5. Virkninger og organisering af e-læring
5.2 Forandringsteoretisk ramme og en organisationsdidaktisk
5.2.2 En forandringsteoretisk ramme
UCSj - Logo
42
• Får mulighed for at studere i deres eget tempo.
• Kan netværke med andre i online-fora.
• Kan tilegne sig vigtige digitale kompetencer som fordres i deres job.
Generelt er den overordnede konklusion i begge ovenstående australske undersøgelser (I. J
Management services, 2011; FLAG, 2013), at brugen af e-læring i erhvervsuddannelserne i Australien er udbredt, men der er stor variation mellem forskellige erhvervsfaglige uddannelser og mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, idet det didaktiske design, elevernes forventninger samt lærernes e-læringskompetencer er kontekstfaktorer, som har betydning for omfanget og indholdet af den konkrete brug af e-læring.
UCSj - Logo
43
A: Den organisationseksterne kontekst.
B: De organisationsinterne kontekstmekanismer.
Inden for hovedtype A kan vi identificere tre faktorer, som har betydning for effekten af e-læring på en konkret erhvervsskole. Den ene er betydningen af den nationale kontekst for erhvervsuddannelsessystemet, hvilket er belyst i kapitel 4. Den anden er den nationale forståelse af e-læringsbegrebet, som er
belyst i kapitel 3. Den tredje faktor er deltagerforudsætningerne hos eleverne, inden de møder op på erhvervsskolen.
Deltagerforudsætninger (elevforudsætninger) er en grundkategori i alle didaktiske planlægnings- og beslutningsmodeller (Christiansen, 2013). I forhold til e-læring har elevernes digitale kompetencer
betydningen for effekten af den e-læring, de tilbydes, men også elevernes adgang til computere og internet samt deres hverdagsliv, herunder behovet for og præferencer til en bestemt pædagogisk praksis, har betydning for effekten af den e-læring, som eleverne kan tilgå.
I den før nævnte australske benchmark-måling af effekten af e-læring i VET-systemet har man bl.a.
undersøgt dette (FLAG, 2013). Her identificerede de australske VET-undervisere en række barrierer for brug og effekt af e-læring, og i forhold til elevforudsætninger var de højest prioriterede elevernes adgang til computere og internet, men også visse elevers dårlige it-kompetencer og manglende motivation eller kapacitet til at arbejde mere selvstændigt.
Inden for hovedtype B kan vi på tværs af datamaterialet identificere forskellige typer af
kontekstmekanismer. For det første er der institutionens generelle forståelse af begrebet e-læring og blended learning. Det har selvfølgelig en betydning, hvordan e-læringsbegrebet opfattes i en national kontekst (se eksempelvis casebeskrivelsen fra Norge), men det er mere afgørende, hvilke forståelser af e-læringsbegrebet, der er indlejret i en konkret organisationskultur, jf. landkortet for e-læringspositioner, som blev præsenteret i kapitel 3.
Som det allerede fremgår af kapitel 3, er det da også et helt gennemgående træk ved datamaterialet, at der på tværs af lande og uddannelsesinstitutioner ikke er en fælles terminologi på dette felt, hvilket har meget stor betydning for, hvordan erhvervsskoler, undervisere og elever positionerer sig i forhold til synet på brug og effekt e-læring.
Organisationsdidaktik – et helhedssyn på integration af e-læring i erhvervsuddannelserne
Den anden organisationsinterne kontekstmekanisme, som vi har identificeret i denne undersøgelse, er det, vi vil betegne som institutionernes organisationsdidaktik bestående af en række strategisk-didaktiske, taktisk-didaktiske og operationelt-didaktiske beslutninger. Begrebet organisationsdidaktik er som begreb ikke så kendt og anvendt i dansk sammenhæng, men tager vi afsæt i vores interviews med en række udenlandske informanter, kan vi i første omgang definere organisationsdidaktik som de beslutninger, der er nødvendige for at ”bedrive skole”. De fleste informanter i vores undersøgelse italesætter det at iværksætte et større e-læringsprogram analogt til det at bygge en helt ny skole indeholdende nogle nye uddannelsestilbud og/eller nye uddannelsesformer.
Et nyt uddannelses- eller skoletilbud bliver kun en succes, hvis der foretages en grundig strategisk analyse af, hvorfor denne uddannelse eller institution er sat i verden – en taktisk analyse og beslutninger vedr. hvilke forudsætninger, der skal være på plads for, at man kan udbyde kvalificeret undervisning – samt udvikling og implementering af en konkret didaktisk praksis. Dette helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, det kræver ”at bedrive skole”, kalder vi for en organisationsdidaktik. Det er da også et gennemgående træk i vores litteraturreview, at en succesfuld integration af e-læring i en erhvervsuddannelse eller en erhvervslæreruddannelse forudsætter et helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, idet de involverer mange forskellige faktorer i integrationsprocessen.
UCSj - Logo
44
Daelen et al. (2005) peger på følgende faktorer, hvis en erhvervsuddannelse skal have succes med at integrere e-læring:
• Involvering af topledelsen.
• Introduktionsseminarer som præsenterer de nye teknologier.
• Kommunikation og formidling.
• Forandringsledelsesprogrammer.
• Medarbejdersupport.
Finlayson et al. (2006) understreger følgende faktorer som kritiske, når en uddannelsesinstitution vil anvende digitale teknologier:
• Tilstrækkelige teknologier: Tilgængelighed af udstyr.
• Underviserkompetencer: Viden om hvordan it kan anvendes til at understøtte undervisning inden for deres fagområde, kendskab til velegnede digitale ressourcer samt pædagogiske overvejelser vedr., hvordan digital teknologi påvirker den konkrete undervisningspraksis.
• Ressourceallokering: Tid til individuel og kollegial udvikling af nye didaktiske praksisformer særligt inden for specifikke fagområder.
• Undervisersupport: Support af og videndeling mellem medarbejderne af ideer til ny praksis.
• Den øverste ledelse: Prioritering af e-læring og integration af e-læring i organisationens generelle vision, strategier, organisatoriske former og aktiviteter.
Betydningen af nødvendigheden af topledelsens involvering i processen samt betydningen af
medarbejdersupport går her igen, men Finlayson et al. peger derudover også på betydningen af driftssikre teknologier, underviserens kompetencer samt betydningen af, at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til udviklings- og integrationsprocessen.
Callan og Bowman (2010) identificerer 7 kritiske faktorer, som er afgørende for om en erhvervsuddannelse får positiv effekt af at bruge e-læring:
• Strategi: Vision, værdier, strategi og planlægning, som understreger, at e-læring er central for organisationen nu og fremover.
• Den øverste ledelse: Den øverste ledelse må understøtte og italesætte e-læring som et værktøj til kulturelle og organisatoriske forandringsprocesser.
• Forretningsmodel: Et fokus på forretningsmodellen ved e-læring, som viser, hvordan e-læring indeholder forretningspotentialer i form af fleksible uddannelsestilbud til virksomheder og elever, uddannelsesleverancer med højere pædagogisk kvalitet og muligheden for at minimere ressourceforbruget.
• Ressourceallokering: Ressourcetildeling som understøtter udbredelsen af e-læring i hele organisationen – ressourcer som kan være internt eller eksternt finansieret.
• Interne eksperter i e-læringsdesign: Didaktiske designere som kan integrere nye teknologier i
undervisningen, og som samtidig kan introducere og vejlede andre kolleger i at reflektere over egen undervisning med henblik på udvikling af nye former for didaktisk design.
• Support af medarbejdere: It-personer som deler organisationens visioner og strategiske mål i forhold til anvendelse af e-læring og dermed fremmer e-læringsløsninger på tværs af hele organisationen.
• Teknologisupport: Support af hardware og softwareproblemer sammen med en pålidelig og robust it-infrastruktur.
Flere faktorer går her igen, herunder ledelse, teknologi og support, men som noget nyt medtager Callan og Bowman også betydningen af involvering af interne eksperter i e-læring (såkaldte champions) i integrationsprocessen. Centralt er det imidlertid, at Callan og Bowman sætter fokus på, at integration af e-læring bliver en integreret del af uddannelsesinstitutionens overordnede strategi, hvortil også hører organisationens overvejelser vedr. en forretningsmodel for deres e-læringsudbud. Med et fokus
UCSj - Logo
45
på strategi og forretningsmodeller udvider Callan og Bowman perspektivet på det at integrere e-læring i en uddannelse til et organisatorisk helhedsperspektiv. Skal en uddannelsesinstitution have succes med at integrere e-læring i uddannelsen på en måde, så det øger elevernes læringsudbytte, så kommer integrationsprocessen af e-læring i organisationen til at handle om organisatorisk læring mere end det handler om læreprocesser for den enkelte underviser. Denne pointe finder vi også i Hensley og Goldsmiths undersøgelse fra 2013.
Hensley og Goldsmith (2013) konkluderer, at selvom den vigtigste enkeltfaktor i god e-læring i erhvervsuddannelserne er underviseren, så afhænger god e-læring af hele organisationens tilgang. De konkluderer derfor at:
• Ansvaret for at realisere god e-læringspædagogik ligger ikke kun hos læreren – det er hele organisationens ansvar.
• En person eller en gruppe af e-læringseksperter kan ikke integrere e-læring i en organisation. Det kræver organisatorisk forankrede processer, som understøtter disse interne eksperter i deres arbejde med andre undervisere.
• God e-læring kræver ledelse med henblik på at etablere policy, budgetter og en teknisk support enhed.
• Organisationer kan ikke stå alene, men må etablere netværk med andre uddannelsesinstitutioner, ministerier og nationale støtteenheder.
Interessant ved ovenstående er særligt punkt to, som er et opgør med den udbredte tro på, at man gennem it-pædagogiske ildsjæle kan få e-læring til at sprede sig som ringe i vandet i en organisation. Hensley og Goldsmith konkluderer her, at dette kun kan ske, når videndeling og kompetenceudvikling er organisatorisk forankret, idet det ikke sker uformelt – af sig selv uden formaliseret organisatorisk støtte.
Et organisatorisk perspektiv på integration af e-læring i en erhvervsuddannelse i form af organisatoriske læreprocesser sætter fokus på, om der findes best practice-eksempler på, hvordan denne organisatoriske læring kan foregå. Her viser Jasinskis undersøgelse fra 2007, at dette ikke er tilfældet.
Jasinski et al. (2007) konkluderer, at der helt generelt ikke findes en bestemt måde eller opskrift på integration af e-læring i en erhvervsuddannelse, da det handler om systemisk forandring af hele organisationen, herunder organisationskulturen samt teknologi, infrastruktur, ledelsesinvolvering og forpligtigelse samt tilstrækkelig support. Men selvom den lokale kontekst er unik, så kan man på tværs af en række erhvervsuddannelsers forsøg med integration af e-læring ifølge Jasinski et al. konkludere, at integrationsprocessen må:
• Være baseret på en klar vision for e-læring.
• Være drevet af interne ekspert i e-læringsdesign.
• Være understøttet af forpligtigende supportstrukturer.
• Involvere en lang række af interne stakeholders over en længere tidsperiode.
• Udforske multiple perspektiver på integrationen.
De tre første punkter genfinder vi i de andre undersøgelser ovenfor, men involvering af forskellige typer af stakeholders i udviklings- og integrationsprocessen samt perspektivet om, at integrationsprocessen må være udforskende er nye kritisk vigtige faktorer. Hvordan dette kan understøttes strategisk, ser vi nærmere på i afsnit 5.5.
I det følgende vil vi på baggrund af vores casebesøg og ovenstående undersøgelser konstruere en
organisationsdidaktisk model, der sætter fokus på tre nødvendige niveauer; et strategisk beslutningsniveau, et understøttende og driftsorienteret niveau og et konkret operationelt niveau.
UCSj - Logo