Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3)

(4) r.

(5) A R C HI T E KT E N M E D D E L E L S E R FRA AKADEMISK A R C H I T E K T F O R E N I N G T I D S S K R I F T F O R A R C H I T E K T U R OG D E K O R A T I V K U N S T Redaktion C AN D. M A G . V I L H . L O R E N Z E N OG A R C H I T E K T. KAY F I S K E R. Redaktionsudvalg A R C H I T E K T E R N E S Y L V I U S K N U T Z E N , E. A M B T O G T H . H A V N I N G , K Ø B E N H A V N , KONSERVATOR. A. B U G G E , C H R I S T I A N I A. O G F I L . D: R G R E G O R P A U L S S O N ,. STOCKHOLM. Udgiver. AKADEMISK ARCHITEKTFORENING KOBENHAVli. Hil n y. H. 3\. 0.

(6) \". ^. '^ 1 0 8. T r y k t hon B i a n c o L u n o Æ t s n i n g e r n e u d f o r t a f F. H e n d r i k s e n P a p i r f r a De f o r e n e d e P a p i r f a b r i k k e r T itelbillede ; H a c k K a m p m an n: F r a M usceet i N e a p e l . P o m p e i a n s k e F u n d O pm aaling.

(7) INDHOLD Jianegaardsterrænet*, 37. Jfr. Jiemærkning af Carl Petersen, 63. Bauditz, N. P. A . : Hussvampen*, 146. Bebyggelsesplan for Rønne*, 233. B., P.: Aage Lønborg Jensens Arbej der*, 217. Bra ndt , G. N M a r i e n l y s t Have*, 210. Bugge, A.: Brukskunst, 160.172. Christensen, Victor P.: Det norske Haveanlæg i Fredensborg*, 91. Cock’Clausen, A.:Fabr. J.SandsHus*, 317. Dyggve, Ejnar: Akademiet og Architekturskolens æreplan, 31. Dyggve, Ejnar: Børsen i Petrograd*, 129. F.: Kyrkogårdskonst*, 35. Fisker, Kay: Den engelske Boliglov, 54, 70. Gottlob, K.: Göteborg*, 77. Hansen, Henning: Det femte nordi ske Arckitektmøde*, 205. Hansen, Henning: Vore Vilkaar,105. Hansen, Henning: Træhuse*, 301. Havning, Thomas: Bygningskunsten paa Foraarsudstillingen, 133. Harild, C.: En Søjlekolonnade*, 165. Henningsen, Poul: A f slutning, 73. Jfr. Bemærkning af Ejnar Dyggve, 74. Henningsen, Poul: Det afgørende i. Studiespørgsmaalet, 59. Jfr. Be mærkning af Ejnar Dyggve, 61. Holm, Helge: Fælledparkens I n d gang*, 25. Holsøe, Poul, To Arbejder af*, 257. Høeg-Hansen, A.: Stadion i A arh us* , 141. Jakstein, Werner: TU Studiet af C. F. Hansen*, 93. Jensen, Svend: Konkurrencen i R in g sted*, 21. Kampmann, H. og H. J.: Hadsten K i r ke*, 245. Krog, Arnold: Hack Ka m p m a n n * , 173. Kommunens Byggeri, 325. L., V.: Architekt Frederik Bottger, 138. Marstrand, Vilhelm: Moderne F a briksanlæg (af F. Wagner og Gundlach Petersen)*, 13. Mattkiessen, Hugo: Si. Clemens-Staden i Aarhus*, 153. Møller-Jensen, J.: Udstillinger af Kunsthaandværk, 322. Nyrop, M.: Architekten Hack K a m p mann*, 185. Mindeord af Kaj Gott lob, 194, — Gudmund Holme, 197, -- I*ovl Stegmann, 200. Olsen, Ivan M unk: To Arbejder af C. F. Hansen, 98.. Petersen, Carl: Frederiks Hospital, 230. Petersen, Carl: Modsætninger, 168. Råvad, Alfred J.: Lillebeltbroen, 136. Rafn, Aage: Banegaardspladsen i Aarhus*, 109. Jfr. Bemærkninger af Jesper Tvede, 149, C. A. R. Bech, 181 og Gensvar af Aage Rafn, 203. Risom, Sven: Boligkongressen i Lo n don*, 236, 250. Rosenborg Have*, 269, 3 0 8. Jfr. Be mærkning af Birger Errboe 297, og Rettelse, 30 0. Tengbom, Ivar: Tegnestueorganisa tion, 87. Thomsen, Edv.: Gjentofte Kommunes Alderdomshjem i Ordrup*, 65. To Træhuse,' (a f Povl Ba umann og af Hjejle og Rosenkjær) 49. Tvede, J.: Kunstakademiets Elevud stilling, 180. Jfr. Bemærkning af Joa kim Skovgaard sstds. Weilbach, Fr.: Comte de Fels: AngeJacques Gabriel, premier archi tecte du roi*, 175. Weilbach, Frederik: Frederik IV's Slotte og deres Forbilleder*, 1. Weilbach, Fr.: Gabriel eller Jardin*, 285.. y A V N E- O G F A G R E G I S T E B Aarhus Banegaards Om gi v el s er 64, 109, 149, 1 72, 181, 203. Aarhus, St. Clemens-Staden, 153. Afslutning, (Poul Henningsen) 73. Akademisk Architektforening, 23, 36, 48, 64, 74, 107, 126, 139, 266, 281, 314. Akademiet og Architekturskolens Læ replan, 31. Alderdomshjem i Ordrup, ( Edvard Thomsen), 65. Architekten, 151, 184, 232. Architektmøde, Det fem te nordiske, 1 40, 205. Architektur udstilling, 75. Arp-Nielsen, 24. Asplund, E. G., 82. B aneg aardsterrænet s Bebyggelse, (Edv. Thomsen og Carl Petersen), 36, 37, 64. Bang, Jacob E., 22, 204, 233. Bauditz, N. P. A., 14 6. Baumann, Povl, 51, 75, 328.. Bebyggelsen nord og vest for Aarhus Aa, 120. Bech, C. A. U., 181. Bedre Byggeskik. 126, 283. Bentsen, Ivar, 37, 75. Bestemmelser om Rabitzværk, 204. Bie, 204, 233. Billigere Byggemaader, 108. Billigt Byggesæt, 267, 330. Bjerke, A., 77. Boligkommissionen af 1918, 231. Boligkongressen i London, 236, 250. Boliglov, Den engelske, 54, 70. Brandt, G. N., 214. Brukskunst, 160. Bugge, A., 160. Byen Lilles Genrejsning, 184. Byggeforh. i København, 331. Byggematerialer, 280. Byggeomkostningernes Stigning, 76. Byggeri i Grækenland, 24. Bøtiger, Frederik, 126. 138. Christensen, Victor P., 91.. Christiansen, A. Begtrup, 64, 108, 111 .. Christiansen, K n u d H., 64, 114. Gock-Clausen, 75, 317. Dam, Carl Emil, 139. Dam-Jensen, 204, 233. Danske Studerendes internationale Komité, 243, 300. Dansk Komité til Bekæmpelse af Brandfare, 64. Dansk Kunsthaandværk i Chri stiania, 282. Del første Hus, 330. Drost, Volmar, 139. Dyggve, Ejnar, 31, 61, 74, 129, 139. Dødsfald, 108, 126, 316. Ericson, S., 7 6. Errboe, Birger, 268, 271, 297. Falkentorp, Ole, 30. Finansloven 1920 — 21, 151. Fisker, Kay, 23, 54, 64, 70, 74, 116 Foraarsudstillingen, Bygn in gsk un sten paa, 133..

(8) Foredrag om Boligsagen, SOO. Forening af Villaejere, 76. Foreningen for Kunsthaandværk, 232. Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, 75. Fredensborg, Det norske Haveanlæg, 91. Frederik I V ’s Slotte og deres Forbilleder, 1. Frederiksen, Anton, 111. Frederiks Hospital, 230. Friis, Carsten Trap, 139. Fælledparkens Indgang, 25. Gabriel, Ange-Jacques, 175. Gabriel eller Jardin, 285. Gad, Harald, 2i. Gamle Hjem i Sønderjylland, 279. Glahn. H. G., 108. Godskesen, O., 22, 204, 233. Gottlob, Kaj, 24, 28, 77, 111, 194. Göteborg, 77. Haandbok i Husbygning, 329. Hannibalsen, H. G. W., 139. Hansen, Aulie, 138. Hansen, C. F., Til Studiet af, 93,98. Hansen, Henning, 48, 105, 20b. 301. Hansen, Lars, 139. Harild, C., 165. Havning, Thomas, 64, 110, 133. Henningsen, Poul, 59, 97. Henningsen, Tk.. 30. Hjersing, J. P., 139. Hjort, Ragnar, 79. Holme, Gudmund, 197. Holm, Helge, 25. Holsøe, Poul, 257. Husbygningslære. II. Bind, 329. Hussvampen, 146. Høeg-Hansen, A., 141. Indenrigsministeriets tekniske K o n sulent i Byggesager, 300. Ingwersen, J., 231. Interallieret Boligkongres, 36. International Konference, 24. Jakstein, Werner, 93. Jacobsen, Holger, 48. Jacobsen. R. E., 138. Jahrbuch der Münchener Kunst, 240. Jensen, Aage Lønborg, 217. Jensen, Chr. 26. Jensen, Svend, 21, 204, 233. Kampmann, Hack. 173, 185, 245. Kampmann, H. J., 245. K l ix b ü U , A. 122. Kollegahjælpen, 23. Kommunens Karréplaner, 47. Kommunens Præmier for N y by gn in ger, 75. Konkurrencer: Aarhus, Bebyggelse Nord og Vest for Aarhus Aa, 120.. Aarhus Banegaards Omgivelser, 64, 109, 149, 172, 1 8 1, 203. Alderdomshjem paa Frederiksberg, 24. Frederiks Hospital, 243, 299. Frimurerlogen i Kbh., 231. Kunstindustrimusæet, 108, 128, 139, 164, 184, 268. Malmo Frihavn, 283. Molde, 64. Odense, 298, 299. Ringsted, 21. Rosenborg Have, 75, 268. Rønne, 108, 204. Skagen, 24, 151. Tønsberg, 138. Krog, Arnold, 173. Kunstakademiet, 23, 48, 74, 139, 151, 172. Kunstakademiets Elevudstilling, 180. Kyrkogårdskonst, 35. Københavns almindelige Boligsel skab, 139. Landsforeningen Bedre Byggeskik, 126, 283, 322. Lange, Kristoffer, 138. Lauritzen, Vilhelm, 25, 268, 272. Legat, 24, 138, 204, 316. Lillebeltbroen, 136. Løvgreen, Laurits, 139. Marstrand, Vilhelm, 13. Matthiessen, Hugo, 153. Matthissen, Tage, 204, 233. Mika, Rud., 139. Mikkelsen, K. F., 204, 233. Mindetavler til sønderjydske Kirker, 241. Moderne Fabriksanlæg. 13. Modsætninger (Carl Petersen), 168. Mundt, Holger, 64, 110. Møller, Johs.Prip, 139. Møller, Svend, 64, 110. Møller-Jensen, J., 322. Mørk-Hansen, V. J., 48. Nordisk Architektmøde, 140, 205. Norn, Andrea Maria, 23. Norsk Byplanlovgivning, 48. Nyrop, Martin, 108, 185. Olsen, Ivan M un k, 98. Opmaalinger, 23. Oppenheim, Albert, 49. Orbis pictus, 242. Ordensudnævnelser, 138. Personalia, 108. Petersen, Carl, 37, 63, 168, 230, 299. Petersen, Gundlach, 13. Petersen, J. V., 108. Petrograd, Børsen i, 129. Piesner, U., 48. Politigaarden, 283. Ponsaing, Georg, 24, 64, 110.. Prix de Rome, 24. Råvad, Alfred J., 136. Rafn, Aage, 109, 203. Rasmussen, Holger, 231. Rasmussen. Kaj, 64, 111. Rasmxissen, N. R., 75. Rasmussen, Steen Ejler, 64, 114. Rathsack. Svend, 30. Risom, Sven, 236, 250. Rosen, Anton, 326. Rue, Tage, 24. Ryberg, Ture,.79. Rønne, Bebyggelsesplan for, 233. Rørvæv, 126. Sand, Fahr. J., Villa for, 317. Samfundet for hembygdsvård, 204. Schlegel, Frits, 273. Schmidt, Vald., 231. Selskabet til Üdgivelse af danske Mindesmærker, 204. Sk an dinavisk hygiejnisk Møde, 126. Skov guard, Joakim, 180. Smaatryk, 329. Smith, J., 138. Speisezimmer und Küchen, 280. Speyer, Johan, 75. Stadion, Aarhus i, (Høeg-Hansen) 141. Stegmann, Povl, 64, 116, 200. Studiespørgsmaalet, Det afgørende i, 59. Svensson, R. O., 77. Søjlekolonnade, En, 165. Tegnestueorganisation, 87. Tengbom, Ivar, 87. Tersling, Georg, 316. Thomsen, Edv., 36, 38, 48, 65, 216. Thoning, C. G. P., 138. Thorburn, 84. To Arbejder a f C. F. Hansen. 98. Torulf, E., 77. Træhuse, 49, 301. Tvede, Jesper, 149, 180. Udstillinger, 24, 151, 232. Udstilling af Havekunst, 298. Üdstillingen Billigt Byggesæt, 330. Wagner, Frederik, 15, 75. Weilbach, Frederik, 1, 175, 285. Westman, C., 85. Windeleff, P. A., 139. Vore VUkaar, 105. Wærum, M. Jensen, 139. Ostergaard, Jens, 268, 270. FORSKELLIGE MEDDELELSER 23, 36, 48, 64, 74, 107, 126, 138, 151, 164, 172, 184, 204, 231, 243, 266, 281, 298, 314, 330. BIBLIOGRAFI 76,243, 283. LITERATUR 23, 241, 279, 329..

(9) '/in U rio ! d pnrciptin. ■ffp fitia u i p ro til ilj-.rhwihi .al faru-.i. F R E D E R I K TV’s S L O T T E OG D E R E S F O R B I L L E D E R Det, som tiltaler os ved det 18de Aarhundredes Architektur, er det Præg af Ro og Enhed, som er en Følge af, at man endnu befinder sig i „den traditionelle Udvikling“s Pe riode. Bygmesteren er bunden ved den til enhver Tid herskende Retning, og der er ingen Plads tor Overvejelser af, hvilken Stil han skal vælge. Dette gælder endda i højere Grad her i Danmark end i de større Kulturlande. Paa Grund at de smaa Forhold og det ringe Antal af udøvende Architekter kan man paa ethvert Tidspunkt tale om en herskende Smag, medens f. Eks. i Tyskland Barok og Klassicisme samtidig boltrer sig. Men t'dviklingen er dog ikke saa kontinueret, som det undertiden antages. Retningslinjen forandres flere Gange ret plud selig, og dette sker hver Gang ved et Stød udefra, som oftest ved Indkaldelse af fremmede Architekter (Hausser, Jardin), eller ved at vore egne sendes ud paa Studierejser til Ud landet (Eigtved, Harsdorff). Det bliver derfor en Hovedopgave for Kunsthistorien at ud rede, ad hvilke Veje de nye .Strømninger er naaet til Danmark. Men her findes endnu flere uopklarede Punkter. De Slotte og oifentlige Bygninger, som er tilbage fra Frederik IVs Tid, indtager en mærkelig Særstilling i vor Kunsthistorie. Barokken, som havde begyndt at faa Indpas under Chr. V, trænges foreløbig tilbage, og den italienske Senrenæssance fører under Frederik IV^ et ubestridt Herredømme, i hvert Fald hvad den ydre Architektur angaar, selv om Ba rokken gør sig gældende i den indre Udstyrelse. Det er tilmed en ganske bestemt Form af italiensk Renæssance, som tages til Forbillede, nemlig den romerske Paladsarohitektur, saaledes som den praktiseredes i Slutningen af det 16de Aarhundrede af Martino Lunghi den ældre og Domenico Fontana. Denne Retning adskiller sig bestemt baade fra Barokken og fra den Palladianske Form af Renæssance. Lodrette Inddelinger af Facaden ved Søjler eller Pilastre findes ikke; ligeledes undgaas stærkt fremspringende Risalitter saavel som Forkrøpninger af enhver Art. Der lægges an paa Fornemhed, og der tilstræbes en imposant Virkning at Fagaden, som opnaas alene ved de lange Rader af kraftig indrammede Vinduer og en mægtig Hovedkrans. Der er i denne Stilart ikke meget Spil for Fantasien; den præges N i co d e m ua T e s s i h den yngre: Forelag til K o b e n h a vn s Slot..

(10) Fredensborg. S t i k af Thiele. (S atio nal museet s Arkiv.). af en vis Nøgternhed, som i en mindre habil Architekts Haand let bliver til Tørhed. De an førte Træk vil man genfinde i Frederik IVs Slotte, særlig Frederiksberg, og det er klart, at denne Stil ikke kan være en Fortsættelse af deri Form af Renæssancestil, som var raadende under Frederik III og Christian V, en Slags Palladianisme, som var indvandret over Holland (Charlottenborg, Thotts Palæ). Der maa her være Tale om en direkte Paavirkning fra Italien. Dette har man ogsaa længe været klar over, og man har sat denne Stilretning i Forbindelse med Frederik IVs Rejser til Italien i Aarene 1692—93 og 1708—09. Men herved er der en betydelig Vanskelighed. Thi den Stil, som vi møder her hjemme under P’rederik IV, var paa den Tid, da han gjorde sine Rejser til Italien, allerede gaaet af .Mode. Barokken gik som en vældig Flodbølge over Landet; Rom havde i Slutningen af det 17de Aarhundrede faaet et helt forandret Udseende, og i Norditalien stod det vældige Slot i Modena som et fuldgyldigt Udtryk for Barokkens Sejr. Kan vi nu antage, at Frederik IV har haft tilstrækkelig kunstnerisk Indsigt og Modenhed til at gaa imod Strømmen og fore trække en Stil, som ikke var paa Moden, og som i sin nøgterne Simpelhed ikke svarede til den Pragtudfoldelse, som Enevælden satte saa megen Pris paa? Eller skal vi slutte os til Professor Edvard Holm, som mener, at „hans Kunstsans var i det hele næppe synderlig større end hans Interesse for Videnskab, der var og blev en lukket Bog for ham“ * Sagen vilde i h vert Fald faa en mere naturlig Forklaring, dersom man kunde paavise en kraftig kunst nerisk Personlighed, hvis Indflydelse har bestemt den Retning, som Bygningskunsten fulgte * B r i c k a s L e k s ik o n V, 301..

(11) 'mw. Det ko n ge li ye Sø- og L a n ^ k a d e t a k a d e m i . S t i k af Grønvold. ( S a t io n a l m u s e e t s Arkiv.). under Frederik IV, og der findes, sotn det vil fremgaa af det følgende, virkelig ogsaa Spor, som peger i denne Retning. I Nationalmusæets Archiv findes mellem andre Tegninger, som i Tidens Løb er gjort, dels til det gamle Københavns Slot, dels til Christiansborg, et stort Kobberstik (40 • 96 cm) efter Tegning af iV i COdem MS Tessin den yngre, Stockholms Slots berømte Bygmester. Teksten under Stikket lyder saaledes: „Anterior et præcipua Regiæ Hafniensis prout destinata sit facies, quam summus Regiorum Ædificiorum Hortorumque per Sveciam Præfectus Liber Baro N. Tessin ordinavit et delineavit“, d. v. s. „Projekteret Hovedfagade til Kø benhavns Slot efter Udkast og Tegning af Friherre N. Tessin, Intendant over de konge lige Slotte og Haver i Sverige“. Heri ligger tillige en Tidsbestemmelse. Tessin blev nemlig Friherre i 1699 og ophøjet til Greve i 1714. Stikket maa altsaa stamme fra Tiden mellem disse to Aarstal; selve Tegningen kan naturligvis godt være nogle Aar ældre. Et andet Eksemplar af det samme Stik har forvildet sig ind i den Mappe, som inde holder Tegninger til Amalienborg, hvilket synes at have fremkaldt nogen Forvirring med Hensyn til Opfattelsen af Tegningens Bestemmelse. Det gamle „Sophiæ-Amalienborg“, et lille Lystslot, som havde tilhørt Christian Vs Moder, var brændt 1689, og i de nærmest følgende Aar var der Tale om at benytte Brandtomten til Opførelse af det nye Kongeslot, som Christian V tænkte paa’at bygge i Stedet for det gamle brøstfældige Københavns Slot. Tessin har arbejdet med denne Plan for Øje, som det fremgaar af en „Explication“, som han skrev under sit Ophold i København i 1694, og der kan for saa vidt være Grund til, 3.

(12) Vign ol a: Po rt a l f r a V ill a di P ap a Gi ulio. Rom.. at et Eksemplar af Stikket er vedlagt Tegningerne til Amalienborg. Men det er en komplet Misforstaaelse, naar Trap fortæller, at Kongen i 1694 underhandlede med Tessin om Gen opførelsen af Sophiæ-Amalienborg, at denne Plan blev opgiven, fordi Opførelsen efter Tessins Tegninger vilde kræve for store Summer, og at Tegningerne senere „efter Sigende“ (af hvem?) blev benyttede af Hausser ved Opførelsen af Christiansborg. Det rette Forhold er fremstillet af Fr. Schiøtt i hans fortrinlige Afhandling „Nogle Blade af St. Annæ Kvarters Historie“ i 9de Aargang af Architekten. At Tegningen gælder et nyt „Københavns Slot“, fremgaar tydelig nok af den latinske Tekst saavel som af Slot tets Dimensioner. Det bestaar af 3 Fløje, som i Forening med en lavere Fordybning omslut ter en firkantet Gaard; Hovedfløjen har 4 Vinduesfag mere end Haussers Christiansborg. Desuden ved man, at Planen om at bygge et nyt Kongeslot gaar længere tilbage end SophiæAmalienborgs Brand. I Christian Vs Testamenter, som er udgivne af Worsaae, læser vi nemlig følgende: „Saasom vi fra vor Regerings Begyndelse har besluttet her udi vor Besidensstad Kiøbenhavn et nyt Slot at lade hygge, som hidindtil formedelst paakommende Krigs uroligheder og andre besværlige Conjuncturer er bleven hindret, og vi dog gerne saa, at samme vores Forehavende til denne souveraine kongelige Regerings Ære og Anseelse kunde fuldhyrdes, da vilde vi samme Værks Fortsættelse og Perfectionering efter det Model, som senest derom er gjort, saafremt det ei før vores dødelige Afgang skulde kunne fuldbyrdes, vores kære Søn i lige Maade have rekommanderet“. Med „det Model, som senest er gjort“, menes Tessins Model. Der var nemlig tidligere udarbejdet flere Slotsprojekter, bl. a. et af Hans Steenvinkel („den yngste“), som Tessin saa under sit Ophold i København og omtaler med Ringeagt; og blandt de Modeller, som nævnes i Kunstkammerinventariet af 4737, er bl. a. „En stor Model til et Slot af fire Fløje, 4.

(13) IlU .illO. 01 n. k e l IUQKE d e lla PIGNA alla CJAMMLLA ARCHiTfih OiACOMO DELLA POiOX . V**“' **•- ^. L T PJ^v'^PtUSClPR ll . s . CAUOlNALr. D E S r t JOl. jT V iU. Oiacomo della Porta: Palazzo d 'E s t e . Rom.. som er inventeret af Lambert v. Haven“ og „En stor Model til et Slot af fire Fløje, inven teret af Grev Thessin“. Hvor megen Vægt man har lagt paa at faa Tessin til Bygmester, og hvor meget man har ofret derpaa, fremgaar af de „Kongelige Kammerregnskaber“, fra Christian Vs Tid, som for nylig er udgivne af «Underarkivar E. Marquard. Der blev i Aarene 1694—96 anvist til Udbetaling til „Kammerherre Thessin i Stockholm“ i alt 5500 Rdk, en for den Tid be tydelig Sum, og da Modellen endelig var færdig, blev den kongelige Bygmester J. C. Ernst sendt over for at hente den, hvilket yderligere medførte en Udgift af 900 Rdl. Modellen findes ikke mere, heller ikke de tilhørende Tegninger, hvis Antal i en Overleveringsforret ning fra 1742 angives til 30. De er rimeligvis gaaet til Grunde ved Slotsbranden i 1794. Om Nicodemus Tessins kunstneriske Udvikling findes fyldige Oplysninger i Osvald Siréns Bog om „Nicodemus Tessins Studieresor“. Tessiny hvis Fader var baade Slotsarchitekt og Stadsarchitekt i Stockholm, blev i 1673, kun 18 Aar gammel sendt til Italien, hvor han blev Elev af Bernini og Carlo Fontana. Man skulde herefter tro, at han havde sluttet sig til Barokken; men det blev dog ikke Tilfældet. Bernini selv dyrkede, som Sirén skriver, som ældre en strængere Form af Barok, en Slags Klassicisme, som ikke maa forveksles med Palladianismen, og Tessin gik endnu videre i klassicistisk Retning. Da han i 1687 for an den Gang rejste til Italien, møder han overalt Barokken, men den vækker kun Uvilje hos ham, og han slutter sig mere og mere til den Retning, som udgaar fra Antonio da Sangallo og Vignola og fortsættes af Giacomo della Porta, Martino Lunghi og Domenico Fontana Han tegnede med Iver efter de antikke Monumenter og efter Renæssancepaladser fra det 16de Aarhundrede, som Palazzo Farnese, hvortil baade Sangallos og Vignolas Navn er knyt tet, og Palazzo Linotte, som skal være bygget af Sangallo. Disse romerske .Studier blev bestemmende for den Stil, som Tessin anvendte i Stock-.

(14) N. T e s s i n den yngre: S to ck h o lm s Slot. K o b b e rs t i k af T. E. Kehn efter T e g n i n g af C. P a lm k r a n tz .. holms Slot, og det samme gælder om Tegningen til det nye Københavns Slot. Særlig tydelig fremtræder Tessins Afhængighed af Vignola. Vinduerne i den rustificerede underste Etage ligner ganske dem, som Vignola anvendte i Villa di Papa Giulio, og under Hovedkransen ses de af Vignola benyttede dobbelte Konsoller, bestaaende af en vandret og en lodret staaende Konsol, som er afbildede i hans Værk om de fem Søjleordener. En Stil, som havde blomstret i Italien i den sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede, blev saaledes hundrede Aar senere omplantet til Norden, og fra Stockholms Slot udstraalede den igen mod Syd, ikke blot til Danmark, men helt ned i Tyskland. I Berlin virkede i Aarene 1699—1713 en af Tessins Elever, Eosander v. Gothe. Det lykkedes ham endog at blive Slotsarchitekt i Stedet for Andreas Schlüter, og han har i denne Stilling bygget Vestfløjen af Slottet i Berlin. Man forstaar nu bedre Kongens Stilling med Hensyn til Stilen i hans Slotsbygninger. Det Tessinske Projekt har i en Aarrække optaget Sindene ved Hoflet, og Christian V, som ikke naaede at bringe det til Udførelse, ønskede meget, at det maatte lykkes for hans Søn. Tessins Tegninger og Model havde vundet de høje Herskabers Bifald, og den af ham anvendte romerske Paladsstil blev saa at sige fastslaaet som den eneste anvendelige for et Kongeslot. Frederik IV var ikke en Mand med mange Ideer; men han besad en vis Karakterfasthed, som i de mange kritiske Situationer, som forefaldt under hans Regering, var en for Landets Politik værdifuld Egenskab. Med samme Fasthed har han under hele sin Regering forlangt den ^gang vedtagne Paladsstil gennemført i alle sine Slotsbygninger. Rejserne til Italien har ikke forandret hans Syn paa Architekturen. Der er maaske ogsaa noget om — som det fortælles — at han havde mere Sans • for• Italiens levende Skønheder end for Skønheden i Kunsten. Tessin kom ikke til at bygge noget Slot i København. „Krigsuroligheder og andre besværlige Conjuncturer“ varede ved under den største Del af Frederik IVs Regering og hæmmede Kongens Byggelyst. Virkningen af Tessins Slotsprojekt gør sig heller ikke straks 6.

(15) r.-js.KS«;«'' • , ”'' ”' -'•>■ I"'*-i.%. '«««iifc»1» ■;. irs, ^. .' "■ ”^;''''i’,5-. N. T e ^ ni n den yngre: St oc fcholme Slot. K o b b e rs t i k af T. K. llehn, efter T eg nin g af C. Pal mkr antz.. gældende. 1 de første Aar bygges der endnu i den tilvante hollandske Hena'ssancestil (Opera huset i Fredericiagade 1704). Men ca. 1707 var der (ifølge Trap) alvorlig Tale om at ned bryde det gamle Slot og opføre et helt nyt, naturligvis paa Grundlag af Tessins Tegninger, og i den Anledning er formodentlig det foran omtalte Kobberstik efter Fa§adetegningen blevet udført. Tilsidst bestemte man sig dog til en Ombygning af Slottet paa de gamle Fun damenter. Ved dette Byggeforetagende saavel som ved de mindre Slotte, som Frederik IV naaede at faa opført, benyttede han sine egne Bygmestre; men Tessins Aand svæver allige vel over alt, hvad der blev bygget paa denne Tid af mere monumental .4rchitektur. Vi skal nu se, hvorledes de kongelige Bygmestre udformede den Tessinske Stil, Frederiksberg Slot er i sin oprindelige Skikkelse, saaledes som det blev opført 1700— 1703 uden Fløj bygninger, en Bygning af regelmæssig, rektangulær Form. Saavel i Plan som i Facader raader en fuldkommen Symmetri, ikke blot med Hensyn til Længdeaksen, men ogsaa tilTværaksen.* Gaard- og Havefagaden er ganske ens, med en svagt fremspringende Midterrisalit, som hæver sig noget over Bygningens Hovedkrans. Ovenpaa dette Midtparti var der allerede dengang en Udsigtsaltan. Foruden Kælderetagen er der to Stokværk og derover en Mezzanin, som dog afbrydes ved Risalitten, hvor „Rosen“ ligger, og hvor Vin duerne har samme Højde som i de to andre Etager. Vinduerne i Risalitten er rykket tættere sammen, formodentlig for at skaffe mere Lys ind i de store Sale, som her gaar igennem hele Bygningens Dybde. Slottets Ydre var temmelig forskelligt fra det, som det senere fik ved Ombygningen. Der var seks „Gavle“, d. v. s. Frontener. Da Midtpartiet har fladt Tag, maa man sikkert, som F. J. Meier (Frederiksberg Slot, S. 52). antager, tænke sig Frontenerne fordelt saaledes, at de to var paa Bygningens østlige og vestlige Ende, de fire andre paa dens Sm ig n . Vi lh . L or en z en : L a n d g a a r d e og Lysj ts ted er 1, S. 5..

(16) '■ ''^ •■•'*. '. _. ';■ ,'■ '. '' y ^ c. î?ï->. ifi co dem us l'essi n: Te ss im sk a huse t, Stockholm. Ori<jinaltegn%ng uf l'essin. (N a tio n a lm u s eu n i. Stock ho l m).. nordlige og sydlige Façade, en paa hver Side af Altanen. Desuden skal der have værét Pi lastre mellem Vinduerne i „øverste Stokværk“ baade til Gaard- og Havesiden. Dette maa sikkert forstaas saaledes, at Pilastrene har naaet fra det vandrette Baand over nedersto Stokværk til Hovedkransen. I Risaliten er der ganske vist ikke Plads til Pilastre mellem Vinduerne; men paa Façadens Sidepartier og paa Gavlene har de godt kunnet anbringes, og der har i saa Fald været seks Grupper af Pilastre, sammenholdte af de seks Frontener. Alt tyder saaledes paa, at det ældste Frederiksberg Slot var bygget i den fra det foregaaende Aarhundrede overleverede hollandske Palladianisme paa samme Maade som det samtidig opførte Operahus i Fredericiagade (nu Østre Landsret), der tydelig viser sit Slægt skab med „Trippenhuis“ i Amsterdam, som atter stammer fra Palladios Palazzo Valmarana i Vicenza. Men da Frederik IV i 1708-09 lod Slottet udvide med de to Sidefløje, hvorved Grundplanen fik Form af et stort H, blev samtidig Stilen i Façaderne ændret paa en Maade, som tydelig røber Indflydelse af Tessins Slotsprojekt. Man havde jo, som før nævnt, i 1707 tænkt paa at bringe Christian Vs Plan om et nyt Kongeslot til Udførelse, og i den Anled ning havde man faaet Tessins Tegninger fra 1694 frem igen. De seks Frontoner blev fjærnede, ligesaa Pilastrene, som formodentlig var af Træ. Façaden fremtræder nu uden nogen vertikal Inddeling, og Hovedvægten er lagt paa de horizontale Linjer, Baandet under første Sals Vinduer og Hovedkransen. I øvrigt bestaar Façadens hele Udsmykning i Portalerne (i Midten at begge Façader) og i de ret kraftige Vinduesindfatninger med flad Afdækning i Stueetagen, medens første Sal har afvekslende gavlformede og segmentformede Afdæk ninger. Alle disse Motiver findes paa Tessins Slotsfaçade; men det er forøvrigt denj alminde lige romerske Paladstype, som der findes en Mængde Eksempler paa i Værker som Ferrerio 8.

(17) N i c o d s m u s Tesnin.' T c s s i n s k u huftt't. Stockholm. Or ig in a lt e g n in g af Tess in. N atio n a l tnu^ e,um i Stockholm.. og Faldas „Palazzi di Roma‘‘ (f. Eks. Pal. Borghese eller Pal. Chigi paa Piazza Colonnah Naar det hedder sig, at Frederik IV har bragt Bygningstegninger med hjem fra Italien, er det formodentlig saadanne Billedværker, der er Tale om. Det fortælles ogsaa, at Frederik IV har benyttet „Slottet i Frascati“ som Forbillede; man skal dog ikke lægge for megen Vægt paa denne Efterretning. Man vil forgæves blandt Villaerne i Frascati søge efter en, som kan have tjent som direkte Forbillede for Frederiksberg. Det som Frederik IV har ønsket at efterligne, er sandsynligvis blot Beliggenheden paa den høje Bakke, som sknide benyttes til at lave K askader og Vandfald, der kunde minde om de italienske Villaer. Der blev ogsaa gjort mange Forsøg i den Retning; men Vandtilløbet var for ringe. Nu er kun „Kanalerne“ tilbage som et Minde om Datidens „Vandkunstneres“ Arbejde. Til at lede det hele Byggeforetagende havde Kongen til Raadighed sin Overbygnings direktør og Generalbygmester Vilhelm F’rederik v. Platen og den kongelige Bygmester .lohan Conrad Ernst. Men der er, som F. J. Meier skriver, i de kongelige Regnskaber kun sjælden Tale om Ernst og næsten lige saa sjælden om Platen; derimod møder man stadig Murmesteren og Entreprenøren Ernst Brandenburgers Navn. Meier, som har samlet næsten hele sit Materiale fra de kongelige Bygningsregnskaber, har derved faaet den Opfattelse, Bygningen er blevet til ved et Samarbejde mellem Kongen og Murmesteren, saaledes at denne forelagde Kongen en „Aufsatz“ eller Plan, hvori der „auf Ihr Königl. Mayt. expressen allergnädigsten Befehl“ hiev gjort forskellige Forandringer. Et Dokument, hvori alle disse Forandringer opregnes, er bevaret i Rigsarchivet, medens Brandenburgers Aufsatz er gaaet til Grunde ligesom alle Bygningstegninger og Afbildninger af det ældste Slot. En lignende Opfattelse finder vi hos V. Klein, som i sin Artikel om Harsdorff* har fremsat sit A r c h i t e k t e n , T, S. 141— 56..

(18) Syn paa Bygmestrene før Harsdorffs Tid. Han vil give Haandværkerne hele Æren; om Kongen mener han, at han i Modsætning til Christian IV ikke var i Stand til at tale med en Haandværker, men „maatte have en broderet Klokkestræng foran den simple Snor, hvori man trak“. Hertil tjente de kongelige Bygmestre, som efter Kleins Mening kun var fornemme Regnskabsførere. Naar „Overhofmarskal“ v. Platen nævnes som Bygmester ved Opera huset og ved Frederiksberg Slot, og „Etatsraad“ Ernst som den, der har bygget Kancelliet, saa vilde det være rimeligere at nævne Brandenburger og Marcantonio Pelli. Heri er der dog sikke'rt en stor Overdrivelse. Selv om Stilarten, som vi antager, har været foreskreven fra højere Sted, kunde den næppe være saa smukt og korrekt gennemført, som det er Til fældet med Operahuset og Frederiksberg Slot, hvis der ikke havde været en ledende Architekt. Der er det rigtige i Kleins Betragtninger, at Haandværkerne, som var oplært gennem Traditionen, ikke kunde være i Tvivl om, hvorledes Detaillerne skulde udføres, og at deø Tids Architekter derfor ikke har leveret saa mange Detailtegninger som nutildags. Men Udarbejdelsen af Planer og Facader maa have været Bygmesterens Sag. Hvad havde man dem ellers til? Ganske oplysende er Forholdet ved Operahuset. Her har vi hos Weinwich (efter en ældre Dagbog fra Aarene 1690—17.30) denne Efterretning: „Anno 1704. Operahuset blev anlagt, hvor nu Søe- og Land-Kadet-Akademiet, alt af Pelli hygt“. .Meier regner derfor paa sin sædvanlige Maade Marcantonio Pelli for den egentlige Bygmester. Men Thurah an giver udtrykkelig (Danske Vitruvius 1, S. 97), at Huset er bygget „under Opsiun af" v. Pla ten, hvilket er det samme Udtryk, som han bruger om sig selv ved de Bygninger, som han har opført. Fr. Schiøtt hævder derfor i den før nævnte Afhandling, efter min Mening med Rette, at v. Platen bør anses for Operahusets Bygmester. Paa samme Maade maa vi tænke os, at Forholdet har været ved Frederiksberg Slot, og vi kan næsten med Sikkerhed sige, at Tegningerne til det oprindelige Slot skyldes Platen, medens Ernst har været den ledende ved Ombygningen. Hvis nemlig Operahuset kan gælde for et typisk Eksempel paa v. Platens Stil, maa det antages, at han endnu efter Aarhundredskiftet har holdt fast ved den hollandske Klassicisme. Ernst benytter derimod i alle Bygninger, hvortil hans Navn er knyttet —- Kancellibygningen, b redensborg, Om bygningen af Københavns Slot — den romerske Paladsstil, som vi antager, at han har tilegnet sig under Paavirkning af Nicodemus Tessin. * Det var jo ogsaa ham, som havde hentet Modellen i Stockholm. Platens og Ernsts Stilling er forøvrigt noget forskellig. Platen var som Generalbygmester den overordnede; han havde fra sin første Ungdom været nær knyttet til Hoffet, og i 1706 blev han udnævnt til Overhofmarskal. Fra dette Tidspunkt kan det antages, at han mest gav sig af med Tilsynet med de kongelige Slotte og med Regn skabsføringen, medens han kun sjældnere optraadte som udøvende Architekt. Om Ernst vides det derimod ikke, at han nogensinde har været andet end kongelig Bygmester. Naar Klein kalder ham „Etatsraad Ernst“, saa maa det bemærkes, at han først fik denne Titel efter en mere end 30aarig Virksomhed som Bygmester. Dette bør altsaa ikke tjene ham til Forklejnelse, det er jo ogsaa senere hændet danske Architekter, at de har kunnet pynte sig med en Etatsraadstitel. Dertil kommer, at det ved Ernsts Virksomhed som Architekt drejer sig om Indførelsen af en ny Stilretning, hvor Haandværkerne umulig kunde klare sig alene. Det er for øvrigt ikke Meningen hermed at anvise Ernst en særlig fremragende Plads i dansk Kunsthistorie. Hans Gennemførelse af den romerske Paladsstil er i Sammenligning med i0. * U*o e n e s t e U n d t a g e l s e er L i g k a p e l l e t ved H o l m e n s K i r k e , som er b y g g e t 1706.

(19) Tessins temmeiig mat og saftløs; men det er paa Tide at tage Livet af Fabelen om Kongen og Murmesteren og lægge det kunstneriske Ansvar der, hvor det hører hjemme. Det andet af Frederik IVs Slotte, som er bevaret til vor Tid, Fredensborg (opført 1720—24), viser i Facaderne en lignende simpel og nøgtern Stil som Frederiksberg. Vin duerne har de sædvanlige Sandstensindfatninger, hvorover der i Stueetagen er gavlformede Afdækninger prydede med nogle smaa Hoveder. Lodrette eller vandrette Inddelinger findes ikke. 1 Planen er de to Slotte derimod ganske forskellige. Vi maa her se bort fra senere Til føjelser og tænke os Slottet i dets oprindelige Skikkelse, saaledes som det er afbildet paa et gammelt Stik af J. N. Thiele i Nationalmuseets Archiv. Grundplanen er firkantet, næsten kvadratisk; i Midten den store Kuppelsal, og udenom den til alle Sider en enkelt Række Værelser. Kuppelsalen hæver sig over Bygningens to Stokværk og har over Taget først en tredje Række Vinduer, derover Kuplens Tag, som afsluttes for oven med en Lanterne. .4rbejdet lededes af Ernst, som i 1716 havde afløst v. Platen som Generalbygmester, og der er ingen Grund til at tvivle om, at han har udført Tegningerne. Frederik IVs Historie skriver Andreas Hojer fortæller ganske vist, at „des Schlosses Anlage war von ihm selbst entworfen“. Men heraf kan man ikke slutte andet end, at Kongen, som enhver anden Byg herre, i store Træk har angivet, hvorledes han ønskede Slottet bygget. Mere mærkelig er en anden Efterretning, som Meier anfører (Fredensborg, S. 6), nemlig at det er Slottet i Mo dena, der nærmest har tjent til Model for Fredensborg. Denne Oplysning har han fra „Kjø benhavns maanedlige Postrytter“ — Datidens „Berlingske Tidende“ —, hvor vi læser følgende om Slottets Indvielse: „Den 11 ditto (d. v. s. Oktober 1722) er Hans kongelige Majestæts vores allernaadigste Konges høj-lyksalige Fød seis-Dag Højtideligen holdet paa det i Friderichsborg Egn nylig opførte Kongelige Slot, som efter Modellen af det store Slot til Moden er bygget og paa det prægtigste beprydet og udstafferet“. Det er vist rigtigt nok, at med „det store Slot til Moden“ menes Slottet i Modena; men hvis Meier havde set en Afbilding af dette Slot, vilde han nok havde opdaget, at det er ganske udelukket, at det kan have noget med Fredensborg at gøre. Der gik meget Ry af dette Slot paa Grund af dets Størrelse og Pragt. Det var paabegyndt i 1634, men det var, da Nie. Tessin i 1687—88 besøgte Italien, endnu ikke ganske færdigt. Bygmesteren var Bartolomeo Avanzini, en Architekt, som slutter sig til Girolamo Rainaldis Retning. Slottet bestaar af fire Fløje omkring en pragtfuld Gaard med Arkader i to Stokværk. Hovedfagaden er i en rig Barokstil, netop den som man paa Frederik IVs Tid søgte at undgaa. En Midterrisalit hæver sig over Taglinjen med en taarnagtig Opbygning; de to Fløjrisalitter har ligeledes en øvre Etage. Vinduerne er samlede to og to; øverst i Frisen er der ovale Mezzaninvinduer. Der er i alt dette ikke nogetsomhelst, der minder om Fredensborg, og naar den ovennævnte Angivelse findes i den officielle Tidende, saa viser det blot, at Aviserne ikke var mere paalidelige dengang end i vore Dage. Er det saaledes let at paavise, at Planen til Fredensborg ikke stammer fra Slottet i Modena, saa er det paa den anden Side heller ikke vanskeligt at vise, hvor det virkelige Forbillede skal søges. Saadanne smaa Landslotte med en Kuppelsal i Midten stammer som bekendt fra Palladios berømte Villa rotonda ved Vicenza. Den fandt navnlig Efterligning i England og Frankrig. For Ludvig XIV byggede Hardouin Mansart den yndige „Eremitage" 1 1.

(20) i Marly, som desværre blev ødelagt under Revolutionen. Denne Form var altsaa paa Moden, og det var naturligt, at Frederik IV, naar han vilde bygge sig en landlig Residens, fulgte i Solkongens Spor. I det ydre er der ikke gjort noget Forsøg paa at efterligne Marlys elegante Fagader; man holdt sig til den vedtagne romerske Stil; men i den indre Udformning af Byg ningen er Slægtskabet med .Marly og — noget fjærnere — med Villa rotonda umiskendeligt. Kuppelsalen kan i Planen være cirkelrund, som hos Palladio, ottekantet som i Marly, eller kvadratisk som paa Fredensborg. Det som det kommer an paa, er den festlige Lysvirkning, som opnaas ved det stærke Ovenlys. Ottekantede „Lysthuse“' med en Kuppelsal i Midten blev tor øvrigt ogsaa bygget paa Frederik I Vs Tid. Et saadant laa i Haven vest for Slottet, og paa samme Maade var Frydenlund ved Vedbæk bygget.* Trods mange senere Forandringer og Ombygninger staar Fredensborg, ved Siden af Frederiksberg, som et smukt Minde om Frederik IVs Byggelyst og hans Sans for Land livets Glæder. Mindre Held havde han med Slotsbyggeriet i København. Det ombyggede Københavns Slot fik jo kun en kort Levetid, og det gør hverken Kongen eller Bygmesteren, som naturligvis var Ernst, stor Ære. Derimod kunde maaske Slottet i Odense fortjene en nærmere Undersøgelse. Det blev bygget i 1719—20 for at Kongen kunde have et Sted at tage ind, naar han rejste gennem Fyen, og her døde han den 12. Oktober 17.30. I ' R E D E R I K W E l Lti A i ' H. F r e d er ik sb e rg Slot. (Fol. af Hude.). 12. Se Vllh. L o re n z e n : L a n d g a a r d e og L y s t s t e d e r T, S. 27..

(21) MODERNE EAB HIKS ANLÆG Den opgave at iinde architektonisk tilfredsstillende løsninger af moderne fabriksbyg ninger anses almindeligt for betydeligt vanskeligere end den tilsvarende opgave for beboel sesbygningernes vedkommende. Men det er i virkeligheden med urette, opgaverne er ofte langt mere bundne at rationelle krav, og de mange ofte yderst særprægede bygninger og bygningsdele, et moderne fabriksanlæg kræver, giver mulighed for en hel række virkninger, man ellers ikke kan opnaa. Det kan derfor kun hilses med virkelig glæde, at fabriksbyggeriet i de senere aar i større og større grad har lagt beslag paa mange af vore bedste architekters arbejdsevne. At der herunder ofte har været en vis spænding tilstede mellem de ingeniørmæssige krav og architekternes syn, kan ikke benægtes og kan jo ogsaa stadig konstateres ved betragt ning af selve anlægene. Men denne spænding er jo kun et naturligt udtryk for at parterne Gu n d l a c h Pet er sen: K ø b e n h a v n s F ly d e d o k . S h i bebygget veer k steder.. 12.

(22) 14. Gundl ae h P e t e r s e n : K ø b e n h a v n s Fli/dedok. Øv e r st : S k ib s b y g g e r værksteder og Ø k o n o m i b y g n in g . X e d e rs t : P l a n af K o n t o r b y g n i n g e n . (1:800)..

(23) *WJ F r e d e r i k Wagner: A k t i e s e l s k a b e t N i e l s e n og Winther. Ø v e r st : F a b r i k s b y g n i n g ved Ør es unde v e j . N e d e r s t : F a b r i k s b y g n i n g i F r i h a v n e n . (1:800).. 1a.

(24) (iundlnch Petersen: Kab^ n h a v n s F l y d e d o k . Sø n d re Værft. S i t u a t i o n s p l a n . (1:2000).. ikke helt forstaar hinanden, og vil formindskes, efterhaanden som samarbejdet skrider frem, og leder frem til større klarhed over veje og maal, selv om den vel aldrig helt vil svinde, saalænge de to parters uddannelse og udvikling finder sted paa saa forskellig maade og under saa ringe gensidig paavirkning som nu. Idealet vilde naturligvis være, om en og samme mand magtede begge sider at opgaven, og udviklingen vil sikkert ogsaa gaa i den retning, at der opstaar en lang række yderligere specialiserede mellemformer end de nuværende, men selv om arbejdet deles, saa er hoved punktet i opgaven det, at architekten finder et naturligt udtryk for de af ingeniøren opgivne rum og størrelser. Har opgaven af praktiske og økonomiske grunde kun en geometrisk løsning, saa er det denne løsning, det for architekten gælder om at give et architektonisk tilfredsstillende udtryk, — ved materialebehandling og detfiiludformning. Der kan aldrig her være tale om en tilsidesættelse af kunstens højere maal for det praktiske livs interesser. Der gives ingen anden kunst end den, der er det naturlige udtryk for netop de praktiske krav, den tilfreds stiller. Alt andet er kunstigt og uden livskraft. Men gives der, som det jo oftest vil være tilfældet, flere løsninger, eller rettere mulig hed for større eller mindre variationer indenfor en eller anden ramme, saa er det architektens opgave i forbindelse med ingeniøren, for hver enkelt bygning og bygningsdel, at faa den løsning frem, der virker bedst sammen med helheden. At det ofte her skorter paa nogen elasticitet fra ingeniørens side er vistnok givet, men det hænger igen sammen med det ovenfor berørte, at begge parter hver taler sit sprog og ikke rigtig forstaar hinanden. Den træghed hos ingeniørerne, der her endnu kan være at overvinde, vil det være let at faa bugt med, 26.

(25) blot architekten vil mødes med ingeniøren paa det grundlag, der er og maa være det faste punkt i al architektur, at den siørsie harmoni opnaas i forbindelse med den bedste økonomi. Det er jo ogsaa det synspunkt, bygherren har anlagt, naar han til en given opgaves løsning anvender baade architekt og ingeniør, og derfor det naturlige udgangspunkt for sam arbejdet mellem architekt og ingeniør. At man kan naa og ogsaa er naaet et godt stykke frem ad den vej, kan de her gen givne anlæg fra de sidste aar, give et godt eksempel paa. Men forøvrigt er man kun ved begyndelsen til en blot nogenlunde fyldig opfattelse af de faktorer, der er bestemmende for disse opgavers fuldt tilfredsstillende løsning. Dertil hører ikke blot en klar fornemmelse af, at bygningen er et slags skæringspunkt mellem for tid og fremtid, et mindesmærke for en given tids smag og hele syn paa tilværelsen, den rent architektoniske opfattelse, men ogsaa en klar opfattelse af, at enhver virksomhed er et brydningspunkt for varebevægelse og menneskelig virksomhed, indgangsport for raavarer, udgangssted og hovedfordelingssted for en hel række færdigvarer. Jo tydeligere dette kan finde udtryk i bygningernes form og beliggenhed, ikke blot indbyrdes, men i hele byplanen, des lykkeligere er opgaven løst, des større betydning vil løsningen faa for alle kommende tider. Denne, den rent byplanmæssige opfattelse af opgaven, vil være det sted, hvor architekter og ingeniører vil kunne mødes og gaa op i en højere enhed, vil ogsaa være det sted, hvor den kommende tids udvikling og brydninger kräftigst vil finde sted, og hvor det i størst mulig grad gælder om at ruste sig i tide. VILHELM MARSTRÅNI). 17.

(26) 18. O v e r s t : G u n d l a c k Peter sen: K ø b e n h a vn s F l y d e d o k . Ø k o n o m i b y g n in g e n . N e d e r s t : F r e d e r i k Wagner: A k t i e s e l s k a b e t N i e l s e n og Winther. F a b r i k ved Ø r e s u n d s v é j ..

(27) ø v e r s t ; G nn dl ac h Petersen: K ø b e n h a v n s F l y d e d o k . K ontorbyg n in g en . N e d e r s t : F r e d e r ik Wagner: A k t i e s e l s k a b e t N i e l s e n og Winther. F abri k ved Ø r es u n d sv ej .. 19.

(28) F r e d e r ik Wagner: A k t i e s e l s k a b e t N i e l s e n og Winther. F a b r i k i F r i h a v n e n .. De her afbildede Anlæg er Københavns Flydedoks søndre Værft og Aktieselskabet Nielsen og Winthers Fabriker ved Øresundsvej og i Frihavnen. Københavns Flydedok skyldes Architekt Gundlach Petersen, i hvis Lod det ogsaa er falden at opføre den ligeoverfor beliggende Kabelfabrik.* Architekt Charles Chri stensen har som Konduktør ledet Arbejdet paa Byggepladsen. Grunden, hvorpaa Værftet er anlagt, er en Del af det tidligere Frederiksholms Teglværk; der fandtes i Forvejen paa Grunden Udgravninger, der i Forbindelse med Havneanlæget bestemte Dokkens Plads og derved ogsaa Værkstedsbygningernes Beliggenhed. Formen af Grunden, der afgrænses af Gade- og Havneanlæg, har medført, at Økonomi- og Kontorbygningen maatte lægges mod Havnevej, hvilket igen førte til, at Kontorbygningen kunde faa sin Plads paa Grun dens nordvestlige Hjørne ud mod den aabne Plads foran Kabelfabrikens Administrations bygning med Mulighed for en samlet Ordning af hele dette Parti. De to nye Fabriksanlæg for Aktieselskabet Nielsen & Winther er opførte af \rchitekt Frederik Wagner med Architekt J. W. Halek som Konduktør. Den ene ligger ved Øresundsvej og er opført i røde haandstrøgne Sten med farvepudsede Gesimser og Led og med Granitsokkel. Det andet Fabriksanlæg ligger i Frihavnen. Bygningen var oprinde lig tegnet med røde Mursten, men da det var umuligt at fremskaffe haandstrøgne Sten, blev den pudset. Begge Fabriker har brandfri Etageadskillelser og Trapper med Eleva torer, Kraner og er fuldt moderne indrettede med Omklædningsrum og Spisesal for Ar bejderne. * G e n g i v e t i A r e h i t e k t e n XX, p. 69, 81.. ao. \.

(29) KONKUBRENCEN I RINGSTED Vi har, angaaende den nylig afholdte Konkurrence om en Byplan for Ringsted, mod taget følgende: Den i ArchitektenXXl,S.391, omtalte Konkurrence om Bebyggelsesplan for Ringsted omfattede to væsentlig forskellige Problemer, som hver for sig er af stor Betydning for Byen. Det ene Problem er Ordningen afVejnæt, Fabriksspor o. s. v. tor det fremtidige Ring steds ydre Kvarterer. Det andet Problem er at finde den bedst mulige Ordning af St. Bents Kirkes Om givelser. 1 det første ligger Vanskelighederne i, trods det stærkt kuperede Terræn, at opnaa gode Retningslinier og rimelige Stigningsforhold uden større kostbare Jordarbejder, og en rationel Form paa Karréerne. Hvad Retningslinier angaar, bringer Iste Præmieprojektet en overmande smuk Løsning, medens 2den Præmieprojektets Gadenæt nærmest bærer Til fældighedens Præg ved de mange ugennemførte Gader og de uensartede Karréer. Hvad Stigningsforholdene angaar, synes baade 1ste og 2den Præmieprojekt meget lidt gennemtænkt: hvad mener man f. Eks. (se Side 392) om at føre en Hovedgade i Niveau op ad et Terræn som stiger 1:15, medens der derefter foretages Jordarbejde paa den føl gende Strækning, hvor Stigningen er langt mindre. Derimod er det rigtigt, at Forfatterne har ændret Gadens Retningslinie paa samme Sted som Ændringen i Stigningsforholdet; der burde blot have været anvendt Stigninger, der ikke overstiger f. Eks. Frederiksberg Bakkes. Ligeledes er det uheldigt, at der (se Side 393) anbringes Bygninger som point de vue for Gader med konveks Længdeprofil. I et Terræn, der er saa vanskeligt som Ringsted Klostermark er det først og fremmest en ingeniørmæssig Opgave at komponere Gadeplanen, denne maa sidst af alt være en smuk geometrisk Figur, der svæver i Luften uden reel Tilknytning til Terrænet. Et saa vigtigt Problem for Ringsteds Fremtid som Ordningen af Fabrikskvarteret er gennemgaaende løst paa en Maade, der lader haant om alle økonomiske Hensyn; hvad mener man f. Eks. om 2den Præmietagers Fabriksspor, der kræver Anlæg af en Bro over Køgebanen (c. 40,000 Kr.) og en Bro over Vestbanens 4 Spor (c. 150,000 Kr.)! eller om at benytte 25 m’s Kurveradier paa Fabrikssporet (Statsbanernes absolutte Minimums kurv eradier er 90 m for Fabriksspor). Disse E ksem pler v iser ty d e lig t den a b so lu tte N ødvendighed, af et in tim t S am arb ejd e, hvor A rc h ite k te r og In g en iø rer m ødes med gensidig T illid og F orstaaelse. Det andet Problem, Ordningen af K irkens O m givelser, er af ældre Dato. Kon kurrencen vilde have bragt mere frugtbare Ideer frem, dersom Byraadet havde oplyst de Konkurrerende om, at det særlige Kirkesyn antagelig ikke ønsker Kirken lagt blottet, synlig fra Torvet. Hverken 1ste, 2den eller 3die Præmieprojekts Løsning har vakt udelt Bifald hos Ringstedborgerne; en stor Del af disse er betænkelige ved Udgifterne til den fuldstændige Nedbrydning af alle Bygningerne mellem Kirken og Torvet — særlig den store Forretnings bygning „Central“. Med Henblik herpaa, og for at imødekomme det særlige Kirkesyns sandsynlige Krav, er vedføjede Plan udarbejdet. 21.

(30) „Central“ ombygges og udvides, og Karréen sluttes af det nye Raadhus med Facade mod Vest. Men opnaar herved fremfor 1ste og 2den Projekt at faa en Forretningsejendom med den uundværlige Gaardsplads. Der fremkommer nu mellem Raadhuset og Kirken en stille Plads med en lignende Stemning og Ro, som den, der hviler over Pladsen mellem Universitetet og Frue Kirke. Skønt Pladsen har en saa rolig Karakter, er det dog muligt, at det særlige Kirkesyn ønsker Kirkens tilbagetrukne Beliggenhed bevaret i en saadan Grad, at det end ikke vil tillade den paa Planen viste Tilbagerykning af Kirkegaardsmuren, men foretrækker en Gade ført op langs Raadhuset, og Resten af Arealet mellem Kirken og det nye Raadhus indhegnet ved et Gitter anlagt som Kirkehave. Alle, som interesserer sig for Sagen, maa ønske, at Ringsted Borgerne faar Glæde af Konkurrencen trods det, at de ikke har fundet Hvile for deres Søgen i noget af de indle verede Projekter. Trods det store Materiale havde Dommerkommitteen allerede sin Kendelse færdig Søndag d. 5te Oktober, efter at den var traadt sammen Lørdag d. 4de Oktober! SVEXO JENSEN. 22.

(31) LITERATUR OP M. AA LIN GKK . U d g i v e t af F o r e n i n g e n af 3. D e c e m b e r 18 9 2, K u n s t a k a d e m i e t s A r c h i t e k t u r s k o l e i . A a r g a n g 1918. (K o ben h a v n 1919.). Foreningen al'li. December har udsendt Aargang 1918 af sine Oprnaalinger. Det synes som om den hidtil kendte uensartede Form for 3. Decembers Opmaalingshæfter nu kun hører Fortiden til. .\argang 1918 har i Hovedtrækkene fastslaaet, som en Begyndelse til en Tradition, den Form og LUltryksmaade, Aar gang 1917 valgte. Men hvorfor er Typografien, særlig paa de litograferede Blade, stadig saa daarlig. Den nye Aargang, hvis Oprnaalinger alle er Huse fra forrige Aarhundredes første Halvdel, virker, med sin Ensartethed i Stofvalg og den simple geometriske Tegnemaade, rolig og alvorlig og skiller sig, sammen med den foregaaende Aargang, ud fra hele den øvrige Række af 3. Decembers Opmaalingshæfter, og er i det hele taget Udtryk for en Ændring inden for almindelig Opfattelse af Opmaaling og Tegning— at en omhygge lig geometrisk Fremstilling, bistaaet at et oplysende Fotografi materiale, er Maalet. Aargangen indeholder 12 Blade i Maalestokforholdene 1:100, 1:50, 1:25; Opmaalinger at Christiansminde paa Strandvejen, to pompeianske Lysthuse fra Christiansmindes Have, et Lysthus fra Gen tofte, sandsynligvis opført 1802 af .\bildgaard, Landstedet Trianglen i Jægersborg, opført 1811 til Silkeog Klædehandler Nicolay Jacobsen, Store .Mariendal, som Philip de trange 1759 opførte til sig selv, men som kun er kendt i den Skikkelse, det fik ved en Ombygning i 1830. Tidernes Uagtsomhed har desværre gjort sine sørgelige Indgreb paa Bygningernes architektoniske Værd, idet alle tre Landsteder har været Genstand for mindre, mer eller mindre ødelæggende Ombygninger. Lysthusene er heller ikke skaanede og særlig det abildgaardske fra Gentofte er meget forfaldent og dets Dage er sikkert talte. Beklageligt nok er der en Brist paa Hæftets Ensartethed, idet Bladene 10 og 12, rent grafisk set, i en ubehagelig Grad afviger fra Hæftets øvrige Del, og de.suden tillige er afvigende ikke alene fra den forelig gende Aargang, men fra alle tidligere at Foreningens Arbejder, ved at fremtræde som en skematisk Re konstruktion i Stedet tor en Oi)rnaaling og Gengivelse af Huset i dets nuværende Form, M. T.. F O R S K E L L I G E M E 1) D E L E L S E R Akademisk A rch i lektfore nin g . De .Medlejiimer, der har tegnet Laan til A rchilekte n's, Drifts fond, vil nu kunne faa Obligationerne udleverede ved Henvendelse til Kontoret, Stormgade 12. — I inderNavnet Ao/fega/ijæ/pen har„Den skandinaviske filantropiske Komité“.sat et velorganiseret Hjælpeforetagende i Gang tor at mildne noget af den store .\ød i de at Krigen ramte Egne. Ogsaa til vor Forening har Komitéen sendt et indtrængende Opraab om al yde hurtig Hjælp. .Maaden at hjaupe paa kan i Korthed udtrykkes ved Ordene Kollega hjælper Kollega. „Kollegahjælpen“s Hovedkontor, Bad stuestræde 17, 1. Sal, aabent 10 4 (Telt. Byen 1386 y), giver beredvillig enhver Oplysning og vil tilstille hvert at vore Medlemmer, der ønsker at hjælpe en nødlidende Kollega direkte, en trykt Vejledning ved rørende Maaden at hjælpe paa, sammen med Opgivelsen al Navnet og .Adressen paa den udenlandske Kol lega. ,,Enhver enkelt Giver faar ikke større Opgaver og ikke større Ofre, end han kan magte; men alle, som har Hjerte i Livet for deres Medmenneskers Nød, maa være med. Forholdene i Europa er mange Steder saa hjertegribende, at vi nordiske Folk i Menneskelighedens Navn maa rejse os og gøre, hvad gøres kan for at lindre Nøden". Komitéen arbejder i Fællesskab med ,,Høde Kors" og „Wienerbørnskomitéen"; dens danske Medlemmer er følgende: Fr. Boeck, Chef tor Københavns Understøttelsesforenings Hovedkontor, (',. P. M. Hansen, Kabi netssekretær hos Hendes Majestæt Dronningen, W. Harpøth, Direktør for Frederiksberg Kommunes ju ridiske F^orvaltning, Alfred Th. Jørgensen, Sekretær i De samvirkende Atenighedsplejer, A. FA Lamm, Vekselerer, Komitéens Formand, A. H. Rasch, Kontorchef i Københavns Magistrats 3. Afdeling, Aage Schlichtkrul, Kontorchef i Indenrigsministeriet. Kuns t akademi et . A'ed Skoleraadets Mode d. 13. ds. bestod Architekterne K a y Fi sker og Frk. An d r e a M a r i a Norn Akademiets Afgangsprøve for Architekter.. 23.

(32) Konkurrencer. Naar det i A rchitektcn, XXI, S. 432, ved Omtalen af Konkurrencen om et Alder domshjem paa Frederiksberg var meddelt, at der ingen skriftlig formuleret Bedømmelse af Forslagene forelaa, beror dette paa en Misforstaaelse. Bedømmelsesudvalget udtalte om 1ste Præmie: Anlæget smukt udformet, baade ved den foreløbige Opførelse og senere Udvidelse. Planlæggelsen meget samlet og enkel, ligesom de forskellige Rum er godt og praktisk lagt. Facaderne baade til Gade og mod den smukke Gaard giver et godt Udtryk for et „Hjem“. Om 2den Præmie bemærkede Udvalget: Anlæget smukt, dog vil det først, ved den senere Udvidelse, komme til at virke helt. Den lave Bygning mod Hospitalets Grund be tænksomt og godt anbragt. Planlæggelsen samlet og meget økonomisk udarbejdet. Facaderne smukke og giver et godt Udtryk for et ,,Hjem“. — Til Konkurrencen om et nyt Raad- og Domhus i Skagen ind.sendtes ialt 64 Projekter. 1. Pra'mie 2000 Kr., tildelt Architekterne A r p - N i e l s e n og Harald Gad, 2. Præmie, 1600 Kr., Architekt Pans aing og 3. Præmie, 1000 Kr., Architekt K a j Gottlob. Endelig blev et Projekt af Architekt Tage Ru e indkøbt for 600 Kr.. ★. 1 nternational Konference. Fra 16. til 19. Februar afholdes i London en international Garden Cities <|' Town-Pl anni ng Conference. Konferencens .Afholdelse er foranlediget af The Garden Cities and Towm Planning Association og vil finde Sted paa Daily Mails Ideal Homes Exhibition i Olympia og ifølge det foreløbige Program vil der blive holdt Foredrag om: ..The new Problems in Town Planning“, „The Governmental Problems, national and local, in the development of Garden Cities“, ,.Housing Organi sation and Finance“ og ..The Reconstruction of the War-Devastated Areas“. Desuden vil der blive fore taget Udflugter til Havebyerne Letchworth, Hampstead, Roe Green og Well Hall. Deltagelse! Konferencen er gratis, men maa snarest anmeldes til Sekretariatet. International Garden Cities and Town Planning Association, 3 Gray’s Inn Place, Gray’s Inn, London. W. C. I.. ★. Rygger i i Grækenland. Den græske Legation meddeler, at Departementet for Nationaløkonomi har bragt en Udstilling af adskillelige Huse i Stand i Athen. Udstillingen aabnes 16. Februar. De Hus typer. der ønskes, er Huse af Træ eller af Træ og Cement eller af Træ og noget andet .Materiale. Husene skal særligt være afpasset tor Byarbejdere, Middelstanden, Bønder og Bjergboere. Foruden Mo deller af saadanne Huse anbefaler Departementet at sende Modeller af Skoler, Villaer, Kaserner, Ho spitaler, Badeanstaster o. 1. En særlig Kommission vil faa det Hverv paa den graoske Regerings Vegne at indkøbe Huse til Arbejdere, industrielle Foreninger og Tjenestemænd; men det fremhæves, at Boligmanglen er saa stor i Grækenland, at de udstillende Firmaer kan være sikre paa at faa deres Modeller solgt til Private. Der vil sandsynligvis blive Tale om Bestillinger paa Millioner af Huse til kontant Betaling' Den græske Legation i Stockholm giver paa Henvendelse nærmere Oplysning.. ★. Udstilling. Efter at Udstillingen i Kobberstiksamlingen af Rubens Stik er sluttet Mandag den 12. ds., er Torsdag den 16. ds. aabnet en Udstilling af dekorative og architektoniske Tegninger fra det 17de og 18dé Aarhundrede. Vi skal senere omtale ITlstillingen. Prix de Rome. Académie des beaux-arts i Paris har uddelt denne fornemme Belønning for Op gaven: et Palads for Nationernes Forbund i Genève. Første Præmie tildeltes .lasques l.ouis René Carlu.. *. Legat. Af Glashandler .lohan Franz Rouges Fonds Legater, hvilke er forbeholdt Ansøgere, bo satte i København og paa î’rederiksberg, uddeles som Hjælp til Selvhjælp for Kunstnere (dog ikke Tonekunstnere) 4000 Kr. i Portioner, hvis Størrelse i hvert enkelt Tilfælde fastsættes af Fondets Be styrelse. Skemaer til Ansøgning udleveres paa Fondets Kontor, Gyldenløvsgade 1, 3. Sal, hver Søgnedag 1 Tiden mellem Kl. 12—2 og maa i behørig udfyldt Stand være indleveret samme Sted senest den 6. Februar d. A. 24.

(33) F ÆL L E D P A R K E N S INDGANG De, der har arbejdet med Konkurrencen om et Indgangsparti til Fælledparken, har set et tydeligt Bevis paa, til hvilke haabløse Tilstande det fører, at Architekter ikke i fornødent Omfang har været udstyret med Magt til at lede Udviklingen af Byens Bebyggelse. — En saa pinlig Situation som den, at skulle skabe en monumental Anordning, hvori Trianglen i sin nuværende Skikkelse skal indgaa som Factor, kan vel næppe være tænkt fremkommet under velordnede Forhold; ej heller vilde vel i saa Fald en Konkur rence løbe af Stabelen i en saa haabløs Tilstand, som Tilfældet har været her. Programmet stiller en Opgave af udelukkende monumental Art; mærkeligt, at det kan tænkes, at der ud af det Pulterkammer med Sporvogne og alt deres Tilbehør, Huse og Gader paa Kryds og Tværs kan skabes noget monumentalt, uden at der (i Programmet i det mindste) forudsættes noget som belst i Betning af Ordning paa de omgivende Forhold. Architekt Chr. Jensen er den af Konkurrencens Deltagere, der bedst har forstaaet, hvad den i P ro g ram m et stillede Opgave gik ud paa, og har givet dette en stilfærdig til talende Skikkelse. Udfra Programmets Forudsætninger er dette altsaa en rigtig Løsning. Men nu da den stillede Opgave: Man har ønsket at faa anbragt en Indgang paa det angivne Sted og anser det derfor for formaalstjenligt, at der paa dette Sted lukkes for Parken P ræ m i e 1500 Kr: Vil he lm L a u r i t z e n .. 25.

(34) JR. M. ■ 4'..C-i-*.r-«,4 Mir.»rtMttM. P r æ m i e 2000 Kr: Chr. J e n s e n (1: 500).. 26. ^;.r-I 3. $. i;. "-•11 f.

(35) m'■ isphtMLSftan tu. *fu/.7ww-’. iUR—. “1r^’8;V?. -■ pprr’*;. l:'^ ' }. Vft' ■'iS': *. '. 's. „. i- '. rx. ..- - liÉ ». i u"-V.. //. \. 'S V ,ri ■ '¡-t-)'!. /. '/ \ ,-i.. P r æ m i e 1600 Kr: V i l h e l m t a u r i i z e n (1; 600).. 27.

(36) P r æ m i e 1000 Kr: K a j Gottlob.. med en Stump Indhegning for at have noget at sætte Indgangen i. — Her ved Parkens Hovedindgang bliver det saaledes det eneste Sted, hvor Parken ved et højt tæt Hegn lukkes ude fra de vedliggende offentlige Gader. Parken har ingen andre Steder nogen egentlig Begrænsning, overalt fra de omliggende Gader fører brede Gangstier og store Veje med Sporvogn og Kørebaner aabent ind i Parken, kun der, hvor den største Tilstrømning ventes og de fleste har Adgang til at se ind i Parken, ønskes lukket for at faa Anledning til at an bringe en „Indgang“, der dog kun er saaledes placeret, at de, der gaar Indgangen forbi op ad Østre Allé, snart vil opdage, at de dog befinder sig midt i Fælledparken. — En „Indgang“ anbragt efter Programmets Ønsker savner i enhver Henseende saavel praktisk, som architektonisk, reel Berettigelse; den vil af Omgivelserne paa alle Maader modarbejdes, blot blive en ny Factor i alt Koderiet, i bedste Fald en passende Pendent til Sporvej sventesalgn paa Trianglen. Blandt de ikke præmierede Projekter findes et, (Nr. 27 mrk. et Kastanieblad) hvis Forfatter aabenbart deler min Opfattelse. Forfatteren karakteriserer i sin Beskrivelse Fæl ledparken som den aabne Park, og søger derfor blot ved sin foreslaaede Løsning at give Fælledparkens Udmunding i Trianglen en smuk Form og Holdning. Som simpel Afslutning paa den lave Villabebyggelse er Postbygningen og den tilsvarende kommunale Bygning holdt umiddelbart langs de paagældende Gadelinier og skudt saa langt ud til Siderne at Parken mellem dem udmunder i Trianglen med et aabent Anlæg af dennes Bredde. — At Forfatteren har svækket den kraftige Holdning i hele Anlæget ved den Udformning han har givet de flankerende Bygninger, med udpræget Front mod de to Gader, det kommer ikke Sagen ved i denne Forbindelse; her er Tale om hele Ordningen, som i dette Forslag har faaet en Form, som velgørende er befriet for al Vrøvlagtighed. Ved at anbringe de foreslaaede 28.

(37) P r o j e k t mæ rket: K a s t a n i e b l a d .. Billed hugger værker gives Stedet en passende festlig Karakter, det hele forekommer mig at være et overmaade smukt Forslag til Spørgsmaalets Løsning, desuden har det den store Fordel at være meget lidt bekosteligt. — ^— Man kan jo hævde, at der til en Park som Fælledparken paa en monumental Maade ved en monumental Bygning tydeligt burde kunne markeres en Indgang, og hertil vil jeg svare som følger. Parken har ingen fast Begrænsning ud mod de omliggende Gader, det vil for flere Gaders eller Vejes Vedkommende være vanskeligt at afgøre naar de hører til Parken og naar til Gadenettet udenfor; Veje og Parkanlæg flyder overalt, uden Skel, der gør sig gæl dende, sammen i et stort frit og aabent Rum, der mod Byen kun har sin Begrænsning i den Væg, den omliggende høje Bebyggelse danner. Her ved den høje Bebyggelse gaar man fra de lukkede Gader ud i det frie, og her maa ogsaa Porten anbringes, dersom den skal finde den for det monumentale saa livsfornødne Støtte i de stedlige Forhold. HELOB HOLM. Til Konkurrencen om Forslag til et Indgangsparti fra Trianglen til Fælledparken, som Københavns Kommune udskrev i Efteraaret, indkom ialt 39 Forslag. Præmie 2000 Kr. tildeltes Arkitekt C hr. Jensen, til hvis Forslag Bedøm melsesudvalget bemærker følgende: Adgangen til Parken og Ordning af Pladsen er brugbar. I Særdeleshed er Ordningen af Parkarealet umiddelbart indenfor Porten god, ligesom den tilstødende Del af Parken slutter sig smukt til Indgangspartiet. De flankerende Bygninger er godt anbragt og Posthuset og den tilsvarende Bygning ligger saa langt fra hinanden, at en god Helhed 29.

(38) kan opnaas, selv om det ikke skulde lykkes at faa disse Bygninger ganske ens. Pladsen indenfor Porten er smuk og praktisk for Tilslutningen til Parkens Gange, ligesom der paa en god Maade er anvist Plads til Anbringelse af Skulpturer. Udefra giver den lave Mur Udsigt til Parkens Træer, saaledes at man ogsaa fra Gaden faar lidt Fornemmelse af den smukke Park. Selve Portens Architektur er vel ikke af betydelig Værdi; men Porten bar en saadan Størrelse og Udformning, som synes rimelig og som Helhed kan det siges, at Anlæget og Anordningen egner sig til Udførelse. Præmie 1500 Kr. tildeltes Architekt Vilhelm Lauritzen, til hvis Forslag Be dømmelsesudvalget bemærker følgende: Adgangsforholdene er meget gode. Selve Porten maa siges at være smukt formet og som Helhed er den af en rolig og storladen Virkning. Den rummer en meget smuk Loggia af architektonisk Værdi. Projektet skønnes imidlertid ikke egnet til Brug netop paa dette Sted, og det harnfonerer mindre godt med Parken, ligesom Sammenspillet med de tilstødende Bygninger er mindre godt. Pladsen foran Porten, som danner en Del af Indgangspartiet, er der ikke gjort noget Forsøg paa at give en til Bygværket svarende Udformning, saaledes at hele Forslaget, selv om det indeholder smukke Tanker, næppe kan siges at give noget endeligt Bidrag til Opgavens Løsning. Præmie 1000 Kr. tildeltes Architekt K aj Gottlob, til hvis Forslag Bedømmelses udvalget bemærker følgende: I og for sig ganske kønt, men urimeligt med sine mange Søjler, og dets Karakter passer ikke godt hverken til Parken eller Trianglen. Præmie 1000 Kr. tildeltes ligeledes et Forslag udarbejdet af Billedhugger Svend Rathsach, Architekt Th. Henningsen og Architekt Ole Falkentorp.. 30. P ræ m i e 2000 Kr: Chr. J en se n . S i t u a t i o n s p l a n (1 :2 0 0 0 )..

(39) A K A D E M I E T OG A E C H I T E K T U B S K O L E N S LÆREPLAN Over ste n b ro e n til gr øns vær et.. Architekt Poul Henningsen har skrevet en artikel i „Klingen“ om akademiet og da i særdeleshed om architektuddannelsen. Den har vakt interesse og er omtalt anerkendende i dagspressen som et sagligt og uvilkaarligt udbrud af en, som har skoen paa. Jeg maa sige, at for mig staar den som en gæv blanding af friske sandheder og umoden passiar. Dens manglende klarhed er det tidsspilde at komme ind paa, ligeledes de enkeltheder i fremstil lingen, som personlig erfaring har bekræftet. Det er det brændende ønske om simpelthen at maatte lære noget, som gør, at jeg griber denne artikel som udgangspunkt for nogle betragtninger, hvortil min føje er den, at jeg ikke er gammel nok til at have glemt de stodderkaar, der i sin tid bødes de nylig optagne paa akademiet, unge, ivrige og forventnings fulde. Forboldene har bedret sig siden da, dog, kravene er stadigt skærpede og akademiet har ikke kunnet holde trit. Reorganisationen ønskes af alle gode mænd indenfor og udenfor murene, men hvor vidt den virkelig er naaet, ved ingen. Det er maaske med akademiet som med lindormen, man væmmes endnu ved dens lede ydre, dog i næste nu har den lystig og stolt skudt ham. Overalt arbejdes der paa at genrejse l’ancien regime, det vil sige, faste og ordnede tilstande, og dette genrejsnings- og fornyelsesarbejde bør netop ske gennem akademiet i dets egenskab af arbejdsplads og læreanstalt. Troskab mod akademiets idé er ved at blive maxime for de unge. Architektuddannelsen i udlandet foregaar som regel under vilkaar, som nærmer sig den polytekniske læreanstalts. Oftest har man forladt den fri form for undervisning, som her hjemme findes indenfor akademiet. Kravene til tekniske kundskaber stilles betydeligt højere og studiets resultater fremkommer under effektiv kontrol, hvilket jo let kan ske, naar architekturen ensidigt betragtes som en ingeniørvidenskab. Hos os er det anderledes. Uddannelsen foregaar paa en maade, som i mangt og meget minder om tidligere tiders lær lingeforhold, efter bedste beskub i praksis at lære af mester, „hvad det kommer an paa“. Under forudsætning af at det er den rigtige „mester“, kan der være meget tiltalende i en atelierundervisning af denne art, hvis rod kan føres tilbage til tiden for alt menneskeværks oprindelse. 1 vis ydre henseende lever saaledes endnu en del af traditionen fra akademiets stiftelse. Det er altid et udgangspunkt, thi den gang og endnu i trekvarthundrede aar laa faste regler til grund for al architektur.* Bøjer vi os for resultaterne fra denne tid — hvad vi almindeligt gør — og husker paa, at akademiet kontinuerligt og epokevis har skiftet fundats de fire gange», kan vi vel roligt gøre det ogsaa en femte gang. Kunstakademiet — maa man hævde — er i sig selv en uundværlig og nyttig kultur institution og som saadan uangribelig, men indholdet er prisgivet og bør være prisgivet hver vordende epokes kritik. Det formkulturafsnit, som nu er tilende, vil staa isoleret i architekturens historie med overskriften: „metodiken glemmes og fornægtes“, og parentesen „der famles og ødsles med liv, selv om mange gode kræfter søger at yde en vægtig indsats“. Om den kommende tid vil der derimod staa: „metodiken genfindes og nyskabes“. („Der arbejdes i metodikens tegn for at naa den store frigørelse“.) Kunsthistorikerne og kritiA r c h i t e k t e n X X I , 1919.. 31.