E-læring i erhvervsuddannelsen

Spørgsmålet her er, hvilken rolle teknologi og e-læring har spillet i denne udvikling? Umiddelbart vil de fleste tro, at teknologi og e-læring spiller en særlig rolle i en teknologisk stormagt som Finland. Generelt har de finske uddannelser da også en solid teknologisk infrastruktur, et stort antal computere pr. elev og en relativ stor udbredelse af læringsmanagement systemer (LMS)( Survey of schools, 2012).

Men i forhold til anvendelse ligger Finland lige under gennemsnittet. Det viser forskellige undersøgelser, hvis vi f.eks. ser på hvor mange elever i procent, der mindst én gang ugentligt har anvendt it i en læringssammenhæng i skolen (11. klasse/erhvervsuddannelse/i VET), får vi følgende billede:

Finland EU-generelt

Brug af skolens computere 55 64

Brug af egen computer 18 16

Brug af egen mobiltelefon 45 46

(Survey of schools, 2012)

Tabel 6.2 It i erhvervsuddannelsen i Finland og EU generelt

Hvis vi ser på vurdering af egne færdigheder(skills), tegner der sig et tilsvarende billede. Eleverne har således følgende vurdering af deres kompetencer:

Elevers vurdering af egne færdigheder

Eleverne har vurderet sig selv på en skala fra: 1 (ingen færdigheder) til 4 (meget store færdigheder).

Færdigheder i sociale medier

Finland 2,49

EU 2,55

Operationelle færdigheder inden for it

Finland 2,61

EU 2,78

(Survey of schools, 2012)

Tabel 6.3 Elevers vurdering af egne færdigheder

UCSj - Logo

70

I forhold til lærergruppen tegner der sig et lignende billede. I forhold til de sociale medier ligger de finske undervisere lidt højere end det europæiske gennemsnit, men der er ikke tale om en forskel som har statistisk signifikans.

Lærernes vurdering af egne færdigheder

Lærerne har vurderet sig selv på en skala fra: 1 (ingen færdigheder) til 4 (meget store færdigheder).

Færdigheder i sociale medier

Finland 2,77

EU 2,51

Operationelle færdigheder inden for it

Finland 3,14

EU 3,16

(Survey of schools, 2012)

Tabel 6.4 Læreres vurdering af egne færdigheder

Hvis vi videre ser på, hvordan professionel kompetenceudvikling sker i lærergruppen, tegner der sig også et interessant billede.

Deltagelse i it-relateret professionel udvikling Deltagelse i online communities

Finland 39 %

EU 28 %

Formaliseret it-træning

Finland 63 %

EU 41 %

Personlig læring uden for arbejdstiden

Finland 52 %

EU 71 %

(Survey of schools, 2012)

Tabel 6.5 Deltagelse i it-relateret professionel udvikling

Underviserne er med andre ord aktive i forhold til professionel udvikling i et større omfang end det er tilfældet i EU generelt, men det er en professionel udvikling, som er tæt koblet til formaliserede tiltag og formodentlig uddannelsernes formaliserede udvikling.

Betyder det så, at der lægges særligt strategisk vægt på anvendelsen af it, og at der er udviklet understøttende supportfunktioner? Her har vi igen adgang til relevante tal fra EU-undersøgelsen, idet de her opererer med begrebet ”Den digitalt understøttende skole”, hvor der indgår skoler med stærk konkret støtte i form af it-vejledere, kursusaktivitet, lokal støtte med videre- og stærke politikker forstået som skrevne politikker i forhold til anvendelsen af it, metodisk, i læreplaner etc. Dermed fremkommer fire forskellige kategorier:

UCSj - Logo

71

Den digitalt understøttende skole Skoler med stærk støtte og stærk politik

Finland 23 %

EU 25 %

Skoler med svag politik og stærk støtte

Finland 1 %

EU 7 %

Skoler med stærk politik og svag støtte

Finland 65 %

EU 34 %

Skoler med svag politik og svag støtte

Finland 11 %

EU 34 %

(Survey of schools, 2012)

Tabel 6.6 Den digitalt understøttende skole

Der tegner sig samlet et billede af de finske erhvervsuddannelser som værende præget af en professionel stærk skolekultur, hvor anvendelsen af it ikke ligger over gennemsnittet for EU, tendentielt nærmest det modsatte. Det kunne være udtryk for en manglende strategisk udbredelse, men det lader, jf. den sidste oversigt, ikke til at være tilfældet. Det kunne også være udtryk for, at it anvendes, hvor det er strategisk og didaktisk begrundet.

Ifølge vores interview (se nedenfor) er det ofte meget personbaseret/lærerbaseret om erhvervsskolerne arbejder netbaseret eller ej. Samtidig understreger informanten, at der er meget stor forskel på skoler, f.eks.: ”Vores administration støtter os overhovedet ikke. Den her iPad skulle jeg selv købe”, så det handler i høj grad også om lærernes engagement og lyst til at undervise på særlige måder. Der er således ifølge informanten ikke særlige regionale eller nationale forpligtelser, der tilsiger bestemte aktivitetsformer.

I den oven for refererede undersøgelse fra Eurobarometer spørges der ikke specifikt til e-læring, men deltagerne bliver bedt om at vurdere, hvorvidt der er tilstrækkelig adgang til relevant teknologi herunder computere. Her svarer 96 % af de finske respondenter, at det mener de i høj grad er tilfældet. Det

europæiske gennemsnit ligger med 82 % noget lavere, og i Danmark ligger tallet på 80 %.

Uddannelsesinstitutioner og netværkslæring

Udbyderne er organiseret i større regionale eller subregionale uddannelsesinstitutioner, hvor der typisk udbydes både erhvervs- og almen ungdomsuddannelse, og også uddannelse i form af det vi kalder kort og mellemlang videregående uddannelse. I disse institutioner har de forskellige uddannelser relativ stor autonomi. Institutionerne er typisk rammen for udviklingsarbejde, herunder udvikling af specifikke uddannelseskoncepter, der typisk kobler læring og innovation sammen i formater, hvor involvering af både eksterne interessenter, ansatte og studerende i fælleskab innoverer og udvikler. Et eksempel her er tidligere nævnte Omnia. Hvor læreruddannelsen er formaliseret og forskningsbaseret i en mere traditionel forstand (jf. nedenfor), foregår en væsentlig del af den professionelle kompetenceudvikling i form af det, der kunne kaldes netværkslæring og sker i vidt omfang i form af praktikerdreven innovation.

I sit komparative studium af innovation i tre erhvervsuddannelsessystemer i Europa (Finland, England og Tyskland) fremhæver Eila Heikkla netop, at netværksbaserede innovations- og læringsformater er afgørende for, at disse uddannelser kan håndtere de forandringer som et arbejdsmarked under hastig forandring påberåber sig. De skal ifølge hende først og fremmest være baseret på, at det er praktikerne, der

UCSj - Logo

72

mødes og arbejder sammen. Deltagerne i hendes undersøgelse fremhæver, at denne form for innovation og kompetenceudvikling kan have en række forskellige former: Peer to peer, gensidig læring, bench marking, vidensudveksling, hvor kategorierne forekommer noget overlappende. Men også i form af mere formaliserede former, hvor f.eks. fortsat professionel udvikling med fordel kunne organiseres tværnationalt i form af e-læring, fortsat iflg. deltagerne i undersøgelsen (Heikkla, 2013).

In document KAN VI LÆRE AF DE ANDRE? (Sider 69-72)