W. E. VON EYBEN
Temaer
uden variation
G IvC GAD
Kobenhavn 1992
© O K-C Gads Forlag, 1992
Grafisk tilrettelæ ggelse og om slag: A xel Surland O m slagsfoto: K eld von E vben
Sats og tryk: P.J. Sch m id t A /S , Vojens
ISB N 8 7 -1 2 -0 2 3 8 0 -9
M ekanisk, fotografisk eller an d en gen givelse a f d en n e b og eller d ele a f den er ikke tilladt ifølge gæ ldende dansk lov om ophavsret.
Janus er al begyndelses og alle initiativers gud.
H vad der sker senere, det er ikke hans sag,
men der er dog lys i hans hånd, når mørket kommer.
Janus er vel også juristernes gud, han kan se alt fr a to sider.
Janus er tilmed husets gud.
Janus er frem stillet a f keramikeren Jacob Bang, inspireret a f en romersk mønt
Indholdsfortegnelse
1. afsnit. Kritik a f lovgivningen 9 I. L ovm øllen m a le r 10
II. L o v o rie n te rin g - L o v d e so rie n te rin g 14 I I I . U a n s tæ n d ig t lovgiveri 20
IV. Længe leve det ubeg rib elig e 24 V. Forjasket lovgivning 26
V I. K o r r o b o r a tio n 34
V I I . L o v rå d eller L o v sek retariat 38 2. afsnit. Procesret 41
I. K la g e re tte n 42
II. Beviskrav - bevisbyrde. Teori og praksis 67 I I I . R eform a f næ vningesystem et. N æ v n in g e b y r e tte r -
N æ v n in g e la n d s re tte r 79 3. afsnit. Miljøret 91
I. M iljø retten s fødsel - Nogle personlige refleksioner II. P lanlæ ggeren og b o rg e re n 100
I I I . Bygherrers og e n tr e p r e n ø r e r s e rs ta tn in g s a n s v a r for m iljøskader 110
4. afsnit. Jura og edb 127
I. V æ rd ip a p iro m s æ tn in g ved ed b 128 II. T in g ly s n in g ved ed b 156
I I I . R etsin fo rm atio n ved e d b 163 5. afsnit. Selskabsret 1 71
Statslige og k o m m u n a l e aktieselskaber 172 6. afsnit. Strafferet 183
7. afsnit. Konkurrenceret 199
8. afsnit. Juristen og samfundet 203 I. R e tsb e v id sth e d e n krænket? 204
II. R etfæ rdighed: D et tilstræbte, m e n u o p n å e lig e 209 I I I . J u ris te r s k o m m u n ik a tio n s p r o b le m e r 213
IV. D e m o c ra c y in the A d m in is tra tio n o f J u s tic e 226 V. J u r i s t e n - teknokrat? 241
V I . E je n d o m sre t - h v a d er d e t for noget? 251 Efterskrift 261
Bibliografi 265
Forord
D et er et velkendt fænom en, at jurister, d e r h a r tru k k et sig tilbage fra deres a lm in d elig e virksom hed, hvis d e n n e h a r in c lu d e re t affattelse a f ju rid isk e a fh a n d lin g e r og artikler, ry d d e r deres arkiv, sam ler s a m m en, h v a d d e r ikke er offentliggjort p å let tilgængelig m å d e , og d e r p å u d s e n d e r det, sat op m ere eller m in d r e systematisk.
D et k a n være u d tr y k for, at forfatteren føler sig » u dskrevet« og d e r m e d får en vis tilfredsstillelse i at se no g et a f det fo re g å e n d e i en p ræ sen tab el skikkelse. Eller måske blot for at udfylde et to m r u m i en pensionisttilværelse. M åske også for h e rm e d at overbevise sig selv om, at d e r d o g hen ad vejen er p ræ steret noget, som m a n k an være b ek en d t at trække ud a f g e m m e rn e .
H v a d så end er g r u n d e n , er j e g faldet for s a m m e fristelse. M e n d og g å e t d e t skridt videre, at d e r er sket en bearb ejd else af, h v a d d e r allerede forelå, således at noget, som b u r d e være sam let, m e n ikke hidtil er blevet det, n u er blevet b e a rb e jd e t e n te n til en helhed eller d og er blevet b r a g t p å plads, således at d e r k an anes visse hovedlinier.
Som regel h a r j e g u d e la d t, h v a d d e r fandtes i let tilgængelige danske fagblade, m e n h a r i enkelte tilfælde - for s a m m e n h æ n g e n s skyld - taget noget a f d e n n e kategori m ed.
For 10 å r siden b e h a n d le d e j e g nogle e m n e r u n d e r titlen » T e m a m ed v a riatio n er« . D e n n e g a n g h a r j e g fu n d e t d e t forsvarligt at b ru g e en noget æ n d re t titel: » T e m a e r u d e n v ariation«. D en følgende fre m stilling k a n form entlig forklare, hvorfor d e n n e titel er valgt.
A u g u st 1992 von Eyben
W. E. von Eyben
Buste, fremstillet a f keramikeren Jacob Bang. Foto: Jacob Bang.
1. AFSNIT
Kritik af lovgivningen
E t g e n n e m g å e n d e te m a h a r været kritikken a f d e n m å d e , h v o r p å lo v g iv n in g sm a g te n virker i D a n m a r k . N aturligvis k a n d e r altid rettes kritik m o d enkeltheder, idet d e r u u n d g å e lig t m å in d lø b e fejl ved lovforberedelsen, u a n se t at d e r udøves nok så m eg en o m h u h e rm e d i m inisterierne. M e n d e t er ikke h o vedsagen. K ritik k en g å r n av n lig p å d e t generelle, at lovene efter deres fremsættelse for Folketinget som oftest g å r i u dvalg, som først skal sætte sig ind i lo v u d k a ste t og d e r p å finde frem til p u n k te r, som ønskes n æ rm e re belyst eller ligefrem æ n d ret. D e tte sker dels i s a m a r b e jd e m e d v e d k o m m e n d e minister, dels m ed b ista n d a f d e t sekretariat, som findes i Folketinget.
D et viser sig im id le rtid , at u d v a lg e n e først gø r deres a rb e jd e færdigt hen im o d s lu tn in g e n a f k a le n d e r å re t eller m o d s lu tn in g e n a f folke
tingssam lingen, dvs hen im od j u n i m å n e d . De færdige love k o m m e r herefter som byger, d e t fyger m e d betæ n k n in g er, tillægsbetæ nkninger, æ ndringsforslag, m in d re ta ls u d ta le ls e r m m , som d e t k a n være nok så vanskeligt at finde vej ig e n n e m for d e m , d e r u m i d d e l b a r t efter lovens ik ra fttræ d e n skal leve m ed loven, være sig som b o rg e r i s a m fu n d e t, som a d m in is tr a to r i d e n offentlige fo rv a ltn in g eller i dom stolene.
Selv o m d e r er gjort an stren g elser for at k o m m e disse vanskelighe
d e r til livs, er d e t ikke lykkedes. Nogle u d p lu k fra de sidste ca 20 å r viser, at d e r tilsy n elad en d e ikke er sket væsentlige forbedringer.
T v æ rtim o d er det blevet e n d n u værre som følge af, at d e r e fte rh å n d e n fremsættes flere og flere lovforslag.
I. Lovmøllen maler*
1. D en 3. j u n i 1922 kl 1 1 '/2 om aftenen stod d e n gode skude » H ild a « ind i h a v n e n . M e d et vist k v a n t u m spiritus o m b o rd som så ofte før.
D et v a r d e r j o intet forkert i. T ro e d e altså skipperen. M e n heri tog h a n sørgeligt fejl. For n e to p d e n d a g v a r d e r u d k o m m e t et n u m m e r a f L o v tid e n d e , hvori det blev b ek en d tg jo rt, at e th v e rt skib, d e r blev a n tru ffe t i d a n s k te rrito ria lfa rv a n d m e d et vist k v a n t u m spiritus om b o rd uvægerligt skulle anses som et sm uglerskib. O g d e r v a r altså lige lovlig m eget m ed a f d e n n e dejlige vare. D et m å t t e d e r bødes for, selv o m skipperen nok så m eget b e d y re d e , at h a n ikke h o ld t L o v tid e n de og d a slet ikke h a v d e haft m u lig h ed for, selv om h a n nok så m eget h a v d e været fast a b o n n e n t, at læse d e tte interessante blad , m ed en s h a n v a r u d e i r u m sø. O g al d en dejlige spiritus blev konfiskeret. Alt d e tte fastslog H øjesteret. O g d e tte anses stadig for god gæ ldende d a n sk ret. L oven v a r nem lig t r å d t i kraft ved døgnets begyndelse, altså ved m id n a t, d e n 3. ju n i.
E n g a n g i lø bet a f n a tte n m ellem d e n 20. og 21. d e c e m b e r 1918 d ø d e g reven til L v s tru p og J o m f r u e n s Egede. O g n e to p d e n 21.
u n d e rsk re v k ongen en ny arveafgiftslov, som skulle træ de i kraft straks, og d e n b etø d en b etydelig forøgelse a f arveafgiften for de efterladte. L o v en blev i øvrigt først b ek en d tg jo rt, d a ju le h ø jtid e n v a r n o g e n lu n d e overstået. A rv in g e rn e v a r så beskedne, at de k u n gjorde gæ ldende, at loven d a i h v ert fald ikke k u n n e være gyldig, før kongen h a v d e u n d ersk rev et, og d e t skete naturligvis ikke i nattens mørke.
M e n nu lå d e t im id lertid s å d a n , at d et henstod som usikkert, om d en grevelige a fg a n g v a r sket før eller efter tå rn u r e ts m idnatsslag. Altså k u n n e greven g o d t være d ø d d e n 20., og d a v a r d e r k u n tale om g a m m e l takst for dødsfald. De efterlad te slap derfo r relativt billigt.
2. Disse rø v erh isto rier er velkendte for jurister, som h a r m o re t sig g o d t over d em . Ligesom skipperens kolleger, d e r vel h a r u d t a l t sym-
* Fra kronik i Politiken 11. august 1975.
D e i in d led n in g en næ vnte retssager kan findes i henholdsvis U 1923.995 H (sm ug- lersagen) og U 1921.352 ia rv ea fg iftssa g en ).
pati for h a m , m en nok alligevel h a r g rin et lu n t i skægget, fordi h a n kom i gyngen. M e n sk a d e rn e er trods alt til at overse. A rv in g e rn e slap jo , og skipperen, nå, j a , h a n v a r måske virkelig smugler. A fgørel
sen h a r givet a n le d n in g til statsretlige bek y m rin g er, og m e g e n ju rid is k læ rdom er udviklet herom . Alle er klar over, at love vel som h o v e d r e gel m å være o rd e n tlig b ek en d tg jo rt, hvis m a n vil forlange, at folk skal rette sig efter d e m . M e n n å r la n d e t s ta n d e r i v åd e, h a r m a n ikke desto m in d r e e n d o g givet straffelove m ed tilb ag ev irk en d e kraft. O g i h v ert fald kan m a n go d t se, at love om prisstop m å h a v e v irk n in g allerede fra det øjeblik, d a en statsm inister b e b u d e r lov h erom , selv om d e t k u n sker i en nytårstale.
M e n alt d e t er alligevel b ag ateller over for snedigt u d tæ n k te m e t o der, som ganske k u r a n t ben y ttes for at holde befolkningen u v id e n d e om, h v a d d e r sker p å lovgiv n in g s o m rå d e t.
Folketinget a r b e jd e r nem lig i ryk. D e r er højsæson 2 g a n g e om året: O p til ju l og op til som m erferien. D e n sidste sæson er en supersæson, h v o r d e r holdes stort å b e n t udsalg.
L o v tid e n d e k u n n e m eget forståeligt slet ikke følge m ed. Først d en 18. ju li, altså en lille m å n e d s tid efter de sidste k r a m p a g tig e u n d e r t e g nelser, lykkedes d e t i 1975 at få postet de sidste love ud til d e n ferierende danske befolkning. L o v tid e n d e m å t t e naturligvis prioritere.
Love, d e r skulle træ de i kraft d e n 1. juli, m å t t e sættes p å først, således at d e r d o g v a r en teoretisk c h a n c e for, at de, d e r h a v d e interesse heri, k u n n e læse loven, in d e n de fo rb rø d sig. R esten m å t t e så k o m m e, n å r det v a r prak tisk m uligt. M a n m å t t e p u t t e m inisterielle b e k e n d tg ø re l
ser, som hastede, ind im ellem disse love, selv om d e r kom k lu d d e r i n u m m e r e r in g e n s a m m e n h o ld t m e d d a te rin g e n . E n bekendtgørelse, som skulle træde i kraft d e n 15. ju li, kom d erfo r ind som en h u n d i et spil kegler.
3. D en 1. au g u st, hen p å f o rm id d a g e n , afleverede m it søde p o s tb u d (h u n trækker vejret lettet, n å r h u n h a r fyldt breve, ting og sager i m in lan d lig e lågepostkasse) L o v tid e n d e , u d g iv et d e n 31. juli. H eri findes to bekendtgørelser, d a te re t 16. ju li, om parkeringsskiver og om afm æ rk n in g a f vigepligt m v . T r å d t i kraft d e n 1. a u g u st, altså ved m id n a t. Sikken et held, at d e r ikke skete noget u n d e r m in m o r g e n t u r til b a g e re n . Foreløbig h a r j e g konstateret, at de nye og g a m le vige- pligtsregler er så kom p licered e, at de k a n in d g å i d e n ju rid isk e u n d e r visning som skoleeksem pler på, hvorledes m a n k an gøre retsregler indviklede.
4. Alt d e tte h a r været kritiseret utallige gange. Ved at sætte frister for lovforslags fremsættelse h a r m a n søgt at u n d g å d e t b ek en d te lovjaskeri i s lu tn in g e n a f folketingssamlingen, og lige lidt hjælper det. J e g er fuldstæ ndig klar over alle de vanskeligheder, d e r findes.
P ro b le m e t er ikke blevet m in d r e m ed s a m m e n s æ tn in g e n a f Folketin
get, som d e t n u er. J e g er faktisk fuld a f b e u n d r i n g over, at d e tte Folketing h a r k u n n e t præstere så m eg et - og stort set e n d d a så m eg et g o d t - uanset disse vanskeligheder.
M e n b u r d e m a n ikke tænke lidt p å d en a r m e danske befolkning, som i d e n n e tørre s o m m e r udsættes for en byge a f l o v e , som o v e rg å r næsten alt, h v a d d e r hidtil er præsteret? J e g er fuldstæ ndig klar over, at m a n g e love først træ d er i kraft senere, således at d e r for så vidt er god tid til at sætte sig ind i d em , in d e n de skal b e g y n d e at virke.
M e n dels insisterede m a n på, at nogle love skulle træde i kraft før som m erferien, dels er d e r noget pæ dagogisk og psykologisk uheldigt i, at love k o m m e r p å et tid s p u n k t, h v o r de lægges til side til senere s tu d iu m . M a n giver ganske enkelt op, n å r d e r postes h u n d re d v is a f sider nye love ud p å en g ang. J e g tvivler på, o m d e r i hele l a n d e t er m ere end måske en halv snes m ennesker alt ibereg n et, som får læst alle disse love, in d en de b e g y n d e r at virke. J e g ser b o rt fra d e m , d e r selv h a r været m ed til at v e d ta g e lovene. M e n m o n selv Folketingets egne m e d le m m e r h a r k u n n e t o v e rk o m m e at læse alt, h v a d de h a r vedtaget?
5. In g e n k an å b e n b a r t gøre for, at d et er, som d e t er. D et m å e n d d a siges, at R etsinform ation, trykkeriet, Folketingets b u r e a u , J u s t i t s m i nisteriets lovkontor, m ed englelig tålm o d ig h e d y d e r d e n service, som de få interesserede ønsker at få. M e n hvis alle de, d e r skal lyde loven, skulle hav e d en s a m m e assistance, b rø d d e t hele sa m m e n . D et tålm o d ig e danske folk m å nok finde sig i, at lovgivningseksplosionerne fortsætter. D e r m å v ære en naturlov, som fo rb y d e r et jæ v n t forløb a f lo vgivningsarbejdet. M e n j e g kan forsikre, at de, d e r p rø v e r at v id e re give ny lovgivning i en s å d a n form, at m e n in g e n k an forstås a f b ru g e rn e , lider alle helvedes kvaler u n d e r tilstanden. M e n d e t m å hø re m ed til j o b b e t.
I L o v tid e n d e og M in is te ria ltid e n d e offentliggøres nye love, b e kendtgørelser og en del m inisterielle cirkulæ rer m m. Nogle tro r måske n aivt, at M in is te ria ltid e n d e in d e h o ld e r alle de vigtige principielle afgørelser, som træffes r u n d t om i m inisterierne. H e lt forkert! T rods talrige o p fo rd rin g e r til at k o m m e frem m ed s å d a n n e afgørelser, er de stadig forvist til de enkelte ministeriers in te rn e og m eg et hem m elige
»visdom sbøger«, som offentligheden b estem t ikke får a d g a n g til. For at b ø d e h e r p å u d s e n d e r feks skatte- og k o n k u r r e n c e m y n d ig h e d e r deres egne m eddelelsesblade. U d e n d e m k u n n e livet ikke leves.
L o v tid e n d e er s å m æ n d u d m æ rk e t og form idler p å rim elig m å d e og i rim eligt te m p o de love, som m a n finder for g o d t at ved tag e. Fejlen ligger højere oppe. H a r d e t altid s å d a n et kissejav at få no g et ig e n n e m in d e n ju le - og s o m m e rs te m n in g e n sænker sig ov er la n d et? J e g tvivler.
II. Lovorientering — Lovdesorientering*
1. N o r m a l t fu n g erer L o v tid e n d e udm æ rk et, u an se t at d e r hverken i G rl §22 eller i loven a f 25.6.1870 om udgivelse a f L o v tid e n d e og M in is te ria ltid e n d e er givet m ere in d g å e n d e regler herom . M e n u n d e rtid e n og i visse r e tn in g e r er d e r pro b lem er, som ingen synes at tage sig af.
D e r blev ganske vist afgivet en b e tæ n k n in g om Statens in f o r m a tionsvirksom hed n r 469/1967, m e n d e r frem kom en d ikke så m eget som en henstilling om at følge de forslag, som b e tæ n k n in g e n in d e holdt. De senere betæ n k n in g er, n r 536/1969 om D agspressen og S a m fundet, n r 237 a f 3.1 1.1972 om Statslige m y n d ig h e d e rs a n n o n c e r in g og n r 787/1977 om U d v id e t statslig inform ation om love m v , h a r nok haft større effekt i form a f u d v id e t a n n o n c e rin g , udsendelse a f pjecer og b r o c h u r e r og u d b y g n in g e n a f Statens In fo rm atio n sk o n to r.
M e n selve d e t g r u n d lig g e n d e autentiske m ateriale er d e r ikke sket noget ved. Det er selvfølgelig vigtigt, at d e n aim b o rg e r får en jæ v n og forståelig orien terin g . M a n vil gern e hjælpe de såk ald te
»inform ationssvage«. M e n også de, d e r å b e n b a r t m å betegnes som
»informationsstærke«, h a r behov, som skal dækkes.
D et er stadig skik og b ru g , at Folketinget i særlig g r a d v e d ta g e r love i s lu tn in g e n a f d e c e m b e r og i j u n i m å n e d . Bestræbelserne p å at sprede ved tag elsern e h a r ikke b å r e t synderlig frugt. Det g å r e n d d a så n o g e n lu n d e m ed de love, som k o m m e r i s o m m e rp e rio d e n , o m e n d det kan tage nogen tid, før offentligheden er blevet b ek en d t m ed resu ltatern e a f Folketingets arbejde. M e n det g å r ofte helt galt m ed de love, som vedtages i tiden op im od ju l.
O m kundg ø relsen a f love siges det i Juridisk Grundbog II, 1989 s 125:
»I praksis foranstaltes kundgorelsen a f den enkelte lov på den m åde, at et eksem plar a f det endeligt ved tagn e lovforslag sam m e dag, stadfæstelsen har fundet sted, forsynes m ed dato og sted for dronningens underskrift sam t angivelse a f denne underskrift og a f m inisterens kontrasignatur og tilsendes sekretariatet for R etsinform ation med henblik på optagelse i L ovtidende og indlæggelse i databasesystem et.«
* U d d ra g fra L 1981 B.93-9(>.
A f g r u n d e , som ikke er u m i d d e l b a r t indlysende, efterleves d e n n e udtalelse om praksis ikke a f alle ministerier. D e t viser sig, at love, d e r er stadfæstet d 23.12., ikke n å r frem til L o v tid e n d e før bety d elig t senere, og at k u n d g ø re lse n i L o v tid e n d e derfo r først sker et g o d t stykke tid hen i d e t nye år. M a n p åser d o g - rim eligt nok - at k u n d g ø re lse n sker in d e n årets u d g a n g , hvis loven skal træde i kraft d 1.1., selv om d 31.12. er yderste frist. D et k u n n e d e rim o d synes m in d r e væsentligt, o m kun d g ø relse a f en lov, d e r først skal træ de i kraft i løbet a f d e t k o m m e n d e år, udsendes så h u r tig t som m uligt, m en d e r er særlige g r u n d e til at p å p e g e v æ rdien heraf.
O m udsendelse a f bekendtgørelser findes d e r ikke tilsvarende oplys
ning o m praksis som v e d r ø r e n d e stadfæstede love, m e n m a n skulle tro, at d e r v a r e n d n u m in d r e tidsmæssige p r o b le m e r m e d udsendelse a f b ekendtgørelser en d m ed love. M in isteriet k a n j o selv be ste m m e u nderskriftsdatoen. O g i h v e rt fald b u r d e d e r følges s a m m e praksis, således at ek se m p la re r m ed m inisterens underskrift blev sendt til L o v tid e n d e s a m m e d a g , h v o r un d ersk riften forelå. M e n d e t sker ikke altid i praksis.
I Ministerialtidende optages de a d m in istrativ e, kongelige eller m in i
sterielle befalinger a f alm in d e lig interesse, som udstedes til vedk ø v rig h e d e r og m y n d ig h e d e r, og de reso lu tio n er og tilkendegivelser v e d r enkelte tilfælde, d e r k an h a v e alm in d e lig interesse, L o v tid e n d e lo vens §5. D e r g å r d o g i praksis ofte flere m å n e d e r, før b o rg e rn e bliver b e k en d t m e d cirkulæ rer o l. U d fra d e n filosofi, at M in is te ria ltid e n d e k un in d e h o ld e r forskrifter, d e r er re tte t til m y n d ig h e d e rn e , ikke til b o rg ern e, k u n n e d e t synes m in d r e væsentligt, d a m y n d ig h e d e r n e u n d e rre tte s ved udsendelse d ire k te til d em . M e n dels er d e tte ikke rigtigt, som det fre m g å r a f d e n n æ vnte bestem m else, dels findes d e r talrige cirkulærer, som også h a r d irek te b e ty d n in g for b o rg ern e, h vorfor p u b lik a tio n s m å d e n er højst utilfredsstillende, jfr i sa m m e r e tn in g B e tæ nkning n r 787/1977 s 31-32.
2. D et er d a m uligt, at disse op ly sn in g er om h v a d d e r sker eller ikke sker o m k r in g årsskifte ikke virker særlig a la r m e r e n d e for d e n alm in d elig e b r u g e r a f love og bekendtgørelser. M e n forsinkel
serne h a r nogle u b eh ag elig e konsekvenser, som ikke k a n være den aim b r u g e r ligegyldige. Alle m å j o klynge sig til registre og lever derfor som p å en v u lk a n , indtil d e r m ed m e lle m r u m k o m m e r en åjo u rfø rin g a f registrene. D a m a n g e registre følger k a le n d e rå re t, o p s tå r p ro b le m e t. D et er ikke m uligt at færdiggøre registrene, før m a n h a r de allersidste sidetal fra d e n p u b lik atio n , som er g r u n d la -
get for d et hele, L o v tid e n d e . Selv om alt kan forberedes, således at de p r 1.1. tilgængelige o p ly sn in g er er in d a r b e jd e t, og alt er sat og foreligger i s p a lte k o rre k tu r, kan tilføjelsen a f de sidste re le v a n te o p ly sninger og d e r m e d o m b r y d n i n g e n først p åb e g y n d e s, n å r m a n er aldeles sikker på, at d e r ikke k o m m e r m ere, d a te r e t i d et f o r u d g å en d e k a le n d e rå r.
K onsekvensen er altså, at h v e r eneste d a g offentliggørelse a f en lov eller bekendtgørelse forsinkes ud over d 1.1. b e ty d e r en nø jag tig tilsvarende forsinkelse a f de registre, som d e n ju rid isk e v e rd e n h u n g r e r efter at få ud snarest m uligt, så m a n u n d g å r at bevæge sig p å vulkaner.
D e t er svært at placere a n sv a re t for de forsinkelser, som konstateres.
M e n ikke hos R etsinform ation, id et d e tte o rg a n tv æ rtim o d a r b e jd e r energisk for at få de relev an te aktstykker ud a f de m inisterielle b o r d skuffer. D e r k a n naturligvis være visse g r u n d e for, at d e t k a n tage sin tid, før alt er i ord en . M e n det m å stå fast, at d e r ikke k a n rettes et b ogstav eller et k o m m a , efter at Folketinget h a r v e d ta g e t en lov og d r o n n in g e n s u n derskrift er påført, eller efter at v e d k o m m e n d e m in i
ster h a r sat sin underskrift p å en bekendtgørelse eller et cirkulære.
D et kan heller ikke være trykkerimæssige vanskeligheder, som g ø r sig gældende. Love v e d ta g e t a f Folketinget foreligger i trykt form d a g e n efter vedtagelsen. D et kræ ver n o r m a lt ikke profetiske e v n e r at regne ud, hvorledes d e n endelige lovtekst k o m m e r til at se ud, allerede n å r lovforslaget h a r været b e h a n d le t i folketingsudvalg og b e tæ n k n in g d e rfra foreligger. H v o r n ø d v e n d ig e de følgende p r o c e d u r e r en d er, re n t statsretligt, m å d e t for en p ra k tik e r være ret klart, at d e t - m ed sjældne undtagelser, som let la d e r sig udskille - er u d e n praktisk b e ty d n in g , h v a d d e r videre sker.
3. M e n n e to p h v a d d e r er an fø rt om registre h a r et videre perspektiv.
O g s å d e n juridiske undervisning ved vore u n iv ersiteter k a n kritiseres for m a n g le n d e respekt for registre. D en ju rid isk e u n d e rv is n in g tilstræber som et led a f sine h o v ed fo rm ål, at d e n udlæ rte k a n d id a t k a n løse selv de vanskeligste » n ø d d e k n æ k k e ro p g a v e r« , altså o pgaver, hvori er i n d b y g g e t k o m p licered e ju rid isk e pro b lem er. D et hele får sin sublim e afslutning, n å r k a n d id a te n skal løse »den store k o n k re te op g av e« , for m a n g e deres juridiske klim aks - eller d et m odsatte. M a n forventer, at d e n v o r d e n d e juridiske k a n d id a t k a n klare p ro b lem er, som volder v anskeligheder selv for en h æ rd e t a d v o k at, j a , e n d o g for en højesterets
d o m m e r. M a n forventer endog, at d e r kan skrives et kort, m e n klart resp o n su m om s å d a n n e p r o b le m e r i løbet a f få tim e r p å én dag, e n d d a u d e n at h av e sam tlige de h jæ lp em id ler til afbenyttelse, som
en færdig ju r is t har. D e t sker tilm ed i sp len d id isolation, mens d e n erfarn e ju r is t i h v e rt fald ta g e r en skyggeboksning m e d en a n d e n lige så e rfaren kollega, før h a n b e s te m m e r sig for d e n bæ rekraftige a r g u m e n t a t i o n og løsningen.
M e n d et m ere j o r d n æ r e sigter u n d e rv is n in g e n ikke im od: H v o r d a n finder m a n ud af, om p ro b le m e t er d ire k te løst a f en bestem m else i en lov eller bekendtgørelse - eller måske ved en retsafgørelse, som k an findes i lo v k o m m e n ta re r, i lærebøger, a f h a n d lin g e r eller a n d e t steds? D et sker bedst ved at k u n n e slå op, og d e tte foru d sæ tter dels k e ndskab til, hvorledes registre benyttes, m e n dels og navnlig, at s å d a n n e registre findes og er åjourførte. H e r m e d løses naturligvis ikke alle p ro b le m e r, m e n d o g en hel del a f d em .
Forsøg p å at un d erv ise s tu d e r e n d e ju r i s t e r i ku n sten at slå op h a r ikke været tilløbsstykker. D et er i og for sig forståeligt, for det h a r jo ikke nogen eksamensmæssig relevans at k u n n e det, så d et er for så vidt spildt ulejlighed. P ro b le m e t klares ikke alene ved at ansæ tte en le ktor m e d biblioteksmæssige opgaver. M e n d e t er no g et f o rs te m m e n de at konstatere, at n e to p b ib lio te k a re r efter et kursus heri k la re r d et lige så g o d t eller s n a re re b e d re end ju rister. Selv o m d e t d o g er en m a n g e l for b ib lio te k a re rn e, at de læser alt b o g sta v re t og ikke er klar o ver de m a n g e forbehold, som en ud læ rt ju r is t k o m m e r m ed over for selv d e klareste tekster. På d e n a n d e n side m å m a n godskrive b ib lio te k a re rn e, at de fo rm o d e n tlig b ø r og sikkert også k a n yde s a m m e førstehjælp, hvis de feks bliver b e d t om at slå op for at finde noget o m botaniske pro b lem er.
4. Et a f de gode hjælpem idler, som i stigende g r a d er k o m m e t i anvendelse, er udsendelse a f lovbekendtgørelser, h v o r d e n op rin d elig e lovtekst føres å j o u r m e d alle senere v e d ta g n e æ ndrin g er. D a de allerfleste love, som k o m m e r i årets løb, n e to p er æ ndringslove, er disse å jo u rfø rin g e r særdeles påkræ v ed e. U n d e r t i d e n er d e t ligefrem n ø d v e n d ig t at tilføje et større n o t e a p p a r a t for at forklare, hvorledes d en nu rev id ered e lovtekst er fre m k o m m e t. E n enkelt æ ndringslov kan m edføre, at et b etydeligt a n ta l love m å ændres, således feks ved o m læ g n in g a f s a g s o m rå d e r m ellem m in isterier eller ophævelse a f b ø d e m a k s im a , jfr Ik ra fttrl til Strfl §6, eller bestem m else om h v e m b ø d e r tilfalder, lov n r 242 a f 7.6.1963, Strfl §50. R e n e formelle æ n d r in g e r og helt u tv iv lso m m e reelle æ n d r in g e r k a n foretages, jfr Juridisk Grundbog 11.129. M e n en lo vbekendtgørelse skal ikke tage stilling til fortolkningsspørgsm ål, feks om forholdet m ellem forskellige love.
K a m o v s L ovsam ling virker som bekendt efter det system , at der ved udsendelse hvert år anvendes »konsoliderede« lovtekster, dvs at m an enten benytter sidste lovbekendtgørelse, hvis der ikke er kom m et æ ndringer siden da, eller selv udarbejder, hvad der svarer til en lovbekendtgørelse.
I J u stitsm in iste rie ts vejled n in g n r 243 a f 18.11.1969 er d e t udførligt angivet, hvorledes en s å d a n lovbekendtgørelse skal se ud, og d e r gives også en vis vejledning om , i hvilke tilfælde en lo vbekendtgørelse b ø r udsendes, og i b ekræ ftende fald h v o r n å r d e n b ø r udsendes.
D et b e ro r naturligvis p å et vist skøn, om en udsendelse a f en lo vbekendtgørelse er p åkræ vet. M e n d e tte skøn udøves a f de erikelte m inisterier, og skønnet udøves p å m eget forskellig m å d e . A f b e ty d n in g er naturligvis, h v o r m a n g e æ ndringslove d e r er k o m m e t, og h v o r m a n g e bestem m elser d e r h e rm e d er æ n d re t i hovedloven. N o g en k ontrol m ed, om vejled n in g en følges, synes d e r ikke at være. A f b e ty d n in g er vel også arbejdspresset i v e d k o m m e n d e m in isteriu m , således at m a n a f d e n n e g r u n d afstår fra at u d a r b e j d e en lo v b e k e n d t
gørelse, selv o m det egentlig anses for p åkræ vet. Desværre falder d ette n e to p m eget ofte s a m m e n m ed de tilfælde, h v o r d e t for fo rb ru g e re n er særlig p å k ræ v e t at få u d s e n d t en lovbekendtgørelse.
Praksis udviser e n d n u større forskelle, n å r m a n undersøger, h v o r la n g tid d e r g å r efter en æ ndringslov, før d e r udsendes lo v b e k e n d tg ø relse. D et k a n v a rie re fra nogle få u g e r til flere m å n e d e r, e n d o g op til ca l 1/., år, u an set vejledningens henstilling o m at o p ta g e lo v b e
kendtgørelser i s a m m e n r a f L o v tid e n d e som æ ndringsloven.
D a det ikke k a n k o m m e som no g en overraskelse for vedk m in iste
riu m , n å r et a f dets lovforslag v ed tag es i Folketinget, v a r d e r in tet i vejen for at forberede lovbekendtgørelsen, således at d e n forelå p r a k tisk taget s a m tid ig m e d æ n dringsloven. D et forudsætter, at m inisteriet gø r op m e d sig selv i god tid, om en lo vbekendtgørelse b ø r udsendes.
M e d m o d e r n e trykketeknik er d e t en relativ let sag at h a v e noget s å d a n t i o rd e n i tide.
M a n k a n e n d d a forestille sig, at d e r p rin cip ielt altid udsendes lo vbekendtgørelser i forbindelse m ed æ ndringslove. M a n k a n gå v id e
re e n d n u . E n g a n g i frem tid en k u n n e m a n nøjes m ed at u d se n d e lo vbekendtgørelser, således at æ n d r in g e r n e alene fremgik a f n o te r til lo vbekendtgørelsen. H e r m e d vil L o v tid e n d e ganske vist svulm e op, m e n til gengæld blive m e re b r u g b a r . Selve æ nd rin g slo v en - m ed d r o n n in g e n s underskrift - m å så nøjes m ed at blive a rk iv e re t et eller a n d e t sted som i det væsentlige interesseløs. J e g er klar over, at en så rationel m e to d e er ry sten d e for d e n ju rid isk e v erden.
M e n d e tte er frem tidsm usik, m in d r e æ n d r in g e r k a n ske u m id d e lb a r t.
M a n k a n i h v e rt fald k a ra k te rise re d e n n u v æ re n d e tilstan d som lovlig desorienteret.
III. U anstændigt lovgiveri *
1. D et kan være svært selv for m eget k yndige at følge m ed i lo v g iv n in gens storm flod a f regler, som skyller hen over h o v ed et p å befolknin
gen. For d e n alm in d elig e b o rg e r er det to talt u m u lig t.
N u er m a n im id lertid n å e t ikke b a r e til grænsen for d et anstæ ndige, m e n er ved at passere ud over d e n n e grænse.
D et d re je r sig om d e n serie a f love o m in d ek sreg u lered e lån, som er p å vej ud a f lovm askinen. Enkelte a f de a fg ø re n d e love er v ed ta g e t, nogle er e n d d a u n d e rsk re v e t a f d r o n n i n g e n og k o m m e t i L o v tid en d e.
Nogle er v e d ta g e t, m e n er ikke k o m m e t så la n g t i den kom plicerede pro c e d u re . M a n kan risikere, at en v e d ta g e t og stadfæstet lov først kan k o m m e i det officielle o rg a n , L o v tid e n d e , d e n sidste d a g i m a rts m å n e d . Lovteksten n å r så frem til afsides egne a f D a n m a r k hen i april m å n e d , j a , m ed lidt uheld kan d e t s a m m e gælde selv i c e n tra le dele a f K ø b e n h a v n . Ikke desto m in d r e træ d er disse love i kraft ved dø g n ets begyndelse d e n 1. april.
Det er altså ikke aprilsn ar, m en alvor. Det forv entes så, at jurister, ø k o n o m e r og a n d r e k an give d e m , d e r nysgerrigt spørger, om d e t kan b etale sig m ed d e n nye låneform , en k o rrek t og fyldestgørende vejledning, u m i d d e l b a r t efter at tæ p p et er g ået op for d e t nye u n d e r h o ld e n d e stykke d r a m a tik . D et m å blive en r å d g iv n in g m ed alle m ulige forbehold, og så m å m a n e n d d a h åb e, at r å d g iv e re n h a r en god ansvarsforsikring, for et forkert rå d kan g o d t k o m m e til at koste klienten og d e r m e d også rå d g iv e re n d y rt.
2. D et er altså ikke m in hensigt at b la n d e m ig i d et kor a f stem m er, som m ed forskellig styrke og tonefald h a r besu n g et de nye regler. D et k an d a g o d t være, at det g å r så d a n , at nogle kreditorer, som ellers ville h av e fået deres k ap ita l u d h u le t a f en fre m a d s k rid e n d e inflation, vil prise sig lykkelige e n g a n g i frem tid en over, at de investerede i de
* Fra K ronik i Politiken 20. m arts 1982.
Loven om indeksregulerede realkreditlån kom til at foreligge som lov nr 81 a f 17. m arts 1982. O m de in d vikled e konsekvenser a f loven se feks W .E.von Eyben:
Panterettigheder, 7. udg 1984 s 399-414.
nye p a p ire r. D et er d a også m uligt, at nogle debito rer, som h a r valget m ellem at gå n e d e n o m og hjem eller o p ta g e lån a f d e n nye slags, m ed begærlighed vil gribe til d e n nye udvej, m e n ganske vist senere vil føle, at de stadig h a r det m e g e t h å r d t.
Logikken er ganske vist helt i o rd en . Hvis ellers m e k a n is m e rn e fu n g e re r som de skal, så er d e t rigtigt, at såvel d e b ito r e r som k re d ito rer i d e t lange løb skal a f m ed - henholdsvis m o d ta g e - beløb, som reelt, værdim æssigt er lige store. D e b ito r e r n e skal blot væ nne sig a f m ed d e n trøst, d e r ligger i, at r e n te r og a fd ra g m e d de trad itio n elle lån reelt bliver m in d re , fordi k ro n eb elø b en es virkelige værdi ikke i frem tid en er p å hø jd e m ed, h v a d de var, d a lå n e n e blev stiftet.
P ro b le m e t er, om m a n ikke blot i nogle år, de sure første år, m e n alle sine d a g e skal gå m e d liv re m m e n go d t in d sp æ n d t. O g om de, d e r h a r svingende indtæ gter, om de d e r k o m m e r ud for sygdom og a n d r e svøber, og om de d e r h a r troet de fik en pensionisttilværelse, h v o r de ikke b e h ø v e d e at tænke ret m e g e t p å huslejen, altså om alle disse m ennesker h a r tæ nkt g r u n d i g t ig e n n e m , h v a d d e r skal ske d e m e n g a n g u d i frem tiden.
3. M e n d e tte er selvfølgelig nogle sm å tsk å rn e , m eg et personlige b e tra g tn in g e r, som ikke tæller over for de interesser, som stå r p å spil, n å r m a n skal få byggeri og m eget a n d e t i sving. D en enkelte borgers rå d g iv e r m å blot lægge til g r u n d det, d e r er k o m m e t ud a f de kloges overvejelser om disse store sam fu n d sp ersp ek tiv er. O g så g o d t h a n k an vejlede sin klient p å d e tte g r u n d la g .
R å d g iv e r e n er naturligvis ganske u d e a f s ta n d til at forudse, h v o r d a n inflation og a n d r e uoverskuelige b e g iv e n h e d e r vil udvikle sig i frem tiden. M e n h a n m å i h v e rt fald k u n n e sige, h v o r d a n d et går, såfrem t in flationen h a r en b e ste m t takt, og såfrem t d e n n u g æ ld e n d e sk attelovgivning bliver stående. Så k an h a n u d sp ø rg e sin klient nøje ikke blot om den n es n u v æ re n d e indtæ gtsforhold, m e n også om h v a d d e r k a n forventes a f æ n d r in g e r heri ikke b a r e i de f ø rs tk o m m e n d e år, m e n også længere ud i frem tid en . Til sidst k a n h a n så sige, at hvis, såfremt, i fald, så er d e t nok en g o d /d å r lig idé. O g n æ rm e re k a n h a n nok ikke k o m m e det.
4. M e n d e r er altså a n d re , m e re øjeblikkelige p ro b lem er. D e r t å r n e r sig en række juridiske p r o b le m e r op, som først e fte r h å n d e n k o m m e r til at stå k la rt selv for d em , d e r følger nøje m e d i nyere lovgivning.
D et er typisk for vores r e a lk r e d ito r d n in g , at de fleste faste ejen
d o m m e er behæftet m e d en række p rioriteter. D erfor er spø rg sm ålet
om in d e k s p a n t ikke alene et p ro b le m m ellem lå n ta g e r og d en n es særlige kreditor. P ro b le m e r n e b r e d e r sig som ringe i v a n d e t. D et kan ikke være ligegyldigt for de efterstående p a n t h a v e r e , altså d e m , d e r ligger længere u d e i p rio rite ts o rd e n e n , h v a d d e r sker p å de b ed re p rioriteter. D et er g a m m e l tr a d itio n i D a n m a r k , at e f te r p a n th a v e r n e b e tin g e r sig, at d e rykker op i ta k t m ed , at fo rp rio rite te rn e afvikles ved de lø b e n d e afdrag.
5. M e n så k o m m e r p r o b le m e r n e m y ld re n d e . De g a m le skikkelige lån blev j o ald rig større en d hovedstolen viste, d a lån e t blev stiftet. De gik n e d a d , e fte r h å n d e n som lån et blev a fdraget. M e n d e nye indeks
lån g å r o p a d , ud over d e n o p rin d e lig e hovedstol, hvis ellers d e r fortsat er inflation, og d e t skal d e r nok være et g o d t stykke tid fremover. D et er selvfølgelig ikke m e n in g e n , at e f te r p a n th a v e r e , d e r ellers k u n n e rykke op i en bestem t takt, skal finde sig i, at de tv æ rtim o d skal rykke ned. H ertil kræves, at de udtry k k elig t h a r givet sam tykke hertil.
Altså m å m a n , hvis hensynet til e f t e r p a n th a v e r n e virkelig skal tillægges b e ty d n in g , vælge d e n løsning, at i n d e k s p a n th a v e r e n p æ nt m å stå tilbage for alle e f te r p a n th a v e r n e for d e n pukkel, d e r o p s tå r takket være inflationen.
Bevares, d e r k a n j o være en friværdi i e je n d o m m e n , altså en reel værdi ud ov er p rio rite te rn e , m e n d e r skal ikke ske m eget i re tn in g a f n e d g a n g i ejen d o m sp risern e, før en s å d a n sikkerhed p å d e n alleryder- ste plads bliver lig m ed nul.
M e n ikke nok m ed det. D en takt, hvori in d e k slå n e n e afvikles, bliver p å en m å d e la n g so m m e re end efter de g a m le lån. For skal d e r betales en ydelse, d e r er sat i forhold til hovedstolen, er det klart, at d e n n e ydelse bliver større, hvis hovedstolen, som d e n beregnes af, bliver større. H eller ikke d e t b e h ø v e r e f te r p a n th a v e r n e at finde sig i.
Altså: ned m ed sik kerheden for også d e n n e pukkel. Eller om m a n vil - op over skorstenen m ed d e n n e sikkerhed.
6. K o r t sagt - d e t stå r og falder m ed e f te r p a n th a v e r n e , o m d e t kan lade sig gøre m e d de nye in dekslån. M e n så o p s tå r d e r igen en særlig usikkerhed. O m b y t t e r m a n et g a m m e lt tr a d itio n e lt lån m ed et in dekslån, k a n m a n j o spørge e f te r p a n th a v e r n e , o m de vil være så venlige at ho ld e sig tilbage, hvis d e t g å r galt. M a n k a n k u n risikere at få et nej, og så er d e n p o tte ude. M e n hvis m a n s ta rte r fra g r u n d e n af, således at e je n d o m m e n e n d n u ikke er p rio rite re t, så er d e t lidt svært at spørge, d a m a n j o ikke ved, h v em d e r kan k o m m e i b e t r a g t n i n g som e f te rp a n th a v e re . Altså m å m a n se at få alle brikker p å plads, så alle
er taget i ed. Ellers risikerer m a n ikke at k u n n e k o m m e ig e n n e m m ed d e n fulde finansiering.
M e n d e t er væ rre e n d n u . Hvis virkelig katastrofen in d træ d er, og e je n d o m m e n e n g a n g i fre m tid e n g å r til tv a n g s a u k tio n , så bliver d e r et uhyg g elig t p ro b le m , som skal afklares: hvis en e rh v e rv e r p å a u k tio n e n b y d e r ind i p rio rite te rn e , dvs at d e r ikke bliver fuld d æ k ning til alle, så m å m a n finde ud af, h v a d m a n skal gøre ved in dekslånet. D et h a r m a n faktisk p rø v e t at finde u d af. I flere sp a lte r b e m æ r k n in g e r til et lovforslag findes sindrige ju rid isk e b e t r a g t n i n g e r o m d e tte p ro b le m . M a n skal holde sig fast i stolen for o v e rh o v e d e t at forstå d e m . Så j e g skal nok forskåne en læser, d e r er k o m m e t så langt, for h v a d alt d e tte g å r u d på. M e n d e t forskånes de mennesker, som k o m m e r ud for disse p ro b le m e r, ikke for.
7. D e r bliver virkelig gode j a g t m a r k e r for d e m , d e r vil gøre sig til specialister m ed at råd g iv e o m disse spørgsm ål. J u r is te r , ø k onom er, ejen d o m sm æ g lere og e j e n d o m s h a n d le r e k a n se en tryg frem tid i m øde.
D e r vil være beskæftigelse for alle. E v e n tu e lt ledige i disse kategorier vil blive opslugt a f de m , d e r r å b e r om hjælp.
J e g h a r foreslået, at d e r rejses to sta tu e r p å slo tspladsen foran C h ristia n sb o rg , en p å h v e r side a f F rederik Folkekær. D e r er selvfølge
lig m a n g e , d e r h a r m ed v irk et til at klare beskæftigelsesproblem erne for de n æ v n te p rivilegerede s a m fu n d sb o rg e re . D e r er ikke plads til så m a n g e statuer. D e r k u n n e passendes rejses en statue for b o lig m in iste
ren p å d e n ene side, m e d ta k for h v a d h a n h a r gjort. O g så p å d e n a n d e n side for ju stitsm in iste re n , d e r h a r b id r a g e t til at rede t r å d e n e ud for sin kollega, o m en d de ser noget indfiltrede ud. M e n det er jo n e to p d e t gode ved d em . D erfor ta k n e m lig h e d e n .
8. Alle disse ju rid isk e spidsfindigheder k en d er m a n u d m æ rk e t i de in d v ied e kredse. M e n in gen a n d r e . Folketinget er k u n lige b e g y n d t at ta ge hul p å disse p ro b lem er. T in g e t h a r hele 14 d a g e til at klare nogle h å r d e juridiske p ro b le m e r. D e t k a n tinget naturligvis ikke. D et ville være for m eget forlangt. M a n trøster sig vel også m ed, at det g å r nok ikke så galt, som præ sten prædiker. Vi kan h å b e d e t bedste.
O g frem tid en s rå d g iv e re m å forb ered e sig p å d e t værste. In g e n får søvn i ø jn e n e n a tte n til d e n 1. april.
IV. Længe leve det ubegribelige*
Folketinget slu tte r sit a rb e jd e m ed en h ag lb y g e a flo v e . Som t r a d itio nen byder, belem res b o rg e rn e m ed h o v e d p a r t e n a f hele årets love, g o d t og vel 100, i løbet a f nogle uger. I et s å d a n t uvejr s m u t t e r m eget u b e m æ rk e t hen. Alligevel fortjener en enkelt lille lov at få et ord m ed p å vejen. I al sin g rib e n d e enkelthed ser d e n s å d a n ud:
I lov om retsafgifter, jfr. lovbekendtgørelser nr 21 7 a f 13. maj 1981, som
s1
ændret senest ved lov nr 563 a f 7. decem b er 1983, foretages følgende ændringer:
1) I § 1 , 1. pkt, §3. § 1 4 , stk 1. 1. pkt, § 3 9 a og § 5 4 ændres »130 kr.«til:
»300 kr.«
2) I § 4 , § 5 , stk 2, og § 4 4 ændres »180 kr.« til: »400 kr.«
3) I § 16, stk 1, 1. pkt, § 17, stk 1, § 2 3 , stk 1, og § 4 2 , stk 1, ændres »80 kr.« til: »200 kr.«
4) I § 17a, stk 1, ændres »150 kr.« til: »300 kr.«
5) I § 2 2 , stk 1, ændres »150 kr.« til: »300 kr.«
6) I § 5 0 , stk 2, 1. pkt og stk 3, sam t § 5 4 ændres »250 kr.« til: »500 kr.«
7) I § 4 2 , stk 1 og 2 og § 4 5 , 1. pkt, ændres »50 kr.« til: »150 kr.«
8) I § 5 0 , stk 2, 2. pkt, og stk 3, sam t §5 8 , 1. pkt ændres »500 kr.« til:
»1.000 kr.«.
L oven træder i kraft ved bekendtgørelsen i L ovtidende.
§2
M e n in g e n er, at staten g e rn e vil h a v e ca 125 m illioner kr. m e re i kassen ved at forhøje en række afgifter. M e n d e t kræ ver en virkelig indsats at finde ud af, h v o r p e n g e n e helt præcist skaffes fra. I de led sag en d e b e m æ r k n in g e r til regeringsforslaget h a r m a n i r u n d e v e n d in g e r forklaret, h v o r d a n d e t sker. D et hjæ lper lidt. M e n d e t er j o ikke alle, d e r a b o n n e r e r p å Folketingstidende, selv om d e tte o rg a n i n d e h o ld e r m eg en fornøjelig læsning, j a , j e g er ikke e n g a n g sikker på, at d o m m e r k o n to r e r n e , som skal a d m in is tre re loven, altid h o ld e r d et
* K om m en ta r i Politiken 28. maj 1984.
Som eksem pler på ganske tilsvarende love kan nu henvises til love nr 4 93, 4 94 og 495 a f 24. ju n i 1992.
ved siden a f m o r g e n b la d e n e . K u n ved at s a m m e n h o ld e lovens m a n g e kro n e b e lø b m ed en ældre lov k a n m a n helt n ø ja g tig t finde ud af, h v a d d e t koster, og selv i så fald kan m a n let overse noget.
D o m m e r k o n t o r e r n e finder nok ud a f det, m e n b o r g e r n e b u r d e også h ave en forholdsvis let a d g a n g til at sætte sig ind i lovene. D et er j o d em , d e r skal b e tale gildet. J e g er g o d t k lar over, at d e r vil k o m m e d en in d v e n d in g m o d kritikken, at s å d a n m å d et n u e n g a n g gøres, re n t lovteknisk. M e g e t vel. M e n d e t stå r ikke ud try k k elig t i g ru n d lo v e n , at alle love skal skrives p å en u b eg rib elig m å d e .
D e n n e lov k o m m e r e n d o g fra d e t m in iste riu m , som h a r et lovkontor, d e r bl a h a r til o p g a v e at påse, at love bliver skrevet p å en forståelig m å d e . M a n m å så trøste sig m ed, at a n d r e - Statens I n fo rm a tio n s k o n tor? - og forskellige private foretagender, som p rø v e r at b ø d e lidt p å de m an g e lfu ld e in fo rm a tio n e r fra d e t offentlige om love, b e k e n d tg ø relser og d e n slags, også vil tage sig a f d e tte lille p ro b le m .
K u n de praktiske j u r is te r k a n glæde sig. D e n t r u e n d e a k a d e m ik e r arbejdsløshed vil a ld rig r a m m e j u r is te r n e i s a m m e g ra d , som d e t sker for a n d re . E n kort g e n n e m g a n g a f de lige u d k o m n e love viser, at d e r er sørget virkelig g o d t for ju rister. D e r er lækkerbiskener i form a f nye regler om gæ ldssanering og b e ta lin g sstan d sn in g . Vi h a r fået leasingregler, som er helt o v erd åd ig e. S k attem in isteriet h a r altid tæ nkt v enligt p å b e h o v e t for ju rid is k assistance. O v e n i alt d e tte h a r H T -fo lk en e b id r a g e t m e d ju rid isk e nø d d er, h v o r ek sp erter og a n d r e giver sig i kast m e d n ø d d ek n æ k k eriet - de b o ltre r sig i arb ejd sret, erstatningsret, strafferet, j a , og n ø d re t. D e r er stof til m a n g e års a rb e jd e for m a n g e mennesker.
D et g å r vel nok godt. Længe leve ubegribeligheden!
V. Forjasket lovgivning*
I 1989 gav lovjaskeriet a n le d n in g til kritiske b e m æ r k n in g e r i tillægs- hæfterne til K a r n o v s L ovsam ling:
Det er ofte blevet kritiseret, at Folketinget g ø r sig skyldig i e v in d e ligt lovjaskeri og d e r m e d i en planløshed, som er urim elig i forhold til borgerne.
N u er d e r g r u n d til at u n d e rstre g e , at d e r tilsy n elad en d e h a n d le s efter en fast p la n i Folketinget. G anske vist blev d e r v e d ta g e t 44 love i de første 4 m å n e d e r a f 1989. Betydeligt flere, en d d e r plejer at k o m m e ud a f a r b e jd e t p å d e n tid a f året. M åske lidt planløst, h v a d d e r blev v e d ta g e t, og h v a d ikke. Et n æ rm e re eftersyn viser im id lertid , at d e r v a r tale om en vis form for p lanlæ gning. De love, d e r blev v e d ta g e t i disse m å n e d e r, v a r typisk love, som ikke in d e h o ld t sp ræ n g stof a f b e ty d n in g , h v orfor de u d e n større sværdslag k u n n e g e n n e m fø res i et Folketing, som måske ikke v a r enigt p å alle p u n k te r, m e n d og alligevel k u n n e præstere et rim eligt flertal for disse love, som så k u n n e bringes m ed k o m m e n t a r e r i d e n n e lovsamling.
M e n så kom m aj m å n e d . O g d e r m e d afsløredes p la n e n . I løbet a f d e n n e m å n e d plus et p a r d a g e i begyndelsen a f j u n i blev ca 60 love fæ rd ig b e h a n d le t. M e n d et gik stærkere og stærkere. D et v a r typisk de k o m p lic e re d e lovforslag, som v a r s k u b b e t hen til d e n a fslu tten d e fase a f Folketingets a rb e jd e , in d e n s a m lin g e n blev sluttet.
I de sidste d a g e føg d e t m e d betæ n k n in g er, tillæ gsbetæ nkninger og tillæ gsbetæ nkninger til tillægsbetæ nkninger. D et v a r derfo r vanskeligt at fo ru d b e re g n e , h v a d resultatet ville blive, n å r til sidst lovforslaget h a v n e d e i folketingssalen til 3. og afslu tten d e b e h a n d lin g . U n d e r t i d e n nøjedes nogle a f p a r tie r n e e n d d a m ed at angive, at de ville give u d tr y k for deres s ta n d p u n k t , n å r lovforslaget kom ned i salen. Nogle lovforslag blev æ n d re t væsentligt ved 3. b e h a n d lin g , og nogle blev o v e rh o v e d e t ikke ved tag et.
D et er forståeligt, hvis Folketingets m e d le m m e r h a v d e svært ved
* Fra kom m entarer i K arnovs L ovsam lin g (tillægshæfter) o g kronik i Berlingske 'Tidende 23. april 1992.
at finde u d af, h v o r d a n d e r skulle ste m m es o m h v e rt lovforslag. N o g e t gik i h v e rt fald g alt p å d e n sidste d a g a f folketingssamlingen, fred ag d 2. ju n i. D e r skulle stem m es om 21 lovforslag. D e t gik ikke som fo ru d b e re g n e t. D e t v a r d e r nok forskellige g r u n d e til. M e n s å d a n noget lykkes bedst, n å r d e r er alm in d e lig t virvar.
For d e m , d e r skal videregive resultatet a f folketingsarbejdet og k o m m e n te re de nye love, m ed h v a d d e r k a n udledes a f f o ra rb e jd e r og tidligere praksis, b ød d e tte p å særlige vanskeligheder. Dels v a r d e t vanskeligt at fo ru d b e re g n e , h v a d d e n endelige lovtekst k om til at lyde på, dels v a r d e r sam let så m a n g e love, at d e t re n t teknisk v a r vanske
ligt at følge m ed. D e t gjorde d e t ikke bed re, at m a n som sidste folketingsdag h a v d e valg t en fred ag m ed påfø lg en d e lø rd a g , s ø n d a g og g ru n d lo v s d a g , hvilket vist også er i overensstem m else m e d tidligere plan læ g n in g . D et v a r d e rfor ikke m u lig t at få d e n endelige, v e d ta g n e lovtekst før la n g t hen i d en følgende uge. Ellers er d e t praksis, at d e n v e d ta g n e lovtekst er tilgængelig allerede d a g e n efter vedtagelsen i Folketinget.
D e tte h a r altså m e dført, at d e t tog nogle dage, før de fo rb ered te og tildels u d a r b e jd e d e k o m m e n t a r e r til de nye love k u n n e bringes videre i K a rn o v s lovsamling.
M a n m å næ rm est k o m m e til d e n konklusion, at Folketinget bevidst h a n d l e r efter d e n hovedlinie i p lan læ g n in g e n , at d e t skal være så svært som vel m u lig t for b o rg e rn e at følge m e d i lovbygerne, n å r de fyger hen over d e t a rm e , lovlydige land. D e r m å være en o v e ro rd n e t ledelse, som m å lb e v id st a r b e jd e r m e d d e n n e in te n tio n .
D e r er d o g i disse b e d rø v e lig h e d e r enkelte ly spunkter:
D e r g å r nem lig nødv en d ig v is n ogen tid m ellem lovenes vedtagelse i Folketinget og frem k o m sten i L o v tid e n d e , så m a n får et p u s te r u m til at sætte sig ind i de v e d ta g n e love. D e tte skyldes, at en lov ifølge G r u n d lo v e n først får lovskraft, n å r d e n er stadfæstet a f d r o n n in g e n , og d e tte skal ifølge G ru n d lo v e n s § 2 2 ’s u dtrykkelige bestem m else ske i S tatsråd et. M a jlo v e n e blev stadfæstet i S ta ts rå d e t d 24. maj og d 7.
ju n i. K u n en enkelt lov blev stadfæstet u d e n for S ta tsrå d e t, nem lig lov om æ n d r in g a f forbrugsafgifter. D e n blev u n d e rs k re v e t p å A m a lie n b o rg d 31. maj. M a n k a n u n d r e sig over, at n e to p d e n n e lov, som nedsatte benzinafgifter og lod afgiften p å la v e n e rg ip æ re r bortfalde, fik d e n n e sæ rb e h a n d lin g . M e n no g et a f d e n skulle ifølge lovteksten træde i kraft 1. j u n i , så d e n n e del h asted e altså. L a n d e t s ta n d e d e i våde, så n o g et e k s tra o rd in æ rt m å t t e d e r ske.
S ek re ta ria tet for R etsin fo rm atio n h a r henstillet til m inisterierne, at sek retariatet så tidligt som m u lig t gøres b e k en d t m ed, hvilke love d e r forventes stadfæstet, h e r u n d e r h v o r og h v o r n å r d e tte forventes at ske.
D et kan herefter n o g e n lu n d e beregnes, h v o r n å r den v e d ta g n e og stadfæstede lov k o m m e r frem til offentligheden. M e n d e r skal være o rd e n i sagerne. L ovene h a r n u m re , og d e m k a n m a n først sætte på, n å r alt er klart.
I 1991 v a r d e t galt igen:
I tiden o p til 3. b e h a n d lin g er d e r sket et stort a rb e jd e , ikke m in d st i de u dvalg, som Folketinget h a r nedsat. A rb e jd e t er stort, b å d e for m e d le m m e r n e a f u d v a lg e t og ikke m in d st f o r m a n d e n herfor, m e n d a også for de sekretærer, d e r som a n satte i Folketinget skal sørge for, at d e t væsentlige a f det, som drøftes i u d v a lg e n e , også k o m m e r m ed i de betæ n k n in g er, som afgives. D e r skal gives en redegørelse for s te m m e a fg iv n in g e n i u d v alg et, om forslaget indstilles til u æ n d r e t vedtagelse, om d e r er flertal for hele lovforslaget eller dele deraf, hvilke m in d r e ta l d e r h a r været, og h v a d disse m in d re ta ls forslag g å r ud på. D et skal i b e m æ rk n in g e rn e gengives, h v a d s y n s p u n k te rn e g å r ud på, m en resultatet a f disse b e tr a g tn in g e r udkrystalliseres i form a f æ n d r in g e r til det frem lagte lovforslag.
D e n n e lo v g iv n in g sp ro c e d u re bevirker, at d e r k an gå ganske lang tid fra det øjeblik, h v o r d et reelt er klart, h v a d loven til sin tid vil k o m m e til at gå ud på. Foreligger d e r en b e tæ n k n in g fra folketingsud
valget, h vorefter loven indstilles til vedtagelse u æ n d re t, skal d e r ske helt uforudsete begivenheder, for at resultatet skal blive et a n d e t.
Selv om d e r ikke er tale om at indstille til u æ n d r e t vedtagelse, eller m ed æ n dringer, som alle u d v a lg s m e d le m m e r er enige om , k a n det ofte regnes ud, h v o r d a n loven vil k o m m e til at lyde, nem lig ved at sam m en læ g g e s te m m e ta lle n e i ud v alg et, afgivet for de forskellige love, d e r blev v e d ta g e t a f Folketinget i tiden m ellem 8. m aj, d a d e r blev h o ld t S tatsråd , til 6. j u n i , d a d e r p å n y afholdtes S tatsråd , liggende i v en tep o sitio n in dtil da. M e n n e to p fordi m a n h a r sam let så m a n g e love op til d e n sidste s lu tsp u rt i Folketinget, er d e t blevet til 84 love, som først blev stadfæstet i S ta ts rå d e t d e n 6. ju n i.
Lige så kraftigt som m a n m å kritisere, at Folketinget h a n d l e r i strid m ed g ru n d lo v e n s bestem m else om , at d e r skelnes m ellem d e n lovgivende, d e n ad m in istra tiv e og d e n d ø m m e n d e m a g t, lige så stærkt m å d e t erkendes, at fo lk etin g sm ed lem m ern e b l a n d e r sig i lo v g iv n in gen. Det er ikke blot deres ret, m e n deres pligt. M e n m ed en s m a n tidligere u n d e r flertalsregeringer k u n n e regne m e d , at de fleste lovfor
slag gik ig en n em , om en d m ed visse k o rrektioner, som k u n n e være særdeles fagligt b e g r u n d e t, så ligger d e t n u helt anderledes. Lovforslag k an u n d e r de n u v æ re n d e politiske forhold blive helt o m a r b e jd e t u n d e r fo lketingsbehandlingen. R e n t teknisk v o ld er d e tte vanskeligheder, n å r nye love skal k o m m e n te re s, idet d e t kan være vanskeligt ud fra lovens f o ra rb e jd e r at finde u d af, h v a d lo v g iv n in g sm a g te n h a r tilsigtet.
M e d d e t hektiske a rb e jd e i Folketingets slu tsp u rt er d e t næsten u u n d g å e lig t, at d e r sker fejl, n å r de nye love skal k o m m e n te re s p å g r u n d l a g a f alle de b e tæ n k n in g e r og æ nd rin g er, som f r e m k o m m e r i sidste øjeblik.
H eller ikke Folketinget k a n u n d g å fejltagelser. Et eksempel h e r p å findes i Patientforsikringsloven. Ifølge d e n n e lovs § 2 skal d e r bl a ydes erstatning, hvis s k ad en m ed overv ejen d e sand sy n lig h ed er forvoldt p å følgende m åd e: Hvis skaden ud fra en v u r d e r i n g k u n n e være u n d g å e t ved hjælp a f en a n d e n til rå d ig h e d stå e n d e b e h a n d lin g s te k n ik eller -m eto d e, som ud fra et m edicinsk sy n sp u n k t ville h a v e været lige så effektiv til b e h a n d lin g a f sy g d o m m e n . S å d a n stå r d e r i loven. S p ø rg s
m å le t er så, om d e n n e v u r d e r in g skal ske u d fra d e n viden, m a n h a v d e p å b e h a n d lin g s tid s p u n k te t eller efterfølgende, d a sagen rejses. Efter b e m æ rk n in g e rn e til lovforslaget er d e t en efterfølgende v u rd e rin g , som er afgørende. M e n d et s tå r d e r ikke i loven. A f m æ rkvæ rdige g r u n d e er o rd e t »efterfølgende« faldet u d a f lovteksten. D e tte blev o p d a g e t efter lovens vedtagelse i Folketinget og før stadfæstelsen i S ta tsrå d e t, m en r ette m å m a n ikke. I n g e n kan vide, om d o m sto le n e til sin tid vil respek
tere, h v a d d e r v a r m e n in g e n , m e n ikke u d tr y k t i loven.
Værre er det, at forslaget o p h æ v e d e loven om ersta tn in g for v accin a- tionsskader. D et k u n n e m a n roligt gøre, fordi lovforslaget o p rin d e lig t skulle om fatte ikke blot b e h a n d lin g e r p å sygehuse, m e n også feks ved p r iv a tp ra k tis e re n d e læger. M e n i sidste øjeblik blev loven begræ nset til sygehuse. D a de fleste v a c c in a tio n er foretages u d e n for sygehuse, er konsekvensen, at d e r i disse tilfælde k u n k a n ydes ersta tn in g for v accinationsskader, hvis det k a n bevises, at lægen h a r h a n d le t u a g t somt. V accinationsloven m ed d e t v id e re g å e n d e a n s v a r er j o væk, og d e n nye lov dækker ikke.
Begge disse fejl blev berigtiget ved lovæ ndring, lov n r 239 a f 8.
april 1992. I b e m æ rk n in g e rn e hertil u n d lo d m a n at anføre, at fejlene v a r blevet påvist i k o m m e n t a r e r i K a r n o v s L o v sa m lin g u m i d d e l b a r t efter lovens frem kom st.
M a n k a n ikke udelukke, at d e r findes a n d r e tilsvarende fejl i de øvrige love fra 1991-06-06. Småfejl, h v o r d e r henvises til lovforslag, u an se t at forslaget sam tid ig er blevet til lov, og h v o r m a n er løbet
sur i angivelsen a f n u m r e n e p å p a ra g ra ffe n s talbetegnelser, k a n vi leve m ed, m e n det h a v d e set p æ n t u d, hvis også disse småfejl v a r blevet re ttet i tide.
Folketinget kan ikke være d e tte hastvæ rk bekendt.
M e n d e t synes Folketinget å b e n b a r t , at d e t k u n n e m a n godt. For i 1992 v a r d e t e n d n u værre. N u fik m a n ligefrem et skoleeksempel p å lovj askeri.
Lov n r 389 a f 20. m aj 1992 an g ik b e h a n d lin g a f k ra v om tilb a g e b e taling a f a r b e jd s m a rk e d s b id ra g , efter at E F -d o m sto le n 31. m a rts 1992 h a v d e afsagt en d o m , d e r fastslog, at en lov o m a rb e jd s m a r k e d s b id r a g v a r i strid m e d 6 .m om sdirektivs artikel 33, og at d e n n e artikel v a r direk te a nvendelig. R eg e rin g e n m å t t e bøje sig for d e n n e d o m og søgte at klare p ro b le m e r n e ved at fremsætte lovforslag om , h v o r n å r og h v o r d a n tilbagesøgningskrav herefter k u n n e gennem føres.
Lovforslaget r u m m e d e regler o m to h o vedspørgsm ål: T i l b a g e b e t a ling og udelukkelse a f m o d re g n in g .
O m pligten til at tilbagebetale henviser lovforslaget til d a n s k rets alm in d elig e regler. M e n b å d e n å r m a n læser b e m æ rk n in g e rn e til lovforslaget og referatet a f Folketingets fø rste b e h a n d lin g a f lovforsla
get, får m a n in d try k af, at m a n tænker p å d e n alm in d elig e g r u n d s æ t
nin g om e rsta tn in g sa n sv a r for s k a d e g ø re n d e h a n d lin g e r. M a n k o n c e n tr e r e r sig om , h v o rv id t d e r k an d o k u m e n te re s et ta b for de v irk som heder, som h a r b e ta lt A m bi.
D ette er m eget misvisende. H elt uafhæ ngigt a f d e n n e g r u n d s æ tn in g h a r d e r i praksis og teori g e n n e m å r h u n d r e d e r , j a , g e n n e m å rtu sin d er, d a n n e t sig regler om det, d e r m e d et fint ju rid is k u d tr y k kaldes for
»tilb ag esø g n in g a f ydelser, b e ta lt i urigtig fo rm e n in g om skyld«. D et h a r e n d o g et e n d n u finere u d try k , h e n te t helt tilbage fra R o m e r r e t tens clage. D e r er m eget delte m e n in g e r om, h v a d disse regler g å r ud på. M e n de er la n g t m e re n u a n c e r e d e en d d e n a lm in d elig e g r u n d s æ t
nin g om ersta tn in g for s k a d e g ø re n d e h a n d lin g e r. N aturligvis i n d g å r også spø rg sm ålet om t a b eller ikke-tab i disse overvejelser. M e n m a n h æ n g e r ikke resultatet op på, om d e r er h a n d le t uforsvarligt, forsætligt eller u a g tso m t, m en feks på, h v a d d e r h a r været d e n herskende retsopfattelse, d a b e ta lin g e n skete. D o m sto len e h a r i d e t hele tag et p rø v e t i h v e rt enkelt tilfælde at finde frem til d e n løsning, som u d fra en række i n d g å e n d e overvejelser m å anses for d e n rette .* *
** Sc fek s den gru n d lig g en d e dom i U 1899.311 (sk o v g eb y rd o m m en ), jfr herom Troels G. Jorgensen i 18 år a f H øjesterets historie s 67, og U 19 5 2 .7 4 H .
