Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
/ \ 3 /
i Ei H H H H H H i il Si Si
B ml B B B s l lÆ r BS l Bffllffll
]T [ D Q DCl
sa EH HœiSm rai
Bygningens Legemsprofil (Forelæsning) ... 60 Aarsregnskab... 78 Indtegningsliste ... 80
Omslagets Forside: Fra Tegnehjælp og Kursus 1:300.
C E N T R A L T R Y K K E R IE T S L A G E L S E
L A N D S F O R E N I N G E N
B E D R E B Y G G E S K I K
har til Formaal at skabe en ny Byggeskik. De ny Huse skal være enkle, hjemlige og smukke, som de gamle var: De skal passe til den Plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende.
Til dette Maal kræves, at Haandværkere, Arkitekter og Byg
herrer arbejder sammen, saa de ny Hustyper i det Ydre og det Indre kan blive paa en Gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere.
Er dette Maal naaet, har Foreningen løst sin Opgave og kan trygt overgive den i de Hænder, hvor den naturligt hører hjemme:
hos Haandværkere, der skal bygge, og hos dem, som skal bo i Hj emmene.
Det er en Sag, der angaar alle, ikke alene den, der skal bygge, men Enhver, der holder af den danske Jord, det danske Landskab.
Væk Interessen for den! Meld Dem ind i vor Forening.
Bestyrelsen:
C. Ålbretsen,
Tøm rerm ester, Ringe.
Ivar Bentsen,
Arkitekt, Professor, København.
P. V. Jensen Klint,Arkitekt, København.
R. Briiel,
Tøm rerm ester, Haslev.
P. Knudsen,
Bygningskonsulent for Præstegaardene i Vejle Amt. Aagaard pr Kolding.
E. Rosenbæk,
Tøm rerm ester, .Søborg.
Vilhelm Nielsen,
Direktør, Foreningens Formand.
H. Ehlers,
M urermester, Formand for Hovedorgan af Byg- ningshaandv. p. Landet, Brædstrup.
C. Brummer,
Arkitekt, Foreningens Næstformand, København.
P. G. Frandsen,
Tømrermester, Formd, for Bygmesterforeningen paa Fyn, .Marslev St.
Marius Pedersen,Arkitekt, Holbæk.
Vilh. Lorenzen,
Dr. phil., København.
Hother Paludan,Arkitekt, Aalborg.
K. Varming,
Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør, København.
Arkitekt Harald Nielsen,
Foreningens Arbejdsleder. Kontorchef cand. Jur. H. C. Bjørnow,
Foreningens Sekretær.
korte Arbejdstid Anledning til at omtale og opstille de forløbne Aars sam
lede Status; men først skal ganske kort anføres de vigtigste Faktorer for selve Arbejdets Start.
Allerede før Landsforeningen »Bedre Byggeskik« stiftedes i 1915, havde forskellige interesserede Mænd ad flere Veje søgt at raade Bod paa den uhel
dige Retning, vort almindelige Byggeri gennem de sidste to Menneskealdere havde taget; Martin Nyrop satte sin Indflydelse ind som Lærer og Arkitekt, han udgav allerede 1896 »Danske Præstegaarde«, en Samling eksempelgivende Tegninger, der søger at kalde gamle danske Bygningsformer til Live. I 1909 oprettedes den »Danske Klasse« paa Kunstakademiets Arkitekturskole med Povl Holsøe som den første Lærer; ogsaa her var Formaalet at løse nutidige Opgaver med vor fortidige Bygningskultur for Øje.
P. V. Jensen-Klint slog Gang paa Gang til Lyd for en Omlægning af den uheldige Bygmesteruddannelse, som han med Rette tillagde den væsentlige Del af Skylden for Byggeriets Forfald, I Tidsrummet 1901—10 virkede han gen
nem Skrift og Tale for denne Sag, og i en Række rammende og manende Ar
tikler paakaldte han de ansvarlige og interesserede Kredse. Disse Artikler__
senere samlet i Bogen »Bygmesterskolen« — har i Forbindelse med hans øv
rige Arbejde øvet deres Virkning i et Omfang, som vanskeligt lader sig maale.
Kunsthistorikeren Vilhelm Lorenzen har ligeledes gennem sine Skrifter gjort et Pionerarbejde samtidig med, at han har taget praktisk Del i Arbejdet.
Allerede 1910 afholdt han saaledes i Forening med Povl Holsøe et Kursus i Bygningskultur for Lærere ved tekniske Skoler, ligesom han ved Udgivelsen af Bogen »Tegninger til Husmandsbrug« føjede et Led til dette direkte Ar
bejde. Povl Holsøe, der fra første Færd tog Initiativet til en »Tegnehjælp«s Oprettelse, skrev i det daværende Ugeskrift »Frem« en Række illustrerede Artikler, hvor han behandlede det almindelige Byggeris Forteeiser. Denne Ar
tikelrække blev et meget bemærket Fremstød i Arbejdet for en Genrejsning af vor Bygningskultur,
1911 fortsatte Klint og Ivar Bentsen det før omtalte Kursus for Haand-
3
værkerlærere, som nu ogsaa optog Bygmestre i praktisk Virksomhed, samtidig med, at Arbejdet udvidedes til rationel Opmaaling og Udgivelse af mønster
værdige Bygninger, idet Kursuset paa Bentsens Initiativ førte til Stiftelsen af Foreningen »Maaleren« og gennem denne Forening kom til at virke ud over langt større Kreds end Kursusundervisningen alene formaaede. Ivar Bentsen havde ved sin daværende Stilling som Lærer ved Vallekilde Haandværker- skole Lejlighed til at øve en betydende Indflydelse paa en stor Kreds af Lan
dets Bygmestre, saaledes at hans Kursus- og Skolearbejde førte til, at han blev en stærkt benyttet Foredragsholder og Skribent, hvis Gerning fik over
ordentlig Betydning indenfor de Bygmesterkredse, som siden er blevet Bedre Byggeskiks Arbejdsfelt. Som et supplerende Led i dette Kursusarbejde op
rettede Klint for egen Regning et Vinter kursus for Bygmestre, idet han aab- nede sin Tegnestue for de Haandværkere, der under Vejledning ønskede at tegne de Bygninger, hvis Opførelse blev dem overladt.
Samtidig med, at Klint og Bentsen optog denne frivillige Lærergerning, var Carl Brummer en ivrig og begejstret Talsmand for den Sag, hvis Reali
sation han senere var med til at fremme ved Bedre Byggeskiks Start. Alle
rede før disse private Bestræbelser havde Akademisk Arkitektforening ta
get energisk fat ved Oprettelsen af Tegnehjælpen og ved Anlæget af »Sta
tionsbyen« paa Landsudstillingen i Aarhus 1909, der blev en storstilet Agi
tation for en bedre Byggeskik, en Bevisførelse, som var til at tage og føle paa, og som bærer sin store Del af Æren for den Stemning, der efterhaanden oparbejdedes.
Ogsaa Dansk Arkitektforenings Tidsskrift tog i Aarene umiddelbart før
»Bedre Byggeskik«s Stiftelse Del i det forberedende Arbejde. Gennem Billeder og Tekst virkede Harald Nielsen ved dette Blad i nøje Tilknytning til det alle
rede begyndte Kursusarbejde og søgte indenfor Læsekredsen at vække Interes
sen for den haandværksmæssige Bygningskultur ganske som Jens Møller Jen
sen indenfor Haandværkets andre Grene paa et meget tidligt Tidspunkt blev en af Smagskulturens første og stærkeste Pionerer.
Ogsaa udenfor de egentlige Fagkredse var Interessen for Bygningskul
turen vaagnet, saaledes udgav i 1914 Sjællands og Fyns Stifts Udstykningsfor
ening paa Direktør Vilhelm Nielsens Initiativ en Bog med Typetegninger til Husmandsbrug, ligesom Dagblade og Tidsskrifter stedse med Interesse har ydet alle Bestræbelser den bedste Støtte.
Der er saaledes fra mange Sider med Interesse og Offervillie gjort et so
lidt forberedende Arbejde. Kræfterne virkede spredte, men deres fælles øg samlede Resultat blev Landsforeningen »Bedre Byggeskik«s Stiftelse. Forenin
gen fik i direkte Arv fra sine Pionerer saavel Tegnehjælpen som Opmaalings- og Bygmesterkursus, og hele Arbejdet tog den faste effektive Form, som kun en Samling formaar at give.
Man opfattede ikke de betydende Skønhedsværdier, og man saa ikke i det al
mindelige Byggeri nogen Kulturfaktor som samlet Udtryk for Tiden, ligesom de sociale Faktorer, Byggeriet maatte iagttage ved nye Bydannelser og ved hele sin Økonomi, langt fra blev opfattet. Kort sagt. Byggeriets opnaaede Re
sultat blev sjældent den kulturelle Værdi, som et Lands Bebyggelse til enhver Tid maa være.
Foreningen lagde straks ud i det praktiske Arbejde og begyndte at reali
sere de vigtigste af de Punkter, der ved dens Start sattes paa Arbejdsprogram
met og her kort anføres:
I. Oprettelse af Konsulentvirksomhed.
II. Kursus for Bygmestre (Haandværkere).
III. Udarbejdelse af Typetegninger til Gaarde og Huse for Land og By.
IV. Reproduktion af saadanne Tegninger.
V. Udstilling af eksempelgivende Tegninger.
VI. Foredragsvirksomhed.
Disse Opgaver samlede Arbejdet sig straks om, men Foreningen maatte ifølge den ringe Interesse, der ved Arbejdets Begyndelse var tilstede, trods Tegnehjælpens og Kursusarbejdets haandgribelige Resultater fra første Færd, se en vigtig Opgave i at skabe almindelig Utilfredshed med den Byggeskik, der herskede, saaledes, at Kravet om noget bedre med en øget Forstaaelse maatte rejse sig. Gennem Dagblade og Tidsskrifter begyndte en energisk Agi
tation, der gennem korte illustrerede Artikler formede sig som et almindeligt Oplysningsarbejde, idet man under den mest populære Form søgte at vise For
skel paa god og daarlig Byggeskik, navnlig søgte man at vise de paa Landet almindeligt forekommende Opgaver løste paa en smuk Maade. Hele dette Ar
bejde var lagt saaledes tilrette, at Læserne uden Vanskelighed var i Stand til at drage Sammenligninger i sin egen By eller Egn. Samtidig med, at dette Ar
bejde ved Pressens Velvillie sattes i Værk, øvedes der gennem Lysbilledfore- drag en ganske tilsvarende Virksomhed i alle Landets Egne.
Dette forberedende Arbejde var en absolut Nødvendighed for, at de for
skellige Grene i Foreningens Arbejde kunde træde i effektiv Virksomhed.
Det er givet, at de Punkter, der opstilles paa Programmet ved Arbejdets Begyndelse, eftersom Arbejdet skrider frem, og Erfaringer indvindes, maa omformes eller omposteres; man kan ikke vente at finde den mest betydende eller den mest effektive Arbejdsform straks, naar Sagen er saa omfattende og Arbejdsfeltet saa nyt og uprøvet som Tilfældet er i »Bedre Byggeskik«s Arbejde. Ialt væsentligt har Programmet dog indenfor sine Rammer omfattet de Midler, som stadig er gældende i Arbejdet.
Den mest betydende Faktor i Foreningens Arbejde blev Tegnehjælpen og Kursus, der straks traadte i Virksomhed og hurtig blev de Grene af Arbejdet, der vandt Opmærksomhed og blev bærende for hele Sagens Udvikling.
Gennem disse Institutioner, der hører ind under Punkterne I og II, er gjort et Arbejde, som direkte er kommet et Tusindtal af Byggeforetagender til Gode, men tillige ved Offentliggørelse gennem »Bedre Byggeskiks Aarsberet- ninger« har opnaaet at danne Skole saaledes, at de Arbejder, der er udgaaet fra Foreningen, har vist deres typedannende Værdi og gennem Efterligninger, saavel ved Arkitekter som Haandværkere, er ved at sætte det Præg paa vor Byggeskik, som er Foreningens Maal. Maalet er endnu ikke naaet, det forryk
ker sig med de stigende Krav, men Arbejdets Frugtbarhed er en uomstødelig Kendsgerning.
Efter de første vanskelige Aar, hvor »Bedre Byggeskik« maatte kæmpe mod Ligegyldighed og manglende Forstaaelse, er Foreningens Arbejde nu gaaet ind i den almindelige Befolknings Bevidsthed og i Bygningshaandvær- kernes Interesse saaledes, at saavel Tegnestue som Kursus for Bygmestre i praktisk Virksomhed og Lærere i Bygningsfagene stedse maa imødekomme større og større Krav, ligesom Foreningens Aarsskrift vinder Plads som Byg- ningshaandværkernes Haandbog, naar et Byggeforetagende skal formes. Og- saa for de tekniske Skoler og Landets Haandværkerskoler er »Bedre Bygge- skik«s Tegnehjælp og Kursus gennem disse illustrerede Aarbøger blevet et Laboratorium for almindelig Byggeskik.
Under Punkterne III og IV nævnes Udarbejdelse af eksempelgivende Teg
ninger og Reproduktion af disse. Et permanent Led heraf er de ovenfor om
talte Aarsberetninger, men allerede ved Foreningens Start udsendtes et smukt illustreret Hæfte med dens Arbejdsprogram, Love og Forretningsorden. Alle
rede dette Hæfte var ved sit Illustrationsstof lagt saaledes til rette, at det blev det første Led i det Oplysningsarbejde, der gennem Publikationer senere er fortsat ved en Bog om Stationsbyers Anlæg, Undersøgelse af forskellige Byer, deres Udvikling indtil nu og Mulighed for en planmæssig Ordning for Fremtiden samt Forslag til et almindeligt lovordnet Regulativ for Byplaner i Landkommuner. Gennem dette Arbejde blev »Bedre Byggeskik« den første, der tog denne for Samfundet saa vigtige Sag op, og det maa ventes, at By
plansagen nu staar saa stærkt i Offentlighedens Interesse, at et effektivt Re
sultat maa opnaaes.
Denne Bogs Udarbejdelse bragte »Bedre Byggeskik« i Forbindelse med
Ikke har tilladt disse Arbejder at opnaa den Indflydelse, som kunde ønskes til Gavn for dette Byggeri, der allerede nu, men særlig i Fremtiden vil komme til at præge vore Landskaber.
Dette Værk om Landbrugsbygninger fortsættes nu og vil i en nær Fremtid
— naar Foreningens Midler tillader det — blive udgivet. Dette supplerende Bind, der efter Programmet særlig skal indeholde Forslag til Gaarde og det større Landbrugs Bygninger, vil ogsaa komme til at indeholde Forslag til Smaabrug. Dels har man i de Aar, der er gaaet efter den første Bogs Ud
givelse, indvundet en Del rent praktiske Erfaringer, som gør en Bearbejdelse af de tidligere behandlede Opgaver ønskelig, og dels er det mindre Landbrugs Byggeri i saa stærk Tiltagen, at det ogsaa af den Grund vil være af Betyd
ning at faa et fyldigere, vejledende Materiale, særlig med Udstykningsbebyg- gelsen for Øje.
Endvidere foreligger færdig til Udgivelse en Bog indeholdende en Række fuldt udarbejdede Forslag til de mindste »Egenhjem«, 2- og 3-Værelses Huset.
Dette Arbejde skal i denne Oversigt kun nævnes, da Bogen udførligt om
tales i Aarsberetningens Side 57. Det er et af »Bedre Byggeskik«s Program
punkter, der med Boligbogens Udgivelse realiseres, og det er for Foreningen glædeligt at konstatere, at dette Punkt paa Arbejdsprogrammet har haft saa nøje Tilknytning til Tidens Realiteter, at denne Publikation nu finder Sted paa Opfordring af Statens Bygge kontrolnævn og Indenrigsministeriets Kon
sulent i Byggesager.
Samtidig med denne Bogs Udgivelse optrykkes de bedste Arbejder og fag
lige Afhandlinger, som tidligere har været publicerede gennem Aarsberetnin
gerne, idet der saavel fra Arkitekter og Haandværkere som fra Lærere i Bygge
fagene har været rettet gentagne Opfordringer til »Bedre Byggeskik« om at optrykke disse Arbejder.
Disse Publikationer i Forbindelse med Udstillinger og Foredragsvirksom
hed og Artikler i Dagblade og Tidsskrifter har været til uberegnelig Gavn for den Sag, Foreningen har taget op. Der er ad denne Vej rejst en Stemning, som vil faa Forstaaelsen i Følge. De Bygninger, der er rejst rundt om i Lan
det, og netop i Kraft af disse Arbejder har opnaaet forøget Brugsværdi og
større Skønhed end det ellers ville være Tilfældet, lader sig ikke anføre, men Resultaterne kan konstateres over alt.
Tegnehjælps- og Kursusarbejder faar saaledes Betydning langt ud over de Kredse, der direkte er delagtige i Arbejdet, men ogsaa disse Institutioners direkte Effektivitet er i stærk Stigning og kan med Foreningens nuværende Midler ikke altid opfylde de Krav, der stilles til dem.
Der er her kort gjort Rede for de Grene af »Bedre Byggeskik«s Arbejde, som direkte kan henføres til Arbejdsprogrammets Punkter I—VI, men, som tidligere anført, maa et Arbejde i Føling med Tidens Krav være i stadig Om
formning, og det har ogsaa vist sig nødvendig for »Bedre Byggeskik«s Ved
kommende, eftersom Foreningens Medvirken krævedes, snart ved Møder og Kursus og snart ved instruktive Udstillinger, som andre Organisationer eller Institutioner arrangerede.
Mange Byggeforeninger eller offentlige Institutioner benytter »Bedre Byggeskik« som faglig Raadgiver ved Bedømmelse eller Censur af Byggefore
tagender — saaledes som ogsaa Undervisningsministeriet benyttede Forenin
gen før Bygningskonsulenter ansattes; ogsaa Statens Jordlovsudvalg samarbej
dede en Tid med »Bedre Byggeskik«, uden at det dog lykkedes Foreningen at faa den Indflydelse paa Husmandsbyggeriet, som den ifølge sin Opgaves Vare
tagelse maatte kræve; men i nogen Grad har Arbejdet dog sat gode Spor.
»Bedre Byggeskik«s Anstrengelser for at bringe Husmandsbyggeriet ind i den sikre Kulturform, som her kan og bør kræves, har desværre ikke ført til et fuldt tilfredsstillende Resultat.
I Erkendelse af, at alle Bestræbelser i første Plan tager Sigte paa en al
mindelig Højnelse af Befolkningens Bygningskultur, saavel med Hensyn til brugsmæssige som skønhedsmæssige Forhold,, og i Erkendelse af, at dette Maal kun kan naaes gennem Paavirkning af den byggende Haandværkerstand, har Foreningen mere og mere koncentreret sine Kræfter i Kursusarbejdet, og paa dette Felt har det sidste Arbejdsaar bragt en Sejr, som kan opveje Nederla
get i Husmandsbyggeriet. Med det afsluttede Arbejdsaar er det intime Sam
arbejde med Landets Bygmestre indledet saaledes, at »Bedre Byggeskik« og lokale Foreninger herefter hvert Aar vil afholde Bygmesterkursus i alle Lan
dets Egne.
Det har vist sig, at den Sag, »Bedre Byggeskik« har samlet Kræfterne om, er i en lykkelig Gænge, og at Udviklingen er blevet hurtigere end den ved Starten lod formode.
Der gøres et Arbejde, som fra første Færd sprang frem af Ønsket om at bevare de danske Landskaber og Byer for det Skønhedsforlis, som Byggeriets Udvikling gennem de to sidste Menneskealdere bar henimod, men med den rent æstetiske Interesse opnaaes tillige det materielle samfundsmæssige vær
difulde, at der skabes øget Forstaaelse af Brugsværdien som Grundlag for Byggeriets reelle Økonomi.
den simple Forretningsorden, som Tegnehjælpen afgiver Rammerne for. Naar Tegnehjælpens Drift saaledes figurerer paa Foreningens Regnskab med en forholdsvis stor Post sammenlignet med forskellige andre Grene af Forenin-
: ^ . c d it Mn
Fra Bolighogen.
I Kælderen er Vaske- og Brændselsrum saaledes, at et Udhus, der ofte er uheldigt paa de smaa Parceller, kan undgaaes. I Tagetagens Soveværelse bliver forholdsvis ringe Skraavæg.
gens Virksomhed, skyldes det denne Forretningsorden, idet Kursusledelsen for en stor Del indgaar paa Tegnehjælpens Regnskab, ligesom Udstillingsarbejde, Foredragsvirksomhed og mange med Censur eller Korrektur forbundne Arbej
der her udføres eller ekspederes. En stor Del af Udgifterne ved Udarbejdel
sen af »Boligbogen« har i Aar ligeledes belastet Tegnehjælpens Konto.
Den almindelige Stilstand i Byggeriet har præget Tegnehjælpens Ar- bejdsaar saaledes, at det egentlige Tegnehjælpsarbejde — Projektering for ubemidlede — i Aar kun andrager ca. 90, et Tal, der svarer til de i forrige Aar udførte Arbejder; men medens disse Projekteringer af de ganske smaa og billige Bolighuse saaledes ved Tidernes Ugunst ikke viser nogen Fremgang, som maaske i nogen Grad kan tilskrives Foreningens udvidede Kursusarbejde, idet et stort Tal Tegnehjælpshuse er blevet udført ved lokale Bygmesterkur
sus, har det sidste Aar til Gengæld ved Korrektur af Haandværkertegninger til større Bygninger, som Stuehuse til større Gaarde, tekniske Skoler, Restau-
Pra Boligbogen.
Hovedtegningerne gengives i Maal 1; 100 Detailsnit og Hovedindgang i Maal 1 :20, Profiler af Hoveddøren i fuldt Maal. Til hvert Forslag hører en Materialfortegnelse, Beskrivelse og instruktiv Tekst.
»Bedre Byggeskik« søger ved Udgivelsen af disse Tegninger at være saavel de ube
midlede Bygherrer som Haandværkerne til Hjælp, idet netop dette lille Byggeri sjæl
dent udføres efter Arkitekters Tegninger.
Ved alle Bogens Projekter er der taget strengt Hensyn til økonomiske og brugs
mæssige Forhold, samtidig med, at Materi
ale og Konstruktioner er de almindelige.
Bogen omtales i Beretningen Siderne 57 og 58.
rationspavilloner, Brugsforeningsbygning m. m., i højeste Grad lagt Beslag paa Tegnehjælpens Ydeevne.
En vigtig Del af Tegnehjælpens Arbejde og direkte i Overensstemmelse med dens Tanke er den raadgivende Virksomhed, som først med de sidste to Aar rigtig er kommet i Gænge. Et personligt Samarbejde med Bygherren eller Bygmesteren har altid større Mulighed for at føre til et frugtbringende Resultat end der, hvor hele Forhandlingen føres pr. Brev, og Spørgsmaal og Svar derfor ikke i samme Grad opnaar at klarlægge eller udtømme et forelig
gende Emne. Det har derfor været af stor Betydning, at Tegnehjælpens Klienter benytter Lejligheden ved Besøg i København til at besøge Tegne
hjælpen, naar dens Assistance ønskes ved en Projektering; men ogsaa i De- tailspørgsmaal har der været søgt Raad ved Besøg. Den raadgivende Virk
somhed, der i de fleste Tilfælde former sig som en Kritik af et forelagt For
slag, fremsat mundtligt og støttet ved Korrekturkalker med paaskrevne An
visninger eller Forklaringer, har i de aller fleste Tilfælde ført til begge Par
ters Tilfredshed. Der har i det forløbne Aar ved Tegnehjælpen været 276 Besøg af denne Art, ligesom Lærere og Elever fra Haandværkerskoler har aflagt Tegnestuen Besøg.
11
n
Fra Tegnehjælpen.
Eksempler paa Loftsgesimser med tilhørende Rosetter til Udførelser i Stuk eller truk
ket i Kalk. Rosetterne har Grube for Krog og Fatning.Gesimsernes klare Profiler virker bedre sammen med det almindelige Snedkerarbejde end det sædvanlige billige Stuk med slappe Profiler og megen Dekoration.
Det kan ikke undgaas, at en Institution som Tegnehjælpen trods almin
delig Velvillie maa blive udsat for en Del Kritik, saavel hvad Arbejdsorden som Arbejdsresultater angaar; men det har hidtil vist sig, at denne Kritik
— der gerne er fremkommet i Forbindelse med en i sin Helhed velvillig Om
tale — har bundet i en Misforstaaelse. Forholdene tillader ikke, at »Bedre Byggeskik« i hvert enkelt Tilfælde imødegaar disse Misforstaaelser; man skal derfor i denne Beretning i korte Træk fremsætte Oplysninger om Tegnehjæl
pens Forretningsorden ved Gengivelse af det Skema, der kræves besvaret og underskrevet for hver Sag, der behandles, samt de med Skemaet meddelte
Oplysninger om Tegnehjælpens Forretningsorden, dens Maal og Midler.
(Gengives omstaaende.)
lag; der maa i saa Fald indsendes en motiveret Ansøgning om gratis Hjælp bilagt med Uformuenhedsattest fra lokale Autoriteter.
Før Tegnehjælpen kan sætte en Sag i Arbejde, maa den omstaaende Henvendelse ud
fyldes og underskrives af Bygherren eller hans Bygmester, ligesom de stillede Spørgsmaal maa tydeligt besvares. Alle Byggesager ekspederes i den Orden, hvori de indgaar.
Naar Tegnehjælpen saaledes har modtaget en Byggesag til Behandling, udarbejdes der et Skitseforslag, som tilsendes Bygherren eller hans Bygmester, og der søges, med Skitsen som Forhandlingsgrundlag, opnaaet Forstaaelse og gensidig Tilfredshed med Opgavens Løs
ning.
Naar saaledes det nødvendigt Forarbejde er gjort og Bygningen bestemt, udarbejdes de endelige Arbejdstegninger, der ledsages af de nødvendige Oplysninger om Farver og Ma
terialer, som rettelig bør anvendes, for at en tilsigtet Virkning kan opnaaes. Alle vigtige Profiler udføres i stort Maalestoksforhold, og Detailler udføres i saa høj Grad, som det skønnes nødvendigt, og i den Udstrækning, som Tegnehjæipens Arbejdstid og Midler vil tillade.
Entreprisekontrakter og Konditioner udfører Tegnehjælpen ikke. Arbejdsbeskrivelser udføres om ønskes.
For at opnaa en saa god Løsning som muligt, er det af den allerstørste Vigtighed, at de Byggesager, der indsendes til Tegnehjælpen, er saa grundigt oplyste som muligt, da Tegnestuen som oftest er uden lokalt Kendskab til den Plads, hvorpaa det paatænkte Hus skal opføres. Samtidig med, at alle Ønsker angaaende selve Bygningen skriftligt og gen
nem Skitser fremsættes saa udførligt som muligt, maa der fremsendes en Beliggenheds
skitse, der viser Bygningens tænkte Plads paa Grunden, dens Forhold til Vej og Verdens
hjørner, Nabohuse og Beplantning og mulige Udsigtsretninger.
Opfør kun en Bygning efter velovervejede og veludførte Planer. Spar ikke de Udgif
ter, som er forbundet med at lade Tegninger udføre, hvad enten det sker ved Arkitekt, Bygmester eller gennem Tegnehjælpen. Det skal nok vise sig, at der bygges bedst, smuk
kest og billigst efter gode Planer. Ingen har Raad til at bygge uden en god Projektering.
Henvend Dem ikke til Tegnehjælpen, hvis De er i Stand til at honorere en Arki
tekt, og henvend Dem ikke med Projekter, som ikke har Mulighed for at blive til Virke
lighed.
13
Sag Nr.
H E N V E N D E L S E
„ BEDRE B YGGE S KI K“* T E G N E H ,1 Æ L P
T ILIdet jeg herved erklærer mig bekendt med, at Foreningens positive Omkostninger ved Tegningens Udførelse, saasom Tegneløn, Reproduktion og Porto maa betales af mig, tillader jeg nug at anmode Bedre Byggeskik om at være mig behjælpelig ved Udarbej
delse af Tegning
til for
Navn:
Stilling:
Adresse:
Følgende Spørgsmaal bedes besvaret:
1) Har der før denne Henvendelse til »Bedre Byggeskik« været ført Forhandlinger ang.
Bygningens Projektering med Haandvær- kere. Bygmester eller Arkitekt, og da hvem?
Sv. 1:
2) Hvor og hvornaar tænkes Bygningen
opført ? Sv. 2:
3) Hvornaar ønskes den paagældende Teg
ning?
(Til Vejledning skal anføres, at »Bedre Bj'ggeskik« i Almindelighed maa have ca. 1 Maaned til Tegningens Udarbej
delse, efter at vor 1ste Skitse er til
bagesendt fra Dem).
Sv. 3:
4) Vil der blive søgt statsgaranteret Laan
i Ejendommen? Sv. 4:
Pra Tegnehjælpen.
Skitseforslag til et Stuehus til en Gaard paa ca. 40 Td. Land. Indretningen er typisk for Stuehuse med Hoveddør midt paa Gaardsiden.
Det vil af foranstaaende fremgaa, at Tegnehjælpen ikke er en med Arki
tekter og Bygmestre konkurrerende Virksomhed, men at den supplerer disse Fagkredses Virksomhed, hvor den faglige Kyndighed ellers vilde blive ladet ude af Betragtning. løvrigt er det ikke i noget Tilfælde oplyst, at Tegne- hjælpen har udført Arbejde paa Bekostning af nogen privat Arkitektpraksis, og netop Henvendelsesskemaets Ordlyd søger at sikre Tegnehjælpen imod at gribe ind i Arkitektfagets Næring.
Der har været anket over, at »Bedre Byggeskik« gennem Tegnehjælpen medvirkede ved Byggeopgaver, der efter deres Betydning og Størrelse burde udføres af Arkitekter. De interesserede Kredse, der gennem Aarene har fulgt Foreningens Arbejde, vil ikke kunne undgaa at lægge Mærke til, at den i alle Grene af sin Virksomhed og saaledes ogsaa gennem Tegnehjælpen søger at oplyse Befolkningen om, at en kyndig Projektering er det første og vigtig
ste Led i en Bygnings Tilblivelse. Der er gennem Aarene i et stort Tal hen
vist til kyndig Arkitekt- eller Bygmesterassistance netop fra Tegnehjælpen, Kun i Tilfælde, hvor Sagen stillede sig saaledes, at Tegnehjælpen maatte træde til eller lade den gaa sin, for alle Parter, skæve Gang, har Tegnehjælpen efter sin Opgave maatte gribe ind; men derved er ikke paaført næringsdrivende Arkitekter, Bygmestre eller Haandværkere nogen Konkurrence.
Der har ogsaa været gjort gældende, at Tegnehjælpens Arbejder ikke
15
Skitseforslag til Stuehus med to Indgange fra Gaardsiden. Begge Skitser er udført til samme Gaard og efter Ønsker, der i begge Tilfælde dækker almindelige Krav.
alle kunne betragtes som mønstergyldige, og heri giver Bedre Byggeskik gerne Kritiken Ret.
Det er givet, at Tegnehjælpens Arbejder, der som oftest kun er en Kor
rektur — en Forbedring af en maaske paabegyndt Bygning — i mange Til
fælde maa nøjes med de Ændringer som Forholdene tillader. Tegnehjælpens Arbejder er naturligvis ganske underkastet de samme Vanskeligheder, som møder den praktiserende Arkitekt i hans Arbejde; ja, ofte stiller Forholdene sig endnu vanskeligere for Tegnehjælpen, hvor Forhandlingerne maa føres pr.
Brev eller Telefon, og hvor Forstaaelse og Interesse hos Bygherren er saa ringe, at han ikke har kunnet eller villet anvende Fagmænd til Byggefore
tagendets Planlæggelse.
I sin Helhed viser Tegnehjælpens Virksomhed dog, at dens Medvirken har tilført det misrøgtede Byggeri alsidige Forbedringer.
Der har ogsaa været fremsat den Formodning, at Tegnehjælpens Arbej
der ikke var »helt billige«, at Husene blev fordyrede. Denne Frygt er gan
ske ubegrundet.
Det er givet, at de økonomiske Rammer, der er i hvert Tilfælde er til
stede, maa blive gældende for Tegnehjælpens Medvirken, og det har da og
saa vist sig, at de Meddelelser, der er tilflydt Tegnehjælpen, efter at en Sag var gaaet til Realisation, stedse har gaaet ud paa, at man fandt et eller an
det mindre smukt eller brugeligt, aldrig for bekosteligt. Da der altid søges at opnaa den størst mulige Saglighed, og Sagligheden saaledes bliver Basis
Pra Tegnehjælpen. Indsendt Tegning.
Restaurationsbygning i en Plantage. Den høje Front med det stejle Tag over Hoved
indgangen er unødvendig og misklæder de ellers flade Tage; det store Lokale bliver daar- ligt belyst ved lavtsiddende Vinduer under Verandataget.
Til h. vises Korrekturen. Projektets Form var bundet af de allerede støbte Funda
menter. Ved Vinduer over Verandataget opnaar Restaurationslokalet rigeligt Lys. Over Hovedindgangen opbygges et buet Tag, der gør Indgangen høj og lys og danner Vindfang, naar Verandaen om Vinteren lukkes med Skodder og Glas.
for Opgavens skønhedsmæssige Løsning, er dermed ogsaa betinget en fornuf
tig Økonomi.
I de alt overvejende Tilfælde har Bygherre eller Bygmester udtalt deres Tilfredshed og Glæde over den ydede Hjælp, og det er ikke nogen helt ringe Samling af saadanne glade Skrivelser, Tegnehjælpens Arkiv rummer.
Der har ogsaa været udtalt Frygt for den effektive Værdi i de Arbej
der, som udgaar fra Tegnehjælpen. I den Anledning er det paa sin Plads her at meddele, at de tegnede Bygninger i de aller fleste Tilfælde er opførte i Henhold til det projekterede. Tegnehjælpen er efter sit store Virkefelt og sine Midler ikke i Stand til virksomt at følge enhver Bygnings Opførelse, men mange Fotografier og lejlighedsvise Eftersyn har konstateret, at de ud
førte Tegninger i sin Helhed følges og respekteres, men, som sagt i denne Beretnings Indledning, betyder ikke hver Tegning et mere eller mindre hel
digt udført Byggeforetagende i sin bestemte Begrænsning, men et Skolear
bejde. Kan Tegnehjælpens direkte Eksempler hvert Aar tælles i et Hundrede- tal, da tælles deres Efterligninger — deres direkte Skoledannelse — i Tu
sindvis.
Det har Gang paa Gang vist sig, at en Tegning, gengivet i disse Beret
ninger og maaske ikke helt lykkedes paa den Plads, hvortil den oprindelig var bestemt, ofte i fuld Forstaaelse af det væsentlige i Projektet, er reali
seret flere Steder i Landet.
Det har været nødvendigt ved denne Beretning, der afslutter Tegne
hjælpens tiaarige Virksomhed at imødegaa i Hovedtrækkene den Kritik, som
17
i de forløbne Aar er fremkommen, selv om den nu er forstummet og selv om de foreliggende Resultater afkræfter den.
Tegnehjælpens skoledannende Betydning er godtgjort gennem disse Aar;
derom vidner den Formdannelse, som nu er ved at præge vort almindelige Byg
geri. Men Tegnehjælpen er ved sine Erfaringer tillige blevet det uvurder
lige Laboratorium for det Arbejde, der med Bygmesterkursus nu sættes først paa Foreningens Arbejdsprogram.
K U R S U S A R B E J D E T
Samtidig med, at man for omkring 20 Aar siden begyndte at drøfte Spørgsmaalet om vor almindelige Bygningskulturs Genrejsning, opstod na
turligt Spørgsmaalet om Haandværkets Betydning som Faktor i denne Sag;
Opmærksomheden vendte sig mod Bygningshaandværkernes skolemæssige Ud
dannelse, og man erkendte, at den var gledet ind i en teknisk Tegneskole
form, hvor vel alle tekniske Dicipliner øvedes grundigt, men hvor tillige den skønhedsmæssige Dannelse forsømtes, saaledes at den rent ud sagt ikke mere eksisterede.
Som Arkitekturen tildels var blevet en rodløs Kulturplante, der kun for
manede at sætte Blomst i de faa Tilfælde, hvor Evner og Kyndighed plejede dens Vækst, var ogsaa den jævne Bygningskunst, som hørte Haandværket
—t--- S:*7^
.^ ■iy ^ < g y w »
Fra Tegnehjælpen. Korrektur.
Korrektur af indsendt Tegning til et Kolonihavehus med Bolig. Bindingsværk med indv. Forskalling og Puds. udv. høvlet og falset Beklædning. Vinduer og Døre har udv.
smalle, overfalsede Indfatninger. Tag af Tegl med Underlag af Tjærepap. Alt udv. Træ er oliemalet.
til, blevet et Vildskud, hvis kunstneriske Værdi passende kunde maales med Tidens disfigurerede Damehattes forlorne Pragtblomster. Forloren Stilpragt og Stilmotiver, anvendt uden Forudsætninger, blev det forsmædelige Grav
monument over den fine og sikre Kunstkultur, som havde været Fortidens, og som havde været fælles for Snedker, Smed og Maler som for Tømrer og Murer — Bygmesteren.
Man erkendte nu, at der var gaaet noget tabt for Haandværket, trods megen Fremgang paa andre Felter. Man erkendte, at teknisk Dannelse ikke var nok, at der Side om Side med Tilegnelsen af tekniske Færdigheder i Fa
get tillige maatte søges udviklet en Skønhedssans. Fagdannelsen er kun fuld
kommen, hvor Tekniken kommer til Udtryk i en skøn Form.
De gamle Bygmestre var gode Teknologer, der i Faget besad Slægtledets opsamlede Viden og ejede den Skønhedssans, som Slægtleds Arbejden med
19
i R 1
i
Fra TegneUjælpen. Korrektur.K'
Bygninger til et vendsysselsk Husmandsbrug paa ca. 15 Td. Land. Bygningens Stør
relse og Indretning opfylder alle de for Egnen almindelige Krav.
Tjæret Sokkel, hvidkalkede og berappede Mure og Tag af Tegl.
ensartede Opgaver og med ensartede Midler naturligt maatte danne, afklare og fæstne. Deres Arbejder beherskedes af Fornuft, fordi de udførtes efter de Muligheder som Opgaverne naturligt indeholdt ved Bygningernes Brugs
bestemmelse og Byggeemnerne, og paa dette Basis søgtes Skønheden efter den i Tiden herskende Smag saaledes, som den var gældende i hele Befolkningen i Kraft af en hævdet faglig Viden.
De gamle Bygmestre kendte ikke til Stilvalg i nutidig Forstand, de var oplærte i Traditionen, hvor elementære skønhedsmæssige Faktorer var fast- slaaede gennem Opgavernes Dyrkelse, og disse Regler blev i det væsentligste overholdt og kunde overholdes, fordi de var skabte af Arbejdets naturlige For
udsætninger.
Denne rigtige og saglige Begrænsning af de kunstneriske Udtryk i Haand-
(Fortsættes Side 22.)
Bygningen er opført med skurede og syrede Mure af gule Flamsten, tjæret Betonsok
kel og Tegltag. De udkragede Gavle og Tagets Udhæng giver Huset en vis Kraft, som til
lader de forholdsvis store Vinduer.
21
■/92:r
Pra Bygmesterkursus. København.
Bondegaard paa Mors. Efter nordjysk Skik har Laden Langlo i den indre Side. Roe- rum overfor Kostald, Kartoffelkogeri i Svinestald og ved Vaskerummets Skorsten. Af Hen
syn til Vaske- og Brændselsrum i Udlængen burde Køkkengangen ligge, hvor Spisestuen nu findes.
værket gjorde den samlede Produktion stærk og karakterfuld, saaledes, at der i egentligste Forstand herskede en Bygningskultur.
Kulturens Forfald skyldes mange samvirkende Forhold og kan i Korthed karakteriseres ved Frafald fra Traditionerne, det vil sige, at Bygmesteren
23 i /
Fra Bygmesterkursus. i København.
Stuehuset og Udlængernes ensartede Tagformer og Materiale i Forbindelse med Byg
ningernes ligevægtige Anlæg vil give Gaarden en anselig Helhedsvirkning. Alle Ydermure kalkfarves og Tagene dækkes med Tegl.
ikke mere lod sig lede af sin egen Tids og sit eget Lands Byggeskik. Den al
mindelige Byggeskik blev unaturlig i sit Udtryk, idet dens Formdannelser i de fleste Tilfælde søgte Tilknytning til tids- eller landsfjerne Kulturudtryk, hvis Forudsætninger naturligvis ikke kunde være fælles med vore Dages
■f 1 i
“H l
Fra Bygmesterkursus, København,
Et Sømandshjem. Bygningen har Front mod Havnepladsen og Sidefacade mod Vejen til Havnen. Beliggenhedsplan for denne og efterfølgende Havnebygninger findes Side 27.Da Bygningen ses meget over Hjørnet og Planen ikke fremhæver nogen af Fløjene, er Taget helt afvalmet.
Byggeopgaver. De historiske Stilarters tilfældige og oftest misforstaaede Dyrkning blev direkte skadelig for Ilaandværkerkulturen, fordi Haandvær- keren maatte misforstaa de mangeartede og snirklede Stilsprog, hvis Udtryks
former var uden Forbindelse med det Indhold og Væsen, som Haandværkets Opgaver betingede.
Stilforvirringens Resultater i Haandværket er almindeligt kendt. Stue
huse og Villaer, ubehjælpsom pyntede med alskens tarvelige disfigurerede Efterligninger af fortidig Storarkitektur eller urimelige og ufornuftige For-
25
ffl
iDoi i p j ggi lan^
Fra Sygmesterkursus. København.
Frontopbygningens Platform er hegnet af et Jernrækværk saaledes, at der saavel fra Taget som fra det Indvendige Galleri er vid Udsigt over Havneterrain og Søen. Beton
soklen tjæres og Murene staar med lys Puds, Tag af Tegk Hoveddøren har Sandstens Ind
fatning, muret Trappe med Jerngelænder.
Søg paa romantisk eller malerisk Virkning, er blevet Byggeskikkens tragiko
miske Maskeradedragt. For disse Sagen uvedkommende Stilforklædninger glemtes den sunde Sans, der før havde hersket saavel ved rent brugsmæssige som ved tekniske og skønhedsmæssige Forhold.
Haandværkeren er i Almindelighed ikke mere en i kunstnerisk Henseende begrænset, men dannet Fagmand. Med Haandværkets Kunstkultur opløstes Befolkningens Skønhedsbegreb.
Bolig og Kontor for Havnefoged. Fugede Mure af gule Flamsten, Tegltag. Tagud
hæng ved Sider og Valm. Udhænget afsluttes med Udkragning. Over Tagskæget anbringes det viste Skilt af Smedejernsbogstaver.
Faa Aar før »Bedre Byggeskik«s Stiftelse havde de store tekniske Skoler optaget Undervisningen i Bygningskultur, og det var naturligt, at dette Stu
dium maatte forme sig som Fordybelse i vor egen haandværksmæssige Byg
ningskunst, saadan som den endnu findes rigt repræsenteret i By og paa Land, og det var lige saa naturligt, at man særlig beskæftigede sig med de yngste Eksempler paa traditionsbunden Byggeskik, saadan som den holdt til op om
kring Midten af forrige Aarhundrede.
De store tekniske Skoler har her gjort et Arbejde af stor Betydning, men endnu rækker det ikke vidt nok. For det første er det kun en ringe Del af Landets byggende Haandværkere, som faar eller har faaet Del i denne Under
visning, og for det andet er disse unge Bygmesterkuld endnu ikke i Besiddelse af saa megen Indflydelse, at deres Indsats har faaet Betydning, men man har Lov at haabe paa Fremtiden.
27
Fra et Vindfang er direkte Adgang til Kontoret, der tillige staar i Forbindelse med Lejligheden; en lys og rummelig Forstue forbinder Stue- og Tagetages Rum.
Situationsplanen viser Bygningens Beliggenhed i Forhold til Sømandshjemmet og ef
terfølgende Havnebygning.
»Bedre Byggeskik«s Kursusarbejde er et stort supplerende eller sideord
net Arbejde til disse Skolers Gerning.
De mange Bygmestre af ældre Generationer og de mange Haandværkere, hvis Uddannelse ved mindre tekniske Skoler eller Haandværkerhøjskoler, hvor der ikke har været Lejlighed til at modtage nogen Undervisning i Bygnings
kultur, er de Kredse, som »Bedre Byggeskik«s Kursus henvender sig til.
Som anført i denne Beretnings Indledning afholdes der et Vinterkursus, det egentlige »Bygmesterkursus«, og et Sommerkursus, der særlig henvender sig til Lærere i Bygningsfagene, men ogsaa staar aabent for praktiserende Bygmestre og — naar Forholdene tillader det — Arkitekturstuderende.
Fra »Bedre Byggeskik«s Stiftelse har man været klar over, at en almin
delig kultiveret Byggeskik kun kan opnaaes gennem Haandværket, og fra før-
Fra Bygmesterkursus. København.
Skiftegangstegning af foranstaaende Hus. Udhænget, der bæres af udsvejfede Skalke af Spærenes Dimension, optages af Gavlmurens Udkragning.Hoveddøren har Lysningsbeklædning og udv. kraftig Indfatning, den udføres med to høje, smalle Fyldinger, det lodrette Rammetræ springer frem for Tværrammetræet, der ved Paalægning sammen med Løsholtet forkrøbbes saaledes, at det pilasterlignende Re
lief fremkommer. Overvinduets Sprodsværk slutter til Dørens Relief.
ste Færd har man ad alle Veje søgt at komme Haandværkerstanden i Tale.
Der har været baade tigget og truet.
Vor Haandværkerstand projekterer største Parten af de Bygninger, der rejses rundt om i Landet, deres Arbejde giver den samlede Bebyggelse sit Præg. Vore Haandværkere staar i direkte Forbindelse med Befolkningen saa
ledes, at Vejen til en almindelig Højnelse af Bygningskulturen ligger i Haand- værkerstandens almindelige Forstaaelse af deres Arbejdes kulturelle Betyd
ning. Gang paa Gang har »Bedre Byggeskik« henvendt sig til Haandværker- kredse, officielt gennem Foreninger, privat til Standens betydende Mænd, lige
som man ved Dagspressens Hjælp har søgt at samle Interessen om Kursusar- be j det.
29
Havnebygning for kgl. Vejer og Maaler samt Toldopsyn. Som Situationsplanen Side 27 viser, vendes Bygningen saaledes, at Vejerplanet vendes mod Havnevejen, samtidig med, at Toldopsynet faar fri Udsigt over Havneterrainet til alle Sider. Hver Funktion har sin egen Indgang med Garderobe.Tjæret Sokkel, gule fugede Mure, Tegltag med Udhæng, Skodder til Døre og Vinduer.
De to Skilte over Tagskæget udføres af Smedejern. Vejerplanet hegnes af Stenpiller og Kæder.
Det har set ud, som Haandværkerstanden vendte det døve Øre til; trods megen Skrig opnaaedes der liden Uld. Det lykkedes dog gennem de første Aar at samle Deltagelse til hvert Kursus, saaledes, at de ikke alene holdtes i Live, men ogsaa saaledes. at de Elitetropper, der samledes, gik ud som Hver
vere for den Hær af Bygmestre, som det nu vil lykkes at samle.
Det er omsider gaaet op for Bygmesterstanden, at dens faglige Dygtiggø
relse ikke alene har almen kulturel Betydning, men at den ogsaa kan være af økonomisk Værdi for Standen og dens enkelte Medlemmer. Med denne Opfat
telse dannes det brede Basis, som er nødvendigt for et effektivt Kursusar
bejde.
S O M M E R K U R S U S E T
Dette Kursus er fra første Færd tænkt som et Kursus for Lærere i Byg
ningsfagene. Man gennemgaar og beser de bedste Bygninger i den By og Egn, hvor Kursuset afholdes; naar saaledes Deltagerne, ved Forevisning og efterfølgende Diskussion, er blevet gjort bekendt med Studieemnerne, opmaa- les og tegnes de bedste Eksempler. Disse Opmaalingstegninger, der offentlig
gøres gennem Foreningén »Maaleren«, tænkes ikke anvendelige som Eksem
pler til direkte Efterligning, deres skoldedannende Værdi søges i deres Byg
ningslogik, det vil sige, man søger at klarlægge, hvorledes den gamle Byg-
31
F ra V indfanget, hvor T oiletrum findes, fører et Trappeløb op til et C entralrum med Adgang til K ælder og alle Stue- og Tagetages Rum; ved C entralrum m et er i begge E tager Garderoberum . K ælderens V æ rkstedsrum har udvendig Nedgang og staar tillige i Forbin
delse med Lejligheden. Af Hensyn til C entral rum m ets mange Døre finder Skorstenen Plads i Gavlene.
mester søgt at imødekomme sin Tids Brugskrav paa en teknisk god Maade og efter Tidens almene Skønhedskrav.
Ved dette Studium søges Bygværkets Helhed opløst i sine væsentligste Faktorer, dens brugsmæssige, konstruktive og æstetiske Forudsætninger, som bestemmende for Helheden. Der søges ad denne Vej at komme bort fra Stil
karakterens billedmæssige Udtryk, den lette ydre Opfattelse, som saa almin
deligt lægges til Grund for en Byggeopgaves Løsning, og med Vold paatvinges nutidige Opgaver, hvor Stilkarakteren ikke har hjemme og oftest virker hæm
mende for et rationelt æstetisk Resultat.
Dette Opmaalingskursus har saaledes i Forbindelse med Arbejdets histo-
Samme Bygning som foranstaaende om form et til to Lejligheder, Facadens Frontop- bygning har ved dette Forslag bedre Forhold, idet Hoveddør og Vindue her slu tter til Bvgt-
ningens Etagedeling.
riske Betydning tillige en praktisk Vøerdi, der direkte kan komme nutidige Opgaver til Gode, idet den gamle B.ygningskultur belærer om arkitektonisk organisk Orden, som disciplinerende for alle Faktorer i en teknisk kunstnerisk Helhed — det arkitektoniske Resultat.
Det historiske bliver det sekundære og Bygningslogiken, som uddrages, det primære i Opmaalingsstudiet.
Dette Opmaalingskursus har gennem de forløbne Aar været afholdt paa skiftende Steder i Landet og som Regel sidst i August eller først i September.
Sammen med Opmaalingsarbejdet og en instruktiv Gennemgang af Stedets mest værdifulde gamle Bebyggelse afholdes der en Forelæsningsrække over bygningskulturelle Emner. Kursuset aabnes som Regel med et Foredrag, hvor
til Egnens Bygningshaandværkere og alle interesserede indbydes; i de sidste
33
Hver Lejlighed har egen E ntré med Adgang til Toilet- og Garderoberum . løvrigt vil Planens Æ ndringer frem gaa ved Sam m enligning med foranstaaende Enlejligheds-Hus.
Aar har der sammen med det indledende Møde været arrangeret en Udstilling af de foregaaende Aars Opmaalingstegninger samt Arbejder fra Tegnehjæl
pen og Vinterens Bygmesterkursus, saaledes, at Opmaalingernes Studieværdi gennem de nye Arbejder godtgøres.
Sommerens Opmaalingskursus har efterhaanden skabt en Samling af den jævne haandværksmæssige Bygningskunst fra gammel Tid. Gennem »Maale- ren« er lige udkommet et Hæfte, »Christiansfeld«, med Tegninger og Fotogra
fier, instruktiv og historisk Tekst, der giver et Billede af denne Bys Kultur;
i en nær Fremtid vil Sommerkursusets Opmaalinger og Billeder fra Chri- stiansø og Bornholm blive udgivet paa tilsvarende Maade. Fra Tønderegnen og Sydfyn samt Møen haves en Samling af gamle Gaard- og Hustyper, der vil blive udgivne i Samling, saa snart Midlerne vil tillade det; denne Gaardsamling vil eventuelt blive efterfulgt af en Del jydske og sjællandske Gaarde.
Bygningen er tegnet til B ygm esterens eget Brug. M urene opføres af røde M askinsten med mørke glittede Fuger. Gesimsen m ures af m eget lyse gule Sten og fuges med hy
draulisk Kalk. Alle Pille-, Vindues- og Dørem aal er delelige m ed halve Sten. Taget dæk- kes m ed alm indelige røde Tegl.
Opmaalingssamlingerne vil herefter saa vidt muligt regelmæssigt udkom
me med et Aars Mellemrum.
Deltagelsen i Sommerkursuset har været stærkt svingende, varieret fra 10 til 35. Den almindeligste Deltagelse har ligget mellem 15—20. Det sidste Kursus, som afholdtes i Helsingør, har kun haft 12 Deltagere, trods Byens og Egnens særlige Interesse.
Det synes, som Opmaalingen er en Studieform, hvis praktiske Værdi ikke værdsættes af Bygmestrene. De mange Forespørgsler, som indgaar til Kur
suset, viser, at en stor Del af Haandværkerne ikke er klare over Arbejdets egentlige Formaal. Mange falder fra, »da de ikke har Brug for saadan gamle Huse, som ikke gælder mere.« En stor Del Bygmestre fra de sidste Aars Skole-
35
Fra en lys, rum m elig Forstue er Adgang til Lejlighed og Tegnestue med K ontor eller M aterialprøverum . K økkenet staar ved en lille M ellem gang i Forbindelse med Spisestue og Børnenes Legeværelse; under L oftstrappen er fra Køkkenet Adgang til K ælder og Forstue.
Over Reposen deles L oftstrappen i to Løb med direkte Adgang til alle Tagetagens Rum.
I K ælderen Varm eanlæg, dog tillad er Skorstenene Kakkelovne.
uddannelse føler sig at være voksede fra et Studium af de gamle traditionelle Haandværkerhuse og betragter i det hele Opmaalingsstudiet som et Arbejde, der vel har haft Betydning, men er blevet overflødiggjort af de sidste Aars Udvikling. Denne Opfattelse viser, at Tilegnelsen kun har været den ydre bil- ledmæssige.
De fleste gamle Bygninger indeholder stadig ved deres Saglighed som Grundlag for deres Kunstkultur en god og almen gældende Lære for vore Da
ges Arbejde.
(Beretningen forts. Side 38).
i i — — I— 1
n
__ 1
.L_J =
1--- 1 1---1 L 1--- 1
— 1 VI i 1 1 1 1 1 1 .1
Pra Bygmesterkursus. København.
Skiftegangstegning m. m. til foranstaaende Hus. H ovedtrappen udføres med Stolpe
m æglere, der afsluttes med poleret Dækplade og drejet Hoved, firkantede B alustre og Un
derliste, profileret og poleret H aandliste. Tagkvisten udføres med pudsede Vanger, Gesims og G avlfront af høvlet og m alet Træ. Hoveddøren beslaaes i en Plankeram m e profileret i T ilslutning til K arm en saaledes, at der dannes et dybt og k raftig t Profil om Døren; de sm alle Fyldinger er uden Profil, medens de store indfattes af kraftige Kehlstød. T rap
pen tjæ res som Sokkelen og dækkes med K linker.
37
E T H U 3 EOf? £T /V B YEMESTER
n i i iiiiiiiiii
JI]= l_ L b !IR Ib L 1 |b|“pi—11 F-|T~1—111—
=11 H T H I l-l I H I H T z lH I H lI d lb llH lT
“i I Rj_bl I bM H T H ■. I • • __
UIUTT
_;._jIHlbb._____ ,
I i ' |H T H T H i H .i H ib
IHIHT HIHIHIHJ
C^dTHTFlTHIbllbllr- b JR IR lH lH IH lH I ITRTHIHTFiTf . -^ITI—Ih ieiti
11TI i f
fb
ITiTTl
Dli
BIH IH TH J ..
b H IU lb llH
iTiTlTj I f
Fra Bygmesterkursus. København.
Havesidens F rontparti med Havedør og Platform . Døren udføres med R udestørrelser som Vinduerne og med sm alt, lodret R am m etræ saaledes, at den som Vinduerne kan m a
les med mørk K arm og lyse Ram m er og indgaa i V indueskarakteren. Platform ens P iller m ures og fuges som Væggene og afdækkes med pyramdiiale C em entplader; im ellem Pil
lerne Gelænder med R undjernsbalustre.
,^Cannn^
Fra Bygmesterkursus. København.
Forretningsbygning paa en H jørnegrund. Dei er ved dette P rojekt forsøgt at forene B utikkernes store V induesfag med Lejlighedernes m indre Fagstørrelser saaledes, at Fa
cadens samlede Inddeling og R elief gaar op i en fælles Enhed indtil Stenm aal, ligesom hele Bygningens A rkitektur er M urstenskonstruktion. U dhæ ngstagets Spæ rfag indgaar i M urvæ rkets Fagdeling m ed norm ale A fstande. Saavel M ur som Tag udføres af rød Tegl.
V I N T E R K U R S U S
Bygmester kursuset, som afholdes i København i Maanederne Januar—
April, er det vigtigste Led i hele Foreningens Kursusarbejde.
Kursuset henvender sig særlig til Bygmestre i praktisk Virksomhed, og Arbejdet gaar ud paa at være Deltagerne behjælpelige ved Projektering og Detaillering af de Byggeforetagender, som de ønsker at beskæftige sig med.
Som »Bedre Byggeskik« ved Sommerkursuset deltager i Rejse- og Opholds-
39
Fra Bygmesterkursus. København.
Bygningens G aardsider har samme Fagdeling som Facaderne. M urværkets R elief er her en sim pel udv. halvstens Blænding, der over 1ste Sals V induer slu tter rned to Seg
m entbuer. Tagene skæ rer sammen med kun een Kehl og Gaardens to skraa H jørnefag af- dækkes med fladt Tag over Tagudhænget, -som løber af mod Opbygningens Vanger.
udgifter, yder Foreningen ogsaa direkte Understøttelse til ubemidlede Delta
gere i Bygmesterkursuset, naar Forholdene taler for det. Kursuset i Køben
havn har i Vinter været besøgt af 14 Deltagere, og af disse har 9 modtaget fra 50 til 75 Kr. i maanedlig Understøttelse. Undervisningen er gratis. Man kan maaske finde disse Skoletilskud rigelige efter Foreningens ellers saa strenge Økonomi, men da en Del af de Arbejder, som udføres ved Kursuset, aflaster Tegnehjælpen, kan Foreningen tilbyde disse gunstige Vilkaar.
Da Kursuset afholdes i Tegnehjælpens Lokaler, lider det en Del under Pladsmangel, men har til Gengæld den Fordel, at Tegnestuens righoldige Ar
kiv af Kursusdeltagerne kan benyttes som Studiemateriale. Under de nuvæ
rende Forhold er man paa dette Kursus kun i Stand til at modtage ca. 15 Del
tagere samtidig. Det forcerede Arbejde, som kræves for at Deltagerne under det forholdsvis korte Ophold kan naa at faa sine Byggeopgaver nogenlunde gennemarbejdet, lægger fuldt Beslag paa de Lærerkræfter, Foreningen har til Raadighed.
41
Plan af 1ste Sal, 2den Sals Plan er ligedannet med denne.
4- og een 5-Værelsers Lejlighed. Hver E tage rum m er to
De Resultater, som Bygmesterkursuset har opnaaet, har trods de smaa Forhold været saa opmuntrende, at en Udvidelse maa finde Sted. Det har vist sig, at Bygmesterkursusets Deltagere er blevet »Bedre Byggeskik«s gode Medarbejdere, saaledes, at der ved Kursusarbejdet gennem Aarene er samlet en Stab af interesserede Bygmestre, der spredte over hele Landet er blevet Repræsentanter, som Foreningens Arbejde har nydt megen Støtte af. De Byg
mestre, som har deltaget i Kursusarbejdet, er blevet gode Lærere for deres Fagfæller saaledes, at Bygmesterkursuset efterhaanden har udviklet sig til en Slags Seminarie for Haandværkerlærere.
Sammen med det praktiske Projekteringsarbejde afholdes der ogsaa ved
dette Kursus en Række faglige Forelæsninger, ligesom faglige Emner disku
teres og Udflugter foretages for Besigtigelse af gode Bebyggelser.
Ved dette Kursus, hvor Tiden tillader større Grundighed, og hvor der er rigere Adgang til Hjælpemidler end ved Sommerkursuset, afholdes ogsaa en Forelæsningsrække, hvis Formaal gaar ud paa at vise, at Stilformerne trods Forskellighed i deres billedmæssige Udtryk dog hylder visse fælles Værdier, som er gældende gennem Tiderne, fordi disse Hovedegenskaber bunder i Sag
lighed efter Tidens Krav, saaledes at de dekorative Udtryk henvises til en mere sekundær Rolle som Udtryk for de vekslende Tiders modebestemmende Behagsindtryk.
