( 1 6 2 . )
M c l. Je<^ raabcr t il dist, o Herre §hr>l?
> > Gud! Fornuften fatter en D 't
stuilke Naade, Den ubearibcliae . underlige Maade, At fore dine H -^ ^ !.
At bcrre v!> ledsaac, Alle Daqc, Og altid >"
dem st.:ac, Helst naar de stude, svane. ,
». Naar tu o, »>l »phoye, m a a e D 'k? ^^
horden segne, Naar vi dit NaadeSkiu ssal
^ae, Saa lader du det regne, D u tager oS
»or Fvrdeel hen, Naar dn os rig' vil giore,
§or at H yr T ie l t i l dig igien, Og dine
"ud at hore.
Du lader os med Helved-Frygt I vore g lid e r plage, A t Naaden ret kan blive sogt, bedre smage; Du truer oS med Stod 2 "ad, Naar du v il os oplive, Trosten give,
langt niere sod, Lud nogen kan bc-hio» »nar vi da din Kicrlighed Oa milde
iindc, A t mange Glerdc-Taarcr ned A f I U ^^ ! -'"O-- -^>aar ve nindc. N aar den afvendte S ie l igicn. ...
Skiod kan havne, Ham at favne, S aa Avne ben, Som Ocomule, Siog og E»,u sorcr oS i Kamv og S triid Mod Sa«
I.,,.V « le Skare. D i synker tid li saaSan L iid
»vr .'w r nor en Fare; D a lerre vi, hvor lid t
>ile ^ 8vrmaacr mod SatanS Pile, T il dig
^ efter vunden S e y e rI dig allcnc hvile.
'!>c» is) '"atan Kamp vi fores ind T il vores faq. . ^ " c , I Gud et uforandret Sind At
^ v n d V ' v r Jammer,
^ge, Ved Aaiidcn saa bekrige, At de
^ a f e > n g c r jiiodet Dod, Men Aandeii 7 °»>Ri.,c.
bsy? t il idel D a a rli ihcd Oc DiileS 5>'» dkn-»s ^ a den, for Derdcn intet :>ecd, mae. knde-. Dc arme Sylidr.- Naadc
^ S . " ^ lm seG behage, Maac t Ibage kors.,^ B lnliel gaae, Som Verden ey
" s " fornuften stork, Det ag.
, ' wm Verden kaster
l°rcr „ ,a , „ " ? e r ^ dit - " t : Dm Gicrninj, diNdc. L " '1'kagt. SioeS og Gunst v.I '"agt, H"ad som er flet og r L»a o ,!? " b'". Naade finde.
M dia GodhtdS D „ r Med dem.
^l>«. L ,.,b a l - ' § c maae saa ofte Tuareus vs , Megul Tr^nufel sms-ti?: <»>i,
Naar Simlen sidder kold og svag I
Anlegtnings Morke, D a just i hendes Vee o'l Ach D u selv est hendes Stnrke; .Vi t<rnke ost*
i vor D e r, Ar dg os siet fcIg d e r, K m u e r,," ^c, 'der, Ved Enden kan vi see, A t Hrertet snod ^ I
bloder. ,
5)vo mrrker, sode Gud! din Daad ^
viisc ForsvnsVeye? Hvo overgiver sig d it ^ Og faderlige Pleye? V i tror dit mrtde Hr^,! i W t y , Og kan vor onde D illie Ik te stille,
du fra Glædens Vey I Korset os v il stille. . - ^
i2. O .suder! va:r tgalmodig mod Os E r ker i kive,O;! lad vorr Hierres onde Rod gifo Naade cy fordr'.ve! Dn kiender jo vort oa ^ S ind, Hvor ler vi selv oS plage, Og for"i^. i N aar Korset tramger ind I vore Gl<rdc-Oa;.. - h
, Sa a bnl » din aode Fader-Ret ^ Tugte Vlaade, Det vilde gaac os a lt for
L n i ckodet stulde raade; Grib Hiertet an, la? vs cy I Verden nogen H vile, For r"
T i l dig paa Troens V :y For Korset- J a " " " ^ 14. kerr os det falike Hykle.Trin Ara j Gang ar ssille, Oz ikke ,ncb det bare Sku*
felv og andre drille, Ey folge vore egne ^ r 7.,r sv 1 T h i vor Fornukt de rette Ey kan giette,
-ine Veye for V o rt Oye altid lette. ^ 15. S aa for oZ ved din egen Haand, bu det bedst kan sinde, Og lad din gode
Land OL all,.- Lidcr minde, Ak pvcrd.," ^ , fore vil, S aa er din Vey ogM aadeOsar ^ de, Hvor hart det cnd gaaer til, Dog idel "
dig
-e, Naade.
Aftensang til In d g a n g .
(i6z.)
M el. M in Gud! hvo stal her som en G
/ P n fremmed vandrende jeg er, S a a ^ . ^ ,
>2^ mure Feedre, L r,t Dorgerssab " "
y)iin Stel altraaer et bedre. O Sauuv vt Gud! bos dig Der vil jeg boe cvindcKv, ^ stienker du det Gode?
2. Du svarer fra din Throne urb: 7 ^ ^ scm vpnarig vandre, Son, elstc,v'l- e»
L r 7 L 7 - , ^ ^
I
bar dj ^ 8->, til v-, det'»i
anden Sondaq i Faste. izy.
^ dvir Tunge frie strå Falffhcd, Logi, og os j vytlerie, Som ingen Ondskab ove.
ni?' ^om ey udbrede NcrstenS Feyl, Sy dsm-
^ i sondres Synder; Men see sig selv i Loven- b k o , / ? d e r sin Oom begynder, Som aldrig
i le,
^!?^mme den, Der haver Ret r il Himme- Og Adgang t il Guds Naade.A Som fra cn GudS Pespottere'Med hellig .,e ,n ^ ? ^ s te , Som ccre de Gudfrygtige, Og
^ forkaste A l Fordeel, som den rodm'eS .,1,1 ^ lrvds,?k? Pagt med dig cr hellig (ked, Der
; ir -'E g e n n y tte .
'> bige en t il andres Svced Ved Over
ne, Aager, Som for en sand Uskyldighed il. ' ^vis vaager, Og aldrig forurette den, i t hsye ^ ' v a r er i Lømmelen, Hvis Vidne i det
et,
oS ile ,er-..'sti
«c>!
o„l Sig
o-
aa- it-'olst
.er-ger >/)vv rort af Gud vil leve saa, Han byg- beft/?? ben Klippe, Som staaer og evig ffa l
^i'liar? dad hcele Verden gUpp:! 5)an skal i te? ^ og Roe Tryg underVaadenS Skyg;
te? vo Roe Tryg underVaadenS Skygge
^ ^5 aldrig ffal han rokkes.
^ e r o k n a g e r i din Helligdom Den anden riliq o,, ^"vsker, Og saacr din AandS Forsik- lv klar", ^ Roe, han lcongcs citer; T il han dig, "Lr,ner sig, fuldkomne Salighed! til
boer, hvor du er Llvct.
T i l L e s s u tn in g .
(164.)
A tz!, ^ Dod lader os t il Gud A f gandffe va,iz ^ ' 0 raabe, At v i, som have yvertraad han T il hanncm os det forhaabc: A t alle medGicrnmq eg Ord, Oa hvad Fad^ fy i^ h a " " c m have giort, V il som en til v s ^ ^ " ? ^ d e r ! alt efter dit Ord See ned
D i som have iaare meget Ild e og H^nde; Hielp os i
^avn . A ltid at giore hver Mand
vi alle af Hiertet t i l , Og haabes del haver ^ gen Fevl, D n vil os a lt godt unde. , 4. D u v il jo ingen Synders Dod, Eller ^ han ikal omkomme, Men at han heller ornve*
der fig , Og kommer saa blandt de Fro'""^.
S a a hielp os nu, o Herre Gud! A t den
vi have mod dine B u d , S kal oS ikke 0^
komme.mie. ^
5. Forlad, forlad og hav god Taal E „ Arme og Svage, l'ad din Son alle vore
ders Sold Med sin Dod fra os tage. O 8 ^ ^ ! du vor S ie l bevar, A t den ingen Skade ver fa r' ttdaf den Helvedes Orage.
6. Om du med os jo vilde regne, OS med oS i rette, Ach! hvor ffnlle vi da
Hvo kunde os da undsette? O Herre! v § r.^
barmhjertig, Hielp os at gaae den rette ^
Med alle fromme Stergre. ,.,r
7. V o rt Offer er af en syndig Rod, ig ikke behage Uden ved Troen, thi du en dig ikke ocpage uven vco Lroen, ryl ou ^
D i kunde os cy aarsage; O hielp! at vi v»! ^ og frie, Foruden Skrom t og Hyklerie D "
t il Enden drage.
X. Du befaler dine Sende-Bud V or ^ vittighed at tr-ste, V o rt 5)ierte vend o»'^^
Herre G ud! T il hannem, som os gienlost^pe er Christus din cenbaarne Son, Som.
Dod for Menncssens K is n , Oer han sti ^ udoste.
9. Bevar udi vort Hiertes Grund V " '.
doms Ord allesammeu, Og hielp, al v«
allenkuud Betænke ret med Ganlmen,
saa ret sandelig Foruden Faljk ret christeuv' love dig a ltid , Amen.
:
>
« dl i! r
>>
»