd, Pel- sign'os ved dtt Naade-Bord, Hvvr^du foreener vS meo drg, Saa herlig cg hsytidelig.

n . O Frelser hor! vi bede dig UdiditNavlk vdmngelig,Pelsigll'paa os dit Sandheds Ord- Velsign' os ves dit Naade-Bord.

>2. At vi maae alle vorde eet,

Som

Som elsstc ham, og vs, og mig.

Saa ssal han, Gud og Faderen, Os og- saaelsse ticrl«qen Formedelst d«g, din Dod, da Dlpd, Sem du saa kierlig styde lod. .

1 g. Formedelst dig ftn krerc Son Han hore ssal- naar vl vor Bon Frcinbcrre ham l Lroe paa dlg- Og i dit Navn vdmyaelig.

Tr>j

de d!

l'Sb, r

>va^

»!

»c,1

N

dctj

!

-

"cd, dk„ ^ r«»n h-rs

paa Ssndagene. ' r i

M

- dg GodhcdSPagt, Somstistedes ved Jesu Blod, r- D it Blod mm Gud og Frelser god.

i« . Den Pagt, hvvroed vi trcrde kan For Gud , ved d ii vyr Frelserinand; Og mod? Guds Ret-

» lardighed Med.G!(vde og Frimodighed.

i^ . Ja, store Gud af Evighed! D in GlandS as ingen Pletter veed, Ey du, men vi brod hel- , lig Pagt, D a vi sank under Dsdens M agt.

20. Os var det, herre! som den brod, V i brod d«?n vS t i l evig D od; Du straffede retfcrrdi-

^ 8en, Gud kan ey vcree Syndens Den.

. 2 i. Men see, i dinB arm hiertighe-D in Son .« vu sendte t il os ned, D u v il tilgive Synderne, s, Dg skader fclv Forliaelse.

22. Oghan din DiLie gierne gsvc,For oS at e aabneNaadcnsDsrHankom,og tog vor Synd

^ baa sig, Og sonede'fuldkonimelig.

^ 2z. S in Pagt han navo-,N aadensP agtT il s imod iil Dodens M agt, 'At, naar vi hol- , det,, du bod, Da skal vi leve ved dans Dod.

, 24. V i dig da wrisc, G ud! vor Gud! Som - IseljK selv fra Doden det du gav es S a - i ^'3bed Ved kam i din Barmhjertighed.

^ .^ 5 . O ! lad da bam den Sandheds Aand Os

^ ?^re frie fra alle Baand, Som hindre kan vor k ^age S ie l, A t soge Herren og vort Vel.

. . 2/r o Jesu! ham staae os ble, Og lede l x, paa Sandheds S tic T«l 0>ud, og dig, og t i l , hvd, Som h!cv forhvervet ved dit Blod.

. ?7. A t leve dig, som -ode hen,Ogscycrn'»'g ) v!tod igien, T il SEre for dit Guddoms Navn, , os, som troc, t il evigt Gavn.

s ^8. Og du, velsignet Sandheds Aand! Led- k i. / vs ved din DiiSdomS Haand Paa Deyen t i l t * ^M unerig, 5)vo^ vi ssal love Gud og dig.

^ 2<-. vi med snld Forrrostning maae, D it

^ Tillag« lide paa, Som gives os l ycr- , 'v Ord Oin Doel,g hos Guds Engle Thvr.

! Og naar vor Aljkeed ncermer sig, O

* v ^ L A n n d ! vi bede dig, S tyrk da vor S ie l

* NaadenS B u d , Og for os vel^as Ver-

" Ud.

^k vi hos Gud i Pai^ldiis Maae svngc cvig

^ !??r Redningen, som t il os kom Fra

^ re n s egen 5>-rlu,dom.

,

»

!I - r !

/ . ,

< «

. Almindrligc Psakmer ,

d it Ord og D ild : Kud Herren kommer Rednin- , f t a , Fra Gud« vyr Gud, Halleluja!

eller

( i 8>)

M el. Jesu s-de Hukommelse re.

S ic l med hellig Bcrvelse S ig n«rmet nu, Korsfarkede! T il dine Vunder, serv -u bod, O il tcrnter paa dili M arter-D od. ,

2. D u lwyede dtt Hoved ned, O§ dode t il mni Salighed,Ach! lad migvLrdlgncrrme mig, Ot!

"Arve Livet her ved dig.

tz. '-tfNaade (lev du, Helllgste! »xaa Korser en Forbandelse; Oa har« i det du lydig lecd,Fo^

sdnet Guds Retfærdighed.

4. Deefvre stiller Gud mig ey Frem for fir>

Dom at dommes, ney! Dcrfore vil min Gud ves r ig F o r s o n e r ! vist tilgwe mig.

5. D ct troer min Stel, og foler Roe, Og Frs^

eg Tilsiugt ved An Troe, Om du i Dommen^

E ty c r kom I dette nu ! at bolde Dom.

6. T h i Gud er en forsonet Gud, D u flettcoc min Haandiknft ud, Gaaer jeg med dig i Gr§

ven ned, S aa staaer jeg op til Herlighed.

7. O ! lad mig da, Forvarmere! Fsrnye dlv Ihukommelse; Lad mig i Oag v§d Livets Bro"

Med dine vidne om din Dvd. „ 8. Ie^hen t il Korset seer, hvsrpaa D in G""

-ig selv vpvfret suac, Der i dit Blod jeg skuer Og vidner, at du leed for mig. ^ ,

9. Lad mig i Dag fra Korset ey

Forgieves vv

dig, v ney! Og ey den Naade-Nadvere Annaw me t il Fordvmmelse.

10. O ney! men styrk min S ie l derved I ^ liid tik din Kierliqhed; Lad NaadenS Baand tor

4 ^ _____ - F > . » .

Gu-t

li

lad« 11

Ford M in

i<!

havj lens '7

med

Ven 'k

M itj

Dvd

d

Sa<>

. '' dvvr

boer

1

binde mig T i l kierlig Lydighed mod dig- ^

>1. D et Forsat, som jeg moder med, 4 " »a

>>. »»»>»»»< >VNI ,r„ inoocr »s bre tryg i dine Fied, Det folge giennem D " °*

D el T 'l DsScn- T>mc med m iii S i« l.

1.. Men Frygt,som er mi« S>el sorsvar.^vo, sorat blive den jeg v a r .V il more

forsagt; Jeg bcrver a lt tor Synden, Mage- , 1.. Dten vil den Herligheder s t c o « - ^ ,»»«

Vellyster- Daarcr d»c, Saa lad d>n D»o ' klare m ig : A t Eyndcut S tr a f er gruelig- ^

bevj

DrU

vla«

ban?

tor k«rl >E!

lidy ba,

dcli

^u>

na Ig. Forsoner! som i Dodens N a t Stod for

"7 Guds Dom, og blev forladt, Forlad mig ey, men lad mig stye,Hvor du korsfæstes kun paa nye.

i z.Ot! vandrer jeg vildfarende, Folg efter mig, Forvarmere! For mig ved Naadens Favnc.Lag, M in Styrkes Gud! thi jeg er svag.

>6. B a r over med min Usselhed, O Herre!

^av Paalmodighed; Tacl t il min S ie l i Tviv- lens N at, Og siig: din Synd er dig forladt, o " 17. T i l dig, min Salighed! t il dig M in S ie l gin A d Lovsang haver sig, Du er, o store Stele-

^ Ven! M in trygge Bey t il 5)immelen.

^ »8. Hiely mig, at jeg t il varig Roe D ig og

»i>t A * Forsat bliver trve: Saa skal din trosterige Opholde mig i Lodens Nod.

Eftcc kommunionen.

Z (2^)

krsv lc»r§

te-c

Kr»r

dill

lro-

. M el. Jesu sode Hukommelse re.

^ Jesu! sode Jesu! dig Sker Hi.rtens Tak

^ . evindelig, Som med dit egetKiod og Blod tierlig mig bespise lod.

z Bryd ud min S ie l med Tak, og siig: O k^vr er jeg nu dlevcn riig! MinJesus i m it yierte

Tak, Tak, hvad er min Glade stor!

Eller det forstc Der- af:

S"> (ZO.)

^ ^ ^ V lc l. Eiunge vi as Hiertens Grund re.

ssut min Mund, bliv stedse ved, Pn'is bi'«

tan^ i^ . ^ e s u Kierlighed, Som sin Trost dig har Og dig ved sit »Alter spust; Selv han Titt ^ " e var og Mad, Tak ham nu, veer hicrte- ,soc^ " "b, Ofre ham t hver en Stad.

Li,?', dig bod uvardig dog, Din UreenbeA

«a^ fkv Gav dig Nogne flig en Dragt, Som s oS bestaaer »ned Pragt, Hellighed, Ret- tMbcd, Ja en recn Uskyldighed T il din Zur

lud! ,§un en Hyrde er faa sod, Jeg bos ham eO t. ^ banF « d, Ved det Bord ban bakke lod, Jeg rveo del?? A e in og banS Blod Haver nydt saa glae- fo'' » ' 'v N u mit hici-te fryder fig, Jesu' f»r di,, . ^unlt mod Mlg»

!

i

I

!

i

4. See jeg bar en naadigGud,Ieg er

frelst

fornyed'

did ^

med Rette hor. E fte i

5. Jesu Fader er og min, Jesu- nu mig B ro- §0 der sin balder, ja hans Aand saa riig Droster, * lcr'rer, boer i m ig : Jesu Brrrdstyld, Roe vg Fre-,,

Skienker mig Samvittighed, Og gior, at Gud ey er vred.

6. Rorlig seer jeg al Shag-Nod, Og forag­

ier dig, o D od! T l)i den sande LivlenS Mad OS -en D rik, som gior mig glad, Nerree baade Liv va E ie l, Ja fordriver al Uheld, A t det gaser

mig evig Del. l

7- Iesg SreleuS A iir saa stion, Hvad saaer d- svrTareg Lon For alt dette? see, jeg vil

Hustt

- e t , mens jeg er t i l ; In te t det udledstc magt « Meden- Hiertets Puls kan flaae, Det for mlS

stal strevct staac.

Eller det forste Vers af:

(z i.)

M el. N u vel a n , vcrr frist t il Mode re.

j> e g nu evig baver Livet, T b i mig udi B^od eS V iin Ie m Kiod og Blod er aivet; Jeg ^

Det,

.ze'u.vt,oo og Blod er aivet; ^zeg Jesu, Jesu- m in, Og ey doer en evig Dok"

Kommer ey t il Dommens N "d , Jesu Blod o" Hq Grav mig dcrkker, Og pga Domme-Dag ^

vcrkter. h ^ -

r. Gud l du som i Dag mig haver Spiist ^ ^ ^ strenket t il mm Drost Med de Kærlighedens Ga x - <

ver, Hvormed du mia har forloft; Med w'' ^ * Jesu Kiod og Blod, Du nu vn ined Hvile ao

S rel og Legem vlL husvale, Dem jeg dig nu vi befale.

Hcsu! dn min gode Hyrde, Mig, dit F A j ^ bevar, dig, Lad mig Satan ikke mi'rde,

ieq har dig felv i mm, Spi-s mig otter' .som,

D a g , Lad mig bedres t il Behag, Og l om ^ G aar faae H vile, Frie fra S a ta n - Morder Giv,

4. Herren, l»m qav Mad kil ?>vck. ° ^ devarc mi.,, Herren. som s,q sclv har §'»c <>r^

kyse for mig »aadelig, Herren, sem

lst berecd, Give mig fik Aasvns Fred, Herren, Her«

yt, ren, Herren give, M ig fin Eycndom at blive:

T i l Lefl'itning paa Hanessen.

Efter Dclfiqnclscn er s<rst for Meket syn«

° ges en kort Psaline, som herefter til'hvrr Condag er anordnet.

,»

, Sendags Aftensang.

^ T i l Indgang.

et En Psasme, som herefter findes indfort . eller navnet til hver Sondag.

^ Dcrpaa

^ Nu bede vi den Hellig Aand. No. s.

M e n paa andre Dage

^et, ftg„ j den Sted synges til HoiMeffe- Efter prædiken dette V ers:

( Z 2 . )

takke Gud og love dig, D it Felk i mange

^ Maade, D in Jord bar Frugt va bedrer U > Det kan dine Ord vel raade; Signe es Fader og Guds 6 » n , Og figne vs den M i g Aand, For bannein skulle frygte all« kand i M alting stander i hans Haand, D i syng« a f viertet r Amen.

eller

^ I Ieft, Navn Skal al vor Gierni'ng rc.

ie Hellig Aand; kad din Velsignelse Faae

« Overhaand; (s - Kkkre S ynde-B aand,

> Naade hungrige; Foruden dig V o r

!H k l^ ^kte kan Bekomme kos og Sive, For- , ^ ^ lvr vor Troe Herren- store Velbehag;

,e Hovehs^" saa i Dag T it Gud- egen

»0 ee p' di in

§

t.

10. Men du al Godheds Kilde-Dccld, G iv o<

NaadcnsLirdsse-Draaber, Her stnder du en tor- ni sti- S ie t, Som tramper, beder, raaber; O at Naade-Soel! Jeg for d in S tv c lO g hsyeL)im- rncl^Throne Nedkaster mig, I S to v for dig Med ta

Jammers Grcrde-Tone. ' ' k-

i i. I Brvstee er der jo paa dig En Naades Spn'nge-Kilde, O milde Jesu! den du mig I Doden aabne virde; As den jo Fred, Trost, Roelighed T il Sielene udstyde; Lad m i- det her, Og 2«re der 5)os dig vuigder nyde.

Dcrpaa synger Chorct^:

Herke Gud Fader! forbarme dtg.

Ehriste Guds S o v ! forbarme dig.

Herre Gud Hellig Aand! forbarme dig.

Efeerat Epistelen or lcrst for Alterets

( Z 6 . ) !

<Lader vor udi Himmerig, Som bod o- le»<

O broderlig, Og dig nied Fliid at kalde paa >

V o r Bon du g,er»r hore maac. Giv at cy a>!

lene beder vor M und, H iclp, at det gaaer Hierlent Grund.

Helligt vorde, Herre! ditNavn; DitOks

»ad komme o, til Gavn, At vi maac leve AH Aclig, Dit Navn kan »ret flittclig; Mod fal"

r«rdo,» v<rr du vor Tolk, Vend vin dir arw«

forforte Folk. ,

Tilkomme or dit Rige, E vigt ho» o ^ >

»live; Den Hellig Aand troste os sandelig E fine Gaver mangfvldcliq; Slaae ncd al D',°

Delens 2)old og M agt, Eieoar din Kirke med lu

a. Dm Villic ffe« paa Jorderia, kigelem ^ U«r i Himmerig; Giv os evgod Kaalmodiav^

Naar vi skulle l.dc Sorrig og Nod r

vrdr.»s legemlig Degicrr, Som mod dit Bud vg V"

lie er. ..

, ?. fiiv os va nu vort

Mcdb^

», behovt tilkivsenS Nod: Frie vS, Herre G ^ - Tvist og S,riid, Fra Svaghed og den U L»d, At vi inaae „yde Freden god, OS Viorrighed, den onde Rod. .,y

». VS al ,»r Skyld forlad ot her, At ^

e» vs

>1

b«

ve

»i

r ,

H«

H. h , D;

D

G iv! os ey bedrover meer, Som vi og vore Skolde- tor-' ner Gierne forlade ville her; G iorvSat tienedig

; O j alle bereed I Kierlighed og EenighcHl.

Him-j 7. N aar

vi

vs,

^ r o s t 8. Fra Ondt bevar os sammelund, T h i Ondt : her, er haade Dag og S tu n d ; Frie oS og fra den

evige Dod, Oa trost os t vor sidste Nod, Forsee vs med en salig Afgang, Dor S ie l annamme

* din Haand.

9. Amen, dit Ord er sandt og vist, D e rtil vestyrke vor Troe vel fast, A t vi og ikke tvivle

verpaa, HviS vi hermed nu bede saa, A lt

»ret! ^ d dir Ord i Navnet d it, T h i synge vi nu Vlm-I, fr it.

E fte rå r E van geliu m er fo r A lteret.

N u bede vi den Hellig Aand. No.

b ile r i den S tc d hvad dcr synges om Eoir»

dagcnc paa visse T ider vm A arct.

btrax efter prædiken og Bpnnen:

( Z 7 - ) K y r ie eleilon,

Gud Fader forbarme d ig ! ele,son,

2 ^briste forbarme d ig !

elcison,

^ yerre Hellig Aand forbarme dig!

^ " d Fader i Himmelen!

c. vvrbarme dig over os.

Jesu Verdens Frelsere!

L. vvrbarme dig over oS.

^ rre Gud skellig Aand sand Tk-stmnand l

^ avrdarme dig over oS.

vs barm hicrtig.

z o

Almindelige Psalmn

A f alle Synder, For at Vildfarelse,

Fra a lt det, som ondt er, '

Fra en uforvarende, ond og brad Dod, Fra Pestileutse, Hurraer og dyr Tvid, Fra K riig og Blodstyrtning,

Fra Opror og Tvedragt, Fra urimelig V e yrlig , Fra ben evige D od,

-or din hellige Fodsels Skyld, for din blodige Sveed,

for din Pine og Dod, Kor din hellige Jordefærd,

For din hellige Opstandelse og Hlmmelsart,

^ vor sidste Tim e,

aa den ydcrste Domnre.Dag.

V

«A

V i arme Sondere giore vor Bon t il dig r ^ S ty r og regier din hellige christelige Kirke, 5)old Kirkens Tienere ved dit salige Ord og

i et helligt Levnet,

Forhindre al Kietterie eg Vildfarelse,

Og for dem paa den rette D ey, som ere . forforte,

Og lad Dievelen og alle Chn'stendommcns Fiender snarlig trcrdcS under vore Foddcr!

T 'v alle dem din Aand og K raft, som hore dit Ord.

*Lrost alle dem, som ere bedrovede og roedde, G iv Konger og Fyrster Fred og Serrdrceg-

tighed!

G iv vor naadige Herre og Konning, Kon- niug. C H R I S T I A N , Fred og et lyt, saligt Regimente!

Stedse Scvervlnding imod sine Firtider!

G iv vort Rgad og Meenighcd Velsignelse og Bestiermelse!

Doer dem alle hiestandig, som ere i Nod og Fare!

s

«»»

S 5

Forsorge dem alle, som ere hielpclsse, Forbarme dig over alle Mennesker,

Forlad alle vore Fiender, og hielp dcnnem at omvende sig,

G iv Frugt paa Jorden og bevare den!

S Herre G ud! hor vS »mådelig i O Jesu Christc Guds E g n !

F rie o r, kie r« H er re H ic lp v » . k lrr r D o r vd , H rrrr

O du Guds Lam! som bar DerdenS Synder, Forbarme dig over vs !

O du Guds kam! som bar Pcrtens Synder^, Alskunde dig over v s !

O du GudS kam! som bar Verdens Synder, Forlene os din Fred!

Kyrre eleisvu«

Tud forbarme dig vlwr os!

D i bavc syndet med vore Fvrfcrdre,

D i have mishandlet, og havt vs ugudelig, D Herre! handle ikke med oS efter vore Synder, Og betale os ikke efter vore M isgiernm -er, D Herre! h-r vor B s n ,

Og lgd vor Rsst komme t il dig!

Hg dcrpaa, naar den dertil horige Collect er udsiungra af Pmstenr

^ ( Z 8 . )

ijX u d give vor Lonninz og al øvrighed, F x - og godt Regimente, A t m med hannem alke

» 8vdt,rvel>gt oa stille kevnct fore, kunde I al

^udrlighcd »g SSrlightd, Amen.

Eller dette Vers:

( ^ 9 . )

. st» Ebristcnhcd Og vor kiere Vvrighe-

^ Hive o- Fred t il S alighed!

E lle r fo r Lsm m nnionen.

Det femte Vers af;

B arn frygt den sande Gud. No. ro .

Dkcn s Fasten det 5te Vers af:

< 4 0 . ) L ? ? / L ' " .

fed', fom du med al Rette kunde. D a maatte alttna aaae l Grund o„ falde, Ja een og alle.

5

Ved Communlonen bruges samme Psalmek som om Gondaqcn.

Efter Velsignelsen er lersi for Alteret, til!

Besiutning hver Fredag.

(4 I-) ' !

5^hriste! lad din sdle Fved Dcrre hvS o- i Evi'Ll

^ hed; Trsst hver den, som sorriqsuld er,

E r svrj Sy tcr, C , Forlad os vor Synd, gode Gnd ogr)erre!

kad din Naade igien over os regiere; T b i af Gunst pleyer du idelig at skaane, Det ee din

Dåne. . .

4. Arme Orme, S ts v , M uld va Affe alls;

Ere vi, ja svage, og daglig falde, Nod, Dsd w«

og G?envordighed cS nu plage I alle Dage.

5. See t il din Sons blodige Dod og P ine,' Paa Korset han leed for Synderne mine; Jer­

net i fin Side indstinge lode, Derden t il gode.

6. D erfor, o Fader! ikke vs fordervt, Dcd.

khristum din Naade lad cs forhverve, Steds at vi udi Himmelen den gicve Med dig maae leve.

3e D, b«

di, ke, dy s«

de bo Q M el. Sinnqe vi af 5^iertens Grund re. , j ^

be Ni!

v.

r

D rre sig fiern eller ncrr; Daer din christen mghed, Og vort Herskab hver i fin Sted,

t l l Fred Lyksalighed. . .

2. 2Erens Kong', o Herre bliid! See til 0/

i

Og os Naaden din beviiS; Giv vor Konge gudeligt Mod, Send os Troens Scyer god, tan at flaae nnder Fod.

At d,t Naade-Rige saa.Kan paa Fod tyl ; ^ saligt staae, Og for Freden timelig Her paa , den takke d ia ; Siden der faae Himmels F E M Evig ved dig selv bereedI dit RigeS H e rlig b ^ ^

Men saa lcrnge Fasten varer: j

( 4 2 . ) , 8

L> rct„; din« dybe Vunder, O« din smrrtefmH Ood Troner mi., i alle Stunder, Ild, v vg S ik lu i- N ed; Falder »v^ct vndt mm

atte alle.

rre!

n af

? dm

S tra r jeg tccnker i m it Sind Paa din Pine, som .

Jer-

^ode

forbyder M ig at drive Skientt med tyder.

2. Om m it Kiod og Blod vil ikienkeSig med Syndens tyste Skaal, Hvad du leedst, jeg da v il trnke, Og strax finder Roe og T a a l; S e tte r Satan an paa nug,Sem mit Skiold jeg viser alls, dig, Dine S a a r og Blede.Stromme, S tra x D -d > waae ban tilbage romme.

e. , Om mig Verden vil forlede^Hen paa ty^

pine, liers brede Plan, Hvor der er kun syndig Gloede,

^leg da ffuee noye an Ome Piners Byrde svar, Du for mig udstandet har, Saa kan jeg i Andagt blive, Og hver syndig tyst fordrive.

. x- 2a mod a ltin « , som mia krcrnkek, Give naatj orne Vunder K r a ft; Naar fig 5)iertet i dem sen- Finder jeg nye LeveSast; Om den him- wel^sove Dod Vender al mm Nag og Nod, A t

^u Eaughed mig bragte,Da du Ooden for mig

"Nagte.

.5. Jeg paa dig mm T ror har grundet, D u rene Lilsiugt sand; Og dm Dod har Do- bundet, Saa den mig eo -ode kan; A t jeg paver Deel i dig, Troster, ssvtter, redder m ig ;

^ g bin Naade mig har givet, At staae op t il tyS v3 tivee.

Ved tedS'

lmel

/ t il

e. , Lvi'L

ld er,

Givj "ver mig, Naar jeg ssmlrr mig i dig, Hvo eo y„re S a a r sig dcrkkcr, 5)am t il t.vet du

^E kke r.

Daaben synges samme Psalmer, som

nni Sondaqen. »

RoraabenbarSkriftcmaal synges det forste Vers af:

R iii nge c'

>, S - '

>d lyt

^?cd'! Sonder tnrde maae. No. ;e.

ligb^l aabenbar Skriftcmaal det forste Vers as:

^ ( 4 Z - )

t il dia,H cri-k)tf,, C h ris tS ta a c r a lt