KAN VI LÆRE AF DE ANDRE?

KAN VI LÆRE AF DE ANDRE?

- udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere

Udarbejdet af UCSJs forskningsenhed ved Ove Christensen, René Boyer Christiansen,

Karsten Gynther, Niels Henrik Helms og Ditte Schlüntz

UCSj - Logo

2

Kan vi lære af de andre?

– Udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere

COPYRIGHT University College Sjælland

FORFATTERE Ove Christensen, René Boyer Christiansen, Karsten Gynther, Niels Henrik Helms og Ditte Schlüntz

FOTO Forsidefoto: Colourbox OPLAG 300 eksemplarer LAYOUT OG SATS LAMA grafik TRYK Clausen Grafisk ÅRSTAL 2014

ISBN 978-87-92717-21-4

UCSj - Logo

3 Indholdsfortegnelse

1. Resumé ...7

1.1 Formål og metode ...7

1.2 Variationer i erhvervsuddannelsessystemet i forskellige lande ...7

1.3 Forståelser af e-læring og blended learning ...8

1.3.1 E-læring og blended learning ...8

1.4 Hvorfor udbydes e-læring og blended learning...9

1.5 Organisering og virkning af e-læring og blended learning ... 10

1.5.1 Forandring: Fra teori til praksis ... 11

1.6 Casebeskrivelser ... 14

1.7 E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv ... 14

1.7.1 Tænketeknologier: Værktøjer til understøttelse af arbejdet med e-læring ... 14

2. Indledning ... 17

2.1 E-læring og erhvervsuddannelse ... 17

2.2 Undersøgelsesdesign ... 18

2.2.1 Metoder og datagrundlag ... 20

2.3 Læsevejledning ... 22

3. E-læring og blended learning – begreber og hensigt ... 25

3.1 Forståelser af begreberne e-læring og blended learning ... 25

3.1.1 Rapportens forståelse af e-læring og blended learning ... 26

3.2 E-læring – brug og effekt... 27

3.2.1 Forandring: Fra teori til praksis ... 27

4. Den nationale dimension - en søgemodel ... 31

4.1 Søgemodellen ... 31

5. Virkninger og organisering af e-læring ... 35

5.1 Kapitlets opbygning og fremdrift ... 35

5.2 Forandringsteoretisk ramme og en organisationsdidaktisk refleksions- og planlægningsmodel ... 36

5.2.1 Virkninger af e-læring ... 36

5.2.2 En forandringsteoretisk ramme ... 42

5.2.3 En organisationsdidaktisk model ... 46

5.2.4 En forandringsteoretisk model ... 47

5.3 Det operationelt-didaktiske niveau: Undervisning og læring ... 48

5.3.1 Underviseres antagelser om e-læring og blended learning... 48

5.3.2 God e-læring i erhvervsuddannelsen – hvad virker? ... 49

5.3.3 Didaktisk planlægningsværktøj for udviklingen af undervisningsdesigns ... 51

5.4 Det taktiske-didaktiske niveau: Beslutninger og nødvendige tiltag ... 53

5.4.1 Virkningsfulde fællesheder ... 54

5.4.2 Supportstrategi på afveje ... 56

5.5 Det strategiske-didaktiske niveau: Innovationsstrategier for integration af e-læring ... 57

5.5.1 Tre strategiske fokusområder ... 57

5.5.2 Implementeringsmodel for integration af e-læring ... 62

5.5.3 Organisatorisk innovationskapacitet for e-læringsinnovation ... 63

5.5.4 Den strategiske beslutning – det handler om designframeworket ... 64

6. Casebeskrivelser ... 67

UCSj - Logo

4

6.1 Det finske erhvervsuddannelsessystem ... 67

6.1.1 Det finske erhvervsuddannelsessystem, en skolebaseret model ... 67

6.1.2 Det finske alternativ? ... 67

6.1.3 Lærere med metodefrihed ... 68

6.1.4 E-læring i erhvervsuddannelsen ... 69

6.1.5 Læreruddannelse ... 72

6.1.6 Case: Om uddannelsen til erhvervsskolelærer i Helsinki ... 73

6.1.7 Resumé ... 75

6.2 Det norske erhvervsuddannelsessystem ... 76

6.2.1 Fra fjernundervisning til netskoler ... 77

6.2.2 Gode råd om integration af e-læring i en erhvervsuddannelse ... 82

6.2.3 Resumé ... 83

6.3 Det tyske erhvervsuddannelsessystem ... 84

6.3.1 Besøg på erhvervslæreruddannelsen på universitetet i Bremen ... 84

6.3.2 Når e-læring kommer til syne ... 87

6.3.3 Resumé ... 88

6.4 Det engelske erhvervsuddannelsessystem ... 89

6.4.1 Erhvervsuddannelsessystemet ... 89

6.4.2 E-læring og blended learning ... 91

6.4.3 VET Teacher Education... 93

6.4.4 Resumé ... 93

7. Om modeller og koncepter for e-læring og blended learning ... 95

8. Litteraturliste ... 97 Bilag 1: Metodebeskrivelse

Bilag 2: Søgeprotokol

Bilag 3 -9: Koncepter og modeller for e-læring og blended learning

UCSj - Logo

5 Figurer i rapporten

Figur 1.1 Landkortet ...8

Figur 1.2 Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet ... 10

Figur 1.3 Analysemodel for sociale indsatser (Pawson & Tilley, 1997, s. 58) ... 11

Figur 1.4 Den organisationsdidaktiske model – hierarkisk version ... 11

Figur 1.5 Den organisationsdidaktiske model – relationel version ... 12

Figur 1.6 Forandringsteorimodellen ... 13

Figur 1.7 Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesigns ... 13

Figur 2.1: Analysemodel for sociale indsatser ... 19

Figur 2.2: Projektets fire faser ... 20

Figur 3.1: Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet ... 29

Figur 4.1 Landkortet ... 32

Figur 5.1 Simpel forandringsteoretisk ramme ... 36

Figur 5.2 Analysemodel for sociale indsatser, Kilde: Pawson og Tilley, 1997, s. 58 ... 42

Figur 5.3: Hierarkisk organisationsdidaktisk model ... 46

Figur 5.4: Organisationsdidaktisk relationsmodel ... 47

Figur 5.5 Forandringsteoretisk model ... 48

Figur 5.6: Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesign ... 51

Figur 5.7: E-læring med fokus på undervisningsdesign ... 58

Figur 5.8: E-læring med fokus på uddannelsesdesign ... 59

Figur 5.9: Eksempler på inkrementelle og radikale e-læringsinnovationer ... 59

Figur 5.10: Strategisk analyse af supportbehov ved forskellige kompleksiteter/kompetencer. ... 61

Figur 5.11: RIPPLES-modellen for implementering af e-læring i erhvervsuddannelser ... 63

Figur 5.12: Strategisk analyse og beslutningsmodel for e-læringsdesignframework i erhvervsuddannelserne ... 65

Figur 6.1: Det norske princip for erhvervsuddannelser ... 76

Figur 6.2: Søgning på erhvervsuddannelser siden 1990’erne. Kilde: West & Steedman, 2003, s. 5 ... 91

Tabeller i rapporten

Tabel 6.1 Sammenligning af nordiske erhvervsuddannelser ... 69

Tabel 6.2 It i erhvervsuddannelsen i Finland og EU generelt ... 69

Tabel 6.3 Elevers vurdering af egne færdigheder ... 69

Tabel 6.4 Læreres vurdering af egne færdigheder ... 70

Tabel 6.5 Deltagelse i it-relateret professionel udvikling ... 70

Tabel 6.6 Den digitalt understøttende skole ... 71

Tabel 6.7 Det engelske skolesystem. Kilde: Undervisningsministeriet, 2008 ... 89

UCSj - Logo

6

UCSj - Logo

7 1. Resumé

1.1 Formål og metode

Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et forsøgs og udviklingsprojekt, der har haft til formål at udvikle koncepter og modeller for e-læring og blended learning i erhvervsuddannelserne og læreruddannelsen for erhvervsskolelærere.

Projektet har undersøgt og systematiseret udenlandske erfaringer med virkningen af e-læring og blended learning med henblik på at udlede erfaringer om de betingelser, der gør, at en given uddannelsesinstitution har udbytte af at inddrage e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign.

Rapporten belyser følgende spørgsmål:

• Hvad forstår forskellige relevante institutioner ved begrebet e-læring og blended learning?

• Hvorfor udbydes e-læring og blended learning – dvs. hvilken uddannelsesudfordring er e-læring og blended learning et svar på?

• Hvordan er e-læring og blended learning typisk organiseret – og ud fra hvilke rationaler?

Herunder:

o Hvilke målgrupper er der for institutionernes indsats?

o Hvilke aktiviteter består indsatserne af?

o Hvilke målsætninger har institutionerne opstillet?

o I hvilken grad og hvordan er indsatserne søgt forankrede?

• Hvilken virkning har brugen af e-læring og blended learning for forskellige uddannelsesinstitutioner?

Forsøgs- og udviklingsarbejdet har således haft fokus på at finde og udvikle modeller og koncepter for e-læring og blended læring, der har størst mulig læringseffekt, så danske erhvervsskoler og professionshøjskoler kan inddrage dette i deres undervisningsplanlægning. Projektet har derfor haft særligt fokus på at udvikle modeller, der generaliserer og systematiserer viden på området, og dels at udvikle modeller, der er anvendelsesorienterede, så de kan støtte og guide erhvervsuddannelsessektorens forskellige aktører i udviklingen af effektive uddannelses- og undervisningsformater.

Rapporten er blevet til gennem et omfattende og systematisk litteraturreview af forskningslitteratur, undersøgelser og rapporter for eksisterende e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere, og den er blevet kvalificeret gennem et samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner. Som en del af kvalificeringen af projektets fund, har projektets medarbejdere besøgt udvalgte lande for at få et dybere kendskab til de forskellige nationale tilgange til e-læring og blended learning på erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Der er tale om landene Finland, England, Norge og Tyskland.

1.2 Variationer i erhvervsuddannelsessystemet i forskellige lande

Et af rapportens resultater er, at der kan identificeres forskellige nationale tilgange til erhvervsuddannelser, som fordeler sig i forhold til to poler ud fra henholdsvis hvor erhvervsuddannelsen er baseret og hvem, der har det uddannelsesmæssige ansvar. Er uddannelserne primært skole- eller virksomhedsbaserede og er uddannelsesansvaret primært individuelt eller kollektivt.

UCSj - Logo

8

VIRKSOMHED

SKOLE

INSTITUTIO- NALISERET KOLLEKTIV INDIVID

Særlige tiltag

Tyskland

Danmark

Norge Sverige

England

Finland

Figur 1.1 Landkortet

1.3 Forståelser af e-læring og blended learning

De forskellige institutioner og organisationer anvender mange forskellige forståelser af e-læring og blended learning. Nogle af disse er ’tekniske’ i og med, at de lægger vægt på de forestillede

potentialer ved specifikke teknologier. Andre institutioner betoner leveranceformen og betoner derved formidlingsaspektet. En tredje type forstår primært e-læring som en kommunikationsform, hvor det er kontakten mellem deltagerne i undervisningen, der udgør kernen. Mange uddannelsesudbydere giver udtryk for, at deres valg af e-læring er pædagogisk begrundet, men det er kun få institutioner, hvor man kan se, at en pædagogisk forståelse af e-læring har været bestemmende for anvendelsen og implementeringen af e-læring.

I rapporten har vi valgt at analysere og begrebsliggøre de forskellige forståelser, så de indgår i en almen forståelse af e-læring og blended learning. Det har vi gjort for at gøre vores fund mere anvendelsesrettede for de erhvervsuddannelser og læreruddannelser til erhvervsskolelærere, der allerede arbejder med e-læring eller overvejer at gøre det.

1.3.1 E-læring og blended learning

Der er ikke enighed om, hvordan begreberne ‘e-læring’ eller ‘blended learning’ skal forstås. Rapportens litteraturreview samt undersøgelsens casebesøg demonstrerede en vifte af anvendelser og forståelser af disse to begreber inden for erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne til erhvervsskolelærer.

Rapporten tager udgangspunkt i en analytisk definition på kategorierne ”e-læring” og ”blended learning” baseret på tilgængelig forskning, men afprøver samtidig deres anvendelighed gennem såvel litteraturreviewet som casebesøgene. I rapporten er der fokus på planlagt læring i formelle rammer, det vil sige både uddannelse og undervisning, hvor en del af uddannelsen i erhvervsuddannelsen ofte vil foregå

UCSj - Logo

9

i en virksomhed. E-læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til ‘brug af e-læring’. E-læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse.

Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af: Hurtigere læring, mere læring, dybere læring og anderledes læring.

Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af: Læring for flere.

Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i: Mere læring.

På denne baggrund når rapporten frem til følgende definition på ‘e-læring’ og ‘blended learning’:

Ved e-læring forstås planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse.

Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning.

Denne forståelse angiver, at der kan være forskellige hensigter med e-læringen: Der kan være en formodning om, at det vil medføre at deltagerne lærer ”bedre”, et større udbytte i forhold til indsats. Det kan også være et spørgsmål om, at flere får adgang til formel uddannelse eller, at der sker en optimering af ressourceudnyttelsen. Ofte vil flere af disse hensigter og begrundelser ligge bag ved en satsning på e-læring, og ofte vil disse hensigter ikke være afstemte. I værste fald kan der være modsætninger mellem begrundelser og hensigter.

1.4 Hvorfor udbydes e-læring og blended learning

Undersøgelsen viser, at institutioners og underviseres forståelse af e-læringsbegrebet har afgørende betydning for brug og effekt af e-læringsinnovationer (herunder innovationer med blended learning) i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. Et af undersøgelsens resultater er en kortlægning af den vifte af forståelser af e-læringsbegrebet, der i dag findes inden for erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig viser undersøgelsen, hvordan begrebsforståelser også indgår i en positionering i forhold til e-læringsinnovationer.

I viften af forståelser af e-læringsbegrebet identificerer rapporten to hovedparadigmer:

”Begrundelsesparadigmet” og ”teknologisynet”. Begrundelsesparadigmet skal besvare spørgsmålet om

”hvorfor vi vil anvende e-læring i en erhvervsuddannelse eller læreuddannelse for erhvervsskolelærere”.

Teknologisynet skal besvare spørgsmålet om forholdet mellem ”e” og ”læring” i e-læringsbegrebet.

Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i det landkort for e-læring, som kan ses øverst på næste side. I landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e-læringspositioner, som kan anvendes til inspiration vedrørende, hvordan kortet kan forstås.

UCSj - Logo

10

1.5 Organisering og virkning af e-læring og blended learning

Organisering af uddannelsesinstitutionernes indsatser med e-læring (herunder blended learning) er mangfoldige. Vores undersøgelse har vist, at organisering af e-læring ofte tager udgangspunkt i en knopskydning, hvor e-læring kobles på allerede eksisterende elementer i organisationen. I Norge og England kan e-læring dog ses som noget, der delvist er vokset ud af en lang tradition for fjernundervisning.

I disse tilfælde er e-læring næste generation af fjernundervisningsteknologi, hvorfor mange af de e-læringsforståelser, vi har mødt der, er funderet i teknologi eller kommunikation.

Det er et vigtigt fund i projektet, at de mange forskellige måder at organisere e-læring på samtidig viser, hvordan såvel organiseringen af e-læring som forholdet mellem e-læring og den udbydende organisation kan generaliseres i nogle almene modeller eller tænkeværktøjer. De mange organisationsformer har vi valgt i rapporten at fremstille gennem disse kondenseringer. Dette har vi gjort for at gøre rapporten langt mere anvendelsesorienteret fremfor at fremdrage en række eksempler, som alle ville være afhængige af deres specifikke kontekst og brugbarheden for andre derfor tilsvarende mindre.

Grundlæggende har vi valgt at svare på projektets spørgsmål om organisering og virkning af e-læring ud fra en helhedsforståelse, da der ikke kan påvises nogen læringsmæssig virkning af e-læring isoleret betragtet.

Med e-læring og blended learning kan institutionerne dog lette tilgængeligheden til uddannelser og dermed indløse et adgangspotentiale, hvilket kan være et mål i sig selv. Men de pædagogiske og ressourcemæssige potentialer indløses ikke gennem teknologiske implementeringer. Dette viser vores undersøgelse meget klart.

Vi har derfor valgt at besvare spørgsmålet om organisering og virkning af e-læring samlet. Det er organisatoriske forhold, der er afgørende for, om pædagogiske og for så vidt også ressourcemæssige potentialer har en mulighed for at blive indløst. Her spiller det en afgørende rolle, at udbydere af

erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere har et klart mål med deres indsats, og at hele organisationen indtænkes i en samlet løsning. Derfor har vi udviklet en række tænkeværktøjer og modeller, der kan støtte institutionerne i deres arbejde med e-læring og blended learning.

Teknologi/

pædagogik

LMS(platforme mv.)

Læring

(bedre læreprocesser) Adgang

(fleksible uddannelser)

Pædagogik/

Teknologi

Digitale læremidler (Wikis, blog mv.)

Teknologisyn

Begrundelse

Undervisningsdifferentiering Praksislæring

Autentisk læring mv.

Constructionism Open Access mv.

MOOCs

Figur 1.2 Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet

UCSj - Logo

11

1.5.1 Forandring: Fra teori til praksis

Omdrejningspunktet for forståelsen af en forandring for at opnå en forbedret uddannelse med brug af e-læring og blended learning er forholdet mellem målgruppe, intervention og effekt. Pawson og Tilleys model for realistisk evaluering kan illustrere den forandringsteoretiske ramme, projektet udvikler sine modeller indenfor:

Figur 1.3 Analysemodel for sociale indsatser (Pawson & Tilley, 1997, s. 58)

Figur 1.4 Den organisationsdidaktiske model – hierarkisk version

Kontekst

Mekanisme

Resultat En intervention har kun effekt hvis ...

... dets resultat er udløst af en virkende mekanisme i konteksten

Brug af digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere kan ikke i sig selv tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte.

Det er samspillet mellem forskellige elementer, der afgør virkningen. Den positive effekt på elevernes læring af en række kontekstmekanismer. Konteksten kan her dels henvise til eksterne faktorer for en organisation eller den kan henvise til interne forhold i en organisation.

Projektet har inden for denne forandringsteoretiske ramme udviklet en række modeller, der dels kan anvendes som analytiske ‘tænkeværktøjer’ (tænketeknologier), dels kan anskueliggøre de betingelser, der organisatorisk skal være til stede, og dels kan være konkrete guidelines for nye designs af uddannelser og undervisning, når der arbejdes med udvikling af e-læring og blended learning i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere.

Den ‘Organisationsdidaktiske model’ viser, hvilke niveauer, der har indflydelse på virkningen af en intervention med e-læring og blended learning.

Hvordan skal det didaktiske design se ud, så flere kan lære mere og/eller flere kan få en uddannelse?

Hvad er forudsætningen for, at vi udbyde e-læring?

Hvorfor e-læring?

Operationelt didaktisk niveau Taktisk didaktisk niveau Strategisk didaktisk niveau

UCSj - Logo

12

Modellen skal læses hierarkisk på den måde, at de lavere liggende niveauer skal være opfyldt, for at de højere liggende kan forventes at fungere. Der skal være ledelsesmæssigt og organisatorisk klarhed over, hvorfor organisationen vælger designs med e-læring og blended learning.

Den strategiske analyse skal analysere og beslutte om e-læring er ønskeligt, legitimt, realiserbart og økonomisk rentabelt.

Den taktiske analyse og beslutning handler bl.a. om overvejelser vedrørende underviserkompetencer, daglig ledelse, drift og organisering i tid og rum, teknologiinvesteringer, support af undervisere og elever samt løbende ressourceallokering mv.

Den operationelt-didaktiske analyse og beslutning handler bl.a. om den konkrete og løbende udvikling af en ny pædagogisk praksis.

Et særligt træk ved e-læring er, at der ikke findes en fast etableret kultur eller praksis, som blot kan implementeres på en given uddannelsesinstitution, dels fordi institutionerne er forskellige, men især fordi den teknologiske udvikling og elevers behov og forventninger ændrer sig så hurtigt, at en del af den didaktiske beslutning handler om løbende udvikling af det didaktiske design.

Ved beslutninger om etablering af et nyt uddannelseskoncept udgør niveauerne som nævnt en lineær kæde af beslutninger, hvor det strategiske kommer før det taktiske, som igen kommer før det operationelt- didaktiske. Men når et uddannelseskoncept er blevet ny uddannelsespraksis, så indgår de tre niveauer i relation til hinanden, hvilket kan illustreres med denne relationsmodel:

Strategisk didaktisk

niveau

Taktisk didaktisk

niveau

Operationelt didaktisk

niveau

Figur 1.5 Den organisationsdidaktiske model – relationel version

Når man taler om forbedring af uddannelsen gennem e-læring og blended learning, er der tre forhold, der skal tages i betragtning:

• Man må skelne mellem ‘oplevet’ forbedring og forbedring ud fra målbare resultater i forhold til de faglige mål.

• Digitale kompetencer er også en faglighed, og brug af digitale medier gennem e-læring og blended learning giver i sig selv en digital kompetence, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

De fleste rapporter og undersøgelser måler primært på oplevet eller skønnet effekt, og de metastudier, der beskæftiger sig med målbare effekter af e-læring og blended learning, finder kun frem til

UCSj - Logo

13

Målgruppe Intervention Kontekstmekanismer Anvendelse Læringseffekter

Organisationsdidaktik: strategisk, taktisk og operationel

Organisationens forståelser af e-læring E-læring

- herunder blended learning

Organisations- interne mekanismer

Forbedret pædagogisk

praksis Fleksible uddannelser

Flere kan lære mere Flere kan tage en uddannelse Elever

lærereog

Deltager- forud- sætninger

Nationale forståelser af

e-læring

National kontekst for

VET system

Figur 1.7 Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesigns

mindre forbedringer gennem e-læring og blended learning. Dette skyldes formentligt, at de fleste implementeringer af e-læring mere eller mindre udelukkende foregår på et operationelt eller til nød et taktisk niveau. Derfor peger denne rapport på nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang til spørgsmålet om e-læring, der systematisk forholder sig organisationsdidaktisk.

Samlende kan de forskellige organisationsdidaktiske niveauer og kontekstmekanismer og deres relation til læringseffekter skitseres således:

Figur 1.6 Forandringsteorimodellen

Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesigns i erhvervsuddannelserne ADGANGS-

TYPER

Tilstedeværelsesundervisning Blendede læringsforløb Synkrone, online forløb

Ressourcer, læremidler, miljøer, mennesker Ressourcer, læremidler, miljøer, mennesker Ressourcer, læremidler, miljøer, mennesker

DIDAKTISKE PRINCIPPER FOR UNDERVISNINGEN

Mobil læring

Elevcentrerede undervisningsforløb (sam)Produktioner og Kollaborative processer

Koblede kontekster/arbejdspladslæring Visuel læring

UNDERVISNINGENS FYSISKE KONTEKST

Faglokale Klasserum Mobile rum

Materialer ELEVKOMPETENCER

Faglige Digitale Gruppedynamiske Egnet

fagligt forløb 1

Egnet fagligt forløb 1

Egnet fagligt

forløb 1 Bekendtgørelser og lokale studieordninger strategiske og det taktiske niveau Undervisningens rammevilkår: Det LÆRERNES PÆDAGOGISKE GRUNDANTAGELSER om E-LÆRING og BLENDED LEARNING

Og hvis man zoomer ind på det operationelt-didaktiske niveau:

UCSj - Logo

14

Da modellen er en praktisk planlægningsmodel, indeholder den nødvendigvis også en række elementer, som ikke specifikt adresserer e-læring og blended learning. Den kan således også fungere som en ”didaktisk huskeseddel” for lærere i almindelighed.

Modellen kan ses som et samlende landskab over en række (didaktiske) valg, som undervisere må foretage og over organisationens strategiske beslutninger om e-læring og blended learning, samt over de taktiske løsninger, som er foranstaltet for at føre denne beslutning ud i hele organisationen.

1.6 Casebeskrivelser

Erhvervsuddannelserne fungerer meget forskelligt i de fire lande, der er besøgt i projektet. Som tidligere vist er der en særlig individorientering i England, mens der i Tyskland, Finland og til dels Norge er en mere kollektiv tilgang. Tyskland har en meget mere klar virksomhedsbasering end de øvrige lande.

England og Norge adskiller sig fra Danmark ved at have mange private udbydere af erhvervsuddannelser, og det er svært at gennemskue, hvordan samspillet er mellem de private og offentlige udbydere, selvom der er nationale standarder for uddannelserne. Finland og Tyskland er i højere grad enstrengede systemer, der på denne måde minder mere om forholdene i Danmark.

Når vi ser på anvendelsen af e-læring og blended learning i de forskellige lande, så er det tydeligt, at især England og Norge har en meget lang tradition for fjernundervisning, hvilket giver sig udslag i udpræget brug af e-læring. Dog kan man også konstatere, at der primært er tale om en tilgang, der har betydet mere fleksibel (og individuel) adgang til uddannelse, mens der ikke er stærke indikationer for en innovativ udnyttelse af e-læring og blended learning i forhold til at forbedre læreprocesserne for eleverne. I de fire lande er der i lighed med Danmark en række forsøg i gang, hvor man afprøver forskellige designs med e-læring og blended learning.

Erhvervsskolelærerne er meget forskelligt uddannede i Finland, Tyskland, England og Norge. Hvor de finske lærere har en højere uddannelse, skelnes der i Tyskland og England mellem, om der undervises i teori i faget, eller om det er mere praktiske færdigheder. At undervise i de teoretiske dis-cipliner kræver en højere uddannelse, mens den praktiske undervisning ikke kræver nogle særlige kvalifikationer, men underviserne kommer typisk fra faget. Undervisere i praktiske dimensioner har lavere status (og løn). Norge har en treårig fagskolelæreruddannelse, som kan tages på flere af landets højskoler. Man kan også blive faglærer ved at studere et fag på mindst bachelorniveau på enten et universitet eller en højskole og derefter supplere med en etårig praktisk-pædagogisk uddannelse.

1.7 E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv

E-læring som begreb rummer en række svagheder. Først og fremmest at det er en ”flydende betegner”, som der ikke er konsensus om inden for erhvervsuddannelsessystemet, og som derfor er svær at undersøge effekten af. Samtidig er det en svaghed ved begrebet, at den uens og usikre brug af begrebet betyder, at begrebet kan inddrages i positioneringer i forhold til at integrere digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. En voksende tendens er da også overvejelser over helt at udfase begrebet, og undersøgelsen kan iagttage en tendens blandt udenlandske erhvervsskoler, hvor en række skoler er ved at skifte fra ”e-læring” tilbage til kun at tale om ”læring” og her se nye teknologipotentialer som en blandt flere mulige aktører for innovation af uddannelse og læring i erhvervsskolerne. E-læringsbegrebet har måske de sidste årtier haft en vigtig funktion i tematiseringen af nye teknologiers pædagogiske potentialer, men vi står måske i dag et sted, hvor begrebet kan komme til at stå i vejen for pædagogisk innovation understøttet af digitale teknologier.

1.7.1 Tænketeknologier: Værktøjer til understøttelse af arbejdet med e-læring Som en del af projektet er der udviklet en række koncepter og modeller, der kan understøtte forskellige interessenter (ledelse, undervisere, elever, diverse støttefunktioner samt eksterne stakeholders) i arbejdet

UCSj - Logo

15

med at forholde sig til, reflektere over, udvikle, planlægge og implementere nye tiltag med e-læring og blended learning. Vi kalder disse værktøjer for ”tænketeknologier”. Tænketeknologierne er empirisk og teoretisk funderede og skal understøtte både det strategiske, taktiske og operationelle arbejde med e-læring på erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere.

Tænketeknologierne kan indgå i workshops, seminarer, møder mv. for relevante aktører enten ved opstart af et nyt e-læringsprojekt eller som en del af evaluering og videreudvikling af en erhvervsskoles eller professionshøjskoles brug af e-læring og blended learning. Tænketeknologierne findes i bilag 3–9 og kan frit kopieres.

UCSj - Logo

16

UCSj - Logo

17 2. Indledning

Forskning og Innovation, University College Sjælland præsenterer i nærværende rapport forsøgs- og udviklingsprojektet ”Udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning”. Projektet er gennemført i perioden januar 2014–september 2014 på opdrag fra Undervisningsministeriet.

Det overordnede formål med projektet er at udvikle koncepter og modeller for e-læring og blended learning, der kan styrke danske erhvervsskolers og professionshøjskolers viden om og muligheder for at udvikle undervisning med disse tilrettelæggelsesformer. Med dette afsæt undersøger og

systematiserer projektet udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning inden for to felter: i) Erhvervsuddannelser (Vocational Education and Training), og ii) Læreruddannelser for erhvervsskolelærere (Vocational Teachers Education).

Konkret belyser projektet via et litteraturreview og samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner følgende spørgsmål:

• Hvad forstår forskellige relevante institutioner ved begrebet e-læring og blended learning?

• Hvorfor udbydes e-læring og blended learning – dvs. hvilken uddannelsesudfordring er e-læring og blended learning et svar på?

• Hvordan er e-læring og blended learning typisk organiseret – og ud fra hvilke rationaler? Herunder:

o Hvilke målgrupper er der for institutionernes indsats?

o Hvilke aktiviteter består indsatserne af?

o Hvilke målsætninger har institutionerne opstillet?

o I hvilken grad og hvordan er indsatserne søgt forankrede?

• Hvilken virkning har brugen af e-læring og blended learning for forskellige uddannelsesinstitutioner?

Hvad angår sidstnævnte spørgsmål sætter projektet særligt fokus på at udlede erfaringer om de betingelser, der gør, at en given uddannelsesinstitutions inddragelse af e-læring og blended learning i undervisningen har en positiv effekt på de studerendes læring og mulighed for at tage en uddannelse.

Målgruppen for rapporten er primært erhvervsskoler, erhvervsakademier, professionshøjskoler, Undervisningsministeriet og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Sekundært retter rapporten sig mod regionerne, herunder de regionalt forankrede vækstfora samt interesseorganisationer, som de senere år i særlig grad har støttet udbredelsen af e-læring på erhvervsskolerne.

I rapporten er fremmedsprogende citater oversat til dansk, og noter og henvisninger er anført efter tillempet APA-format.

2.1 E-læring og erhvervsuddannelse

Begreberne e-læring og blended learning er ikke entydige begreber, hverken i Danmark eller i udlandet. Når vi i projektet undersøger udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning, benytter vi os derfor af en bred forståelse af begreberne, som tillader en afdækning af forskellige forståelser og anvendelser heraf.

I projektet definerer vi således e-læring som:

e-læring forstås som planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse.

Og videre defineres blended learning som:

UCSj - Logo

18

Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesun dervisning.

Vi har i kapitel 3 en diskussion af e-læringsbegrebet, som bl.a. leder frem til ovenstående definition. På baggrund af projektets afdækning af de forståelser og anvendelser af de begreber, der eksisterer, aftegner projektet her pejlemærker for begrebsanvendelserne i både dansk og international sammenhæng.

I international sammenhæng betegnes erhvervsuddannelser som Vocational Education and Training (VET).

Ligesom begrebet Further Education (FE) også anvendes i særligt engelsksprogede lande, dog ikke i USA.

I søgearbejdet i forbindelse med projektets litteraturreview har der især været taget afsæt i VET, idet det er det mest udbredte begreb, og fordi det er det begreb, der definitorisk bruges i både EU, FN og OECD- sammenhænge.

Det kan dog være ganske vanskeligt at definere og afgrænse, hvad der skal forstås ved erhvervsuddannelse ikke mindst i en komparativ sammenhæng, idet forskellige professioner eller fag ligger i forskellige systemer i forskellige lande. Et oplagt eksempel er her sygeplejerskeuddannelsen, som f.eks. i Danmark er defineret som værende en mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens den i andre lande opfattes som tilhørende erhvervsuddannelserne. Her spiller tradition og arbejdsmarkedsforhold ind. Det er ikke en diskussion, som hører hjemme i denne rapport. Her tages afsæt i den specifikke nationale klassifikation, hvorefter vi medtager og eksemplificerer ud fra de uddannelser, som det enkelte nationale system betragter som erhvervsuddannelse. En overordnet definition har alligevel været både relevant og nødvendig for at definere og begrænse søgefeltet.

I europæisk sammenhæng definerer Cedefop med reference til ETF (European Training Foundation) erhvervsuddannelse som: ”Uddannelse, der sigter mod at udstyre mennesker med den viden, knowhow, de færdigheder og / eller kompetencer, der kræves i bestemte erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet”

(Terminology of European education and training policy, 2014).

Det er en meget bred og også upræcis definition, hvorfor vi i denne rapport har valgt at lægge os op af UNESCO’s klassifikation og definition:

”Erhvervsuddannelserne er defineret som uddannelser, der er udviklet til elever med henblik på at tilegne sig den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er specifikke for et bestemt

erhverv, håndværk, eller en kategori af stillinger eller fag. Sådanne programmer kan have ar bejdspladsbaserede komponenter (f.eks. lærlingeuddannelser, duale-systemer). En vellykket gennemførelse af en sådan uddannelse fører til arbejdsmarkedsrelevante vokale kvalifikationer, som er anerkendt som erhvervsrelevante af de relevante nationale myndigheder og/eller af arbejdsmarkedet”(International Standard Classification of Education, 2011).

Endelig dækker læreruddannelser for erhvervsskolelærere (Vocational Teachers Education) over uddannelser til undervisere ved erhvervsskolerne, som det vil fremgå af rapporten kan de have mange forskellige formater og foregår i mange forskellige regier.

2.2 Undersøgelsesdesign

Projektets undersøgelsesdesign er inspireret af den evalueringsmodel som i en dansk kontekst bedst kendes som virkningsevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2004). Virkningsevaluering fokuserer på at forbedre og vurdere planlægningen, implementeringen og effekten af indsatser. Det centrale i en virkningsevaluering er, at man opererer med en procesbaseret tilgang til vurdering af kausalforhold, eller man kan sige en processuel tilgang til at vurdere, om en indsats har effekt. Det betyder, at man ikke kun er interesseret i selve virkningen af en indsats, men også adresserer spørgsmålet om, hvilke dele af en indsats, der virker for hvem og under hvilke betingelser.

Begrundelsen for at tilrettelægge projektet med inspiration fra virkningsevaluering er, at flere undersøgelser og forskningsudgivelser viser, at e-læring, blended learning og mere generelt brugen af digitale teknologier

UCSj - Logo

19

ikke i sig selv kan siges at have en given (positiv) virkning (Luckin et al., 2012; Means, Toyama, Murphy, Bakia

& Jones, 2010). Det er derfor vigtigt, at projektet netop systematiserer de udenlandske erfaringer i forhold til, under hvilke betingelser en given uddannelsesinstitution har haft et udbytte af at inddrage e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. Desuden vurderer vi med et anvendelsessigte, at denne tilgang i projektet vil imødekomme politiske beslutningstageres og praktikeres behov for at vide, under hvilke betingelser eller omstændigheder en given indsats er mere eller mindre tilbøjelig til at fungere.

I projektet er undersøgelsen af de udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning foretaget med udgangspunkt i en model for systematisk analyse af sociale indsatser inspireret af Pawson og Tilley (1997).

Modellen er illustreret i figur 2.1 herunder.

Kontekst

Mekanisme

Resultat En intervention har kun effekt hvis ...

... dets resultat er udløst af en virkende mekanisme i konteksten (Pawson og Tilley 1997:58)

Figur 2.1: Analysemodel for sociale indsatser

Som det fremgår af figuren, er fokus for analysen af sociale indsatser en undersøgelse af sammenhængen mellem aktiviteterne i indsatsen (interventionen) og de mekanismer, de igangsætter under bestemte kontekstbetingelser, som giver et bestemt resultat. Der er dermed tre nøglebegreber i analysen; kontekst (context), mekanisme (mechanism) og resultat (outcome). Det er således de såkaldte CMO-konfigurationer, der undersøges. Det der får en ændring til at indfinde sig (Pawson & Tilley, 1997).

I projektets tilgang til undersøgelsen af CMO-konfigurationer har vi således både fokuseret på, hvorvidt indsatserne (brugen af e-læring og blended learning) viste sig virkningsfulde, men også på hvilke

mekanismer, der var i spil i indsatserne og i hvilken uddannelsesinstitutionel kontekst. Mekanismer referer i denne sammenhæng til de ræsonnementer og ressourcer, der fører til mønstre i social adfærd (Tilley, 2005).

En bestemt indsats kan bestå af flere CMO-konfigurationer. F.eks. kan én konfiguration omhandle understøttelse af undervisere, der skal implementere en e-læringsindsats, en anden kan omhandle

tilgængelig hardware og software i indsatsen og en tredje kan vedrøre selve den didaktiske del af indsatsen.

Det betyder også, at vi i analysen har kunnet drage fordel af muligheden af at identificere virkningsfulde dele af en indsats, som i sin helhed ikke har vist sig effektiv i forhold til et bestemt udbytte.

I undersøgelsen har vi i særlig grad fokuseret på at afdække, hvilke aktiviteter indsatserne består af på et strategisk, taktisk og didaktisk niveau. Den strategiske analyse har fokus på at besvare spørgsmålet om, hvorfor man skal udbyde e-læring, og her indgår en analyse af og beslutning om, hvorvidt e-læring er ønskeligt, legitimt, realiserbart og økonomisk rentabelt. Den taktiske analyse og beslutning handler bl.a.

om overvejelser vedrørende underviserkompetencer, daglig ledelse, drift og organisering i tid og rum, teknologiinvesteringer og support af undervisere og elever. Endelig handler den operationelt-didaktiske analyse og beslutning bl.a. om den konkrete og løbende udvikling af en ny pædagogisk praksis.

UCSj - Logo

20

2.2.1 Metoder og datagrundlag

Projektet kan inddeles i fire faser. En breddeundersøgelsesfase, som har afdækket eksisterende erfaringer med e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. En dybdeundersøgelsesfase, der har fokuseret på en dybdegående analyse af udvalgte eksperter og institutioners erfaringer med e-læring og blended learning inden for de to områder. En udviklingsfase, der dels har fokuseret på at formulere nye klare og anvendelige definitioner af begreberne e-læring og blended learning, dels har fokuseret på at udvikle modeller og koncepter, der kan styrke danske erhvervsskolers og professionshøjskolers arbejde med e-læring og blended learning. Og til sidst en formidlingsfase, der sigter på formidling af de anvendelsesorienterede modeller og koncepter, som kan understøtte interesserede danske erhvervsskolers og professionshøjskolers beslutning om inddragelse af e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. I dette afsnit redegøres kort for metoder og datagrundlag i undersøgelsen. For en nærmere beskrivelse heraf, se metodebeskrivelsen i bilag 1.

Figur 2.2: Projektets fire faser Breddeundersøgelse

Formålet med breddeundersøgelsen i den første fase er at afdække eksisterende relevante erfaringer med e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere med henblik på at tage disse i betragtning ved udarbejdelsen af koncepterne og modellerne, der skal bidrage til videnskapacitetsopbygning på de danske erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Breddeundersøgelsen er gennemført via et litteraturreview, der baserer sig på en undersøgelse af et bredt udvalg af den relevante litteratur, som findes på området for e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. Metodisk er denne litteratur blevet udvalgt med fokus på undersøgelser og forskning fra lande, der har en lang tradition for at arbejde med området. Sekundært er der inddraget relevant dansk forskning med henblik på perspektivering af de udenlandske erfaringer. Litteraturreviewet omfatter primært empirisk baserede undersøgelser suppleret med udvalgte mere teoretisk orienterede forskningsbidrag, som behandler udviklingstendenser med dansk eller international betydning.

Litteraturen er med assistance fra UCSJ’s bibliotek fundet gennem søgning i relevante udenlandske og danske databaser, som bl.a. Teachers Reference Center, ERIC, VET-Bib og bibliotek.dk. Søgningen er foretaget ved hjælp af både engelske og danske søgetermer. Tidsmæssigt er søgningen afgrænset til perioden 2005 til 2014 med henblik på at afdække nyere erfaringer på området. Disse søgninger resulterede i 712 referencer (bilag 2 indeholder litteraturreviewets søgeprotokol).

De fundne referencer er herefter screenet ad to omgange for at frasortere dem, der falder uden for emnet.

Første screening er foretaget med udgangspunkt i overskrifter og abstracts, mens anden screening er foretaget på baggrund af den fulde tekst. De to screeninger resulterede i 19 inkluderede referencer. Hertil kommer referencer, som ressourcepersoner på området har udpeget eller som er identificeret i de allerede inkluderede referencers litteraturlister.

Breddeundersøgelse

(jan.-jun. 2014) Dybdeundersøgelse

(apr.-jun. 2014) Udvikling

(jun.-aug. 2014) Formidling (aug.-sep. 2014)

UCSj - Logo

21

Samlet set dækker referencerne både områderne erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere og de fire temaer, der indgår i undersøgelsen; 1) begreberne e-læring og blended learning, 2) problemforståelse – hvorfor udbydes e-læring og blended learning, 3) organisering og 4) virkning. Det varierer imidlertid i hvor stort et omfang referencerne belyser de to områder og de enkelte temaer. Litteraturreviewet viser således ikke overraskende, at der er flere referencer, der omhandler erfaringer inden for området for erhvervsuddannelser end inden for læreruddannelser for erhvervsskolelærere. Ligesom der er nogle temaer (f.eks. organiseringen af e-læring og blended learning), der udgør et stort fokus i flere referencer, mens andre temaer (f.eks. virkningen af brugen af e-læring og blended learning) generelt set er berørt mere sporadisk i referencerne.

Dybdeundersøgelse

I dybdeundersøgelsesfasen er formålet at erhverve en dybdegående og aktuel viden inden for såvel erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere som alle undersøgelsens temaer. I og med størstedelen af litteraturreviewet blev gennemført inden dybdeundersøgelsens påbegyndelse, har det endvidere været muligt at lægge vægt på de temaer, der i mindre omfang er belyst gennem litteraturreviewet.

Dybdeundersøgelsen er funderet i et samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og

uddannelsesinstitutioner inden for området. Samarbejdet er udmøntet i fire udenlandske casebesøg, et ekspertinterview via Skype samt to planlagte ekspertoplæg på projektets formidlingskonference (mere om sidstnævnte i metodebeskrivelsen i bilag 1).

Casebesøgene er gennemført i henholdsvis England, Finland, Tyskland og Norge. De besøgte eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner er udvalgt med henblik på at indhente en særlig og indgående viden på området. Der er i forbindelse med alle casebesøgene foretaget interviews, mens et af besøgene også omfatter observationer. Der er gennemført interviews med følgende typer informanter:

• Undervisere på erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere

• Ledere på erhvervsskoler og læreruddannelser for erhvervsskolelærere

• Projektmedarbejdere og rådgivere inden for erhvervsuddannelsesområdet

• Forskere inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Derudover er det omtalte interview via Skype gennemført med en ekspert fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop, Grækenland).

Forud for interviewene er der udarbejdet en generel interviewguide med afsæt i undersøgelsens temaer, som herefter er tilpasset og målrettet af de respektive interviewere i forhold til den konkrete informant og interviewmetode (enkeltinterview eller gruppeinterview).

Udvikling

Formålet med udviklingsfasen er at udstikke pejlemærker for anvendelse af begreberne e-læring og blended learning i dansk sammenhæng ved at formulere nye klare begrebsdefinitioner, som opsamler viften af eksisterende begrebsforståelser. I den sammenhæng er det også hensigten, at syntetiseringen af den begrebsmæssige viden kan bidrage til en bedre forståelse af den indsats, der er i fokus i projektet.

Derudover er formålet med udviklingsfasen at udvikle modeller og koncepter, der kan styrke danske erhvervsskolers og professionshøjskolers viden om og mulighed for at udvikle undervisning med e-læring og blended learning.

Udviklingsfasen tager udgangspunkt i viden genereret fra såvel breddeundersøgelsen som

dybdeundersøgelsen. I udviklingen af nye begrebsdefinitioner er der således taget afsæt i de forskellige forståelser og anvendelser af begreberne, som er identificeret via litteraturreviewet og samarbejdet med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner inden for området. Mens udviklingen af modeller og koncepter for e-læring og blended learning er baseret på en syntetisering af viden fra

UCSj - Logo

22

litteraturreviewet og samarbejdet med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner.

Formidling

På baggrund af de indsamlede udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning pågår der i fjerde fase et arbejde med at beskrive de anvendelsesorienterede modeller og koncepter, som kan styrke og inspirere de danske erhvervsskolers og professionshøjskolers arbejde med at inddrage e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. Dernæst vil resultaterne fra projektet blive formidlet til de danske erhvervsskoler og professionshøjskoler, som måtte have interesse i at styrke indsatsen på området.

Formidlingen vil foregå ved hjælp af nærværende rapport, hjemmesiden www.fou.emu.dk, hjemmesiden www.ucsj.dk samt en national konference, der afholdes den 22. september 2014.

2.3 Læsevejledning

Denne rapport kan læses af alle med interesse for e-læring og blended learning i danske uddannelser.

Selvom rapportens empiriske grundlag er erfaringer fra og forskning i udenlandske erhvervsskoler og uddannelser til erhvervsskolelærer, er en række af rapportens analyser, konklusioner og de i undersøgelsen udviklede modeller, koncepter og refleksionsværktøjer generiske i den forstand, at de kan inspirere alle danske uddannelser, der arbejder med e-læring og blended learning.

Dette betyder også specifikt, at undersøgelsens resultater både gælder for erhvervsskolers arbejde med e-læring og blended learning samt for de institutioner, som uddanner lærere til erhvervsskolerne. Da rapporten har haft det dobbelte formål at undersøge udbredelsen af e-læring og blended learning til begge institutionstyper, vælger vi flere steder i rapporten at understrege dette ved at anvende termen

”erhvervsuddannelser/læreruddannelser til erhvervsskoler”, men særligt i det centrale kapitel 5 vælger vi for at understøtte læsevenligheden kun at anvende termen ”erhvervsuddannelser”.

I kapitel 3 introducerer vi rapportens forståelse af e-læring og blended learning. Med afsæt i en række forskellige forståelser af og tilgange til e-læringsbegrebet udvikles i dette kapitel et landkort over forskellige forståelser af e-læringsbegrebet, som undersøgelsen har afdækket. I dette kapitel formuleres også et bud på e-læringsbegrebets fremtid i dansk sammenhæng.

I kapitel 4 præsenteres en oversigt over forskellige landes erhvervsuddannelsessystem, og der udvikles en søge- og forståelsesmodel for erhvervsskolers tilgange til teknologi i forskellige lande. Da dette kapitel specifikt har fokus på erhvervsskolesystemet kan læsere, der kommer fra andre uddannelsestyper evt.

springe dette kapitel over.

I kapitel 5 redegør vi for hovedresultaterne af vores undersøgelse af udenlandske erfaringer med e-læring – herunder blended learning i erhvervsuddannelserne i en række udvalgte lande. Med afsæt i litteraturreviewet og samarbejdet med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner redegøres for hvad, hvorfor, hvordan og med hvilken virkning e-læring og blended learning har i

erhvervsuddannelserne.

Kapitlet indledes med en tværgående analyse af undersøgelsens samlede datamateriale med henblik på at formulere en forandringsteoretisk ramme, som kan belyse sammenhængen mellem e-læringsinterventioner og forskellige former for effekter af disse. Som en del af den forandringsteoretiske ramme præsenteres en i projektet udviklet organisationsdidaktisk model.

I afsnit 5.2 præsenteres den forandringsteoretiske ramme samt den organisationsdidaktiske model, og den forandringsteoretiske ramme anvendes indledningsvis til at præsentere undersøgelsens resultater vedr.

sammenhængen mellem målgrupper, interventioner med e-læring og læringseffekter heraf.

I afsnit 5.3 præsenteres undersøgelsens resultater vedrørende sammenhængen mellem det operationelt- didaktiske niveau (den pædagogiske e-læringspraksis på erhvervsuddannelserne) og effekten på elevernes læring og mulighed for at tage en uddannelse.

UCSj - Logo

23

I afsnit 5.4 præsenteres undersøgelsens resultater vedrørende betydningen af en række taktiske beslutninger i en given uddannelsesinstitution og sammenhængen mellem dette taktiske-didaktiske niveau og institutionens muligheder for at udvikle og implementere nye innovative pædagogiske praksisformer belyses.

I afsnit 5.5 præsenteres undersøgelsens resultater vedrørende betydningen af, at udvikling og

implementering af nye e-læringspraksisformer i en uddannelsesinstitution tager afsæt i en samlet strategisk analyse og beslutning vedrørende hvorfor og hvordan, man vil innovere eksisterende praksis. I afsnittet præsenteres en række modeller udviklet i projektet, som på ledelsesniveau vil kunne understøtte dette strategiske arbejde fremadrettet.

I kapitel 6 præsenteres rapportens samarbejde med udenlandske eksperter og erfaringerne fra besøg i en række udvalgte lande formidles i form af casebeskrivelser med afsæt i besøg på erhvervsskoler og uddannelser til erhvervsskolelærer. Kapitel 6 handler specifikt om erfaringer med e-læring og blended learning fra erhvervsskolesystemet, og læsere som kommer fra andre uddannelsestyper kan evt. springe dette kapitel over.

I kapitel 6.1 præsenteres det finske erhvervsuddannelsessystem. I kapitel 6.2 præsenteres det norske erhvervsskolesystem. I kapitel 6.3 præsenteres det tyske erhvervsskolesystem. I kapitel 6.4 præsenteres det engelske erhvervsskolesystem.

I kapitel 7 introducer vi ganske kort til de anvendelsesorienterede koncepter og modeller (også kaldet

”tænketeknologier”), der er udviklet på baggrund af undersøgelsens datamateriale.

I bilagene til rapporten findes to typer af bilag. Bilag 1 og 2 er bilag til det undersøgelsesdesign, som rapporten har arbejdet med. Bilag 1 er metodebeskrivelsen og bilag 2 er projektets søgeprotokol. Bilag 3–9 præsenterer selve de i kapitel 7 introducerede tænketeknologier.

UCSj - Logo

24

UCSj - Logo

25 3. E-læring og blended learning –

begreber og hensigt

Dette kapitel redegør for forskellige forståelser og anvendelser af begreberne e-læring og blended learning såvel i dansk som udenlandsk sammenhæng, og i den forbindelse præsenterer kapitlet også rapportens forståelse af e-læring og blended learning. Derudover behandler kapitlet spørgsmålet om, hvilken hensigt der er med at udbyde e-læring og blended learning. Endelig præsenterer kapitlet et ”landkort” over de dominerende forståelser af e-læring, som kan anvendes af erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere til intern afklaring af den enkelte institutions og undervisers syn på e-læring i uddannelsen.

3.1 Forståelser af begreberne e-læring og blended learning

Der er ikke enighed om, hvordan kategorierne ‘e-læring’ eller ‘blended learning’ skal forstås. Rapportens litteraturreview samt undersøgelsens casebesøg demonstrerede en vifte af anvendelser og forståelser af disse to begreber inden for erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne til erhvervsskolelærer. Tidligere undersøgelser af brug og effekt af e-læring i erhvervsuddannelserne har afdækket samme manglende konsensus om brugen af disse begreber. I Donna Hensley and Christine Goldsmiths Good E-Practice Guidlines For Disadvanged Learners in VET (2013) trækker forfatterne på Sangra, Vlachopoulos & Cabreras (2012) kortlægning af fire forskellige forståelser af e-læring, forståelser som i dag alle kan findes inden for det australske VET-system:

1. Teknologidrevne definitioner – som har fokus på specifikke teknologiers potentiale for uddannelse.

2. Formidlingsorienterede definitioner – som har fokus på, hvordan specifikke teknologier kan anvendes til at formidle uddannelsesindhold til studerende.

3. Kommunikationsorienterede definitioner – som har fokus på, hvordan kommunikations- og

informationsteknologi kan anvendes til kommunikation og interaktion mellem studerende – underviser og et fagligt indhold.

4. Uddannelsesparadigmeorienterede definitioner – som har fokus på, hvordan digitale teknologier kan forbedre læreprocessen.

Særligt uddannelses- og læringsorienterede forståelser af begrebet e-læring (punkt 4) skriver sig ind i en diskussion om god/dårlig pædagogik, og forståelser af ordet e-læring anvendes til at positionere sig i forhold til bestemte uddannelses- og pædagogiske praksisformer. F.eks. er der i Norge hos de norske netskoler en del skepsis over for brugen af ordet ”e-læring”, som flere af vores norske informanter definerede som adgang til læremidler uden mulighed for interaktion med en lærer. I Danmark har bl.a. Lone Dirckinck-Holmfeld (2004) betegnet denne forståelse af e-læringsbegrebet som førstegenerations e-læring, en forståelse af e-læring, som i øvrigt stadig er udbredt i Danmark blandt virksomhedsledere på små og mellemstore virksomheder (Krog, 2011).

Hvor man i Danmark også fra politisk hold har fastholdt e-læringsbegrebet og gennem forskellige forsøg på nye begrebsdefinitioner har inkluderet sociale og interaktive dimensioner i begrebet, så har den norske regering forsøgt at undgå problemet med, at ”e-læring” er en ”flydende betegner”, idet man fra 2009 i officielle dokumenter, tilskudsregler mv. har valgt ordet ”netskoler” og ”netkurser” for den form for fleksible uddannelser, som andre lande vil betegne som e-læringsuddannelser.

UCSj - Logo

26

3.1.1 Rapportens forståelse af e-læring og blended learning

Rapporten tager udgangspunkt i en analytisk definition på kategorierne ”e-læring” og ”blended learning” baseret på tilgængelig forskning, men afprøver samtidig deres anvendelighed gennem såvel litteraturreviewet som casebesøgene. I rapporten er der fokus på planlagt læring i formelle rammer, det vil sige både uddannelse og undervisning, hvor en del af uddannelsen i erhvervsuddannelsen ofte vil foregå i en virksomhed.

Ved e-læring forstås her planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse.

Denne forståelse angiver, at der kan være forskellige hensigter med e-læringen: Der kan være en formodning om, at det vil medføre, at deltagerne lærer ”bedre”, et større udbytte i forhold til indsats. Det kan også være et spørgsmål om, at flere får adgang til formel uddannelse eller, at der sker en optimering af ressourceudnyttelsen. Ofte vil flere af disse hensigter og begrundelser ligge bag ved en satsning på e-læring, og ofte vil disse hensigter ikke være afstemte. I værste fald kan der være modsætninger mellem begrundelser og hensigter.

Rapportens definition af e-læring adskiller sig her på to områder fra den forståelse, som f.eks. anvendes af EVA i deres seneste rapport om e-læring i danske uddannelser. EVA definerer her e-læring helt overordnet som ”læring, der er helt eller delvist digitalt medieret af digitale medier” (EVA, 2014, s. 12). Med afsæt i denne generelle forståelse af e-læring forstår vi e-læring i denne rapport som noget, der er planlagt dvs. har et uddannelsessigte, og vi forstår e-læring som en aktivitet, der har en eller flere intentioner.

Hermed er vi på linje med den politiske målsætning for VET i EU-sammenhænge, som også sætter e-læringsbegrebet ind i en uddannelseskontekst, ligesom man kan genfinde en flerhed af hensigter eller begrundelser for e-læring, idet det f.eks. hedder: ”IKT bør udnyttes til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET” (Kommuniké fra Brugge, 2010).

Udfordringen er, at begrebet e-læring er det, der kaldes en ”flydende betegner”, begreber uden egentlig begrebslig kerne, som løbende indgår i og er afsæt for konflikt og diskussion om betydning, indhold og begrænsninger (Conolly, 2011). Sådanne flydende betegnere møder vi ikke mindst inden for den uddannelsespolitiske verden i form af begreber som: ”kompetence”, ”innovation” eller

”inklusion”. I en dokumentations- og analysesammenhæng er der behov for en specifik definition, og i en uddannelsesudviklingssammenhæng er der behov for diskussioner, begrundelser og beslutninger ift., hvad sigtet er og ofte også, hvad sammenhængen er mellem de begrundelser, der er på forskellige organisatoriske niveauer.

Begrebet “Blended Learning” (i denne rapport blended learning) har været i brug siden slutningen af 1990’erne. Det har samme begrebslige udfordringer som e-læring, men har over tid stabiliseret sig begrebsligt, hvor det betyder, en kombination af tilstedeværelsesundervisning og webbaserede aktiviteter (Friesen, 2012). I nogle definitioner stilles der også krav til denne kombination, her taler f.eks. Garrison og Vaughan (2008) om ”en reflekteret fusion af tilstedeværelses og online læring”, hvormed de mener, at denne fusion skal være didaktisk begrundet i forhold til hvilke særlige læringsformer, de forskellige formater tilbyder i forhold til forskellige målgrupper. I herværende rapport forstår vi blended learning på følgende måde:

Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesun- dervisning.

UCSj - Logo

27

3.2 E-læring – brug og effekt

E-læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til ‘brug af e-læring’. E-læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse.

Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af:

• Hurtigere læring

• Mere læring

• Dybere læring

• Anderledes læring.

Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af:

• Læring for flere

Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i:

• Mere læring

I rapporten er der særligt fokus på adgangspotentialer og læringspotentialer. Samtidig skal det anføres, at e-læring ofte også er en del af en moderniseringsdagsorden, hvor det både kan handle om at anvendelse af digitale teknologier skal styrke uddannelsernes attraktivitet i forhold til unge, give dem mulighed for at udvikle teknologisk literacy eller mere generelt symbolsk iscenesætte uddannelserne som ”moderne”.

3.2.1 Forandring: Fra teori til praksis

Definitionen af e-læring (og blended learning) konstitueres af et forbedringspotentiale, derfor er der også i rapporten særligt fokus på betingelserne for realiseringen af dette potentiale. Faktorerne i forståelsen af en forandring er forholdet mellem målgruppe, intervention og effekt. Digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere kan ikke i sig selv tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte. Det er samspillet mellem forskellige elementer, der afgør virkningen. Udfoldelsen af potentialet defineres af en række kontekstmekanismer. Konteksten kan her dels henvise til eksterne faktorer for en organisation eller den kan henvise til interne forhold i en organisation. En kontekst, der ikke er statisk, men netop igen re-konstitueres gennem interventionen, hvis den har effekt.

Et særligt træk ved e-læring er, at der ikke findes en fast etableret kultur eller praksis, som blot kan implementeres på en given uddannelsesinstitution, dels fordi institutionerne er forskellige, men især fordi den teknologiske udvikling og elevers behov og forventninger ændrer sig så hurtigt, at en del af den didaktiske beslutning handler om løbende udvikling af det didaktiske design.

Når man taler om forbedring af uddannelsen gennem e-læring og blended learning er der tre forhold, der skal tages i betragtning:

• Der må skelnes mellem ‘oplevet’ forbedring og forbedring ud fra målbare resultater i forhold til de faglige mål.

• Digitale kompetencer er også en faglighed, og brug af e-læring og blended learning giver i sig selv eleverne en digital kompetence, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

De fleste rapporter og undersøgelser måler primært på oplevet eller skønnet effekt, og de metastudier, der beskæftiger sig med målbare effekter af e-læring og blended learning, finder kun frem til mindre

UCSj - Logo

28

forbedringer gennem e-læring og blended learning (Hattie, 2008; Means et al., 2010; Luckin et al., 2012).

Antagelsen i rapporten er, at det formentligt skyldes, at der ikke er sammenhæng mellem strategiske, taktiske og operationelle begrundelser og tiltag i forhold til implementeringer af e-læring. Derfor peger denne rapport på nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang til spørgsmålet om e-læring, der systematisk forholder sig organistionsdidaktisk.

Et landkort for forståelse af e-læringsbegrebet

Samtidig viser undersøgelsen, at institutioners og underviseres forståelse af e-læringsbegrebet har afgørende betydning for brug og effekt at e-læringsinnovationer i en erhvervsuddannelse. Et af

undersøgelsens resultater er en kortlægning af den vifte af forståelser af e-læringsbegrebet, der i dag findes inden for erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig viser undersøgelsen, hvordan begrebsforståelser også indgår i en positionering i forhold til e-læringsinnovationer. Vi har derfor udviklet et ”landkort” som viser de dominerende positioner. Landkortet kan anvendes af erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere til interne afklaringer af, hvordan den enkelte underviser og institutionen som sådan opfatter og forholder sig til en øget brug af e-læring i uddannelsen.

I viften af forståelser af e-læringsbegrebet har vi identificeret to hovedparadigmer, som fremstår tydeligst i materialet. Det første paradigme kalder vi et ”begrundelsesparadigme”. Begrundelsesparadigmet skal besvare spørgsmålet om ”hvorfor vi vil anvende e-læring i en erhvervsuddannelse eller en læreruddannelse for erhvervsskolelærere?”. Det andet paradigme kalder vi ”teknologisynet”. Teknologisynet skal besvare spørgsmålet om forholdet mellem ”e” og ”læring” i e-læringsbegrebet.

Undersøgelsen viser, at begrundelsesparadigmet har to forskellige formålsbegrundelser: Det ene er ”øget adgang til uddannelse for flere”. Dette formål kan også kaldes ”fleksibilitetsbegrundelsen”. Den anden formålsbegrundelse er ”forbedret pædagogisk praksis” dvs. mere eller bedre læring.

Undersøgelsen viser, at teknologisynet også har to grundtyper. Den ene har fokus på ”e’et” i e-læring og er optaget af, hvordan brug af specifikke teknologier har et særligt potentiale for elevers læreprocesser.

Den anden grundtype har fokus på ”læring” i ”e-læring”, og er her optaget af, hvordan man kan udvikle nye (bedre) pædagogiske praksisformer, samt hvordan disse kan understøttes bl.a. af digitale teknologier.

Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i nedenstående landkort for e-læring. I landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e-læringspositioner, som kan anvendes til inspiration vedr., hvordan kortet kan forstås.

UCSj - Logo

29

Figur 3.1: Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv

E-læring som begreb rummer en række svagheder. Først og fremmest at det er en ”flydende betegner”, som der ikke er konsensus om, hvilket bl.a. betyder, at det er svært at undersøge effekten af e-læring. En australsk undersøgelse af brugen og effekten af e-læring i deres VET-system underkender f.eks. deres egne tal for underviseres indrapportering af udbredelsen af e-læring i deres erhvervsuddannelser – simpelthen fordi forfatterne bag rapporten mener, at der ikke er overensstemmelse mellem undervisernes forståelse af e-læring, og den som rapportens forfattere benytter (FLAG, 2013). Samtidig er det en svaghed ved begrebet, at den uens og usikre brug af begrebet betyder, at begrebet kan inddrages i positioneringer i forhold til at integrere digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. En voksende tendens er da også overvejelser over helt at udfase begrebet. Jasinski (2007) kan i sin undersøgelse iagttage en tendens blandt de australske erhvervsskoler, hvor en række skoler er ved at skifte fra ”e-læring” tilbage til kun at tale om ”læring” og her se nye teknologipotentialer som en blandt flere mulige aktører for innovation af uddannelse og læring i erhvervsskolerne. E-læringsbegrebet har måske de sidste årtier haft en vigtig funktion i tematiseringen af nye teknologiers pædagogiske potentialer, men vi står måske i dag et sted, hvor begrebet kan komme til at stå i vejen for pædagogisk innovation understøttet af digitale teknologier.

Teknologi/

pædagogik

LMS(platforme mv.)

Læring

(bedre læreprocesser) Adgang

(fleksible uddannelser)

Pædagogik/

Teknologi

Digitale læremidler (Wikis, blog mv.)

Teknologisyn

Begrundelse

Undervisningsdifferentiering Praksislæring

Autentisk læring mv.

Constructionism Open Access mv.

MOOCs