( 1 8 9 . ) .
M m S ie l! ophoy dig^ fkl)d dig red V o r K * ScyerS.zest, vor 5)crllgbed! Tcrnk du
^ ^esum cene her, Ham, som sraDod opstar
^au' di§ for ham taknemmelig, Som om
"b le v seet a; dig, Og lyste ove» dig sin hr ^ Sec ep til ham, tilbeed ham der! Han lag-
for Stierne'ycrr,5)an lever, hersscr,m-
ven, Konge eg din Ven.
Dia En ite selv med Sind og Hu At synge:
hde.. ^orcr nu Al M agt og P rii- i Evighed/
k Kncre hyy^ sig derved!
h^!. ^vn g himmel.hoyt, vcrr glad m in S ie lk s y ^ A hordens Guder vel ? Hvad er den Majestcrt Mod Troen-
Hunmel-Arve-seyerrige Frelsermand! Har bragt mm bey Obed i Stand Laa Kors-t,dcr du flumrncd'
^ ^g af din Grav opstod igien.
dy/' p ^ud! Forundring, K'.crUghed, De stride 8rn<.. ^ i e l derved, Jeg naacr nu her med 26re-
^ Eilbedendc for dm henrykt.
ev,a's,^u boer, o Gud! «Himmelen, O - leg stal b e e ' ben, Dig, Gud! med disse ^yuc see,
^ vn vpfvldt, jeg troede.
i Tkn,.^? oa Livet-Fyrste see Udi fiu Krast
! Dg ^eg stal af Graven- »Muld ^a e ud,
^ 'o L^staae for Dommens Gud. '
horden /O.^al, men- Himlen folder sig, Mens vM vr, love dia; Naar al den Fr d, digh^"vle veed, Skal aabncS m»g med S,
'l- Giv
mig udi en stille Roe, A t dse medH » denne
denne faste Troe: Jeg stal opstaae t il 4 kon Ved den opstandne Herrens S o n ! . i2. Gla?d dig, min S ie l! elst intet mr
Frelsere, som med sit Blod D ig kiobte dam troc vg huld,Saa vist som han cr l fu ld !
. iz. Gaa er dig alting underlagt, Og R ig e t,, evig M agt. M in Gloede, Jesu!
v a r', D u , som fra Dod opstanden er!
T i l Beslutning.
(190.)
Mel. E t lidet B arn saa lysteligt H i^ a n gik Giengieldclsern^ Net T il gdstsl
^ ii Msdc; Afmagrig og med Majestctt,
Ow- og Mand han dode; yan mcd en evig>
de soer 9?cd, hvor de faldne -ander boer SeyersTale forte; -a a det forsonende:
dragt! Gav Vantroe en fortvivlet W t
Helvede der horre. . ^
2. Med Torden-Rost for-anderne ya n r sel t beniger, Og stcrrke Gicnled buldrede^
nem Mo.-sheds Riger: Han har udsort,
!laad, Og Slangens Hoved sondes hoye Raad, ^riuuurur.' ^'""7 « Og Seyeren forkynder, S aa Dodens S segned' ned, Og Evigheden stialv dcrver,l
f-ler Gnd og synder. ^
Men reene Engle.Mnlighcd Ma ^ ? Graven smile, T h i Jesus gik i Graven hoy og herlig H vile; Han g'kfraGravo«
ved nd Med Scyers Tcg»i, at han var Som selv sit Verk fuldbragte; Kan
, og han opstod, Og hellig Redielen Grav
D e r, hvor de ham nedlagde. . , g. Han er oxstanden! han er Gud . 4^.
res allevegne: Her er et evigt Seridt'Vn, Salmkedens Egne; Naturens store Kio»
En Seyers hyd fra denne Grav, So>" E'j H ar omringer, At Jorden af sit s o a " E ^ Har nu sin store Skaber fod, Del onr
klinger. _
5. T it min, t il min
Retfærdighed
Opi"!fra de Dode: Lom srydefulde Evighed,^
nu min S ic l i Uode!
Hans S u l
^ ^ » "> '
>^av, Min Himmel aabnes med min Grav, hans Stemme keawrr M«t Stov igien rli -havene, Da fslger jeg nnn Frelsere, Hal-
ban lever!
Aftensang Lil. In d g a n g .
(1 9 1 .)
Aed Sorgen og Klagen hold Naade rc.
O grelle S ic l! op at vaage, LhiOvSenSog v^^elve^cs Taage M S Jesu Dos alt er for«
' ' ^rr vi vore kSynver vegrave.
ltzrl'^ver rense sin Suurvcy af Hierte Ned f r § o g Fortrydelses Sm erte, A l Oudssab
^lelcn udfeye, Og gam5e vanartigc Deye.
ter. ^ t Paasst-5am for es er blevet T il S lag- ynkelig drevet, V o rC hrisius, vor dg A§re, Som vilde vort Offer-Lam
Rccnhcd hvckt Hicrt« besmykke, Og ' Sindet sig trykke! Saa stal vi fra udtråde, Og Paaike. Fest bolde med
H
. T i l Beslutning.
(1 9 2 .)
»Od godheden eprunden er re.
^ kien! ^ Paaffe sod og bliid Fvrdem, som T iid ,O g Syndens Ia m - - 'i l " aadne Grav v, see, At alle Og Seyers-Krantse binde; Den sode-1 Sa<, Oq Elende F.t en Ende, Da r ^ dan siod ep fra Dode.
d o " S y n v e r „ han dod, T il vor Ret- . ba,, brod De siarke DodcnS Porte:
^'dske»>..r l b:t vrs.r grandt, At Synden
"vm og sandt E r Sod og evig borte. V o r
Y ) N a t
N a t (rr plat'Overvunden Og forsvunden, ^ vor sode M u s han stod op fra Oode. ^
). Han er opstanden, det cr godt, ^ grumme Dod t il evig S p o t, Som for magtig bruste; Han er opstanden, det er Det sorte RigeS M agt og List V or tiere knuste; Oet O rd'S kal, hvor Jeg maae vav
As min Tanke Aldrig svinde: Jesus kunde o
og vinde. .(f,
4. Han er opstanden, det er stort, O g / ^ ed cr en Ende giort Paa al inin
l.
med
Jammer; Han cr opstanden, det er
not, - ^
G rav, som var en stange, Blok, Er B rudekam m er; At N sd, S o rg , Ood- en smerte .Kan m it H ie'te; Gravens V Synes nu t il rnig at sm«le. . op
5 Nu er her Vey t,l Himlens ^ 'd , ^ alle! fo lg rr, hvad I kan, V o r K ^st'^ka l Hoved: Han er opstanden, dette O rd, ^ raabes hoyt paa dmnc Jord, Han ^ lover; Doer glad, Gnds S ta d ! Aste ^ 9iaaber, sinnacr Mod hinanden: ^ ban er opstanden!
Anden Paaste-Dag.
^-)»>ttcsse for prædike«.
( 1 9 ) - )
M el. Nn vel an! veer frist tit Mode r c .^
/T (v m den gyldne Soel frembryder
den kntsorteSkye,Og stil S tra a le ^".^:
udstyder, Saa at Mork oa M ulm n ia ^
S aa mm Jesus af sin G rav, Oa 0 " ^d DodenS Hav Opstod ærefuld af d-ee
xaaste Morgenrode.
r. Tak, o store Sener-Herre! T a ', - fens H im m 'l'H e lt! Gom ey at syerre der hclvedmorke T e lt; Ta-,'. snigen dn opstod, Og sit Ooocn under tt'b.
Tunge kan den Glade Med tilhorlrg ^ Ie a kan sinde i mit Hierte, At
ta r Lrsst deraf, Som ka" ^"^^S,nette<
anden Paaffe-Oaq. r§?
'^ette,Naar jeq mindes kun din Krav, Og be-
"ker, hvor du laae lldi DsdenS morke- Draae, ,^vd^vp med Krast og 2Cre, Hvad kau stsrre km jeg. i Syndens Deye, riager ieg i
^'wd „et), Ligger jeg i Sygdoms keye, Lig.
l usselhed, Ligger jeg sortraengt, for
tn,,/ Og af Verden flet forladt, Skal jeq l Graven tage, O ! -er er dog Haab til-Du fyp Synden engang dsde, Dermed
S y ^ betalt: Armod, Usselhed og Ja min Sygdom bar du a lt; Jeg ved m.UreyscS ffal, Og af D^deirS dybe D al Meu ^ Hovedet oprette, Al min Nod kan det dcu'n^!"d og Dod og alle P ile, Som a t
Ean, Ligge brudte ved din Hvile
»g »7'iwens morte ta n d ; Der begrov du dem,' b„i ^ M ig en sikker T ro s tc -S ta v , A t ved
hysning- yEre 2eg ssal Seyer-Palmer s k e ^ -^ m Gud- Son jeg dig nu kiender, Og d--x, ^"Almcrgtighed, D in Opstandelse omspen- lkg kroer, og hvad jeg-veed M ig t i l
Haab, Ja min Thristendouuneo
delse
Dod er som et Billed, O s Opstan-^ Omstillet.
Opren?" til Livet mig ssal vcrkke, D et er dm K ra ft: Lad kun Jorden mig de- Orme tcrre al min S a f t ; I l d oq Vand ieq « ^lig, Ie q doer i den Troe t i l dig, A t dande ^ ^iv opstande Udaf Osdens grumme he^'o^be ^esu! givmigNaadeDed din gode
At jeg saa min Ganrkan raade, bc»i ^ v e s ved dm Haand: At jeg ey ffal falde
^ )an^ "^dcnS Svelg igicn, Hvoraf du mig . 'c> ^ k t e , Der du Ooden undertrykke!
bit de', /or al din Fodsels Glarde, Tak for
^ d e » "?^niS Ord, Tak for Daabens hellia D-den?'? v ^ r Naaden paa bu Bord, T at for
^ak ^.kre Dee, Tak for din Opstandelse, kee -ar inde, Der ssal leg d»g