Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3)

(4) FREDERIKSKIRKEN I KJØBENHAVN..

(5) FREDERIKSKIRKEN I KJØBENHAVN SAALEDES SOM DEN BLEV PROJEKTERET I DET XVIII AARHUNDREDE AF EIGTVED, ANTHON, JARDIN MED FLERE, SAMT DENS FORHOLD TIL DANMARKS OG EUROPAS BYGNINGSKUNST I DET XVII OG XVIII AARHUNDREDE,. FREMSTILLET AF. F. MELDAHL.. UDGIVET. MED. UNDERSTØTTELSE. AF. C A R L S B E R G FO N D ET.. KJØBENHAVN. THIELES. BOGTRYKKERI.. I 896..

(6) B. t o t. ft. Denne Bog er trykt i ioo mimererede Exemplarer med dansk og tydsk Text. Nr.. Kunstakademiets Bib l io t h e k ..

(7) INDHOLD. INHALT,. (D A N S K T E X T ). F o ro r d ............................................................................................. I. Indledning........................................................................ II. Danmarks Forhold til Udlandet ................................... III. Christiansborg S l o t ......................................................... IV . Nicolai E ig t v e d .............................................................. V. Eigtveds Virksomhed ved Christiansborg S lo t.............. V I. Frederiksstaden eller Am alienborg K varteret og Frederikskirken.................................................................... V II. Frederik den Fem tes R y tte rsta tu e ............................... V III. K u n stakad em iet.............................................................. IX . Frederikskirken................................................................ X . Tegningerne til Frederikskirken ................................... X I. Slu tn in g ........................................................................... Tillæ g. L . de T h u ra h .................................................................. B i l a g ................................................................................................. Side 3 5 8 18 20 53 38 43 48 52 60 66 73. (D E U T S C H E R T E X T ). Sejte V o rw o rt............................................................................................ 3 I. E in le itu n g ........................................................................ 3 II. Die Beziehungen Dänemarks zum A u sla n d e................ 8 III. Schloss Christiansborg..................................................... 18 IV . Nicolai Eigtved .............................................................. 21 V. Eigtveds Thätigkeit am Schlosse Christiansborg......... 30 V I. Die Frederiksstadt oder das Am alienborger Q uartier und die F re d erik sk irch e................................................. 34 V II. Das Reiterbild Frederiks des F ü n ften ......................... 43 V III. Die K unstakadem ie........................................................ 47 IX . Die Frederikskirch e........................................................ 32 X . Die Zeichnungen zur Frederikskirche.......................... 60 X I. S c h lu ss............................................................................. 67 Anhang. L . de Thurah ................................................................. 75. 77. F O R T E G N E L S E O VER I L L U ST R A T IO N E R N E . VERZEICHNISS DER. A. I den danske Text.. ILLUSTRATIONEN.. Abb. In dem dänischen Texte. 1 Abb. 1. Eigtved : Variant af FYontonen paa Frederikskirkens Hovedfaçade [Abänderung des Frontons an der Haupt fassade der F red erik sk irch e]........................................... 3 Eigtved : Variant af Frederikskirkens Portal [Abänderung des Portals der F red erik sk irch e]................................... 7 Abb. Façade af Slottet Marly-Ie-Roi [Fassade des Schlosses M arly]................................................................................ 12 Tessins Udkast til et Slot i Kjøbenhavn [Tessins E nt w urf zu einem Schlosse in Kopenhagen] ..................... 14 Plan af M a rly .................................................................. '5 Eigtved : Variant af Frederikskirkens Portal ................ 17 Marmorbroen ved Christiansborg [die Marmorbrücke] . 18 Eigtved : Variant af Frederikskirkens P o r t a l................ 19 Hovedbygningen i Lystleiren i Zeithain [Hauptgebäude des Lustlagers zu Z eith ain]............................................. 21 - 10. Superga ved T u rin .......................................................... 22 - 11. Bibienas Theater i Bayreuth ......................................... 23 - 12. S. Carl Borromäus i W ie n ............................................. 24 - i). Hal i Slottet Schleissheim ............................................... 25. 14. 13. 16. 17. 18. 19. 20. 2 1. 22. 23. 24. 23. 26. 27.. Slotskapellet [Schlosskapelle] i Z e rb st......................... 23 Slotskapellet i E ise n b e rg ............................................. 26 Slotskapellet i K o b u rg ................................................. 27 Trappe i Slottet Brühl [Treppe im Schloss Brühl] . . 28 Palazzo Ruccellai, F lo r e n z .......................................... 29 Scuola di S. Rocco, V en ed ig........................................ 29 Biblioteca di S. Marco, V e n e d ig ................................... 29 Sta. M aria in Cam pitelli, R o m ....................................... 30 V illa Aldobrandinis »Teatro« ved F rascati................. 30 Meissoniers Projekt til St. Sulpice, P a r is ................... 31 Stanza della Segnatura, V a tik a n e t................................. 32 L oft [Decke] i Palazzo Pitti, F lo re n z ........................... 32 Loftsdekoration af Schlüter i A lte Post, B erlin ......... 32 Christiansborg Slots Hovedport [H aupttor Christians b o r g s ] .............................................................................. 33 28. Christiansborg Slots Riddersal [Rittersaal Christians borgs] ................................................................. 33 29. Loft i Ejendommen Nr. 26, Strandgade [Decke in einem Privathause, Christianshavn]. . . ................................... 36 30. Harsdorffs Projekt til Bebyggelse af Am aliegade [Hars dorffs Entw urf zu Bauten inder A m aliegade]............. 38 31 . L a Perspective, M a rly ..................................................... 42.

(8) IMUHØfelftUM. B. Seite. Seite. Abb. 52. Am alienborg og Frederikskirken......................................... 43 Abb 49. Schloss Frederiksborg, Ansicht aus dem zweiten Schloss - j f . Havepavillon ved Moltkes Palais [Gartenpavillon bei hofe .................................................................................. 9 M oltkes P a la is ] ............................................................... 44 50. Schloss R osen b o rg........................................................... ,7 - 34. Theatret i V ersailles....................................................... 46 5 '- Schloss Christiansborg..................................................... ,g " 35- Eigtved : Variant af Frederikskirkens P o rta l................ 47 52. Die Börse in K openhagen............................................. 20 - 36. E ig tved : Variant af Frederikskirkens P o rta l.................... 51 ! 53- Prindsens Palais............................................................... 2I - 37. Jardins Udkast til Frederikskirken [Jardins Entw urf zur 54- M oltkes P a la is................................................................. 2 * Fred eriksk irch e]................................... ^2 55- Thotts P a la is ................................................................... - 38. Frederikskirken efter Jardins U dkast, med Angivelse 56 Schimmelmanns Palais, jetzt K o n z e r t p a la is ............... }2 af, hvormeget der var opført inden Nybygningen [die 57- Das ältere Schloss A m alie n b o rg..................................... 53 Frederikskirche nach dem Entw ürfe Jard in s, mit A n 58. Am alienborg mit dem Reiterstandbilde Frederiks V . . 34 gabe der T h e ile , die vor dem Neubau vollendet 59- Kopenhagen zur Zeit Christians V , Ende des 17. Jah r w aren ]............................................................................... ,7 hunderts ........................................................................... ^ 39. Pozzos Udkast til et A lter [Pozzos Entw urf zu einem 60. Hotel du Nord. (A b g e tra g e n )..................................... 37 A ltar]................................................................................. 61 6 1. Kopenhagen um 17 5 0 ..................................................... jg - 40. Scala regia i Vatikanet ............ .................................... 64 62. Opernhaus, jetzt R eichstagsgebäude.............................. 40 - 4 1. Plan til et Centralanlæg [Plan zu einem Centralbau]. 65 6;. Reiterstandbild Christians V auf Kongens N yto rv ___ 41 - 42. Frauenkirche i D re sd e n ................................................ 67 64. Hornung & M öllers (früher Dehns) P a la is .................. 43 - 43. Eigtveds K opi af Planudkastet til Frauenkirche [K opie 44 65. Schloss F re d erik sb erg ................. Eigtveds von dem dritten Planentwurf zur Frauenkirche] 67 66. Schloss C harlotten b org................................................... 47 - 44. Sta. Agnese i R o m ........................................................ 6g 67- Die asiatische Handelskompagnie in Christianshavn. . . 30 - 45. Udkast til en Domkirke i Berlin [Entw urf zu einem 68. Das Frederiks Hospital ............................................... 4, Dombau in Berlin] ......................................................... 69. Die Frederikskirche in C hristianshavn.......................... 52 - 46. Babylonisk Taarn [Altbabylonischer T u rm ]................ 76 70. Turm spitze der St. Petri K irche .................................. ,g 7'- M arienlyst bei H e lsin g ö r............................................... 60 72- Schloss B e rn sto rff........................................................... ^ B. I den tysk e Text. 73- N ordertor. (A b getragen )............................................... ¿6 In dem deutschen Texte. 74- W estertor. (A b getragen )............................................... <37 75- Turm spitze der E rlö se rk irc h e ....................................... 71 Abb. 47. Schloss K r o n b o r g ....................................................... 4 76. Schloss H irschholm ......................................................... -¡^ - 48. Schloss F re d erik sb o rg ..................................................... g 77- Die E rem itag e................................................................. ^9. Herren P .V Sn. a ,. c. h. t. **. ReiChSarCh'VarS *. * '^. Originalze.chnungen durch die. ue ‘nig?,r der ^ A b b ild u n g e n danke ich dem Herrn Professor M ontelius in Stockholm , Herrn Bojesen [Det nordiske Forlag], Herrn Buchhändler H. H agerup und Herrn Un.versiUtsbuchhandler G . E. C G ad , welcher letzterer mir das besondere W ohlw ollen erzeigt hat, mir einige Cliches aus der noch II ■ P y , h. SÜ lio. h. !l|d e " r. p err. V eriagsb,|lchhandler E rnst. ümhn auf J l f ddiesg vorzügliche , T wW erkr; tten( AU: gabe zu V0"machen. T rap ; BeskriyeUe “f D~ k zu überlassen. umhin, aufmerksam Herrn S. Kann in N ürnberg verdanke ich die Abbildung des Theaters in Bayreuth.. Bei dieser Gelegenheit kann ich nicht. Der O rt, wo August II sein Lustlager hatte, wird in dem dänischen Texte Zeitheim land spater darauf aufmerksam gem acht, dass sich der Name vielleicht richtiger Zeithain schriebe. genannt.. Man hat mich aus Deutsch-. Seite 86 im dänischen T ext sind die wichtigsten Quellenschriften angegeben. Es sind nur 100 Exemplare mit dänischem und deutschem Text gedruckt..

(9) FORORD. u da Frederikskirken under min Ledelse har faaet en anden Form end oprindelig paa tænkt, har jeg anseet det for min Pligt at give en Frem stilling, deels af hvad der forefandtes, da jeg gav den nye Tegning til Kirken og dens O m givelser, deels af hvad man har tilstræbt . ved alt det Arbeide, som er udført i forrige Aarhundrede. De Undersøgelser, jeg i den Anledning har foretaget, ere bievne væsentlig lettede ved det Materiale der fremkom i de gamle Tegninger, som daværende Expeditionssekretær Fr. Schiøtt 1891 havde opdaget ¡ Kancelliets Arkiver og som nu findes i Rigsarkivet. Ved senere Erhvervelser, en perspektivisk T egn in g fra Bregentved, signeret Anthon, otte Tegninger, som Hr. Høiesteretsassessor Koch fandt i sin afdøde Faders Sam linger og en Tegning af Anthon, som en nær Slæ gtning, Frøken Anthon, velvillig overlod mig, er det blevet mig muligt at sammenstille de Tavler, som dette Væ rk indeholder. Det Overblik over Frederikskirkens Bygningshistorie, som jeg fik ved at studere disse Tegninger, førte mig derefter ind paa en Undersøgelse af det Forhold, hvori dette Foretagende har staaet til en stor Deel af hvad der er blevet bygget i Europa i første Halvdeel af forrige Aarhundrede; kun ad denne Vej kan man komme til at forstaae den potenserede Form , hvorunder Bygningskunsten netop 1 denne Periode optræder her i Kjøbenhavn. Men for at gjøre dette, maa man nødvendigvns følge den paa sin Vandring sydfra nordpaa og lægge Mærke til, hvorledes den i det attende Aarhundrede er bleven modifi ceret i Nordeuropa. Det er Resultatet af disse Studier jeg her fremsætter. N r ir jeg i det Følgende oftere kommer til at nævne Eigtved, den Kunstner, der, ligesom hans Sam tidige Thurah har udført saa mange fremragende Arbeider her i Landet - jeg nævner af disse Tvendes Væ rker kun Am alienborg, Projekterne til Frederikskirken, Spiret paa Frelsers Taarn, Frederikskirken n n Christianshavn Hirschholm, Erem itagen, Prindsens Palais - saa er det Beundringen for disse Kunstneres store Evner og Følelsen af, at man hidtil har undladt paa tilbørlig Maade at værdsætte deres Fortjenester, Hf»r særlie har bragt mig ind paa dette Arbeide. \ ed et større Bidrag fra Carlsberg-Fondet er jeg bleven sat istand til at lade de omtalte T e g ninger gjengive i Lystryksbilleder, som ledsage denne B o g , ligesom jeg fik Midler til at tilvejebringe de nødvendige, n n s k H t t ^ m a a. jeg fremføre en særlig Tak til Carlsbergfondets Direktion; og. dernæst takker eg Hr. Professor, Dr. phil. E. Holm, Hr. Rigsarkivar, Dr. phil. A. D. Jørgensen og Hr. Ge-. he me gationsr ad Vedel for den Sym pathi og Velvillie, hvormed de have støttet m ,g under Arbeidet. Kjøbenhavn, i Juni 1X96.. F. Meldahl..

(10)

(11) Fig. i. Eigtved: Variant af Frontonen paa Frederikskirkens Hovedfacade.. I.. INDLEDNING. ed at gjennemblade medfølgende T avler ville maaskee M ange studse og sige: »Var det virkelig Umagen værd at offre saa meget Arbeide og saa mange Midler paa en Frem stilling af disse Barok- og Rokokoformer, som i næsten hundrede A ar have været oversete og foragtede?« Men Kunstopfattelsen og Sm agen have til alle Tider, og ikke mindst i de sidste Decennier, været saa skiftende, at vi bør vogte os for at kaste V rag paa nogen Stil- eller Sm agsretning, navnlig naar den, som Barok- og Rokokostilen, har viist sig livskraftig nok til i lange T ider at udbrede sig over hele Europa, benyttet og udviklet af høitbegavede Kunstnere og tilfredsstillende de meest dannede Lag i Samfundene. Da Barokken og Rokokoen i forrige Aarhundrede kom til Æ re og Værdighed her i Landet ved en Række storartede Byggeforetagender, oprandt der en Periode for Arkitekturen, som næst efter Frederik II« og Christian 1V S blev vort Lands største og meest glim rende, lige siden Middelalderens K irkebygninger reistes. Man maa huske, at saagodtsom alle de monumentale Bygninger, som vi nu begynde at sætte Pris paa i Kjøbenhavn — med Undtagelse af et Par B ygninger fra Christian den Fjerdes Tid — , stamme fra dette Tidsrum , nem lig: Christiansborg Slot med Udbygninger og M arm orbroen, Prindsens Palais, Postgaarden, Holsteins Gaard i Storm gade, Frelserens Kirke og Kirkespir, Frederikskirken paa Christianshavn, Schim m elmanns Palais, de fire Palaier paa Am alienborg, de to Palaier paa Hjørnet af P'rederiksgade, det gule Palais og Palaiet ligeoverfor, Frederiks Hospital, Fødselsstiftelsen, Gaarden paa Hjørnet af Bredgade og St. Annæ Plads, Asiatisk Kom pagnis to Bygninger, Lerches Gaard, Citadelskirken, Reformert Kirke, Pavillonen paa Nyholm , Vartou, Spiret paa Petri K irke, det afbrændte smukke Spir paa Frue Taarn og den lille B ygning paa Hjørnet af Nybrogade og Knabrostræde, det nu nedrevne Hotel du N ord, Marineministeriets nedbrudte B ygnin g paa Gam m elholm , K apellet ved Holmens Kirke, L e Maires nedbrudte Gaard paa Kongens Nytorv, K ancellibygningen, nogle af de nedbrudte Fæ stningsporte, Staldm estergaarden og flere mindre B ygninger paa Christianshavn. Hertil kan føies Erem itagen, de forhenværende Toldhuusbygninger i Kjøbenhavn og i.

(12) I. 6 H elsingør, Frederiksberg Slot, Frederiksdal, Hirschholm Slo t, Sorgenfri Slo t, Fredensborg. O g alligevel har man indtil for en Snees A ar siden overseet, eller dog ikke tilstrækkelig vurderet hin T ids Frem bringelser, som man i Midten af dette Aarhundrede endog betragtede som barbariske Forvildelser! For at kunne forstaae Dette maa vi gaae lidt tilbage i Tiden og see, hvorledes den retfærdige Bedøm m else af Fortidens Kunstform er gradviis har arbeidet sig frem igjennem et stort og ihærdigt Arbeide. For tredsindstyve A a r siden ansaae man her i Landet de m iddelalderlige Form er for saa barbariske, at der hørte Mod til at benytte dem ved Akadem iets K onkurrenceopgaver*), og Barok og Rokoko for noget saa Forfæ rdeligt, at m an, efter Læ rernes M ening, neppe turde see derpaa. Men A arene gik, og Ungdom m en, der reiste ud og tilegnede sig Viden ved m øjsom m elig Tegnen og O pm aaling — Fotografier vare jo dengang dyre og kun til liden Hjælp — blev greben af alt det Skjønne, den saae, og lærte derved ogsaa at beundre Skjønheden i Arbeider, man hidtil havde overseet. Man lærte af Fortiden, at man ikke maatte væ re eensidig i sin Vurdering af, hvad der var skjøn Kunst. Ved at see med Forstaaelse paa Sophiekirken, de romerske Basiliker, Marcuskirken, S. Peter, S. M aria del Fiore, Domkirkerne i Pisa, M ai land, Paris, Køln, paa Pantheon, paa K irker som dem i Melk, Ottobeuren og Vierzehn-H eiligen, blev man mindet om , at en Kirke, et virkeligt Guds T em p el, lod sig opføre i enhver Stilart; og ved at mindes Gosslar, Alham bra, Pitti, Caserta, Versailles, W indsor, Fontainebleau, Biois, Cham bord, W ürzburg, Berlin, Stockholm , L o u vre, saae m an, at det forholdt sig ligesaa ved Fyrsteboligerne, trods Stilarternes store ind byrdes Forskjelligheder. O g lidt efter lidt nedlagdes Resultaterne af disse Studier i Væ rker, der kom til at omfatte alle Landes og alle Tiders Kunstfrem bringelser. Man skal ikke let kunne paavise nogen Periode, hvor der tilnærm elsesviis er gjort saa indgaaende Studier og udgivet saam ange og saa fortrinlige Værker, eller ofiret saa uhyre Sum m er paa U ndersøgelser, O pm aalinger og G jengivelse af de foregaaende Aar tusinders Kunst. Resultatet er heller ikke udeblevet: Stat, Kom m une og Private fik Opmærksom heden henvendt paa Alt, hvad man eiede af Værdi i det O verleverede, og i alle Lande gik man ifærd med at an vende store Beløb paa at restaurere Fortidens M onum enter under kunstkyndig Veiledning og ved Hjælp af ledende Statsm ænd, der med Frem synethed og virkelig Dannelse forenede den Dygtighed, Energi og Varm e, som udfordres for at sætte noget N yt og Stort i Væ rk og vedholdende støtte det. I Frankrig f. Ex. vil til alle T id er Navne som Vitet og Duchåtel, i Tydskland Schinkel, i Danmark Høyen og Monrad, og i Norge Nicolaysen staae som Banebrydere og lysende Forbilleder paa dette O m raade**). Restaureringerne forte til nye Studier, og det var kun en naturlig F'ølge af disse, at man, efterat Interessen for den antike Kunst udelukkende havde raadet i Aarhundredets Begyndelse, gradviis i dets Midte gjennem Interessen for M iddel alderen førtes til ogsaa at værdsætte Renaissancen. Ved at studere Forrenaissancens O vergang til Høirenaissancen fik man Øinene op for den videre U dvikling, saaledes som den var udgaaet deels fra Michel A n gelo og hans Sk o le, deels fra Palladio og hans Efterfølgere i Italien, F'rankrig, Englan d, Holland og Tydskland. Vel havde man ogsaa lagt Mærke til, hvorledes den af den sidste Skole udgaaede strengere klassiske Retning i dette Aarhundredes første Halvdeel var endt i aandløs T om h ed, men alligevel tillod man endnu ikke den opvoxende Ungdom at see paa den Barok og Rokoko, som ved Michel A ngelos Skole og dennes Efterlignere var bleven udviklet sideløbende med Palladianism en. D er maatte en anden Impuls til for at aabne Ø inene for Betydningen og Værdien af disse sidste Form dannelser. Denne Impuls kom fra Nutidens store toneangivende B y e r, P aris, B rüssel, W ie n , Berlin, hvor det private og det offentlige L iv , det febrile, aldrig tilforn saaledes kjendte Reiseliv stadig ved P alaier, H oteller, B an egaarde, T heatre, K oncertlokaler, Forlystelsessteder, Museer, U dstillingsbygninger og alle de utallige O pgaver, som den nyere Tids Kapitalakkum ulering skaber — B anker, Assuranceselskaber, o. s. fr. — opstiller en Række Fordringer, der kræve en rig og yppig F'ormgivning, som efterhaanden har virket •) Da en E lev af Akadem iet for 45 A ar siden ved en Konkurrence havde vovet at frem stille et Gravkapel i stribede, m iddelalderlige M urstensform er, yttrede et af de dømmende M edlem m er: » Ja , nok til V est, men ikk r til Buxer.« — Man nærede dengang den dybeste F o ragt for disse Form er og oversaae fuldstændig, hvilken udstrakt B ru g der er bleven gjort af dem baade i Orienten og i Italien, o g hvilken smuk Udvikling de der have faaet, netop ved Anvendelsen af det uensartede M ateriale. **) F o r dem , som onske at sætte sig nærmere ind i, hvad der er gjort i den nævnte Retning i Europas forskjellige Stater, henvises til A. v. W ussow : Die Erhaltung der Denkmäler, Berlin 1885, hvor man bl. a. seer, hvor varmt Friederich W ilhelm IV interesserede sig herfor..

(13) 7. tilbage paa alle Nutidens Byggeforetagender. Da M iddelalderens og Renaissancens Form verden ikke mere slog til overfor alle disse nye K rav, kastede man sig i Arm ene paa Barokken og Rokokoen, hvis V u gge netop havde staaet der, hvor Nationernes Form ue tidligere var bleven opbrugt, i de verdslige og kirkelige M agthaveres Pragtbygninger, og hvis Form er Millioner af Mennesker i over et Aarhundrede, under Ledelse af Verdens største Kunstnerbegavelser, havde beundret og kjendt gyldige som skjøn Kunst. D er fandt man de sm ilende, yppige Form er med maleriske Lys- og Skyggevirkninger, som man trængte til, der fik man Frihed til — om man evnede det — selv at skabe nye dekorative Form er. D er blev ogsaa Plads for alt det N ye, man kunde finde paa, — om det end ikke altid blev saa fuldkomment, fordi det ikke, som i den gode Renaissance, blev stillet Side om Side med en saa fint behersket Kunst som den antike Søilebygning i sin fulde Reenhed. Hvor denne forædlende Tyran lukkes ude, kan nemlig megen Tøilesløshed, ja selv Uskjønhed taales og trives, idetmindste for en Tid. Tiltrods for denne Dekadence i Form erne er der opført og opføres der endnu den D ag idag i Paris, W ien , Berlin og rundt om i Europa mange offentlige og private Barok- og Rokokobygninger, som have stor kunstnerisk Værdi. Ved at see Udlandet saaledes optage og knæsætte disse Stilform er fik man ogsaa i Danm ark, der lige fra Middelalderens og Forrenaissancens Dage ikke har kunnet undgaae at føle Efterdønningerne af A lt, hvad der rørte sig i Syd en , Interesse for det saa at sige paany O pdagede; og Dette forklarer, hvorfor vi først nu ere naaede til den Forstaaelse af Eigtveds og Thurahs Gjerning, som vi manglede for tredive A ar siden. Betragter man de nye og storslaaede, om end høist forskjellige Arkitekturform er i disse to Kunstneres Arbeider, har man nutildags lettere ved at yde dem den Anerkjendelse, man tidligere negtede dem. Men samtidig spørger m an, hvorledes det har været muligt for disse Mænd saa at sige med eet Spring at naae saa langt i stilistisk Udvikling af Formerne. V ar der end under Paavirkning fra Italiens, Hollands og Frankrigs Kunst blevet opført nogle Bygninger i Barokstil — Frederiksberg, Charlottenborg, Frederik IV S Slo t, M okkes Palais, Landkadetakadem iet og nogle mindre Gaarde i Kjøbenhavn og Landet over — saa staae disse dog ikke paaviselig i nogen direkte Forbindelse med de Slotsform er, vi finde hos Eigtved og Thurah, ligesaalidt som de bære Vidnesbyrd om nogen gradviis U dvikling i denne Retning. O g paa den anden Side ere de ogsaa uden Sam m enhæng med Frederik IIS og Christian IV S Periode. Hvorledes kan Dette forklares? Por at kunne forstaae dette P'orhold og oversee hele Kunstudviklingen er det nødvendigt først at kaste et Blik paa Danmarks politiske og sociale Tilstande og paa dets Forbindelser med den Deel af Udlandet, hvor Kunsten var bleven stærkt benyttet og udviklet.. Fig. 2.. E igtved : Variant af Frederikskirkens Portal..

(14) DANMARKS FORHOLD TIL UDLANDET. eografisk seet er Danmark knyttet til Nordtydskland, ligesom det i sin Tid havde været knyttet til Sverig e, men i kunstnerisk Henseende var det kun m odtageligt for den Paavirkning, der kom sydfra, thi Sverige var ikke langt nok fremme i K ultur, til at der kunde hentes noget N yt derfra. Derimod var det naturligt, at de handelspolitiske Forhold, som bragte os i nær Forbindelse med vore sydlige Naboer, ogsaa maatte medføre anden Paavirkning fra deres Side. Indtil Udgangen af Middelalderen havde Forbindelsen med Tydskland ikke væ ret stor. Naar man undtager de kirkelige Forhold, havde al vor Politik kun dreiet sig om Unionsspørgsm aalet eller H an delens Beskyttelse overfor Hansestæderne, især Lübeck. Men fra Begyndelsen af det sextende Aarhundrede blev Danm ark draget mere og mere ind i de europæiske Forhold, deels ved fyrstelige Fam ilieforbindelser, deels ved de nye G rupperinger, som Religionsspørgsm aalet m edførte; Reformationen bragte os i Forbindelse med Nordtydskland, England og Holland. Som Hertug af H olsteen-G ottorp var Kongen tydsk Fyrste; overfor det selvbevidst voxende Sverige blev han, for ikke at overfløies eller opsluges af denne nordisk protestantiske M agt, efterhaanden tvungen ind i en europæisk Storpolitik, og som Herre over Sundet og Belterne kom han ofte i en vanskelig Stilling ligeoverfor Holland og det, som søfarende N ation, frem ad stræbende England. Disse sidste Forhold søgte Sverige paa alle M aader at udnytte og trykkede saa stærkt paa, at Danm ark gjennem Aarhundreder førtes ind i politiske Konflikter med Tydskland, England, Sverige og H olland, overfor hvilke det ved Hjælp af sin Flaade søgte at optræde som Storm agt, sam tidig med at det tillands maatte tage aktiv Deel i de store K rige, som førtes i Tydskland, England, Holland og Italien. Læ gger man hertil de danske Kongers m angeaarige Bestræ belser for at hævde Besiddelsen af de nordtydske Bispedøm m er og erhverve Gottorp, maatte Følgen blive, at Landet kom til at staae ligeoverfor O pgaver af stor og gjennem gribende A rt, navnlig da Rusland traadte til. Under disse langvarige Kam pe levede man sig efterhaanden ind i en Storm agtsruus. Indadtil havde Kongem agten lige fra Frederik Is Tid arbeidet paa at faae O vertaget over Adelen, men først efter langt og ihærdigt Arbeide lykkedes det Frederik IIP Klogskab at sikkre Kongerne arvelig Magt. Sam tidig med at denne Kam p stod paa, havde Kongerne stræbt at gjøre sig til Herrer over Midlerne til at hævde Magten, nem lig Lehnene og disses Indtægter, som efter Inddragelsen af de tidligere katholske Kirkegodser og ved en forbedret Adm inistration vare stegne betydeligt i Væ rdi. Efterhaanden som Kongens Rigdom tiltog, voxede ogsaa hos ham Følelsen af, at »Fyrstem agt forpligter«. Allerede hos Frederik 11 havde den fremkaldt Lysten til at bygge de stolte Slotte K ronborg og Frederiksborg, som ligeoverfor den selv bevidste gam le Adel skulde hævde hans O verlegenhed over dens store Borge og H erregaarde, og under Christian IV fremstod der endnu flere prægtige Slotte og andre B ygnin ger — man huske blot paa Frede riksborg (16 0 2 — 2 1), Rosenborg (16 10 — 2 5), Jæ gersborg, Gjenopførelsen af K ronborg efter den store Brand, Børsen og Trinitatiskirke i K jøbenhavn, Kirken i Christiansstad, Arbejderne paa Skanderborg Slot og Koldinghuus. Christian IV S B yggelyst var saa stor, og han offrede saa uhyre Sum m er paa at tilfredsstille den, at det er tvivlsomt, om den ikke blev til Skade for Landet og næsten bragte dets Existents i Fare,.

(15) 9. fordi Pengem angel tilsidst hindrede ham i at optage og føre Krigen paa energisk Maade. Den ydm ygende Fred i Brøm sebro, der endda kun blev taalelig ved den franske Gesandts de la Thuilleries sm idige Hjælp, da Kongens og den gam le Adels Evner svigtede, viser hvor galt det dengang stod til i D anm ark*). Da Landet ikke selv eiede udviklede Kunstnere vare K ongerne ved deres store Byggeforetagender henviste til at søge saadanne i Udlandet. Frederik II indkaldte Anton von Obergen fra Nordtyskland for at bygge Kronborg, medens Sachseren Hans von Diskau var R aadgiver ved F æ stn in g san læ g s; og Christian IV benyttede sig af en Italiener og af Brødrene Steenw inckel fra Em den, af hvilke den ene havde gaaet i Læ re hos de K eyser i Holland. Jürgen Scheffel fra Bern opførte under O luf Steenw inckels T ilsyn Trinitatis Kirke. Desuden pege Form erne i den sidstnævnte Konges B ygninger hen paa, at han maa have anvendt Kunstnere og Haandværkere fra H annover, H am eln, Schm alkalden og senere fra B rau nschw eig, og man veed , at han indkaldte M alerfamilien van Mandern fra Holland og lod Bronzearbeider udføre i Tydskland; Adrian de Fries har forfærdiget Fontainen paa Frederiksborg, og Labenw olff Fontainen paa Kron borg. Fam ilien M ores**) fra Ham burg udførte Alteret og flere Arbeider paa Frederiksborg, og mange Kunstværker indførtes fra Udlandet, deriblandt det kostelige gam le Orgel i Frederiksborg Slotskirke, som Christian den F'jerde fik som Brudegave fra Hertugen af Braunschw eig. O gsaa finder man i de ældste Herregaarde og Slotte, f. Ex. Hillerødsholm , med deres smaae Taarne med Hjelm tage, en stærk Lighed med de sam tidige Slotte i Nederlandene, medens Planerne til K ronborg og det senere F'rederiksborg ere en Efter ligning af franske Slotte fra det 16de Aarhundrede. Slottet B u ry , to Mil fra B iois, har saaledes fire Hjørnetaarne paa de tre Fløie og i en af disse et Kapel, ogsaa med gothiske Vinduer, ligesom K ronborg og Frederiksborg Slotskirker, medens den fjerde Fløi er lav med kun een Etage. Der fortælles, at en frem ragende, italiensk Kunstner havde ledet Opførelsen af B ury, indtil han blev kaldt bort til et stort Arbeide i Rom. Da Fra Giocondo netop paa samme Tid — Begyndelsen af det 16de Aarhundrede — har været i F'rankrig og derfra blev kaldt til Rom som konstruktiv Hjælper for Rafael og Adm inistrator ved Peterskirken, er der M ulighed for at det er ham, der har havt Part i Noget af det, som fra B ury er blevet over ført til vore to Slotte. Den rige ydre Dekoration med Farve og Forgyldning, som har væ ret paa Frederiks borg, findes ogsaa i Frankrig paa flere af Forrenaissancens Slotte, f. F.x. Madrid ved I aris. I Frederik 1IS og Christian IV S Bygninger fremtræder allerede en enestaaende Storhedsfølelse i O pgavernes Program og en m ærkelig Evne til at løse dem paa en rig, næsten overdaadig Maade. Men med alt dette bære de Præ get af fremmede, kunstigt opelskede Drivhuusplanter, og det er kun forholdsviis Lidet, nogle faa Privathuse og Herregaarde her i Landet, der vitterlig ere opstaaede under Paavirkning af dem ." V el var man paa V eie til at skabe en B ygningsstil, som tildeels var voxet ud af Landets eget M ateriale, Muurstenen, men Befolkningen manglede den tekniske og kunstneriske Intelligents og de Midler som udkrævedes for at Sæ den kunde modnes og forplantes under en varig traditonel Brug, saa at der kunde komme noget særlig Nationalt ud af det Hele. Saaledes som den Tids Form er nu fremtræde for vort Blik, maa vi give dem Navn af: T y d s k o g h o l l a n d s k F o r r e n a i s s a n c e . De politiske F'orhold og Tidens T ran g til at søge Kundskab førte imidlertid i det 17d e og 18de Aarhundrede en Række af Danmarks ledende og frem ragende Mænd til Udlandet, deels for at studere ved U niversiteterne i E n glan d, H olland, Frankrig og Italien, deels for som Afsendinge at forhandle om Krigsog Fredsslutninger eller H andelstraktater, deels for at færdes som O fficerer ved de leiede Hjælpekorps, Danm ark sendte til Udlandet, hvorved de kom til at tjene under, eller sideordnet med Europas største Hærførere, som Prinds Eugen eller M arlborough. Man behøver blot at nævne Mænd som Corfitz Ulfeldt, •) F ra Midten af det 16de til Midten af det 17de Aarhundrede var Adelen baade i Danmark og i andre Lande udartet ved daarligt Levnet. I Frankrig beregnede man, at af firchnndrede A d elige, som reiste udenlands, gik de to hundrede til Grunde paa Grund af deres Levnet. Ikke mindre end halvfjerdsindstyve gam le Adelsslægter vare uddode i Danmark af samme Aarsag. Under saa danne Forhold bliver det forklarligt, at der kun findes faa H erresæder fra denne T id og at der senere maatte skabes en ny Lehnsadel af indvandrede Tydskere. Tilstandene maa have været ynkelige, naar man ved at gaae istaa paa Grund af Efterladenhed og Uorden, saa paalage sig at udfylde Registraturen og udarbeide R egisteret * • ) s e Bernhard Olsens Afhandling i Tidsskrift. seer, at i Midten af det 17de Aarhundrede hele Regieringsm askinenet var at i Tidsrum met 16 5 1 — 60 Kancelliets Fyrboder Rasm us Rasmussen maatte dertil. for Kunstindustri 1896. 2.

(16) 10 Frederik Ahlefeldt, Hannibal Sehested, Haxthausen, Scholten, Schack, Tram pe, Løvenørn, Gersdorff, G ylden løve, Griffenfeld, Cort Adelaer, Otto K rag, Niels Steensen, D itlev Ahlefeldt, Harbo, Niels Ju el, den kunst kyndige B. Deichm ann, Ivar Rosenkrands, Jørgen Fogh og Ole Rømer, hvilken sidste hjalp med ved Anlæ get af Springvand og Fontainer i Versailles og M arly. Det kunde ikke feile, at mange af disse Mænd maatte gribes og paavirkes af A lt hvad de saae paa deres Reiser og blandt Andet ogsaa faae Sands for Kunsten, i Sæ rdeleshed som denne fremtraadte i L u d vig X III5, Ludvig X IV S, August IIS og andre sam tidige Fyrsters rige og prægtige Slotte, og det var naturligt, at de maatte føle T ran g til i Hjemmet at efterligne hvad de havde seet i Udlandet. Da Ulrik Frederik G yldenløve skulde opføre sit Slot, det senere Charlottenborg, paa Kongens Nytorv, hjemførte han saaledes [1663] fra Udlandet Tegn in ger til sin adelige B o lig*). Han nærede i det Hele levende Interesse for Bygningskunsten; medens han var Statholder i Norge udtalte han (16 7 3) Ønsket om at blive Am tm and for K ronborg og Frederiksborg A m ter, da han derved vilde faae Ledighed til at glæde sig ved og værne om de to herlige Slotte. Planen til en Citadelkirke, som agtedes opført i Kom m andantens H ave i Citadellet, viser tydelig Paavirkning af F aid ’herbes hollandske Kirkeplaner. Ogsaa M okkes (tidligere D anneskjold-Laurvigens) Palais er utvivlsom t opført efter M otiver og Ideer, hentede fra Udlandet, vistnok fra Holland, ligesom Thotts Palais minder om M arly’s Façade (Fig. 3). Den væsentligste Virksom hed til Kunstens Frem m e maatte selvfølgelig udgaae fra dem, der havde den største M agt og største Midler. Det er allerede tidligere omtalt, hvorledes Kongehuset blev paavirket fra Udlandet, og dets Fam ilieforbindelser maatte end yderligere bidrage til at denne Paavirkning stadig forøgedes. Under Christian I, og ved K ong Hans’ Dronning, Christine af Sachsen, var Kongehuset kommet i Forbindelse med B randenburg, Pom m ern og Sachsen. Christian II var besvogret med K eiser Karl V , og hans Datter Christina blev gift med Hertug Francesco Sforza af Milano og senere med Hertug Frants I af Lothringen — et L an d , hvor Renaissancen allerede dengang havde vundet Indgang og hvor Peder O xe under sin otteaarige Landflygtighed, indtil sin Hjemkomst 156 7, var hendes Statholder. Frederik I var gift med Anna af Brandenburg og ægtede senere Sophie af Pom m ern. Frederik II var gift med Sophie af M ecklenburg; af hans Døttre blev Elisabeth gift med Hertug Johan af Braunschw eig-W olfenbüttel, Anna med Jacob 1 af England og H edvig med K urfyrst Christian II af Sachsen. O gsaa de gottorpske Forbindelser bidrog til at styrke Vexelvirkningen med Tydskland. Christian III, hvis M oder, som anført, var Anna af Brandenburg, og som i sin Ungdom havde reist i T yd sk lan d , hvor han blev vunden for Reform ationens Sag, var gift med en tydsk Prindsesse, Dorothea af Sachsen-Lauenburg; hans Søster Dorothea var gift med Hertug Albrecht af Brandenburg og hans Datter Anna med K urfyrst August af Sachsen. Bygm esteren Hieronym us Lotter fra Leipzig fortæller om denne Sidstes hyppige Reiser til D anm ark og Ophold paa K ronborg, samt om , hvorledes hans Følge maatte laane sig frem -for at faae sin Reisegarderobe bragt i standsm æssig Forfatning. Christian IV blev opdraget hos sin Moders Slæ gt i M ecklenburg paa en T id , hvor italienske Kunstnere, Francesco a Borno fra Brescia, tre Brødre af Fam ilien Paer, Francesco Chiaram ella og Valentin von Lira vare stærkt beskjæftigede med Bygningsarbejder der i Landet. Hans Søn Ulrik stod 16 32 i sachsisk T jen este**), og den udvalgte Prinds’ Gem alinde M agdalene Sib ylle var Datter af K urfyrst Juliu s af Sachsen. Det var derfor ikke til at undres over, at baade Frederik II og Christian IV bleve saa stærkt paavirkede af Datidens Byggevirksom hed i Nordtydskland. Frederik III, der havde reist og studeret i Udlandet og havde været sæ rlig knyttet til B ispe dømmet B rem en , havde havt Leilighed til at iagttage, hvorledes andre sam tidige Herskere tog Nytte af K unsten, og hans D ronning, Sophie A m alie, der kom fra B rau nschw eig-Lü neburg, havde hos Hertug August III lært at kjende og elske Pragt og Adspredelse. Hendes Fæ tter, Ernst August af Braunschw eigLüneburg ( 1 6 4 1— 99) byggede baade i Lüneburg og i C e lle , hvor der endnu i Slottet og i Kirken findes *) Philip Vingboons Konkurrenceprojekt til Raadhuset i Amsterdam har utvivlsomt tjent til Forbillede. Jvf. Forfatterens Afhandling i Tidsskrift for Kunstindustri V III ( 1892) p. 29 ff. **) Han sendte efter N eisses Erobring Tycho Brahes berømte Globus til Danmark. [Den gik tilgrunde 172 8 ved K jøben havns Brand],.

(17) V. 11 rige Stukdekorationer fra den T id, som ere udførte med stor kunstnerisk D ygtighed; og Paavirkningen fra Ludvig X I V s H of førte Anton Ulrich til at bygge de store Slotte Salzdahlun, og Herrenhausen, som C h ri stian V I senere særlig paalægger Eigtved at besøge og studere. løvrigt var Frederik III for sit eget Vedkom m ende stilfærdig i sit Væsen og desuden saa optagen af Kam pen for at redde Landet, Kam pen imod Adelen og Oprettelsen af den arvelige E nevæ lde, at han hverken havde Tid eller M idler tilovers til monumentale Byggeforetagender. Ganske vist forøgedes Kronens Indtægter ved de inddragne Lehn, men Hjælpekilderne vare dog ikke store og Befolkningens Skatteevne kun ringe - man maa huske, at Kjøbenhavn i Aaret 1660 ikke havde mere end 20,000 Indbyggere, altsaa om tren^saarnange som f. E x. Horsens nu. Dog manglede Kongen ikke Sands for pragtfuld Optræden, hvad hans egen Person angik, eller for Stadselighed i det Apparat, han om gav sig m ed: han følte, at det hørte med til Kongeværdigheden (fra hans T id ere saaledes Sølvløverne og Sølvthronstolen, som endnu sees paa Rosenborg) "M e n med Byggeriet tager det først Fart under de følgende Konger. Christian V havde som ung Prinds reist i Udlandet, ledsaget af dygtige Læ rere, deriblandt en Ingénieur. Han besøgte England, Nederlandene og Paris og levede de to sidste Steder lystigt med Ulrik Frederik G yldenløve, som dengang, fireogtyve A ar gam m el, var paa V ei til Spanien, hvor han vilde tage Tjeneste. I Versailles blev Prindsen ( 1 6 6 1— 63), særdeles venlig modtagen af Lud vig X IV , som gjorde Ja -te r for h am , og han fængsledes saa stærkt af dette Liv og brugte saa megen Tid og saamange Penge, at han maatte opgive Turen til Italien. Hjemreisen gik over Orléans og Biois, hvor han besøgte Foucquets prægtige Slot V a u x , som havde kostet 9 Millioner Francs i Datidens Penge. Der herskede en saadan Luxus her, at endog Ludvig X IV forargedes, afskedigede Foucquet og stillede ham for Dom stolene, saa at han endte sit L iv med attenaarigt Fængsel i Fæstningen Pignerol. Hans kyniske Udtalelse, da han blev arresteret er betegnende for T id en : »H vor dumt at tage mig nu! Hidtil har jeg arbeidet for mig selv; nu skulde jeg netop til at bruge mine Evner for Staten.« - Fra Biois tog den danske Kronpr.nds til I von G en f, B asel, Strassburg, Speier, Kassel og W ildu ngen , hvor han traf Moderens B rødre, og re.ste hjem over Hannover, Celle, Lüneburg og Hamburg. Paa denne Reise fik han altsaa god Ledighed til at see en væ sentlig Deel af Europas prægtigste Slotte. Opholdet i Frankrig, hvor Ludvig X IV stod i sin fuldeste G lands og P ragt, maatte paav.rke Christian V s Sind stærkt i Retning af den nye Læ re om Kongem agtens Guddom m elighed. Under Ludvig X IV havde jo Kongedøm m et i Frankrig reist sig med en Storhed og Væ lde som ingensinde tidligere. Hele Tidsa inden i Europa bar henimod Enevoldsm agten. I England voxede Tronens O verlegenhed over P arla i t i Rrandenbure tog K urfyrst Friedrich W ilhelm Magten fra Landstæ nderne, i Sverige opnaaede " xi e "e v 2 d ‘g i Lud vig X IV fand, Læren om Kongedøm m e, af G uds Naade sin egentlige Inkarnation . Igjennem Jesuiternes Redskab, den høitbegavede Bossuet, docerede og støttede Kirken denne Opfattelse, og Kongen troede selv fuld, og fas,, a, den M ag,, han udøvede. var guddommelig. K n i hans Person hørte den souveraine M ag, hjem m e, ham alene tilkom den lovgi vende og dømmende M yndighed folket var E , med ham, Nationens Interesser og Skjæ bne hvilede i hans Haand. Denne Opf-ittelse maatte nødvendigviis føre til en saadan Selvovervurdering og Pragtsyge som den, der havde bew g e , sig hele Fyrs,es,anden i første Halvdeel af de, ,8d e Aarhundrede. For disse Hemskere var L ive, * h sig ^ det da tjl at undres over, at deres B oliger kom til at ligne uhyre, straalende. W V. FestsM e?S Slottet M arly skulde oprindelig kun have væ re, e, t a r v e l i g , Landslo,, næsten en Eremitage, , , e som , Sted hvorhen Kongen tre Dage af Ugen kunde trække sig tilbage fra de, pragtfu de Versailles, me r a , S e denne t a r v e l i g e O pgave opførte Mansard en Centralbygning ( h g ^ , ) af enestaaende l , „nem førelse med tolv Pavilloner, for at k Roi Soleil ligesom Solen hvert Døgn kunde vandre ig'jennem' de tolv Stjernebilleder: Naar Kongen daglig spadserede fra den ene Pavillon til den anden, traadte giennem de to ( f | ( r M ha„ na.rmede sig , og s|u„e d e sig til hans Følge. B ygninger og Havein læ g T a a ' M arly o g ’ Hoflivet dér kostede saa m ange Hundrede M illioner, a, selv Madame Mamtenon p "e d e a , sfig, vilde ende gal,. -H vad siger F o lk e ,? ., skrev hun en D ag til Finantsm ,m steren. spaaede, a, s gt m lM O Storhed bleve v e | se„e re „o g e , modtficerede, ,h, Frederik 11, Catharina l o. Joseph II betragtede sig ikke som So le , men erklærede sig for a, være Statens første.

(18)

(19) 1? Tjenere og Forvaltere; alligevel følte de dog A lle samme T ran g til at om give sig med stor Fyrstepragt, og dertil hørte først og fremmest rigt udstyrede Slotte*). I Danmark kom denne Opfattelse af Fyrsternes Pligt ikke saa stærkt frem som hos de nævnte Herskere, men Kongerne frem hævede dog stadig, at Alt, hvad der forordnedes og udførtes, kun skete for at fremme Folkets T arv - det Folk, som havde overdraget Fyrsten Enevoldsm agten. Den luthersk-theologiske Statsretslære bidrog ogsaa stærkt til at høine Opfattelsen af K onge dømmets Storhed og Rettigheder. Bibelen var det eneste G rundlag for Statsretten, og Enevoldsm agtens Indførelse 16 60 — 6 1, hvorved Rigets Stæ nder, som det hed sig af egen D rift, havde givet Kongen eneraadende M agt, var efter Theologernes M ening kun en Tilbagevenden til Kongedøm m ets gam le, ved For tidens M isgreb krænkede R et, som efter Forsynets V illie paany blev overdragen Herskeren. Kongen greb med Begjærlighed disse theologiske Statsretstheorier som et ypperligt Væ rn for Enevælden, og den M aade, hvorpaa man i O vereensstem m else med Tidens Aand tiltalte ham, maatte end yderm ere befæste hans O ver beviisning om sit eget høie Væ rd. Hans Magt var »bestemt af Gud, ligesom Naturens Love og Stjernernes L 0 b.« Kroningen var kun en Salving, ikke nogen egentlig Kroning, og Biskoppen udtalte ved denne L e j lighed, at Kongen kunde gjøre hvad han vilde, Undersaatterne skulde ære den himmelske Majestæt i Kongen, »thi Gud aabenbarer sig i Kongen ligesom Solen i dens Straaler.« O g da Talen var endt gjorde Biskoppen af Stavanger en Reverens for Kongeloven, som laa i et Futteral paa Alteret, inden han tog den ud og i Forening med Biskoppen af Aarhus holdt den op for Biskop W an d el, for at denne kunde læse den op; og efter Oplæsningen gjordes der atter en dyb Reverens for den. Han udtalte skriftlig, at Kongerne vare indsatte til at være »Herre, Fader, ja Guder« med ubetinget Høihedsret over Kirken. Christian V brød sig for sig egen Person i Grunden ikke stort om Cerem onier, men han indsaae godt, hvad Betydning det havde for Kongem agten at være omgiven med en Nimbus, og gjorde derfor ved flere Ledigheder udstrakt Brug af Cerem oniellet. Exem pelviis skal blot nævnes, at Indvielsen af Frelsers Kirke 1608 varede halvottende Tim e. A f samme Grund skabte han den nye A d el, idet han udnævnte en Række G rever og Baroner, af hvilke dog de 20 vare indkaldte eller indvandrede Tydskere, medens kun 11 tilhørte den gam le danske Adel. 1 Aaret 169? udstedte han en Rangforordning, som han selv havde affattet, o - allerede 6 A ar efter kom der en ny. Herved dannedes der ligesom en Trappestige op til Magtens T in d e; kun A delige O fficerer og høie Em bedsm ænd turde betræde Audiensgem akket, medens M enigmand havde vanskeligt ved at faae Adgang til Kongen og i det Høieste opnaaede Audiens i Ridestalden. O gsaa paa allehaande O ptog og Ridderspil, som dengang vare Mode 1 Udlandet, lagde Kongen stor V æ gt Et af de pragtfuldeste var det, der blev afholdt i A aret .6 8 5 , da han selv i Spidsen for et ,an(rt T o „ af R yttere og Fodfolk drog fra Slottet til Kongens Nytorv, hvor Turneringen fandt Sted. Hoffets Dam er havde Plads paa Charlottenborg og i Husene, og rundt omkring Torvet stod Tilskuerne bag Kredsen, der dannedes af Hest- og Fodgardister. Kongen kæmpede i Spidsen for sine blaa R iddere, blandt hvilke befandt si-' Hertugen af W ürttem berg, imod de røde Riddere, som førtes af G yldenløve. Desuden var der Ringløb, Spydkastning, Stikken til Buster og Figurer, Boldkastning og Skoleridt. Belønningerne uddeltes , I orm af. samme A a f holdtes der atter med uhyre Pragt en Turnering tilfods i Slottets. Riddersal ■ og i Frederiksborg Slotsgaard holdt man Jagter, hvor R æ ve, Maare og Hunde bleve slupne løs. ’ N n r K onten saaledes paa alle M aader søgte at efterligne Festlivet ved de udenlandske Hoffer kunde det ikke undgaaes, at han efterhaanden kom til at føle, at det Slot, han havde i Kjøbenhavn, ikke *x Man ødslede med Guld- og Sølvdekorationer, som man rigtignok mange Steder i de trange T ider senere blev tvungen 1 r U lr„ [ v nce til K rigsbrug — N oget, alt Christian IV havde maattet g)øre. til at indsmelte for at skaffe Fen« * * i , 8 Aarhundrede saaledes at skaffe sig Penge. Ludvig X IV g|ør det ,6 8 9 , da han, Det synes at Hav« W ¿ e K i r k e n s og Privates S a |vservicer og Solvdekorationer vandre til Mønten og ledet af Pontchartram o«; Louvm o b ^ sammen for kun at skaffe en Fjerdedeel i rede Penge. U vurderlige kunstC o lL ” l . r Spotpris, for■. V .. l-avd. o - l e t , gik. ,il Grunde.. Under Ludvig X V ,o !g ,e. “ V v l S r « ! i«“ ig n » d e „ n r . ug k o ,,b ,re K tru p e lle r. -. blive nsevnet, kostede efter N ogles Beregning 20 M illioner Kroner . vore Penge.. kele I .v .n U r ,,, , M „ l „. A u « u „ i r . L p r le i, i Z e i.h e i., rom nedenfor vil.

(20) længere svarede til Tidens K ra v; og den Tanke opstod da hos ham at bygge et andet istedetfor. Det var først Hensigten at lægge det i det nuværende Am alienborg Kvarteer, og O le Røm er blev sat til at forestaae A rbeidet; men senere tænkte man paa Slotsholm en, og den berømte Bygm ester for Slottet i Stockholm, Nikodem us Tessin den Yngre, fik 1694 Bestilling paa et Projekt (Fig. 4) og en M od el*), der kostede ikke mindre end 3,000 Rigsdaler i Datidens Penge ( = circa 20,000 Kr.). Bygm ester Ernst sendtes til Stockholm for at hente Planen , men som bekjendt kom den aldrig til U dførelse, da den viste sig at væ re altfor kostbar for en T id , hvor K rigen havde slugt saa meget af Statens Pengem idler. Man vil dog let kunne paavise, at D ele af dette Projekt have ligget til Grund for Christian V IS senere Slot og at der den D ag idag findes Rem iniscentser deraf i det af C . F. Hansen udførte Parti af den indre Slotsgaard, ligesom der i Tessins Slot i Stockholm og i hans Udkast til Slottet i Kjøbenhavn findes Paavirkning af Berninis Projekt til Louvrefa^aden. Tessin havde jo gaaet i Læ re i Berninis Skole, og at hele Europa blev paavirket af denne sees blandt Andet af W illiam Talm ans skjønne Slot Chatsworth i D erby i England. A t den nye Hofadel — Rollen som Krigsadel var jo udspillet — der skulde om give Kongen, ogsaa maatte komme ind paa at skaffe sig standsmæssige Boliger i H ovedstaden, efterhaanden som det blev Skik, at Kongen havde sit faste Ophold der, var en Selvfølge.. F ig . 4.. Tessins Udkast til et Slot i Kjøbenhavn [efter Kobberstikket].. U nder Frederik IV og hans D ronning Louise af M ecklenburg-Güstrow tiltog Hoffets Pragt endnu mere. K ongens Reiser i Udlandet, især i Frankrig og Italien — han deeltog i overdaadige Fester i P aris, V enedig og Florents — vakte hos ham Sandsen for Kunst og Byggeforetagender. Det er ham , vi skylde Opførelsen af Fredensborg (1719 ). Planen til dette Slots H ovedbygning er utvivlsom t hentet fra Meudon eller M arly**), Datidens Ideal af et mindre, landligt K ongeslot (Fig. 3), til hvilket hele Europa saae op og hvortil man fra Tydskland sendte Kunstnere for at maale og tegne det. M arly havde, ligesom Fredensborg, en Midthal, der gik gjennem to Etager, med G alleri og L ys fra oven (Fig. 5) — et Motiv, der var kommet i Mode ved Palladios Villa Rotonda ved V icen za, og som blev gjentaget overalt i Europa. Fra Frederik I\ skriver sig ligeledes, som vi senere skulle komme tilbage til, det første Anlæ g at Am alienborg og en stor O m bygning af Kjøbenhavns Slo t, vistnok efter Tilskyndelse af hans anden D ronning A nna Sophie R eventlow . Paa det syvkantede gam le Slots Plads reistes et femkantet ( 1 7 2 5 - 2 7 ) ; dets nordre Façade var 6 Etager høi, de andre lavere; det kostede over en Million Kroner. Desuden op førtes m ange andre B ygnin ger Landet over, deriblandt Frederiksberg Slot, Slottet i O dense og C lausholm ; i A aret 170 5 paabegyndtes Opførelsen at K apellet ved Holmens K irke, og 170 4 fik F'relsers Kirke sin Døbefont af Kongens F rille, G revinde Viereck. Men deels ved K rigen , deels ved B yen s Brand 17 2 8 standsedes alle disse Byggeforetagender. O g de frem m ede Afsendinge erklærede reentud, at i Sam m en*) Jfr. F . R . Friis i Tidsskrift for Kunstindustri II (1886) N aar det andetsteds formodes, at M otivet skulde være at denne Angivelse er foraarsaget ved en Feilskrift eller Feillæsning. dette Slots senere Udvidelse under Christian V I er vistnok skeet under. p. 57 flf. taget fra Italien, og Modena nævnes, da fristes Forf. til at troe, Planen i M arly (F ig . 4) er i Hovedtrækkene Fredensborg*, og Paavirkning af et Slot ved Kassel..

(21) 15. ligning med Udlandet var alt Dette dog kun tarveligt. 1 Sam m enligning med Christian IV S Bryllupsgilde for M agdalene Sib ylle , vare Frederik 1V S Festligheder ligeledes kun uanseelige. Alligevel mærker m an, at P'rederik IV havde opholdt sig i Sachsen hos August II, Datidens fyrstelige Don Ju a n , som øste M illioner ud til sit B yggeri, sine Fester og sit overdaadige og letfærdige Levnet, thi Hoffets Pragt tog stadig til. Fra Udlandet blev der forskrevet Kunstvæ rker, kostbare Sp eile, Kam iner og M øbler til Slottene, og man maa beundre, ikke blot det rige B ohave, men ogsaa den E n ergi, som gjorde det muligt at skaffe de mange kunstneriske Kræ fter tilveie, for at faae udført saa smukke dekorative Stuk-Arbeider og M alerier som dem, vi endnu den D ag idag finde paa Lofter, i Kam iner og V æ gge i K ancellibygningen, Lerches Gaard, Rosen borg, Frederiksberg og Fredensborg. Med al denne Pragt i Udstyrelse af Lokaler og Bohave fulgte en ny Rangforordning, udstedt 1 7 1 6 ; thi Gradationen nedefra op imod Majestæten maatte nøie bestemmes. Rangsygen og Hofetiketten holdtes. Fig. 5. Plan af Marly.. ilive og det uagtet Kongen paa anden Viis tydeligt stræbte efter at hæve Borger og Bondestanden og var sielden god imod den lavere stillede Befolkning. Sønnen Christian VI havde til Valgsprog: Deo ct populo O g han var en god Mand - betegnende for ham ere de O rd: »Jeg søger kun mine Undersaatters I v k k c gaaer det dem godt, gaaer det ogsaa mig godt«. Hans Form aal var først og fremmest at gjøre alle sine Undersaatter til gode Kristne, men Pragtlysten faaer dog under ham endnu mere Overhaand u id tllfornSom Kronprinds havde han faaet Lov til selv at væ lge sin Brud. I Juli 17 2 1 tog han ned til Slottet Pretsch i Sachsen, hvor Sophie M agdalene, Datter af M arkgreven af C ulm bach-Bayreuth, hvis Fyrstendøm m e var pantsat til Preussen, dengang opholdt sig hos August II« Dronning. Allerede den 7 de August stod Brylluppet. V el var han som Kronprinds meget tilbageholden, da han var stærkt greben af Tidens pietistiske Ideer, men dette hindrede ikke - enten det nu var efter hans, eller Dronningens ø n sk e _ at der ved Salvingsfesten i Frederiksborg, den 6te Juni 1 7 3 1 , udfoldedes den største Pragt efter Udlandets Mønster, thi Folket skulde imponeres. Biskoppen brugte i sin T ale saadanne Udtryk om Kongen.

(22) i6 som : »V ar han end en Gud paa Jorden« o. lign., og slige Udtalelser vare ikke enestaaende; thi Mænd som Bartholin og Deichm ann — Danm arks Bossuet — hjalp med til at befæste Tidens Opfattelse af K ongens ophøiede Stilling. Hvad Dronningen angik, kunde hun ikke bruge den K rone, som Anna Sophie R eventlow havde baaret; hun maatte have en ny og langt kostbarere. Sophie M agdalene var stiv og pragt lysten — hun havde jo levet ved August IIS yppige H of i Dresden. O g hun bærer vistnok Skylden for at have stim uleret den ellers saa lidet frem trædende K onge til de store Slotsbyggerier og til hele hans pragt fulde O ptræ den, skjøndt hun selv var en from Kristen og en god Hustru. D og alt dette laae i Tiden. Det var saa naturligt, at hendes T ran g til Pragt maatte finde Imødekommen hos en K on ge, der stadig indskjærpede sine Undersaatter Pligten at værne om Enevæ lden — den P ligt, han satte ind i Bispeeden som den tørste, forud for Pligten at overholde den augsburgske Konfession og sørge for Kirkens Tarv. O gsaa i hans egenhændige O ptegnelser finder man den Bem æ rkning, at Fyrster og andre høie Em bedsmænd maa opretholde Mayeslæten med ydre G iands, som kan indgyde Beundring og Respekt ved Skuet. Hele Tiden var, som sagt, krybende. Kongen blev tiltalt: »Eders hellige Majestæt«. O g naar en Konge som G eorg 1 af England prises som »barm hjertigere end Gud selv« faaer man et Begreb om hvortil denne Exaltation kunde føre. Christian VI var forøvrigt af Naturen sparsom m elig og stilfærdig. En Franskmand, som besøgte Kjøbenhavn og saae Hoflivet der, skrev hjem, at de franske Klostre ikke husede Nogen, der levede i større Stilhed end Christian VI. N aar Kongen derfor paa samme T id , som han ved L ove og Anordninger indskjærper Økonomi, gaaer ifærd med et saa overdaadigt Byggeforetagende som det nye, i Forhold til Landet meget store, Slot i K jøbenhavn, kan Dette kun forklares ved , at han var stærkt paavirket af Udlandet og D atidens P ragtlyst, at han i høieste Grad havde Følelsen af at Kongevæ rdighed forpligter, og at hans D ronning Sophie M agdalene betragtede smukke B ygninger som en Æ re for Landet — en Opfattelse, som ogsaa laae i Tiden. Lud vig X IV havde jo udtalt, at det var en Fyrstes Pligt at give rundhaandet og bruge M eget; derved fik man Pengene til at roulere iblandt Folk. N aar saa tilmed det gam le kjøbenhavnske S lo t, der havde været beboet af en, efter Sophie M agdalenes M ening, uvæ rdig D ronning, var saa imøde kommende at vise stor Brøstfæ ldighed, kan man ikke undre sig over, at Kongen indsaae, at det burde jevnes med Jorden og et nyt og prægtigere opføres nu, da man atter begyndte at trække Veiret etter den store U lykk e, B yen s Brand 17 2 8 havde forvoldt. Nationalvelstanden var begyndt at stige, M ellemstanden blev torm uende, og Skatteindtægten voxede stadig i A arene 17 3 0 — 46. Borgerstanden fik Sm ag for hyggelige og rigt udstyrede Boliger, og Adelen fik ogsaa Pengem idler til at bygge for. Spørgsm aalet var kun, hvorledes Kongen skulde faae et Projekt, der var grandiost nok, og Mænd til at udføre det. Han benyttede derfor G rev Christian Ernst Stolberg-W ernigerodes Ophold i Potsdam , hos Friedrich W ilhelm , til at faae G rundtegningerne til Slottet i Berlin tillaans for at bruge dem ved Planlæ gningen af sit nye Slot. Her har man maaskee O prindelsen til det R ygte, at der var kommet Tegn in ger hertil fra Italien, thi som bekjendt mener m an, at italienske Kunstnere have medvirket ved Tegningerne til Berliner Slottet, hvilket senere udførligere skal omtales. Kongen søgte ofte Raad hos G rev Stolberg i B ygn in gssager; han indkaldte de M ænd, Greven anbefalede, og fulgte i den Grad hans A n visnin ger, at han, da G reven 17 3 9 var indbudt til Indvielsen af Hirschholm Slo t, bad ham om at tage Tegningerne til Christiansborg fra Kjøbenhavn til W ernigerode for at gjennem gaae dem der. Justitsraad Sch n eller, der sammen med en hollandsk Bygm ester reiste i Udlandet paa Statens V egn e, blev sendt til W ernigerode for at see paa nogle M askiner (Kraner), som efter K ongens M ening egnede sig til Statsbyggeriet og Holmen. En Model af dem sendtes ogsaa til Kjøbenhavn. I sidste Halvdeel af det syttende Aarhundrede havde der været en livlig Forbindelse imellem Holland og Danm ark, hvorom, som tidligere anført, Charlottenborg og Planen til Kirken i Citadellet bære Vidnesbyrd. Men efter Preden i Utrecht var Holland i N edgang, og efter Kjøbenhavns Brand kcm Tvdskerne herind, thi der var stor B ru g for Bygningshaandvæ rkere baade til Byens Gjenopførelse og til offentlige Byggeforetagender. Reform ert K irke blev indviet 1 7 3 1 , Trinitatis 17 36 , dernæst opførtes H oved bygningen og en Vagt med Pavillon og Taarn paa O rlogsvæ rftet; Charlottenborg blev om bygget af Hauser >756— 37 til B ru g for Frederik V, Prindsens Palais af Thurah 17 4 3 — 4 4 , og det nye Bornehuus paa.

(23) *. •7. Christianshavn blev opført 17 4 1. Desuden kunne nævnes Lerches Gaard bag B ørsen, Asiatisk Kom pagnis ene B ygn in g, Petri Kirkes Spir (173 0 ), Helligaandskirken (17 3 2 ), Spiret paa Frue K irke, Charlottenlund Slot og Erem itagen. Til denne sidste benyttedes en Deel af et Lysthuus i Rosenborg Have. Den stærke Forbindelse med Tydskland gjorde ogsaa, at Byggem ateriale indførtes derfra. Til Christiansborg kom der saaledes Sandsteen fra sachsisk Schw eiz ad Elben over H am burg, og Hertugen af Anhalt fik Garderkarle til sin Hær, som Erstatning for den Transittold, han gik glip af ved at Stenene førtes igjennem hans Land uden Afgift. Det var nem lig Tidens Skik at sælge eller laane Soldater ud for rede Penge. — Da Hessen solgte Soldater som Hjælpetropper til England og derved tjente Millioner, tog Preussen ved deres Reise igjennem Minden Transittold af dem efter Kvægtarifen. Naar Danmark i denne Periode optog en saa stor Mængde T ydskere, fulgte det Preussens Exem pel, thi dette Land havde i stor Maalestok viist, hvor nyttigt det kunde være at drage Frem m ede til sig, som Protestanterne og de Reformerte fra T yro l og Frankrig; og Christian VI havde selv i sin Tid været høihjertet nok til at tale de stakkels salzburgiske Protestanters S a g , dengang de med Vold joges nordpaa og omsider fandt et Tilflugtssted i Preussen. Men hvad der især kom til at beskjæftige Kongen lige til hans Død, var Opførelsen af det nye Slot i Kjøbenhavn.. Fig. 6.. Eigtved: Variant af Frederikskirkens Portal.. ?.

(24) B5»5eSiiSH88IBBH55wi5^5H. F ig . 7.. Marmorbroen ved Christiansborg.. III.. CHRISTIANSBORG SLOT. lierede i Begyndelsen af Christian den Sjettes Regjeringstid blev altsaa det gam le Slot ned brudt ( 1 7 5 1 — 52.) K rieger og Ernst vare dengang de ledende Mænd paa Bygningsvæ senets Om raade, men efter K ongens Raadgiveres M ening egnede dog ingen af dem sig til at bygge det nye Slot. H eller ikke Tessins tidligere Projekt (Fig. 4) synes at have tilfredsstillet K ongen ; det forekom ham, eller maaskee snarere Dronningen, altfor tarveligt. Man har da rim eligvis fra Italien, eller fra Berlin faaet Hjælp til et U dkast, og Kongen og hans Raadgivere have derefter troet, at naar man blot, ligesom i U dlandet, stillede en Ingeniørofficeer af høi Rang i Spidsen for A rbeidet, vilde det nok lykkes at faae et prægtigt Slot efter Ønske. Man var dengang baade her og flere Steder i Udlandet naiv nok til at ansee det for fuldstændig betryggende at have en M ilitair som Leden d e, thi man havde ikke Blik for Forskjellen mellem Kunst og blot og bar teknisk, adm inistrativ K yndighed. I Tydskland derimod vare Bygm estrene først og fremmest fuldmodne K unstnere, som man tillige havde fundet Anvendelse for i det militære Ingenieurkorps, og man havde desuden der i flere Slæ gtled havt stadig B rug for slige Folks kunstneriske Evner, medens man i Danmark næsten ikke havde trængt til Kunstnere, og naar man engang imellem havde maattet tye til deres H jelp, havde man ladet sig nøie med at indkalde dem fra Udlandet for en kort Tid, ifald man ikke lod det være nok med at hente Tegn in ger udefra. Oberst, senere Brigadier, Elias David Håuser, vistnok af indvandret tydsk Slæ gt (t 174 5). som > Kongens yngre A ar havde underviist Denne i civil og militair Bygningskunst, blev da udnævnt til at forestaae Slottets O pførelse. En m edvirkende Grund til at Valget faldt netop paa ham, har vistnok den Tanke væ ret, at Lederen af et saa stort Foretagende maatte have betydelige adm inistrative Evn er for at kunne holde Udgifterne indenfor de rette Grændser, og saadanne Evn er t r o e d e man at finde hos Hauser. Hvor ringe hans Indsigt imidlertid var, ogsaa njed Hensyn til den økonomiske Deel af dette Foretagende, fremgaaer deraf, at han forsikkrede Kongen, at Slottet kunde blive færdigt for en Udgift af 100 150,000 Rdlr. om Aaret, i fem Aar, altsaa for højst 750,000 R dlr., medens det i Virkeligheden kom til at koste over tre G ange saa meget. Tilsidst gik det saa galt, at Kongen lod Regnskaberne brænde for ikke mere at mindes om denne kjedelige Sag. General Scheel, som var Stadsbygm ester og Arkitekt, — han havde ogsaa tidligere gjort en Tegn in g til Hirschholm — gav Betæ nkning over Hausers Udkast. I Aaret 1 7 5 2 paabegyndtes Piloteringen; den.

(25) '9. 2 1 de April 1 7 33 blev Grundstenen lagt, og Arbeidet skred derefter roligt frem , medens store Masser at Muursteen og Sandsteen slæbtes sammen fra Ind- og Udland. Men det gik med Valget af Projektet som det saa ofte gaaer, at de, der traf den endelige B e stemmelse, ikke havde Begreb om hvorledes Bygningen, der kun var fremstillet i geometrisk Tegn,ng, v id e komme til at see ud naar den var færdig. Havde de Paagjæ ldende havt større Sagkundskab, v.lde de ,kke bagefter være bievne saa overraskede over den fuldførte Bygnings m onotone, kjedehge Lim er og konven tionelle Form og dens skumle Indre. M uligvis laa Feilen ogsaa de n , at Christian VI har tiltroet s,g selv for megen Sagkundskab og meent, at naar blot han og den ledende B ygm ester, hans forrige Læ rer, vare enige kunde der ikke næres nogen T vivl om, at Resultatet blev godt. Kongen var selv under Udførelsen med til at drøfte Alt, lige til de mindste dekorative Detailler. Man forbauses, naar man af denne flittige, virkelystne Konges utallige B reve seer, hvor indgaaende han bedømm er alle Enkeltheder 1 Tegninger og M odeller For at faae Udgifterne ned og faae A lt udført paa det Bedste giver han Scheel Paalæ g om a eftersee Thurahs O verslag. Han sam m enligner selv G erickens og L ed eres Priser paa K apitæ ler og vil v> e, hvorfor L e d e re er dyrere end den Anden, og han beseer selv de to M odeller paa Arbe.dsstedet, , Forening i. med S c h u l m ^ ^. ^. ^. sjn D ygtighed og Hæderlighed havde „rbeidet sig op til en frem ragende. Stilling var oprindelig kommen ind i Landet som Mentor for Dronningens to Brødre Han k,endte altsaa de rigt' udstyrede Slotte i M ellemtydskland, Ansbach og Bayreuth, hvor saa betydelige Mænd som Gabriel,s, R . tti D ecker Monti Richter, G alli Bibiena o. A . havde virket, og hvor man endnu den D ag idag kan see disse’ hoit begavede Kunstneres dekorative Arbeidet. Schulin var særlig Kongens Hjælper ved Slotsbyggenet, . d han o ry Andre bleve satte i stærk Virksom hed; men Kongen indsaae selv, at han ofte stillede store K rav til sine O m givelsers Arbeidskraft, og hans Breve vidne om en smuk Hensynsfuldhed og Om sorg for l >m idet han ievnlig opfordrer dem til ikke at slide sig op, men unde sig fornøden Hvile. ’ l idt efter lidt, alt som den monotone Bygningsm asse voxede op, maa Christian den Sjette lmidlertid væ re bleven bange for det endelige Resultat af sin og Hausers G jern ing; og hans levende Interesse for L e n har da form odentlig bragt ham til at see sig om efter nye kunstneriske Kræfter der kunde g . j de p uni<t. Antagelig har han da sat sine O m givelser og dem, som færdedes 1 Ud landet ^ B e væ g e lse for at finde brugbare Hjælpere. Der er Rim elighed for at han saaledes har henvendt ti h e lv e d e Løvenørn, som under sit lange Ophold i B erlin , hvor han var særlig yndet af S'g. ' . . w jlh j m den Første havde været Vidne til den store Byggevirksom hed, som udfoldedes der ved ^ n e ^ 1C s. ve£j T ø ihuSet og ved Slottene i Potsdam . Løvenørn har m uligvis ogsaa selv seet, hvad det konge ig > jøbenhavn 0g derfor maaskee af egen Drift havt Opmærksom heden henvendt paa de Kunstnere^. han traf i Udlandet,. bemærket i Sachsen og. Iblandt disse var der en ung dansk M and, som netop havde gjort sig. var ved atarbejde sig frem der. Denne Mand var N i c o l a i E i g t v e d. Kig. 8.. E ig tved : Variant af Frederikskirkens Fortal.. ?*.

(26) NICOLAI EIGTVED. iels, eller som han senere kaldte sig, Nicolai Mathiesen Eigtved var født den 22de Juni 1701 i den lille Landsby Egtved ved Skjoldnæsholm paa Sjæ lland som Søn af en fattig Bonde, Mathias Nielsen Eigtved. Da han havde L yst til H avevæ senet, blev han sat i Læ re hos en Gartner, som ogsaa lærte ham lidt Tegning. Efter at væ re bleven Svend reiste han til Berlin, Merseburg og M ainau og har vistnok paa denne R eise, hvor han kom frem , arbeidet som G artn er, thi trods om hyggelig Efterforskning har det ikke væ ret m uligt at paavise ham som E lev i Bygningsvæ senet. Saa dukker han, 24 A ar gam m el, pludselig ( 1 725) op i W a rsch a u , hvor han dengang maa have erhvervet sig endeel D ygtighed i Tegn in g, thi den berømte sachsiske Arkitekt Poppelm ann blev opmærksom paa ham og gjorde ham til sin Konduktør. Paa denne T id havde Poppelm ann efter sin Reise til Italien udført den Deel af Z w in g er i Dresden ( 1 7 1 1 — 20) som overhovedet er bleven fæ rd ig, og virket ved den ældste Deel af Taschenbergs (siden det japanske) Palais ( 1 7 1 5 — 17) navnlig Gaarden, ligesom han i Om egnen af Dresden havde fuldført flere Slotsanlæ g og paabegyndt Augustusburg. V i maa her kortelig omtale denne m ærkelige Mand og hans Sam tidige. Matthias Daniel Poppelm an var født i Dresden 1662 og døde i samme B y 1736. Han gjorde 1 7 1 0 Studiereiser til Rom og Neapel og 1 7 1 5 til Paris. Hans geniale Hovedvæ rk er Z w in ger i Dresden, hvoraf den nordlige Deel med det vedliggende Dianabad opførtes 1 7 1 1 ; senere kom Sydsiden og 1 7 2 2 den østlige Fløi, som brændte 1849 og paa hvis Plads nu Sem pers M useum sbygning staaer. Kun i N ord vestpavillonen er endnu den oprindelige, indre Dekoration bevaret i et mægtigt Loftsbillede af Sylvestre, en begavet E lev af Lebrun i Paris. Z w in g er er en til Festspil og Turneringer bygget Forgaard til et nyt, uhyre Slotsanlæ g, som A ugust den Anden gik ifærd med i Følelsen af den overstrøm m ende Magt, hans nye Væ rdighed som Polens K onge gav ham. Denne Væ rdighed kostede rigtignok Sachsen 88 M illioner T haler i Datidens Penge og desuden 40,000 Mand, 800 Kanoner og store Landafstaaelser. Soldaterne fik man ved form elige M enneskejagter. — Ideen til dette storartede Anlæ g er uden T vivl opstaaet hos Poppelm ann i Rom ved at høre Beretningerne om A lbertis og Carlo Fontanas Planer til en A venue med H ovedporttaarn, der fra Tiberen skulde føre op til Peterskirken. De udskeiende Barok- og Rokokoform er skyldes sikkert Paavirkning af Italienerne B orrom ini, Pozzo og Guarini. Ved Poppelm anns Ophold i Paris og Versailles saae han den Storhed og Fyld e, som Mansard og Lebrun havde bragt ind i den franske Kunst, og desuden havde han modtaget en forædlende Paavirkning ved de franske Kunstnere, som sammen med endeel H ol lændere vare komne ind i Preu ssen , efterat Marots Elev de Broebes var død 1681. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede bleve disse K unstnere nemlig trykkede bort af Friedrich W ilhelm I og gik derefter over i sachsisk Tjeneste i Dresden og W arschau. Iblandt disse Mænd udmærkede sig især Zacharias Longuelunes (f. 1669, f 1 748 i D resden), E lev af Lepautre. Han kom til Berlin 1696 og til Dresden 1 7 1 3 , som en betydelig og fint dannet Kunstner, og overtalte 1 7 2 8 de Bodt (f. 1670, f • 74!5 1 Dresden) til at følge ham derhen. De B od t, som hørte til Marots Skole og var kommen til Berlin 170 0 , havde der ved Tøjhusets Hovedgesim s arbeidet sammen med G uillaum e H ulot, E lev af G irardon, ligesom han selv havde bygget.

(27) 2I. Trappeanlæ gene i Tøihuset. Ved Nordportalet paa Byslottet i Potsdam havde han vistnok taget Motivet fra England, hvor han i sin Tid arbejdede for Marot. De smaa Slotte C ap u t, Klein G lienicke, Bonin og Fahrland bleve om byggede af ham i Broebes Stil. Under Sam virken med Poppelm ann udfoldede Longuelunes, de Bodt og senere Leplat i Dresden en stor V irk som hed , ved hvilken de overførte den franske Skoles Bygningsform er, saaledes som disse vare udgaaede fra Blondel og Mansard og siden anvendtes af Boffrand, Lassurance o Fl., paa deres Arbeider. Det var altsaa denne fransk-tydske Retning, baaren frem af saam ange begavede Kunstnere, som Eigtved havde seet blomstre frem i Sachsen.. Jro fil du (Jn r i /ton il)u rclifcfnitl oùcr mncr/iclr uilJculinui ilr.r iTrwiLLou.t.. Fig. 9.. Hovedbygningen i Lystleiren i Zeitheim.. Ved sin Virksom hed under Poppelm ann maa Eigtved i høj Grad have vundet Dennes Tilfredshed, thi allerede fire A ar efter (1729) blev han udnævnt til Lieutenant 1 Ingenieurkorpset og kom derved til at deeltage i Bygningsanlæ gene ved Lystleiren i Zeitheim (Miihlberg) som Poppelm ann udførte i Forening med Longuelunes, der fra 1 7 1 4 var sachsisk-polsk Lan dbygm ester, og i det militære Skuespil, som August den Stæ rke afholdt sammesteds 1750, til Minde om , at det var der, hans Slæ gt havde tilkæmpet sig K ur fyrsteværdigheden. Denne Fest varede en Maaned og kostede over 1 Million Thaler i Datidens Penge. Den sam lede Hær bestod af 20,000 Mand indfødte, og 10,000 Mand leiede Tropper, alle ny ekviperede. M anøvre Terrainet var ? Mil i O m kreds, Skoven var bleven ryddet af 500 Bønder og 2 i>o Bjergværksarbeidere fra Freiberg. August den Stæ rke boede i en rigt dekoreret toetages Træ bygn in g (Fig. 9) med fire Indgange, der baade udvendig og indvendig var betrukken med malet Læ rred. Sex italienske Kunstnere vare bievne.