Andersen, F. Ø. (2009). Danske og finske læringsmiljøer. Tydelighed, opmærksomhed og engagement i fol-keskolens hverdag? De danske og finske PISA-resultater i et komparativt, kvalitativt perspektiv. Danmarks Pædagogiske Universitet.
Attitudes towards vocational education and training, (2011). Special Eurobarometer 369. http://ec.euro-pa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_369_en.pdf.
Avis, J., Canning, R., Fisher, R., Morgan-Klein, B. & Simmons, R. (2012). Teacher education for vocational education and training: a comparative study of the Scottish and English systems set within a European context. Scottish Educational Review 44 (2), 14-23.
Bates, I. (1999). The competence and outcomes movement: the landscape of research, 1986-1996. In:
Flude, M., Sieminski, S. (Editor). Education, Training and the Future of Work II: Developments in Vocational Education and Training. (Open University Reader).
Berner, B. (1989). Kunskapens vägar: teknik och lärande i skola och arbetsliv. Lund: Arkiv.
Bliuc, A-M., Casey, G., Bachfischer, A., Goodyear, P., Ellis, R. A. (2012). Blended Learning in Vocational Education: Teacher’s conceptions of blended learning and their approaches to teaching and design. The Australian Educational Researcher, Vol. 39, 237-257.
Bruner, J. (1998). Uddannelseskulturen. København: Socialpædagogisk Bibliotek.
Burchert, J. & Schulte, S. (2014). Die Nutzung des Internets in der dualen Ausbildung - Eine berufspädago-gische Betrachtung auf Basis empirischer Forschungsergebnisse. Peter Lang Edition.
Callan, V. & Bowman, K. (2010). Sustaining E-learning Innovations: A review of the evidence and future directions. Australian Flexible Learning Framework.
Christensen, F., Shapiro, H., Kjær, F. (2000). Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddan-nelsesreform 2000. Undervisningsministeriet.
Christiansen, R. (2013). En almen-didaktisk model for undervisningsplanlægning. In: Mårtensson, Brian Degn (Red). Skolens praksis – tilgange til pædagogik, undervisning og læring. Dafolo.
Christiansen, R. & Gynther, K. (2013). Synkrone læringsmiljøer i erhvervsuddannelserne. Slutrapport:
http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=197622
Clematide, B. (2010). Robuste erhvervsuddannelser – inspirationer udefra. Undervisningsministeriet.
Collins, T. (2012). Supporting teachers to embed flexible learning technologies in their learning practice: a case study. VOCEDplus.
Collins, B. & Moonen, J. (2001). Flexible learning in a digital world. Kegan Page Ltd.
Conolly, W. E. (2011). A World of Becoming. Durham: Duke University Press.
Cuddy, N. & Leney, T. (2005). Vocational education and training in the United Kingdom. Luxemburg: Ce-defop.
Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, H. (2004). Nye veje i evaluering. Academica.
Daelen, M. et al. (2005). E-learning in continuing vocational training, particularly at the workplace, with emphasis on small and medium enterprises. Directorate General for Education and Culture.
Deissinger, T., Heine, R., Ott, M. (2011). The dominance of apprenticeships in the German VET system and its implications for Europeanisation: A comparative view in the context of the EQF and the European LLL Stragegy. Journal of Vocational Education and Training, (63)3, 397-416.
Dirckinck-Holmfeld, L. (2004). Et europæisk perspektiv på e-læring. In: Kanstrup, A. M., E-læring på arbe-jde. Roskilde Universitetsforlag.
UCSj - Logo
98
Drotner, K. (2010). Unges mediebrug. Dansk Ungdoms Fællesråd/Valgretskommissionen.
Education and Research 2011–2016. A development plan. Reports of the Ministry of Education and Cul-ture, Finland 2012:3.
Erling, L. (2008) Pædagogik og professionalitet. Aarhus: KLIM.
EVA (2014). E-læring på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddanelsen. København: EVA.
http://www.eva.dk/projekter/2013/professionskompetencer-gennem-e-laering-paa-sygeplejer- ske-og-laereruddannelserne/hent-rapporten/e-laering-pa-laereruddannelsen-og-sygeplejerskeud-dannelsen
Finlayson, H. et al. (2006). E-learning in further education: The impact on student intermediate and end-point outcomes. Department for education and skills.
FLAG - The Flexible Learning Advisory Group 2013. E-learning Benchmarking Survey.
Flyvbjerg, B. (2010): Fem misforståelser om casestudiet, In: Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (Red.), Kvali-tative metoder. København: Hans Reitzels forlag.
Friesen, N. (2012). Report: Defining Blended Learning. http://learningspaces.org/papers/Defining_Blen-ded_Learning_NF.pdf.
Garrison, D. & Vaughan, N. (2008). Blended learning in higher education: Framework, principles, and guidelines. San Francisco, CA: John Wiley & Sons.
Gjelsvik, T. (2013). Nyvinninger og utfordringer. Pedagogisk utviklingsarbeid i Nettskolene 1995 – 2015.
NFF Norsk forbund for fjernundervisning og fleksibel utdanning.
Hargreaves, A. & Shirley, D. (2009). The fourth way: The inspiring future of educational change. Thousand Oaks, CA: Corwin.
Hattie, J. (2008). Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses relating to Achievement. Routled-ge.
Heeks, R. (2006). Implementing and Managing eGovernment – an international text. Sage.
Heikkla, E. (2013). Innovation in European Vocational Education and Training: network learning in En-gland, Finland and Germany, 428436. Research in Comparative and International Education, (8)4.
Hensley, D. & Goldsmith, C. (2013). Good E-practice Guidelines. For disadvantaged learnes in VET. FLAG.
Hickey, R. & Donnelly, R. (2011). Instructional Videocasts: Facilitating Learning in a Mobile World. CEBE Transactions, (8)2, 4-31.
Hillier, Y. (2009). Innovation in teaching and learning in vocational education and training: International perspectives. National Centre for Vocational Education Research. Adelaide.
Hoeckel, K. & Schwartz, R. (2010). Learning for Jobs: OECD Reviews of Vocational Education and Training.
OECD.
I & J Management Services (2011): 2011 E-learning Benchmarking Survey. Australian Flexible Learning Framework.
Ianke, P. et al. (2013). Vox-speilet 2013. Voksnes deltagelse I opplæring. VOX Nasjonalt fagorgang for kom-petencepolitikk. Oslo.
Inayat, I., Rooh, A., Zubaria, I., Salim, S. (2013). Effects of Collaborative Web Based Vocational Education and Training (VET) on Learning Outcomes. Computers & Education, (68), 153-166.
International Standard Classification of Education (2011). ISCED 2011, UNESCO, Institute for Statistics, Montreal, Canada. http://www.uis.unesco.org/Education/Documents/isced-2011-en.pdf
UCSj - Logo
99
Jasinski, M. (2007). Innovate and integrate: Embedding innovative practices. Australian Flexible Learning Framework.
Jørgensen, C. H., Stenström, M-L., Thunquist, D.P. & Tønder, A. H. (2013). The Future of VET –learning from the Nordic countries. Paper for Symposium at Helix Conference.
Keegan, D. (1996). Foundatins of Distance Eduction. New York: Routledge.
Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for pe-rioden 2011-2020. (2010). http://ec.europa.eu/education/policy/vocational-policy/doc/brugescom_
da.pdf
Krog, A. (2011). Strategier for kompetenceudvikling og e-læring – begrebsafklaring og erfaringer fra små og mellemstore virksomheder. ELYK rapport nr. 4. http://elyk.dk/wp-content/uploads/2014/04/
Strategier-for-kompetenceudvikling-og-e-l%C3%A6ring.pdf
Københavnererklæringen. Bruxelles, den 18. oktober 2002 (28.10). http://ufm.dk/uddannelse-og-in-stitutioner/internationalisering/internationalt-samarbejde-om-uddannelse/kobenhavn-processen/
kobenhavn-erklaeringen/kbh_erklaering.pdf
Latour, B. (1994). On Thecnological Mediation. In: Common Knowledge (3), 29 – 64.
http://www.bruno-latour.fr/sites/default/files/54-TECHNIQUES-GB.pdf
Laurillard, D. (2013). Technology as a driver and enabler of adult vocational teaching and learning. Insti-tute of Education University of London. London.
Lingfield, L. (2012a). Professionalism in Further Education. Interim Report of the Independent Review Panel.
Department for Business, Innovation and Skills. London.
Lingfield, L. (2012b). Professionalism in Further Education. Final Report of the Independent Review Panel.
Department for Business, Innovation and Skills. London
Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C., Noss, R. (2012). Decoding Learning: The proof, promise and potential of digital education. UK: Nesta.
McLoughlin, F. (2013). It’s About Work… Excellent adult vocational teaching and learning. Commission on Adult Vocational Teaching and Learning.
Means, B., Toyama, Y., Murphy, R., Bakia, M., Jones, K. (2010). Evaluation of evidence-based practices in online learning: A meta-analyses and review of online learning studies. U.S. Department of Education, Center for Technology in Learning.
Network of vocational Teacher education providers. http://portal.hamk.fi/portal/page/portal/HAMKJulk-isetDokumentit/AOKK/Esitteet/hamk_teacher_mustasaarenpt.PDF.
Nieuwenhuis, L. et al. (2004). Evaluating systems’ reform in vocational education and training. Learning from Danish and Dutch cases. Third report on vocational training research in Europe: Background re-port. Luxembourg: EUR-OP (Cedefop Reference series, 57).
Norwegian Directorate for Education and Training: Vocational Education and Training in Norway. http://
www.udir.no/upload/Fagopplaring/4/Vocational_Education_and_Training_in_Norway.pdf
NOU (2014). MOOC til Norge – nye digitale læringsformer til høyere utdanning. Kunnskapsdepartementet.
http://www.regjeringen.no/pages/38732139/PDFS/NOU201420140005000DDDPDFS.pdf
Nylund, M. (2012). The Relevance of Class in Education Policy and Research. The case of Sweden’s Voca-tional Education. Education Inquiry, (3) 4, 591–613.
Pawson, R. & Tilley N. (1997). Realistic evaluation. Sage Publications.
UCSj - Logo
100
OECD (2008). Vocational Education and Training in Norway - Strengths, Challenges and Recommendations.
http://www.oecd.org/education/skills-beyond-school/45167059.pdf
Ofsted (2014a). Education and Training Foundation - good practice case studies for vocational education and training. http://www.ofsted.gov.uk/news/education-and-training-foundation-good-practice-ca-se-studies-for-vocational-education-and-training
Ofsted (2014b). Good practice resource - Using technology creatively to develop students’ understanding:
Hull College. http://www.ofsted.gov.uk/resources/good-practice-resource-using-technology-creative-ly-develop-students%E2%80%99-understanding-hull-college
Orlikowski, W. J. (2007). Sociomaterial practices: Exploring technology at work, Organization Studies, vol. 28, no. 9, 1435-1448.
Paulsen, M. F. (2014): Trenger bærekraftig nettbaseret utdanning. http://khrono.no/debatt/no-en-mooc-refleksjoner
Pawson, R. & Tilley N. (1997). Realistic Evaluation. Sage.
Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. MCB University Press, (9)5, 1-6.
Rambøll Management (2014). Anvendelse af digitale læremidler – effektmåling.
ReferNet Finland (2011). Finland. VET in Europe – Country Report 2010. Cedefop.
Robertson, I. (2008). Learners’ attitudes to wiki technology in problem based, blended learning for voca-tional teacher education. Australasian Journal of Educavoca-tional Technology, (24), 425-441.
Robertson, I. (2007). Factors influencing vocational teacher’s use of online functionalities in Australia.
Australian Journal of Educational Technology, (23)3, 371-389.
Robertson, I. (2006). Surveying online technology: A matter of design. The Knowledge Tree, 9, 38-55.
Rogers, E. M. (1995). Diffusion of Innovations. The Free Press.
Rubin, C. M. (2013). The Global Search for Education: Got Tech? – Finland. Huffington Post. http://www.
huffingtonpost.com/c-m-rubin/the-global-search-for-edu_b_4257202.html
Rønning, W. (2013): Nettskolestudenter – motiver, mestring og ambisjoner. NTNU Det skabende universi-tet.
Sahlberg, P. (2011a). The Fourth Way of Finland. Journal of Educational Change, 12, 173–185.
Sahlberg, P. (2011b). Finnish lessons: What can the world learn from educational change in Finland. New York: Teachers College Press.
Sangra, A., Vlachopoulos, D. & Cabrera, N. (2012). ‘Building an Inclusive Definition of E-Learning: An Approach to the Conceptual Framework’, The International Review of Research in Open and and Distance Learning. http://www.irrodl.org/index.php/irrodl/article/view/1161/2146
Simens, G. (2004). Connectivism – a learning theory for the digital age. http://www.elearnspace.org/
Articles/connectivism.htm
Slåtto, T. (2012). 15 utdanningshistorier. NFF Norsk forbund for fjernundervisning og fleksibel utdan-ning.
Staunæs, D. & Bjerg, H. (2013). Tænketeknologier. Når forandringer består – projekter forgår. Skolen i Mor-gen, 8, 4-6.
Subrahmanyam, G. (2014). Vocational education: why the Finns do it best. Guardian Professional. http://
www.theguardian.com/global-development-professionals-network/2014/jan/15/youth-unemploy-ment-vocational-training-finland
UCSj - Logo
101
Survey of schools: Ict in education: Country profile: Finland (2012). https://ec.europa.eu/digital-agen-da/.../Finland%20country%20profile.pdf
Terminology of European education and training policy (2014). Cedefop. Luxembourg: Publications office of the European union, 2014. http://www.cedefop.europa.eu/EN/publications/24020.aspx Tilley, N. (2005). More realistic evaluation. Evalueringsnyt, 7, 6-12.
Tomlinson, M. (2010). Teacher Training in Vocational Education. The Skills Commision, London.
Tuomi-Gröhm, T. & Engeström, Y. (2003). Conceptualizing transfer: form standard notionsto developmental perspectives. In: Tuomi-Gröhn, T. & Engeström, Y. (Eds.), New perspectives on transfer and boundary crossing.
Amsterdam: Pergamon.
Tuomi-Gröhn, T. (2003). Developmental transfer as a goal of internship in practical nursing. In: Tu-omi-Gröhn, T. &. Engeström, Y (Eds.), New perspectives on transfer and boundary crossing. Amsterdam:
Pergamon.
Undervisningsministeriet (2008). Prøve- og eksamenssystemet - Udfordringer og muligheder http://pub.
uvm.dk/2008/eksamenssystemet/
Vocational education and training in Finland. Vocational competence, knowledge and skills for working life and further studies (u.å.). Finnish National Board of Education. http://www.oph.fi/down-load/131431_vocational_education_and_training_in_finland.pdf
Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Cambridge. Harvard University Press.
Wahlgren, B. og Aarkrog, V. (2012). Transfer: Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Univer-sitetsforlag.
Weick, K. E. & Quinn, R. E. (1999). Organisational change and development. Annual Rev. Psychology, (50), 361-386.
West, J. & Steedman, H. (2003). Finding Our Way: Vocational Education in England, London School of Economics and Political Science. London.
Westbury, I. S., Hansén, E., Kansanen, P. & Björkvist, O. (2005). Teacher Education for Research‐based Practice in Expanded Roles: Finland’s experience. Scandinavian Journal of Educational Research, (49)5, 475-485.
Wolf, A. (2011). Review of Vocational Education – The Wolf Report. Department for Education/Depart-ment for Business, Innovation and Skills. London.
Yuan, L. et al. (2013). MOOCs and Open Education: Implications for Higher Education. JISC, London.
UCSj - Logo
102
UCSj - Logo
103 Bilag 1: Metodebeskrivelse
Undersøgelsen af udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning er gennemført via et litteraturreview og et samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner.
Med henblik på at skabe transparens og overblik viser nedenstående tabel, hvilke datakilder, der belyser hvilke overordnede temaer i undersøgelsen.
Tabel 1: Oversigt over undersøgelsens overordnede temaer og datakilder
Tema
Litteratur-review
Samarbejde med eksperter og institutioner Interview ifm.
casebesøg
Observation ifm.
casebesøg
Interview via Skype Begrebsanvendelse og –
forståelse
X x x
Problemforståelse – hvorfor udbydes e-læring og blended learning
X x x
Organisering X x X (x)
Virkning (X) (x) X
I tabellen indikerer et kryds, at temaet er (vel)belyst ved hjælp af datakilden, mens et kryds i parentes angiver, at temaet kun i begrænset omfang er belyst gennem pågældende datakilde. Som det fremgår af tabellen, bidrager flere forskellige datakilder til at belyse hver af undersøgelsens temaer.
I det følgende beskriver vi formålet med samt fremgangsmåden i litteraturreviewet og samarbejdet med eksperter og institutioner mere indgående.
Litteraturreview
Formålet med litteraturreviewet har været at afdække eksisterende viden om e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere, og i forlængelse heraf identificere områder, hvor viden er begrænset. Litteraturreviewet muliggjorde på denne baggrund en fokusering af den øvrige dataindsamling, således at der her blev lagt vægt på de temaer og undertemaer, der i mindre omfang viste sig velbelyste.
Fremgangsmåde
Litteraturreviewet er tidsmæssigt afgrænset til perioden 2005-2014. Denne afgrænsning skyldes, at de fleste lande før 2005 kun har arbejdet med implementering af e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere i nogle ganske få år, samt at vi ønsker at afdække nyere erfaringer på området.
Geografisk er litteraturreviewet afgrænset til USA, Norge, Sverige, Danmark, Finland, England, Australien, Holland og Italien. Afgrænsningen er foretaget med henblik på at afdække erfaringer med e-læring og blended learning inden for de to områder i lande, der har en lang tradition for dette.
Litteraturreviewet er foretaget i perioden januar–juni 2014, og det sproglige univers er engelsk og skandinaviske sprog (dansk, norsk og svensk).
Emnet, der er afdækket i litteraturreviewet, har overordnet set to dimensioner: i) E-læring og blended learning og ii) erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere (for begrebsafklaring se rapportens kapitel 2). I søgningen efter erfaringer på området er der udviklet søgeord, som dækker disse to dimensioner. Der blev indledningsvis foretaget en række pilotsøgninger for at afprøve og justere søgeordene således, at kombinationerne af søgeord gav brugbare resultater.
UCSj - Logo
104
Tabel 2 herunder viser, hvilke databaser der er afsøgt og antallet af hits.
Tabel 2: Databaser og hits
Ressource Hits
Teachers Reference Center, ERIC, PsycINFO *samsøgning i de tre databaser via EBSCO 121
Bibliotek.dk 7
Scholar.google.com 418
VET-bib 166
I alt 712
* For søgeprotol se bilag 2
De i alt 712 fundne referencer er herefter afsøgt for overlap og screenet for relevans. Det er således emnet for projektet, som det er formuleret i kapitel 2, der har spillet en rolle i screeningen. Efter fjernelsen af dubletter og en screeningproces med først en referencescreening og dernæst en fuldtekstscreening, var der 19 unikke referencer tilbage (der kan rekvireres en oversigtsliste hos UCSJ).
Det gælder for alle referencerne, at der er foretaget en vurdering af, om den metodiske kvalitet er tilstrækkelig høj til, at referencen på et forsvarligt metodisk grundlag kan bidrage til at belyse undersøgelsens spørgsmål.
Desuden skal det bemærkes, at udover referencer fra søgninger i relevante databaser, er der fundet relevante referencer via ressourcepersoner på området samt via allerede identificerede referencers litteraturlister. Denne dobbelte procedure har sikret, at litteraturreviewet baserer sig på et bredt udvalg af den eksisterende litteratur.
Samarbejde med eksperter og institutioner
Formålet med samarbejdet med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner har været at få en dybdegående og aktuel viden om undersøgelsens temaer inden for såvel erhvervsuddannelser som læreruddannelser for erhvervsskolelærere.
Samarbejdet med de udenlandske eksperter og institutioner er udmøntet i fire udenlandske casebesøg, et ekspertinterview via Skype samt to planlagte ekspertoplæg på projektets formidlingskonference.
Fremgangsmåde
Der er gennemført casebesøg i fire lande: England, Finland, Tyskland og Norge. Der er i forbindelse med alle casebesøgene foretaget interviews, mens besøget Tyskland også omfatter observationer. Desuden er der gennemført et interview via Skype med en ekspert fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop, Grækenland).
Tabel 3 præsenterer undersøgelsens informanter og institutioner, samt begrundelsen for at have udvalgt netop disse informanter/institutioner.
UCSj - Logo
105
Tabel 3: Informanter og institutioner samt begrundelse for udvælgelse
Land Informanter/institutioner Begrundelse for udvælgelse England Yvonne Hillier, professor, University of
Brighton, Education Research Centre, School of Education.
Maggie Gregson, professor i Vocational Education og direktør ved The Centre for Excellence in Teacher Training (SUNCETT) at the University of Sunderland.
Diana Laurillard, professor, London Knowledge Lab.
Hillier og Gregson er begge forskere inden for erhvervsuddannelsesområdet, ligesom de underviser på erhvervslæreruddannelser. Derudover har Hillier bl.a.
forfattet en større international undersøgelse om innovativ undervisning og læring i erhvervsuddannelser.
Laurillard er en af dem, der har beskæftiget sig mest med ICT i England, og hendes nuværende forskning omhandler bl.a. undervisning og læring med digitale teknologier i erhvervsuddannelsessektoren.
Finland Katri Aaltonen, lektor og international koordinator, The Haaga-Helia University of Applied Sciences: The School for Vocational Teacher Education.
Læreruddannelsen for erhvervsskolelærere i Helsinki har en længere tradition for e-læring og blended learning.
Aaltonen er koodinator for erhvervslæreruddannelsen og en af de mest erfarne undervisere på uddannelsen.
Tyskland Michael Gessler, Professor, Dr. Phil, Institutleder (Sprecher).
Ludger Deitmer, innovations- og arbejdskulturforsker.
Nils Petermann, medarbejder og underviser.
Alle ansat ved Universität Bremen – ITB (Institut für Technik und Bildung).
Miljøet i Bremen er særlig kendt for en praksisnær tilgang til udviklingen af læreruddannelsen for erhvervsskolelærere og en god kontakt til erhvervsskoler i Bremen-området.
Gessler er leder af instituttet, hvor erhvervslærer-uddannelsen udbydes. Deitmer er erhvervsuddannelses-forsker gennem flere årtier. Petermann er underviser på erhvervslæreruddannelsen og tidligere mekaniker.
Norge Eigil Norén, faglig udviklingschef ved eCademy.
Morten Flate Paulsen, rektor for Campus NooA.
Monika Remme, daglig leder af OPK-Instituttet.
Svein Quist-Eriksen, senior adviser ved NKI netstudier og tidligere rektor for NKI.
Torhild Slåtto, direktør for
brancheforeningen ”Fleksibel utdanning Norge”.
Norén har ansvaret for eCademys pædagogiske
tilrettelæggelse og har særligt viden om forholdet mellem valg af pædagogisk designframework og den tekniske platform for et e-læringsprogram.
Flate Paulsen har i mange år forsket i e-læring med en række publikationer bag sig. Er i dag ejer og rektor for Campus NooA og har stor erfaring med sammenhænge mellem forretningsudvikling og valg af pædagogisk designframework.
Remme har som daglig leder af OPK-Instituttet den helt konkrete erfaring med alle de praktiske og organisatoriske elementer, der skal være på plads, når man skal udbyde et netbaseret kursus.
Quist-Eriksen har gennem mange år ledet Nordens største netskole og har indgående kendskab til, hvordan man skal designe fleksible netkurser.
Slåtto har som direktør for brancheforeningen for fleksible uddannelser indgående kendskab til og kan sammenligne forskellige former e-læringsdesign og forretningsmodeller i Norge.
Grækenland Irina Jemeljanova, ekspert, Area Enhanced Cooperation in VET and LLL, Cedefop.
Jemeljanova har i over ni år arbejdet i Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse), og senest har hun beskæftiget sig med et større projekt omhandlende undervisere på erhvervsuddannelser.
UCSj - Logo
106
Det ses af tabellen, at undersøgelsen dækker et bredt spektrum af informanter og videns- og uddannelsesinstitutioner, hvilket vi vurderer bidrager til en bred indsigt i erfaringerne om emnet.
Rekrutteringen af informanter og institutioner er foregået med afsæt i en hovedtanke om at identificere videns- og uddannelsesinstitutioner samt eksperter, der har en indgående viden om undersøgelsens temaer. Konkret er identifikationen foregået med udgangspunkt i den genererede viden fra
litteraturreviewet samt via eksperters henvisninger til informanter og institutioner. Selve rekrutteringen er foregået via mail, og den konkrete planlægning af casebesøgene er sket i tæt dialog med de udvalgte informanter.
Endelig er der som en del af samarbejdet med udenlandske eksperter og videns- og
uddannelsesinstitutioner planlagt to udenlandske ekspertoplæg på projektets formidlingskonference den 22. september 2014. Det ene oplæg, omhandlende udfordringerne ved digital læring, afholdes af Steve Wheeler, lektor i informations- og computerteknologi ved Universitetet i Plymouth, mens det andet oplæg om personlige læringsmiljøer, MOOCs og betydning af konteksten afholdes af Graham Attwell, direktør ved Pontydysgu og lektor i arbejdsmarkedsforskning ved universitetet i Warwick.
UCSj - Logo
107 Bilag 2: Søgeprotokol
Teachers Reference Center, ERIC, PsycINFO. Der blev samsøgt i de tre databaser via EBSCO
Søgning 1: S1 Vocational Schools, S2 Vocational College, S3 Vocational education & training, S4 Vocational teacher education, S5 Trade school, S6 Career School, S7 Skilled training, S8 Trade college, S9 Technical College. (S1 OR S2 OR S3 OR S4 OR S5 OR S6 OR S7 OR S8 OR S9) =S10.
S11 e-learning, S12 blended, S13 blended learning, S14 digital learning, S15 electronic learning, S16 electronical learning, S17 e learning. (S11 OR S12 OR S13 OR S14 OR S15 OR S16 OR S17)=S18.
S19 teaching, S20 pedagogical design, S21 design, S22 education. (S19 OR S20 OR S21 OR S22)
=S23.
S24 flexibility. S23 AND S24 =S25. S10 AND S18 =S26. S10 AND S25 =S27. S27 OR S26 =S28.
Søgning 2: S1 vocational, s2 vet, S3 teacher training, S4 internship, S5 further education, S6 apprentices. (S1 OR S2 OR S3 OR S4 OR S5 OR S6) =S7
S8 e-learning, S9 e-skills, S10 blended learning. (S8 OR S9 OR S10 =S11 S7 AND s11 =S12
*Tidsbegrænsning: 2005-2014
*Geografisk begrænsning: USA, Norway, Sweden, Denmark, Finland, Great Britain, Australia, Holland, Italy
Bibliotek.dk
S1 ((erhvervsskoler ELLER Erhvervsskoleuddannelse ELLER Erhvervsskolelærere) OG (e-læring ELLER Elæring ELLER blended læring ELLER blended Learning ELLER digital læring)).
*Tidsbegrænsning: 2005-2014 VET-bib
“e-learning” or “e-læring” or “blended learning”.
*Tidsbegrænsning: 2005-2014 Scholar.google.com
“vocational education” AND e-learning AND site:au.
*Tidsbegrænsning: 2010-2014 De første 10 sider gennemset
“vocational education” AND e-learning AND site:uk.
*Tidsbegrænsning: 2010-2014 De første 10 sider gennemset
UCSj - Logo
108
Bilag 3: ”Landkortet”
HVAD: Model over forskellige forståelser af erhvervsuddannelser i en række udvalgte lande. Modellens lodrette akse viser i hvor høj grad henholdsvis skoledele og praktiske perioder i en virksomhed vægtes. Den vandrette akse indikerer et fokus på henholdsvis det enkelte lærerende individ over for en mere kollektiv tænkning. Modellen har basis i både de konkrete empiriske studier (interviews) og i desk reviews.
HAR RELEVANS FOR: Forskere, udviklere, undervisere, ledere og uddannelsespolitiske beslutningstagere.
RELEVANTE SPØRGSMÅL: Hvorfor er der mon disse forskelle? Hvilke værdisæt og forståelser bunder de i? Hvor kan Danmark kigge hen for at finde inspiration i forskellighed? Hvordan skulle en ideel erhvervsuddannelse prioritere – og hvorfor?
VIRKSOMHED
SKOLE
INSTITUTIO-NALISERET KOLLEKTIV INDIVID
Særlige tiltag
Tyskland
Danmark
Norge Sverige
England
Finland
© Christensen/Christiansen/Gynther/Helms/Schlüntz
UCSj - Logo
109 Bilag 4: E-læringslandkortet
HVAD: Et af vores undersøgelsesresultater har været at lave en kortlægning over den vifte af forståelser af e-læringsbegrebet som i dag findes inden for VET-systemet. Samtidig viser vores undersøgelse, hvordan begrebsforståelser også indgår i en positionering i forhold til e-læringsinnovationer, idet begrebsforståelsen har afgørende betydning for brug og effekt af digitale innovationer i en given erhvervsuddannelse. Vi har på baggrund af vores studier udviklet et ”landkort”, som viser de dominerende positioner. I viften af forståelser af e-læringsbegrebet har vi identificeret to hovedparadigmer, som fremstår tydeligst i materialet. Det første paradigme kalder vi et ”begrundelsesparadigme”. Begrundelsesparadigmet skal besvare spørgsmålet ”hvorfor vil vi anvende e-læring”? Det andet paradigme kalder vi ”teknologisynet”.
Teknologisynet skal besvare spørgsmålet om forholdet mellem ”e” og ”læring” i e-læringsbegrebet.
Undersøgelsen viser endvidere at begrundelsesparadigmet har to forskellige formålsbegrundelser: Den ene er ”øget adgang til uddannelse for flere”. Dette formål kan også kaldes ”fleksibilitetsbegrundelsen”.
Den anden formålsbegrundelse er ”forbedret pædagogisk praksis” – det vil sige mere eller bedre læring for elever/studerende. Undersøgelsen viser at teknologisynet også har to grundtyper. Den ene har fokus på ”e’et” i e-læring og er optaget af, hvordan brug af bestemte teknologier har et særligt potentiale for elevers læreprocesser. Den anden grundtype har fokus på ”læring” i ”e-læring” og er her optaget af, hvordan nye typer af læreprocesser kan understøttes – herunder ved hjælp af nye teknologier. Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i nedenstående landkort for e-læring. I landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e-læringspositioner, som kan anvendes til inspiration vedr., hvordan kortet kan forstås.
HAR RELEVANS FOR: Ledere, lærere og undervisere på erhvervsuddannelser og læreruddannelsen, beslutningstagere og aktører på organisationens taktiske niveau (it-afdelinger mv.)
RELEVANTE SPØRGSMÅL: Hvordan opfatter og forholder lærere/undervisere og hele institutionen sig til en øget brug af e-læring og blended learning i uddannelsen?
Teknologi/
pædagogik
LMS(platforme mv.)
Læring
(bedre læreprocesser) Adgang
(fleksible uddannelser)
Pædagogik/
Teknologi
Digitale læremidler (Wikis, blog mv.)
Teknologisyn
Begrundelse
Undervisningsdifferentiering Praksislæring
Autentisk læring mv.
Constructionism Open Access mv.
MOOCs
© Christensen/Christiansen/Gynther/Helms/Schlüntz